Julen 2010 - I survived

Nu kan jeg efter måneders indestængt entusiasme endelig indrømme, at jeg har præsteret uhørt overtræk og købt den Sunde og Raske Fyr en weekend i London i julegave. Med mig, forståes. Og åh! Hvor jeg glæder mig.

Det bliver dog knap så fedt, at det er weekenden inden jeg skal aflevere eksamensprojekt - sygeeksamen vel at mærke. Så den SKAL beståes. Og det gør jeg. Punktum. Længere er den ikke.

Til gengæld skal jeg til London og være smuk og forelsket iført min nye perlekæde. Som jeg har fået. Af min kæreste. (Ja, jeg fniser.) He did so good. Kender i det der med, at man altid har drømt om noget, og i virkeligheden bare havde tænkt sig at købe en plasticudgave, hvis man nogensinde fandt én, man gad have? Men så kom der en fantastisk fyr med den ægte vare i stedet? Nå ikke? Det gjorde jeg heller ikke før nu.

Og så var der juleaften, hvor morfar sov hele aftenen. Hygge var det.

Og første juledag hos mine forældre med poker og hulahop-ring. Ja, det er ikke logisk. Men det var viiirkelig hyggeligt.

Og anden juledag hos den Sunde og Raske Fyrs forældre. Men sååå meget mad. Skammer mig. Kunne ikke sige nej. Vil jo gerne være populær. (Christ.) Og vi var så trætte, at vi måtte tage en lur halvvejs igennem dagen, for at klare bezzerwizzer (Hvor vi RÅ-VANDT!) og natmad - der virkelig ikke var brug for. Suk.

Og Cammy er hjemme på juleferie. Skal bruge tid med hende, Rikke og den Sunde og Raske Fyr. Mere kærlighed i mit fjæs! Hurra.

Nu som pensionist

Så så man lige mig. Og Rikke. Og P og hendes bror Rasmus. Og den Sunde og Raske Fyr. På Oslo-båden.

Med morgenmadsbuffet, sutsko på gangene, læbestift på tænderne (mændene - not so much), og underligt samvær.

Vi vidste godt det ville blive sjovt, når man smider et (indrømmet) teenage-forelsket kærestepar, singlepigen og storesøster med utrolig høj og nyligt konfirmeret lillebror på tur sammen, men nu havde vi alle tid.

Bezzerwizzer ftw, tomme diskoteker, morgenvækning klokken 8, minus sytten grader i Oslo - en heeeeel dag, og samtaler om alt fra afføring til... indtagelse?

Jeg fik masser af kys efter 14 dages sur sygdom hos de gamle. Jeg fik masser af godt selskab og vi blev alle forkælet som konger og baroner af den kære Birgit.

Ville egentlig have købt en masse toldfrie gaver og tøj. Endte med ét par bukser og to liter sprut, som nu kan vente på, at lever gider tale med mig igen. Thank god I'm pretty - 'cause I'm just not that bright.

Nu er der købt gaver. Gider snart ikke mere. Specielt ikke, når jeg allerede ved, at mor og far køber mig en indbo-forsikring. Den kan ikke pakkes ud og ikke tages på.

På den anden side er jeg jo som sagt ikke til at stille tilfreds. Så bliver foreløbig glad, hvis bare storebror når hjem til jul og den Sunde og Raske Fyr vil lege.

Pretty woman snubler da ikke?

Uhhh! Ny kjole. I love. Den er så fin, og jeg er skideligeglad med det er vinter og frost udenfor, og at den er lårkort og silke. Det bliver en utrolig kold, men utrolig velklædt juleferie for mit vedkommende. Og det har jeg det egentlig fint med.

Mit problem er det evige skodilemma - for hæle er nu engang pænest.
Og jeg har faktisk ikke noget pænt UDEN hæl på. Det er så min egen skyld- I know. Tror altid at gummistøvler/sølvglimmer/babyblå viser sig at være liiige mig. Not the case.

Men da jeg så lige skulle vise mor, hvad årets samlede adventsgave-(oh yes)-budget blev brugt på, og jeg hoppede i stilletterne der bare passer sååå godt til, kunne jeg godt se at den var helt gal.

Faktisk skvattede jeg. Indenfor. Christ.

Heldigivs sov dagplejebørnene og slap således for at få udvidet deres ordforråd med adskillige ukvemsord. (Det var slemt nok da en af dem i morges løb med fuld fart direkte ind i min røv - og så gik i brædderne. Tag dén selvtillid)

Men hvis jeg ikke kan holde mig oprejst i hæle indendørs, hvad gør jeg så, når jeg skal ud i den virkelige - og temmelig isede- verden?

Help.

Enuff is enuff

Nu gider jeg ikke mere. Slut. Lige HÉR slap min tålmodighed op.

Nu gider jeg ikke vente på den Sunde og Raske Fyr mere. Bevares, han kommer på lørdag. Men jeg har slet ikke se ham siden jeg blev syg. 15 dage. At all. Savner ham faktisk. Og har virkelig trængt til underholdning mens jeg var syg. Damn you jylland!

Og nu gider jeg ikke være hos mine forældre mere. Mor er dagplejer og har 5 børn i dag, hvoraf to af dem skal have revet armene af og have dem voldstoppet ned i halsen, så de kvæles og ikke længere kan skrige hysterisk. There. I said it. Jeg har lyst til at tæve dem - det er faktum. Prøv du at sove igennem hysterisk anfald på 40 minutter sammensat af ordene MOR, JOAN og NEJ. Hæsere og hæsere, men konstant insisterende. Kl. 7!

Hvordan ender ungerne med at tro, at bare de skriger højt og længe nok, får de deres vilje? Det skal jeg sige dig, hvis de skriger højt og længe nok, får de deres vilje. Amøber. Og amøbe-forældre. GRÆNSER. Klap stavleser med mig, eller jeg klapper dem på dit barn. (ville aldrig slå et barn, men man må vel godt drømme?) Endnu engang kan vi lægge et par år oven i, hvor længe der vil gå, før jeg vil have børn!

Og til trods for det er min mor jeg tilbringer aaaaal min tid sammen med, er det min far jeg er træt af. Jeg gider ikke mere. Jeg gider ikke belæres af en afdanket gammel idiot. Bevares, jeg elsker ham. Men manden er afhængig af alt han kommer i nærheden af. Øl. Smøger. Næsespray. Yup, ret ømt. Og så falder han i søvn i stolen og snorker ind over 'Love Actually' i stedet for at pisse i seng, selvom jeg siger det gentagne gange. Han lukker bare af. Hører ikke efter og kalder mit brok 'fordrukkent sludder' - og der er immervæk kun ÉN af os der er en fordrukken taber lige for tiden.

Kender I de typer man ikke kan diskutere med, fordi de bare lukker af, når de har leveret deres holdning - og så er den ikke længere? Thats my Daddy. Forleden nåede han frem til konklusionen, at vi hellere må få mine skolepenge tilbage, for det er da noget nonsens jeg lukker ud. Jeg forsøgte at forklare ham hvad evolution er. Måtte gå ind på mit værelse og smække med døren - det gider jeg ikke! Jeg er treogtyve år for christ sake!

Så nu vil jeg godt væk. Snart. Nu. Så må jeg sgu lægge syg et andet sted, for hér er der alligevel ikke ro.

GRRR!

Closing in on christmas

Rikke hjælper mig til 8000 i morgen. Skal lige ordne de sidste småting inden jul. F.eks:

Hente lægererklæring ved århusiansk læge og aflevere den på skole for journalister. Med stor præcision i nøjagtigt samme tidsrum, som mine medstuderende afleverer deres førsteårs prøve i. Fedt. Så kan jeg lige gnide dét i såret også. Når de afleverer opgave, drømme, forhåbninger og færdige produkter, vil jeg aflevere bevis for, at jeg ikke har været i stand til at fremstille en sådan. Crap.


Besøge knæ-læge på sportsklinikken og forklare ham, hvorfor jeg OVERHOVEDET ikke er BEGYNDT på de fys-timer vi aftalte jeg skulle tage. Har ingen undskyldning. Kan ikke engang undskylde mig med, at jeg har det bedre i knæet. Det går overhovedet ikke bedre. Satser på en do-over, for frankly har jeg heller ikke tid til at lade mig operere pt. Flot, ik'?

Pakke kuffert om. Da jeg tog toget hjem i feberanfald forrige søndag har jeg pakket ting som; en liter mælk, en pizzabakke, mit beskidte sengetøj, 4 sokker uden makker og alle mine trusser. Men kun ét par bukser. Det var ikke gennemtænkt. Forsøger stadig at gennemskue, hvad jeg tænkte - men faktum er at syge mennesker ikke tænker særlig meget. Mor tog det pænt.

Og så skal jeg fejre, at Rikke er verdens bedste ven. Fordi hun gider pjække og køre mig frem og tilbage, så jeg slipper for at tage toget igen mens jeg er syg. Og så jeg bliver passet på, hvis jeg bliver træt eller dårlig. Så Rikke og mig skal æde burger og fritter - det har jeg lovet hende. Og høre lækker musik hele vejen.

Og når det er ordnet, har jeg ikke flere skal-opgaver inden jul. Jeg har kun juleshopping, juletur med dejlige mennesker, julehygge med dejlige mennesker og dejlige mennesker generelt. Hurra!

And the winner is...

Efter mistanke om; leversvigt, hepatitis og kyssesyge løb...

Mund- og klov..., nej. Nuclear..., nej. Mononukleose med sejren!

A' har køssesyg' å ska' læg hiel, hiel stille. Undgå julestress, druk, motion etc.

FUCK ALTSÅ!

Syge-eksamen here I come.

Den Sunde og Raske Fyr har allerede lovet at nusse og pudse og kysse mig, selvom jeg sveder og er grim. Dér blev han lige liiidt sødere. (If possible.)

Og moar passer mig julen over. Føler mig utroligt syg. Og heldig.

Nu går jeg fandme i hi!

Sidder pat-svedende og småtudende i mors sofa, efter for femte døgn i træk ikke rigtigt at have præsteret andet end at få det værre.

Tog til lægen i morges. Mors læge that is. Han var også min læge engang, men så flyttede jeg hjemmefra, så der var dømt reunion efter 5 års adskillelse. Det var romantisk og storslået.

Vi var mig, Martin, 3 glas blod, en podning, en tudetur og et termometer i rektum. Suk. Ydmygelsen er total. (39,29 grader celcius, by the way)

Der var ikke noget at se - ud over selvfølgelig min quasi-bule på halsen. Ikke noget at mærke på kirtler, milt, lyske etc.

Så han måtte bare sende mig og min feberramte røv hjem igen, med besked om at ringe tilbage i morgen og få svar på blodprøverne.

Men nu har han lige ringet. Sådan helt små-bekymret. Over mit bakterietal. Der på raske mennesker ligger mellem 8 og 15. Og på mig ligger tæt på 200. Thats not suppose to happen.

Så nu skal jeg på sygehuset i morgen til flere prøver og mere patsved. Opgaven ligner i større og større grad en farce. Er bange for jeg må aflevere et heiku-digt og en vinkelsætning - og så selvfølgelig en lægeerklæring som reflektionsrapport. Crap.

Mistelten til alle!

Er stadig syg. Var dog på arbejde i aften. Halvvejs gennem vagten kommer kokken Claus mig utroligt nær. Siger 'Hvad er det?' Og trykker på den miose i min nakke, som den Sunde og Raske Fyr i onsdags troede var en knogle. Og som nu åbenbart er så stor, at den kan ses. SES. Det er fandme ulækkert.

Er ret ynkelig pt. Ser f.eks. Michael Bolten koncert på TV2 Charlie. Kan ikke lige finde fjerneren. I det mindste foregår den ikke på svensk...

Hvoromaltinger. JEG HAR KØBT GAVE TIL DEN SUNDE OG RASKE FYR! Han læser med herinde, så jeg kan ikke sige, hvad det er ENDNU. Men jeg er paaaavestolt over min egen evne til at få idéer og trække over. Det duer jeg sgu til.

Da vi første gang diskuterede emnet 'gaver til hinanden' ødelagde jeg lidt hans plan ved at sige 'Bare du ikke spørger Rikke om hjælp.' Det var sgu lidt unfair, kan jeg godt se nu. Eftersom jeg i dag fik øje på et billede uden ansigt og tænkte 'fuck hvor nizzle shizzle!' (Ej, okay - men så den fynske udgave af udtrykket, ik'?)
Og det så viste sig at være Rikke. Og Rikke er den veninde der kender mig allerbedst. Hænger hende ALTID op på dengang hun havde købt mig en halskæde med farvede træperler. (No offense mod pro-mennesker. Jeg kunne bare ikke være mere ligeglad uden at lide af inkontinens). Jeg er også umanerligt besværlig. Sådan er det bare. Og rigtig dårlig til at lyve. Sorry.

Håber ikke han får stress over det. Håber ikke det her indlæg giver ham stress over det. Ved ikke om mænd KAN få stress over den slags?

Nå, men. Jeg er herreforelsket og overvejer lidt muligheden for at erhverve mig en hat og fasttømre lidt mistelten på den. Bare til kæreste-agtigt samvær? Er det for meget? Kunne jo også bære den i bybilledet - det virker bare lidt risky. (Og frisky!)

Ej, får nok de kys jeg har brug for. Når jeg ikke længere er syg, feberramt og har min helt egen Quasimodo-pukkel. Suk.

Adr

Så gik man igang med 1. årsprojektet. Resultat: Ligger nu syg med insane feber og ondt i alle muskler og led.

Kan jeg ikke BARE få lov til at blive nervøs? Måske få lidt tynd mave? En stor bums? HVADSOMHELST!

Jeg fatter simpelthen ikke, at min krop synes, at det er en god idé at blive syg og dårlig, hver eneste gang jeg skal præstere stort. For så ER jeg jo nervøs - kan jeg så ikke bare få lov til at VÆRE nervøs?

Nej nej, jeg skal da spilde tid på ekstraordinært meget søvn, rysteture, svedture (as in min seng er en vandseng tre gange dagligt) og tudeture over alt det jeg ikke når, og alt det jeg ikke magter at tænke over - men som jeg virkelig gerne vil igang med.

Øv. Jeg er klam. Og alene. Mangler min mor. Det er det eneste rigtige. Og cola. Skal have cola. Be' om?

Satser stærkt på, at det går over til i morgen. For da skal jeg arbejde. Og det kan ikke vente. Bah!

Kender du det?

Når man dropper idéudvikling til fordel for and og sovs. Masser af sovs. Og man bagefter vinder i besserwizzer? Og bare hygger.

Og først for sent (midnat-ish) indser, at lejlighed sradig ligner lort forud for Sund og Rask Fyrs ankomst i morgen (idag). Virkelig lort. As in BUNKER.

Og man så giver sig til at rydde op på panik-måden for at bibeholde illusion om at være prinsesse.

Nå, det kender du ikke?

Kender du så det, når man er igang med en gigantisk opvask. Og man forholdsvis langt henne i opvasken står og tørrer en pande af. Kun for at opdage, at der stadig sidder lidt gue (i dette tilfælde VIRKELIG gammel sur/sød sauce) på ydersiden.

Og man så lige kradser det af med neglen, i stedet for at vaske panden op igen?

For det kender jeg ikke.

Glad for mad

Åh. Vorherrebevares.

Kom til at drikke mig fuld i gin igår. Eeeelsker gin. Det giver verdens bedste brandert. Og verdens værste tømmermænd. Har ligget i søstjerne, med pude både over og under hovedet hele dagen, for at genfnde noget, der bare minder om livslyst.

Nåede frem til, at løsningen lå i chips og cola, så jeg måtte ud i min nattøjs/vinterstøvle kombination. Kønt syn, I'm telling ya'!

Og hér halvt igennem herligheden er der ved at være kontakt mellem rygrad og kranium igen. Skal ikke længere lukke det venstre øje for at fokusere og har præsteret at slå væk fra svensk TV2, der har kørt x antal timer, uden indblanden fra min side. Jeg havde nemlig tabt fjerneren på gulvet - og magtede ikke at rulle hen til kanten af sengen for at lede efter den.

Er havnet på '4stjerners middag'. Tror jeg. Eller det dér andet, der er det samme, bare uden Mygind som kommentator. Ved ikke, hvilket show, der hedder hvad. Er i og for sig også bedøvende ligeglad. Har aldrig set skidtet, og plejer normalt at zappe forbi lige så hurtigt som ved Singleliv eller D.U.M. Jeg kan ikke li' det!

Desværre har bemeldte show lige netop i dag ramt mit ømme punkt. For når 'døden-nær-og-bange-for-at-brække-mig-hvis-jeg-bevæger-mig'-tømmermændene er gået væk, efterlades jeg altid med en glubende appetit. På alt.

Og de laver mad. Der er røde bøffer, lammeribs, muslingesuppe, marengs-og chokoladekage. MUMS! Jeg har lyst til det hele. ALT. Jeg vil også gerne have en burger, eller en bøf wellington lissom de laver på arbejde. Eller hummer- bakskuld suppen. Eller nogle oste. Eller fois gras. Anything. Måske også lidt kartoffelmos. Med gullash til. Eller pandekager. Eller æbelskiver, nu er det jo snart jul.

Hjælp.

Blogindlæg nummer 100

Tadaaaa!

Jeg er nået frem til, at jeg bliver nødt til at lave en opsummering af mit år, der endnu ikke er gået.

2010 har FORELØBIG været året, hvor:

Jeg rykkede mit liv op med rod, snot og what not, og flyttede fra Odense til Århus.

Jeg startede på min drømmeuddannelse, efter tre års intensivt ingenting. (Læs: job og druk)

Jeg fik nye venner: Christina, Nanna, Malene, Sara, Christian, Frederik, Vibeke, Maiken, Jakob og Niklas. Jeg har mødt mange andre dejlige mennesker selvfølgelig. Men disse tæller som mine nye venner!

Min Farmor blev syg og dårlig, men klarede skærene. Nu holder vi jul sammen - og jeg giver hende en tur i symfoniorkestret i gave.

Jeg blev forelsket...
Og fik en kæreste.

Jeg rev mit forreste korsbånd i mit højre knæ over.

Jeg aldrig havde penge nok.

Jeg elskede at blogge.

Jeg elskede mit liv.

Èn gang til for Prins Knud

Så var Trix færdig med opgaven. Den er afleveret, det er done, og selvom det ikke er eksamensopgaven, kan man (med moderat pres i retning af 'Jamen, det andet hold fik altså karakter af DERES lærer (Der implicit er meeeget bedre end dig. Og sød.)) få sin lærer til at sukke højlydt over éns 'talbesættelse', og ytre tallet 10. Jai for me!

Vi skulle mødes i feedback-gruppen i dag, og være kritiske og konstruktive, overværet af Hr. lærer. Jeg skulle give feedback til Anne, som skulle give feedback til Jonas, som skulle give feedback til Jesper, som skulle give feedback til mig.

Anne og Jesper kom ikke. Do the math. Ingen fik feedback. (Og for dét forlod jeg den Sunde og Raske Fyr i går aftes, tog toget hjem fra Skive, lagde mig til at sove alene med vækkeur sat til et ubehagligt tidspunkt. Not worth it!)


Men det var rart at få et tal og en afslutning på. Få det ud af kroppen og slippe det små-hysteri der har hærget mig den sidste uges tid.

Hvis vi altså liige ser bort fra, at jeg starter forfra på MANDAG. Men denne gang TÆLLER det. Og jeg har IKKE NOGET DER LIGNER en idé.

Crap. Problem søges.

Hvem sagde afhængig?

Er på vej hjem til den Sunde og Raske Fyr. Sidder i tog og kigger på sne udenfor og glæder mig til et romantisk døgn, der til trods for at sneen øger romantikken, nok skal tilbringes inden døre.

Har computeren med, for så kan jeg jo arbejde lidt. Om ikke andet i toget frem og tilbage. (Og måske, hvis hans cravings efter tegneprogram bliver for voldsomme. Så sød er jeg nemlig)

Har dog glemt earplugs  og tvivler på, at resten af toget gider høre mit interview med svensk professor. Ærgeligt. Så bliver dé lektier ikke lavet.

Én ting har jeg dog husket. Nederst i min taske ligger der en toblerone. Fordi jeg eeeelsker sukker. Og fordi den Sunde og Raske Fyr er pænt ligeglad med søde sager.

So just in case. Er det meget ynkeligt?

Vi nærmer os blogindlæg nr. 100 -Er der nogle særlige ønsker? Et tema? Et problem? You name it, jeg er fleksibel.

Christ...

Faldt i søvn med vådt hår igår.

Det er nu mere fedtet og rodet end nogensinde før.

Har skrabet det tilbage i en hestehale, og håber at folk vil misopfatte det som glansfuldt.

Hvis ikke, håber jeg, at de i det mindste ikke kommenterer det.

(Jamen Trix, hvorfor hopper du ikke bare i bad igen? KÆFT!)

Hva' så nu?

Jeg har afleveret.

Det er fantastisk. Jeg har vin på køl, som jeg ikke kan drikke.

For jeg skal stadig op på skolen og printe opgaven til underviser i morgen. Temmelig anti-klimatisk.

Men i morgen skal der fejres. Stegt flæsk mæ 'sillesovs å bajer! Hurra, blev der det sagt.

Hvorom alting er:

Jeg har afleveret.

Trix og teknik?!

Jeg er svineheldig for at sige det mildt. Næsten så heldig, at jeg ikke har fortjent det. Det bør gå galt en dag, så jeg kan lære min lektie. (Håber for guds skyld ikke, det går galt en dag - lektie eller ej!)

Kom sent hjem fra skole torsdag. Havde jo været dygtig og effektiv. Blandt andet havde jeg skriblet i min notesbog. Den klassiske sorte og røde A5'er, du ved.

I løbet af denne opgve har jeg nok skriblet små 30 sider til. I spørgeplaner, telefonnumre, kilder og deres emails, dato og tid for aftaler osv. I absolut rodet rækkefølge og uorden - men JEG kan finde rundt i det.

Derudover har jeg interviewoptagelser, udskrifter, synopser, udkast til artiklerne, reflektionsrapport, kildeliste og andet godt tilhørende denne opgave gemt på min computer.

Så altså. Var hjemme ved 18-tiden. Stenede lidt. Småsov måske også et kort øjeblik - havde ihvertfald savlet lidt da jeg kom til bevidsthed igen.

Men tænkte, at jeg da hellere måtte gå igang.
Der var bare ingen notesbog i tasken.

Overhovedet.

Den Sunde og Raske Fyr der ellers var igang med at fortælle om sin dag, måtte kortvarigt acceptere et ensporet 'Pispispis pis, PIIIIIS, lort, PIS!'-tema fra min side. Men der var intet at gøre - bogen var ingen steder at finde.

Han fik mig dog beroliget lidt, og jeg havde jo også det vigtigste på computeren. Og telefonnumrene kunne jeg jo finde på nettet igen. Måske.

Begyndte at gendanne de vigtigste ting på computeren. Spørgeplan til interviewet fredag morgen kl 9. emailadresser til de kilder, jeg havde lovet ville få opgaven at se, etc. Faldt lidt til ro.

Arbejdede videre mens jeg snakkede med ham den søde over det dér messenger. Det synes han er smart - og honestly er jeg ikke i en position, hvor min mening om, hvad der er smart på computere, tæller.

Det beviste jeg også tydeligt, da der pludselig poppede en giant 'WARNING!' op på min skærm. Og fortalte at min computer var angrebet af virus! At der var så og så mange 'trojans' på det og dét drev. (Har heldigvis set Troja - så forstod budskabet.)

Indså at jeg ikke har kørt back up siden sommerferien. At all! Skulle lige til at give mig til at græde (har åbenbart let til tårer, når det kommer til utidig elektronik), men besindede mig og ringede hyperventilerende og panikken til den Sunde og Raske Fyr.

Forklarede hvad jeg så. Han stillede spørgsmål jeg ikke forstod. Han omformulerede spørgsmålene, så de kunne forståes af et barn. Og mig.

Det lignede en rigtig windows warning, ja. Der var en acceptér og en afvis mulighed. Jamen, det var da et helt vindue. Nej, vent. Vist mere sådan en fane. Lissom på nettet. Ja, det var helt sikkert en fane.

'Så må du for guds skyld ikke åbne den!'
'MEN HVAD GØR JEG SÅ, NÅR JEG IKKE KAN LUKKE DEN?!'

Staklen måtte tale mig igennem at gemme og lukke alle andre programmer, slukke min computer, starte den igen, køre virus scanning og fik til sidst lov til at lægge på, da jeg gik igang med at backe up.

Nøj, hvor var jeg lettet.
Hvad vil en virus med mig? Jeg kan intet vigtigt og har udelukkende overtræk, den kan få adgang til?

Skal nu lære at bruge online back up. Det siger ham dér ihvertfald. Og jeg tror han har ret.

Da jeg kom i skole fredag morgen, lå min notesbog, hvor jeg havde siddet dagen før.

Lige oppe over

SÅ er det første udkast til mine tre artikler sendt til slagtning.
Det hedder det, når Frederik og Nanna fra min klasse får lov til at smadre dem med en rundsav, være hårde og kontante, påpege hvad der ikke fænger, flytte rundt på sagerne, klippe og klistre og til sidst levere dem tilbage til mig, med en uendelige liste af 'Har du tænkt på, om...'

Men jeg bliver så klog af det. Og artiklerne bliver uden tvivl bedre. Åh, de artikler. Én stor udredende, fordi det er det, det hele går ud på. Den er okay. De bliver tit lidt lange og tunge i det.Men det må de godt, for de skal udrede et problem.

Men mine sidehistorier? Herre jemini!

Troede jeg skulle have super-cool-secret case historie med pige der står foran en abort. Men hun tør ikke rigtigt. Og jeg kan godt forstå hende. Damn you, empati!

Men SÅ fandt jeg supersej ny svensk forskning, der kan sprænge rammerne for awesomeness (eller ihvertfald være lidt sejt). Men da jeg ringede til Sverige igår var der ingen hjemme. Først på tirsdag.

Jeg har deadline mandag.

Så den histore er liidt tynd i det. Men den ér der. (Man er vel insisterende og stædig?)

Og så er der en rund hyggehistorie om støttesamtaler. Uden nogen i klemme eller noget på spil. Bare blød og rund og rar. Som en cirkel.

Vi hører tit udtrykket 'Kill your darlings!', fordi vi studerende har alt for stor tendens til at låse os fast på ét punkt og ignorere, at det ikke fungerer. (f.eks. at problematikken er spændende, men at forskeren ikke er hjemme.)

Så nu lader jeg Frede og Nanna om at slå mine darlinger ihjel. So help me god!

Når det hele er lidt dumt

Har opdaget, at jeg godt kan blive hysterisk.

På min computer eller mit net, eller hvad det er, der gør, at jeg nogle aftener kan se hele film online - og andre ikke engang kan loade et skide youtube-klip (hvad foregår der inde i sådan en computer? VIL den bare se mig græde?!)

På min arbejdsplads, når chefen tildeler mig fast torsdagsvagt, og det lissom aldrig sker? (Det er en måned siden, men tre af fire vagter er blevet aflyst.)

På groovesjark, der har fået en irriterende vane med at smide numre jeg IKKE har ledt efter, på min playliste? Så bræger en fremmed røst lige pludselig ud i mine ører, fordi jeg ikke selv har ønsket flere sange? (bare stop, så VENDER jeg båndet!)

På mig selv, når jeg drikker så meget kaffe at jeg pludselig ikke kan overskue verden, fordi to kilder viser sig at være fesne og ubrugelige. (Tænk sig, efter en nats søvn kan man så vågne, og i løbet af en formiddag have indhentet nye kilder, der er endnu bedre, end de gamle ville have været.)

Men altså, jeg bliver ikke stresset. Er 100 % 'Mañana', indtil jeg så pludselig kammer heelt over, og beviser med al tydelighed at jeg er en kvinde. (Hvis nogen ellers skulle være i tvivl?)

Christ. Kan man så ikke bare få lov til at være lidt småpresset generelt?

Rodede tirsdagstanker

Hvis din fyr bliver utroligt fuld, og ikke rigtig kan finde ud af noget som helst, mens han er fuld. Og du så bliver sur. Altså sådan rigtig HIDSIG. Og faktisk ikke kan sove, en time efter han ringede tyve minutter over syv søndag morgen for at fortælle 'at jaj altschå går mæææd Andræa hjæm å schover, fårdij ha' bor liii' heråvre'. Og han så sover halvdelen af søndagen væk, inden han tager bussen i den forkerte retning, hvorefter du overgiver dig og mødes med ham, og kører den bil han er for bagstiv til at manøvrere selv.

Så behøves du ikke skælde ham ud. Du skal bare lade de moralske tømmermænd gøre arbejdet for ham. (Og så lad være med at indrømme, at du holdt op med at være sur cirka fem minutter efter du så hans fjæs.)

Resultat: Et styk utrolig flovt og ydmygt 'Sund og Rask Fyr'. I skulle have set hans ansigt, da det gik op for ham, at jeg havde købt chips og dip til ham. Så i stedet for at køre hjem søndag aften (hvilket han jo ikke helt var i stand til), blev han liige til tirsdag. Og puttede. Og spiste burger og pizza, så Harry Potter film og røg ude på altanen. Hæhæ.

(Han læser med hér, det er nærmest det bedste ved det hele.)

Jeg var kun lidt stresset over fravær, da jeg kom i skole i dag. (Løgn, havde meeega dårlig samvittighed!)
Men bortset fra erfaringsperson, som jeg nok ikke kan finde alligevel, tror jeg sgu, at det nok skal gå. Mere eller mindre okay. Skal nok bestå. Tror jeg?!

Kender du en pige, der er blevet gravid, selvom hun havde taget en fortrydelsespille? Så smid mig en mail: acjensen@mail.djh.dk

Og ellers, så går det sgu nok.

Åh nej, altså!

Har lige hentet mad hos den lokale kebab-biks.

Ytrede ordene: 'Jeg tror også vi skal have pomfritter. Ja, en lille pomfrit også.'

Jeg er alene hjemme.
Ynkeligt.

Nu ved jeg, julen kommer

Fy, hvor jeg glæder mig til jul i år. Det gør jeg sådan set hvert år, men plejer at gemme julestemningen til december. Kan imidlertidig ikke styre mig i år. At all.

Har besluttet med to fætre, at vi er for store til julegaver. (Læs: Fattige). Vi nøjes fra nu af med at give hinanden gaver, når vi rent faktisk fejrer jul sammen.

Så nu skal jeg bare finde på gaver til mummy, daddy, bro, swigergirl, fa'mor og så.. altså ja.. Ham dér den Sunde og Raske Fyr. (Det aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op med?)

MEN. Tror godt vi kan slå fast, at jeg fjolle-glæder mig på den dinglende måde til jul, fordi jeg satser på at være kæreste-julet. Og fordi jeg har kæmpe ferie fra midtdecember og januar ud. Og fordi mine veninder og jeg har lavet en konfektklub på facebook, som skal lave havregrynskugler sammen. Jaii!

Hvad giver man en mand? Som man godt kan lide?

Er det forresten at jinxe 1. års opgaven, at jeg regner at bestå i første forsøg og gå på ferie den 15. december? Vil ikke lave opgaven om, vilikkevilikkevilikke! Er allerede træt af udredende journalistik - 4 dage inde i forløbet.

Rent hypotetisk

Måske lå der et par og holdt om hinanden i mørket, på vej ind i søvnen. Hun med øret mod hans bryst. 'Jeg kan høre dit hjerte,' sagde hun. Det havde hun sagt før den dag. Hun kunne godt lide at høre hans hjerte slå. Det føltes trygt.
'Var det noget med, at hjertet ikke sad så langt til venstre?,' spurgte han, fordi hun tidligere havde talt om hjertets placering i brystet. Om at mange tror, det sidder længere til venstre, end det egentlig gør.
'Ja,' svarede hun, og lagde sin hånd midt på hans bryst. 'Dit hjerte sidder hér.'
Han strammede grebet om hende, og puttede hende ind til sit bryst. 'Mit hjerte er lige hér,' hviskede han.
Hun smeltede.

Rent hypotetisk.

Er du vimmersvej, jeg er overrasket! Nanna har lige ringet. Det var vildt. Altså ikke at hun ringede, det er sket før. Nogen gange ringer jeg også til hende. Men nej!

Beskeden hun ringede for at overbringe! OMG! Må hellere starte fra starten.

For lidt over en måned siden var Nanna til fest på skolen. Vores skole. Vi går jo på samme hold. Men jeg var ikke med til festen. Kan faktisk ikke huske hvorfor? Nå, men!

Nanna skulle hjemad, og fulgtes med Niklas, vores skønne kammerat fra el klasse, ud for at låse cyklerne op og cykle hjemad. Men én af dem havde glemt noget indenfor, kan ikke husk hvem, (Kan godt høre at denne historie er pææænt upræcis - men den bliver bedre! Jeg sværger!) så de satte cyklerne lige udenfor skolens dør og smuttede ind. I max. to minutter. Nanna er sikker, Niklas er sikker - de var kun liiige indenfor. Men da de kom udenfor igen, var det kun Niklas' cykel,der holdt parkeret udenfor døren. Ulåst og lettilgængelig. Nannas cykel var væk.

For helvede, hvor var hun bitter. And who can blame her? Et minuts fravær kostede Nanna sin elskede cykel, som bragte hende rundt i Århus. Dagen efter var hun på jagt. I bil blev hun kørt rundt i Århus for at lede efter cyklen. Ruten fra Journalisthøjskolen ind til byen, rundt inde i byen, forbi suspekte døre and what not. Men der var intet at gøre - cyklen var ikke at se nogen steder.

Men Nanna gav ikke op. På skolens opslagstavle sendte hun en høflig forespørgsel ud. Kunne hun ikke nok få sin cykel igen? Vi nåede frem til, at personen der havde taget den, alligevel aldrig ville kunne cykle på de til skole. Det var en ret genkendelig cykel, for Nannas trænede øje.

Men intet skete. I lang tid, også mens vi lavede vores projekt, kunne Nanna spotte en cykel, der ligenede hendes på flere hundrede meters afstand og løbe derhen, for at tjekke om det var hendes. Jeg beundrede hendes ildu, men fattede ærlig talt ikke, at hun gad. Come on. Det er Århus - der er pænt mange cykler. Overalt. Jeg ved med mig selv, at jeg straks havde givet op.

Det gjorde Nanna også så småt. Med små glimtvise håb, når hun så en cykel der ligende hendes og planlagde et besøg på hittegodskontoret som sidste krampetrækninger, var hun så småt indstillet på, at hun måtte ned og købe en ny cykel på mandag. Altså i morgen.

MEN! Så ringede hun lige før. For i dag, da Nanna kom forbi 7/11 på Østerport, holdt hendes cykel ULÅST lige udenfor! Måske havde den stået der længe, måske var tyven inde i 7/11 og handle? Nanna ventede ikke på svar, hun svang sig op på cyklen og og stak af! Hjemvendt med cyklen, konstaterede hun at den trænger til en kærlig hånd. Men rent udgiftsmæssigt slår det til en hver tid at købe en ny!

Nanna er lykelig, og jeg er imponeret. Jeg havde aldrig selv udvist den vilje til at kæmpe for min ejendom. Jeg havde nok ikke engang ledt mere end et par dage. Og så lang tid efter, er jeg ikke engang sikker på, jeg ville genkende min cykel. Den ville være helt ude af øje og sind.

Men Nanna troede på det, og kæmpede for det. Og det betalte sig.

Så det er slut med at give op, bare fordi situationen ser håbløs ud.
For ligegyldigt hvor langt bagud man er, kan man sejre alligeve!

Tom kalender

I dag skal jeg bare lave synopse til mine mulige idéer til det kommende projekt. Thats all. Og altså på arbejde i aften. Kender I det, når man har en 'nothing' dag, hvor éns planer er så overskueligt små - at man bare aldrig rigtig kommer igang?

Sådan har jeg det lidt nu. Men laver måske pandekager om lidt. Og vælger tøj til i morgen. For det er okay at dulle sig op til afslapningssøndag på den Sunde og Raske Fyrs sofa. Det er det! Helt sikkert. Man må godt være lækker. Udenpå. Især når mine bryster stadig ser suspekte ud. Den Sunde og Raske fyr har aldrig kunnet lave sugemærker. Det vil sige - før i onsdags! Hrmf!

Har en indrømmelse. Hvis jeg en dag bliver bare den mindste smule semi-kendt, håber jeg de ringer fra 'Vild med Dans' og spørger, om jeg vil være med. Seriøst. Eller være vært. Men helst med.

For helvede!

Hvor er det pisse nederen at bo i Århus, når de piger, jeg har elsket halvdelen af mit liv, sidder i Odense.

Ihvertfald når én af dem er ked af det. Sådan rigtigt. Og skal flytte fra kæresten, fordi det ikke fungerer, når de bor sammen. Og have et keglesnit, fordi hun har celleforandringer i livmoderhalsen - hun er i starten af 20'erne, som jeg. Og hun har det faktisk pissehårdt!

Hvor er en besked på facebook eller over telefonen bare en ringe erstatning, når jeg allerhelst vil kramme hende. Trække hende ind til mit bryst og holde hende fast som et barn, og ae hende over håret og lade hende hulke. Og græde. Og råbe og skrige. Og tale - og blive hørt!

Jeg vil holde hendes hånd, mens hele det liv hun kender åbenbart har besluttet sig for at vælte. Jeg vil trøste hende, når hun føler hun drukner - og hjælpe hende mod at finde en horisont, hun kan pejle efter, når hun en dag skal forsøge at stå på sine ben igen.

Mest af alt vil jeg bare gerne være der for hende.

Men nu bor jeg pludselig i Jylland, og skal passe min uddannelse og mit job.Og kan ikke bare skride fra det hele. Men hun har jo ondt! Hvordan kan resten af verden insistere på, at fortsætte som om intet er hændt, når hun har så ondt i hjertet? Og er bange for fremtiden - og for nutiden?

Det er jo alligevel intet værd, at køre det hele videre, hvis hun ikke kan smile. Og grine. Og se én i øjnene med de blå, blå øjne, der kan lyse selv en november-nat op?

Fuck, hvor kan vokenlivet rende mig lige nu.

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg var ellers så glad. Fik blomster og kys i går. Og fik den Sunde og Raske Fyr for mig selv og havde en fantastisk aften. Selv det virker lidt uretærdigt, når alle ikke er lige så lykkelige som jeg.

Hallowhat? Nej, jeg er bare glad for udklædning!

Det har været halloween - og der var fest. Og jeg tog med. Mest for at få lov til at klæde mig ud! For jeg elsker udklædning. Og temafester. Og lidt mere udklædning. Så selvom jeg går rundt og er 'voksen' (Hæ. Er jo bare en forvokset teenager), og ikke er sådan en med niecer eller nevøer, jeg kan klæde mig ud med, endte jeg alligevel med at se sådan her ud i søndags:

'

Men det behøves ikke være halloween. Har en fast tradition med pigerne fra Odense. Til den årlige julefrokost skal vi også være klædt ud. F.eks som Etta cameron (Det startede som den gyldne dame, men guldglimmeret viste sig at være brunt?!):



Eller året før, hvor jeg oplevede min hidtil største succes som Jesus:

På skiltet står skrevet: 'Lad dem, der vil have små børn komme til mig.' På bagsiden står: 'Hæren være med dig.' (Mindes i øvrigt, at jeg kyssede på den Sunde og Raske Fyr den aften. I december. I 2008)

MEN! Man kan også bare tage en bytur og give den et tema. Som for eksempel.. Gansta'?

I don't see why not - så come join! Det er skide skægt.

Tøsetirsdag

Har faktisk slet ikke tid til at blogge idag. Men altså, jeg er jo pissedoven. Så selvom jeg egentlig burde stå og hakke løg lige nu, bliver jeg nødt til at blære mig først.

For jeg skal lave mørbradgryde idag. Mmm! Og Nanna og Sara kommer, og hjælper mig med at spise den, inden der er planlagt tøsetur i biffen. Ikke verdens klogeste træk, når biograferne landet over gav 50 % rabat i søndags - but you can't win them all.

Nu skal jeg så bare regne ud, hvor jeg skal gemme tøjet. Både bunkerne med rent vasketøj, der ikke er lagt på plads endnu. Bunkerne af 'let brugt' tøj, der godt kan tåle en tur mere, og bunkerne af vasketøj, der ikke kan være i vasketøjskurven, fordi jeg skiftede sengetøj igår. Crap.

På den anden side, hvis jeg bare lader det hele ligge, kan det være, at pigerne slet ikke opdager, hvor meget der trænger til at blive støvsuget her?! (Optimistisk?)

Jeg er bange for, at jeg aldrig bliver den slags menneske, der lever i orden og rydder op efterhånden. Jeg gør altid heeelt hovedrent. (Gerne dagen før Mor eller den Sunde og Raske Fyr kommer på besøg), og smider så alting fra mig hvor jeg går og står den næste måned, indtil jeg løber tør for rent tøj, eller bestik eller sengeplads at sove på. Så rydder jeg op og starter forfra. Dumt.

Men et geni holder ikke orden - et geni behersker kaos!

Familiens stolthed

Jeg tror efterhånden ikke at de forventer andet af mig. Skulle det en dag lykkes mig, at komme til familiefest UDEN tømmermænd, tror jeg såmænd ikke, at de ville tro på mig, når jeg sagde det.

Tog til fyn fredag aften. Ringede til mor tidligere på ugen og spurgte om jeg og mit hjertes udkårne ikke skulle komme hjem og spise fredag. Den var hun heeelt med på, men tror hun blev lidt skuffet da det viste sig, at mit hjertes udkårne var Rikke? Hehe.

Men vi fik lækker mad og hyggede med de gamle. Og så lige på Carlsens og drikke et par øl med Rikkes studiekammerater. Og så viste det sig jo, at den sunde og raske fyr var i Odense. Og på Andersens. Med en masse venner. Så smuttede da lige ned forbi for at få et kys og sige hej.

Klokken 6 lørdag morgen gik jeg så i seng. Klokken 11 lørdag formiddag skulle jeg til kusines 30 års fødselsdag. Det var ikke særlig gennemtænkt. Men en VIRKELIG god bytur. det jeg husker. Tror jeg nok.
Der var ihvertfald dans. Og øl. Og den Sunde og Raske fyr.

Det er bare ikke skide overbevisende at sige 'Nej, jeg var da ikke i byen' med en drukstemme så hæs, at Joe Cocker bliver grøn af misundelse. Men jeg 'kommer tit til' at gå i byen. Fordi det er pissesjovt og fordi jeg stadig ikke har lært at tænke fremad.

What'ya gonna do?

Det dér med drenge...

Jeg har aldrig været nogen virtuos ud i det dér med drenge. Ikke at jeg ikke har kunnet lide dem. Det har sådan set været ret lige til. Og engang imellem har de også kunnet lide mig. Andre gange.. Not so much.

Til gengæld har jeg været drengeløs (er der noget, der hedder det?) i laange perioder. For nogen gange er drenge idioter - og hvis jeg udsættes for en sådan, mister jeg enhver trang til at forsøge mig med XY-kromosomer i en rum tid.

Jeg er efterhånden fælles Love-doctor for alle veninderne. Ikke fordi jeg har specielt god historie med at få tingene til at lykkes. Måske mere fordi jeg har dummet mig så tilpas mange gange, at jeg efterhånden kan lugte en fesen afvisning, dårlig undskyldning eller booty-call kategorisering en uge inden det rent faktisk sker.

Ikke at jeg har håndteret disse scenarier med succes - men det er hér indforstået, at når man har dummet sig tilpas mange gange, bliver man automatisk ekspert?!

Så jeg har tilbragt rigtig meget tid med mig selv. Efter eget valg og alt det dér. For jeg kan virkelig godt lide mig selv. Faktisk så elsker jeg mig!

Og man bliver rigtig god til at lære, hvornår man siger ja af pligt og af lyst. Man sætter sig selv først. Man forkæler sig selv. Og bliver en lille egoist. Men det er kun noget, jeg kan anbefale. Har dælme haft det sjovt. Netop derfor, har det heller aldrig været nemt at score mig. For når en fyr endelig fanger mig i et stillestående øjeblik (sandsynligvis mens jeg venter på betjening i en bar), og præsenterer sig, skal der usandsynlig meget.. Charme? Selvtillid? Lækkert hår? til, for at han kan være bedre selskab end mine dejlige veninder.

Så altså. Jeg gad ikke rigtig drenge. Mænd. Kald dem, hvad du vil. Jeg kaldte dem som regel Åge.

Netop derfor blev jeg lidt befippet, da den Sunde og Raske Fyr lissom meldte sig på banen i sommers. Og mente det. Og brugte tid. Og energi. Og gerne kørte fra Odense til Århus for at besøge mig. Og gerne slæbte sine kammerater den retning, jeg gik, når vi var i byen. Og sagde søde ting - og skrev næste dag, for lige at gøre opmærksom på, at han mente dem.

Det fangede mig sgu lidt med hovedet i baljen. (Ved godt, det ikke er et udtryk - men forstå mig ret!)

Og han var bare sød. Og sig selv. Og lige til. Og jeg blev nærmest forvirret over at han vidste, hvad han ville. (så lave var mine forventinger til mandekønnet åbenbart).
Og så vidt jeg kan høre på mine veninder, og andre skønne piger jeg møder, er der en grund til at vi har så lidt tiltro. Og GRRR! Mænd skal sætte pris på deres prinsesser.

Lad mig derfor lige ødelægge al søstersolidaritet og fortælle, at den sunde og raske fyr i torsdags tilbragte en hel aften med mig og to veninder. Drak os fulde. Tog os med i byen. Dansede med mig hele natten. Spiste pizza med mig på en trappesten, og gav taxa'en hjem. Fordi han er dejlig!

Er så vild med ham, at jeg tilbød at tage med til Düsseldorf hele weekenden, og bare passe mig selv, så han kunne komme til 'plastic-messe' (Nej, jeg forstår det heller ikke, hverken plastic-fascinationen eller MIN fascination?) Men havde han sagt ja, havde jeg med glæde pakket en Harry Potter bog og tilbragt en weekend i et land, hvor jeg ikke kan sproget.

Synes alle piger fortjener at få kriller i maven som jeg gør. For det er fedt!

Nødhjælp på dåse

Når jeg møder de dér facere på gaden, der gerne går med mig halvvejs op ad strøget og slutteligt råber 'Jamen, så er du FOR tortur!' efter mig, synes jeg faktisk ikke de gør en god gerning.

For de er så vanvittigt irriterende, at jeg mister enhver trang til at tale med dem, ligegyldigt hvor kortfattet det kan gøres. Og eftersom de tager betaling for det, de gør, foreslår jeg ofte at de afleverer deres egen løn i stedet for at prøve at fravriste mig min.

Hvis de bare stod med en dåse og et skilt, puttede jeg gerne en tyver i, når jeg gik forbi. Men eftersom jeg knap nok kan overholde afbetalingen på de briller, jeg ikke længere kan finde, og i øvrigt altid rammer sidst på måneden midt på måneden (rent økonomisk ihvertfald), gider jeg ikke binde mig til at give nogle andre penge hver måned. Det er foreløbig forbeholdt min bank, undskyld sultne børn!

Til gengæld har jeg tit og ofte meldt mig som indsamler for de fattige kvinder i afrika, red barnet, folkekirkens nødhjælp osv. Jeg har foræret min mormor og morfar en ged i julegave, som de naturligvis ikke fik, men som lille Mufassa i langbortistand blev meget gladere af. Den slags hjælp, aflad eller kald det, hvad du vil, tiltaler mig meget mere.

Det er bare ikke altid nødhjælpen er glad for min tilstedeværelse.

Sidst jeg travede en søndag tynd, for at ringe på døre, og bede folk udvise gavmildhed, når nu de ikke engang skulle forlade martriklen, indsamlede jeg en pæn bunke penge. Som skulle ud af bøtten og tælles. Og jeg fik en kniv til at åbne starutten, stak den triumferende og voldsomt gennem den tykke plasticside, og direkte ud i min hånd på den anden side.

Hold kæft, hvor det blødte. Og gjorde nas. Kunne slet ikke tælle mine penge, for blodpenge er sgu lidt uhyggelige.

Og jeg er altså så tilpas en stor tilhænger at hybris og nemesis, at jeg fandme ikke gider vade rundt en hel dag for andres skyld, for blot at afslutte dagen med blodigt sammenstød med kniv.

Så nu holder jeg lige en stædighedspause. Og er for tortur.

Må gerne fodres

Arj, men altså! Jeg er ROCKERSULTEN! Hader mine organisatoriske evner. Du véd, dem der mangler.

Kom hjem fra ferie i går. En uge i Odense. Læææks! Besøgte svanger veninde, svanger kusine, Mormor og Morfar, Farmor, Mor og Far. Hyggede med Sara, Nete, Jeanett, Cil, Bg, Stine og ikke mindst Rikke og Pernille, som jeg tilbragte utallige timer med på Rikkes sofa med film, pizza, skumslik og løs fabuleren over udvalgte emner. GRRRREAT!

Og den sunde og raske fyr kom hjem fra Japan. Og gud, hvor var det dejligt at se ham. Måske var han endda lidt mere sund og rask end sidst jeg så ham? Og han tog med ud til Farmor. Og slæbte mig med hjem til sine forældre og viste mig frem. Og jeg ku' li' det, ku' jeg. Måtte tælle mig frem til, at jeg ikke er blevet vist frem til forældre i små 5 år. Men det var slet ikke slemt.

Men SÅ igår kørte han mig hjem til Århus. Jeg nåede lige præcis at tage opvasken, inden jeg tog på job. Jeg var sååå træt, ville meget hellere sove. Men jeg var alligevel pæænt nem at overtale til at tage med ind til byen efter fyraften. Det var jo Ahmeds fødselsdag. Og der blev lovet fadøl!

Så seks timer, utallige fadøl, cigaretter og tequila/sambucca shots senere, kørte drengene mig hjem. Mens jeg hikkede hele vejen og holdt et insisterende foredrag om, hvorfor de hørte den forkerte version af det musik, de nu engang hørte. Christ. Bør egentlig ringe og undskylde.

(Er det bare mig, eller er det mest ucharmerende i verden fulde mennesker, der hikker ukontrolleret?)

Gik kold og vågnede så i dag. Med ondt. Og selvmedlidenhed og alt godt fra havet. Nøj, jeg havde det skidt. Pels på tænderne, rodet hår og ude af stand til at tåle lys og/eller bevægelse. Måtte ligge fuldstændig stille i flere timer og ryst/svede sprutten ud for at undgå at kaste op - hvilket al bevægelse ville have medført.

Da jeg så endelig kunne klare at bevæge mig, var det over et døgn siden, jeg havde spist et rigtigt måltid. Men post-ferie køleskab indeholdt INGENTING! køkkenskab indeholdt knækbrød og honning - og det var bare OVERHOVEDET ikke det jeg havde lyst til. (På den anden side, regnede jeg med at åbne køleskabet og finde fritter, chips og burger derinde?!)

Fik aldrig løst mit maddilemma, så frådede lidt mandler på job i dag. Nok ikke den bedste idé ever. Er stadig sulten. Har stadig ingen mad. Og Åbyhøj er lukket. De holder fest i festlokalet nede i stuen - måske er der rester?

Hvis ikke, må jeg gerne fodres!

Efterårsonsdag

Adr. Hvis nogen så, hvad jeg hostede op i morges, var jeg røget direkte på kommunekemi. Tror lissom, at krop har akkumuleret og hærdet nok snot nu, eftersom jeg nægter at indse, at jeg er småsyg. Så nu drikker jeg te til morgenmad - og så går det over. 3-2-1. (Er det kke sådan man bekæmper hoste og snot?!)

Dejlige damer ad libitum

Rikke er BFF. Hun er vanvittig, ordensmenneske langt ud over mine grænser, mørkhåret, brunøjet, forvirret. Hun finder sig i min 'bossy' side - det meste af tiden, og synes jeg er sød. Hun lader mig sove i sin seng og låne hende ekstranøgle og så fodrer hun (hendes mor) mig, med lækre sager fra frost. BFF!

Pernille er lille og lyshåret. Hun har blå øjne og flere Disneycitater end jeg. Tror faktisk vi vil kunne kommunikere en hel dag udelukkende med sætninger og udtryk vi ikke selv har fundet på. Hun er halvanden lort høj. Og griner højt og larmende. Og hun bekymrer sig for alle. Og skal være min revisor, når jeg engang har penge nok til, at det kan gå rigtig galt.

Birgitte er blid. Og lummer. Og skummel. Hun synes Benny Hill er sjov. Og jokes med lort. Eller bræk. Hun spiller gerne Knalde-Kalle 19 gange på en aften. Lige nu er hun ked af det. Men det er ikke hendes skyld. Og jeg gæder mig så meget til hun en dag bliver glad igen. Jeg vil gerne hjælpe.

Stine er fynsk. Og krøllet ligesom jeg. Og rødhåret. Og hun har fregner og briller. Og læser til pædagog. Hun er min yndlingskliché, der nærmest får ægløsning af at se et barn. Men hun kan dælme drikke rødvin. Og Stine kommer ikke kun med en flaske vin - hun kommer med en karton.

Cecilie og hendes kæreste har været sammen et år idag. Og det fejrer hun ved at besøge sin Mor. Hun skylder mig frugtsalat - og skal snart besøge mig i Århus for første gang. Hun kan have fire teskeer klæbende fast til ansigtet, uden klister - og så har hun mandeben og ingen røv. Til gengæld kan hun bære Marlene Birger tøj.

Sara er skøn. Ser hende slet ikke nok. Siden vi i gymnasiet sad og bekræftede hinanden. Og havde ondt af verden. Og ville frelse alt. Vi havde mange følelser Sara og jeg - og vi elskede mange ting. Det gør vi stadig, men det er rart engang imellem at kramme Sara - og blive mindet om HVORFOR vi elsker hele verden.

Det har været en dejlig weekend.

Og den sunde og raske fyr er kommet hjem til Danmark i dag efter Japan. Og jeg har ferie. Iiii. glæder mig til at se ham. Glæder mig RIGTIG meget.

Ih, hvor har jeg det nemt. Og godt. -Come join!

Pylre-Trix

Svingende dag - helt på egen bekostning. Hvilket er lidt fladt, for så kan jeg ikke rigtig give nogen skylden for 'Øv-fornemmelsen' nu.

Kunne næææsten ikke komme op i morges. Dynen var så rar. Og varm. Og den elsker mig virkelig - og det er gengældt.

Men fik mig kluntet i skole, hvor jeg i nyt anfald af 'det skulle være så sundt' frådede mig igennem en mindre frugtbutik (hehe - havde stavet fugtbutik til at starte med, og fniste da jeg opdagede det - Christ) mens Hr. Lærer spillede klassens radioklip - og jeg overlevede først offentlige høring af min stemme fra andre steder end centralt i mit ansigt.

Og Jonas havde kage med.

Og vi hørte et radioprogram, der både var mega fedt sat op, gennemarbejdet og som faktisk rørte mig - og satte nogle ting i perspektiv, jeg sleeet ikke har overskud til at tænke igennem pt.
Skal nok prøve at smide radioklippet op, hvis jeg kan finde det igen.

Og så tog jeg hjem, pakkede taske og tog til træning. jeg herremegetelsker bare latinmix og er dundrende ligeglad med, hvor mange der ser min røv buldre ukontrollérbart afsted - for det er pissesjovt.

Og vupti - ind til byen og på Kurts Mor med nogle dejlige damer, for lige at få en enkelt øl og runde vitale emner som; bryster, inkompetente lærere, kompetente ditto, bryster, irriterende mennesker og knap så irriterende ditto.

Der må ryges på Kurts Mor. Og med mit nye slogan 'fast til fest' tillod jeg mig selv smøger i følgeskab med tuborg på flaske. De følges lissom ad. Fik godt nok lidt tør hals, mens vi sad og snakkede. Men på den anden sige, øjnene sved også - og tøjet begyndte så småt at lugte som om vi boede dér - så tænkte ikke videre over av i hals.

Før jeg kom ud og gav mig til at cykle hjem til Åbyhøj. For så gjorde av i hals pludselig gevaldigt ondt, og inden jeg var halvvejs hjemme kunne jeg ikke synke for av. Og nu er mine mandler kraftedemig også hævede. GRRRRRRRRRR!

Har ædt 10 C-vitaminpiller og tjekket fjæsen tre gange for at se om den sunde og raske fyr har haft tid til at skrive fra Japan af. Er overbevist om at kvæk fra person, der godt gider ligge i ske med mig, vil hjælpe gevaldigt.

Men har ikke hørt noget i dag, så sidder lidt mut - men med meget av - og undrer mig over, hvor dælen det kom fra?

Der var ingenting - INGENTING i eftermiddags. Har hverken tid, lyst eller mulighed for at være syg. Og det er heller ikke sjovt, når man bor alene. Og jeg kan i øvrigt ikke lide mig selv, når jeg er småynkelig og klynker. (Thank god, sund og rask fyr er i udlandet)

Kravler ned til elske-dynen nu. Så kan den måske trøste mig lidt. Må bare huske ikke at fortælle den, at den efterhånden kun er min nummer to...

Nødløsninger

Havde en fantastisk idé om at træne idag. Og købe ind. Frugt, tænte jeg. Og yoghurt. For helt ærligt? Efter projektet med Nanna er jeg sgu blevet lidt småf.. ja, ik'?

Siger ikke at det er Nannas skyld. Men hun har fordøjelse som en ged. Sværger! Den pige kan æde alt, mens jeg ikke kan se på en pomfrit, uden min røv blæser op til dobbelt størrelse.

Og nu kan jeg godt mærke det. Så skal igang med at træne.

Men indtil jeg får taget mig sammen til at træne jævnligt og fråde frugt til morgenmad (I stedet for pandekager... Med farin...), tror jeg, at jeg vil investere i nye pumps, så jeg kan få lækre stænger og løftet røven - altså bare indtil den kan sidde af sig selv igen. Hæ!

FORRESTEN!

Jeg er vildt dårlig til at følge op på tidligere indlæg, så her er lidt pærevælling:

Farmor er 85 og i fin form for en 85-årig matrone. Hun støvsuger ikke så meget mere, og glemmer småting. Men sammenligner vi med i sommers, hvor hun var ved at stille træskoene, har hun det mageløst. Og jeg elsker hende!

Det lykkedes sidste weekend at være effektiv fredag, så Nanna gav mig lov til at tage med den sunde og raske fyr til fest i København. Hvor han var en absolut fuldeste til hele festen. Virkelig. Trust me. Det var ret sjovt. Især fordi jeg var ædru, fordi...

jeg jo fk fjernet to visdomstænder, og troede det var gået finno finno bambino, indtil hele face hævede og gjorde grande-nas. Så fik jeg av-ibuprofen-piller og to slags penicillin for at slå infektionen ned. Og én af dem virker som antabus, hvis man drikker mens man tager den. Sagde lægen. Så jeg var ædru, all night long lørdag. Men hyggede mig!

Og så har jeg set min første gyser i år. Og er alene. Det var dumt. For jeg bliver faktisk virkelig bange. Christ!

Går ud og køber alphabeat og Robyn Body talk pt. 1 & 2 i morgen - fordi jeg fortjener det!

Er der noget jeg mangler at følge op på? (Lektier tæller ikke!)

torsdagstanker

Sidder lige og hører en sang, som min venindes bror har re-mikset. Den er lyserød og kvalm, men hvis du har en at ligge i ske med - eller virkelig savner sådan én, så her: (for dygtig, det er han sgu)

http://www.youtube.com/watch?v=gvpJbZoYXCo

Det sætter min dags præstationer i et temmelig harsk lys, at han udgiver en sang og jeg optager 5 minutter lyd i en børnehave? (jeg vil os!!)

Og så skal jeg i øvrigt undskylde, for det billede der kommer nu. For jeg er IKKE modeblogger. Ikke at jeg ikke elsker tøj, make up, sko og alt muligt andet - jeg elsker det bare i mine mængder og mit tempo - og det er sjældent moderigtigt. MEN denne jakke er FANTASTISK, og jo flere steder jeg smider billeder af den (som folk jeg kender frekventerer), jo større er chancen for at finde den under juletræet.

Er den ikke skøøøn? Mmm. Og hæle. Og krøller. Og rød læbestift. Sådan ku' jeg godt se ud heeele vinteren. Generelt ælsger jeg bare MAXJENNY - har bare endnu ikke haft råd til noget. Suk.

Og så er den sunde og raske fyr rejst til Japan i 10 dage. Studietur. Japan - freakin' japan. (gentag efter mig: Misundelse er en grim ting!)

Men INDEN han tog afsted kørte han lige Skive/Odense tur/retur for at spise aftensmad og se stand up med mig. Bare fordi jeg er sød. (Eller, nærmere fordi HAN er sød.)

Feedback på www.hpvcancer.mediajungle.dk i morgen. Er det ikke typisk, at vores erfaringskilde, der lige har haft den kræfttype vi skriver om, ringer I DAG og er udskrevet fra sygehuset. Og gerne vil være med. Ærgeligt.

Skal jobbe hele weekenden. Måske spille lidt bordfodbold og drikke nogle bajer med nogle damer. Det tegner godt. Jeg kan godt li' damer.

Trixy Lazy

Fuuuck. Jeg er stadig ikke udhvilet. Og nu er det snart middagstid.
Ved godt jeg burde være virkelig irriteret over min underviser. Efter aflevering af første store udredende projekt i går, har vi fået hele dagen afsat til at give feedback til makkerpar fra klassen. Nu mangler vi så bare lige den dér email, der skal fortælle, hvem vi skal give feedback til. Det har hr. lærer vist glemt?

Kan godt se det er træls. Men for mig betyder det søvn. Mere af det. Suk. Hovedet var heeelt smadret, da jeg kom hjem igår. En hel dags refleksion og medie-design er ret hårdt for mig - der vitterligt ikke FATTER, hvordan man skruer en hjemmeside sammen. Christ altså.

Men fik afleveret: http://www.hpvcancer.mediajungle.dk/ - og er endda lidt stolt, selvom vores erfaringsperson blev indlagt, og ikke kunne være med alligevel.

Nu skal jeg bare sove lidt mere. Og dovne. Mmmm..

Jævn til middel blank snak

Dagens præstation: Har været på job i dag, uden at drikke en eneste dråbe vin. Yup, jeg indrømmer det, det er ikke sket før på netop dette job.

Mundtøj har det bedre. Lidt ihvertfald. Det er som om krater efter visdomsbjerg, lige skal have lidt tid til at vokse sammen, oh but why?

Nu nærmer Nanna og jeg os den store finale. Deadline mandag. Er blevet skældt ud og talt ned til som et lille uartigt barn af præmenstruel afdelingslæge idag. Håber det hjalp på hendes dag, for den må godt nok have været skidt indtil da.

Vi har så småååt forsøgt at finde ud af HVOR vi skal klippe i vores lydklip, men ikke HVORDAN. Og Nanna har kigget på hvordan man laver sådan en media-jungle-hjemmeside. Men tror ikke hun forstod stort mere, end hun fortalte mig. (Ikke meget)

Men i morgen er der en ny dag. Hvor vi liige skal have styr på sagerne, ringe til tre kilder, tage nogle billeder, lave en voxpop og have styyyr på sagerne.

I princippet er det ikke alt sammen nødvendigt. Jeg er bare blevet splittet. For egentlig ville vi bure os inde hele weekenden og lave skidtet. Det var en god plan. Overskuelig plan. Vores plan.

Men nu er jeg pludselig inviteret til abe-fest, af den værste kaliber i Tjøffenhavn. Har normalt ikke svært ved at sige nej til ting, jeg ikke 100% har tid til. (LØGN - jeg overbooker altid og blander aftaler sammen for at nå at se alle (bør jeg egentlig undskylde for en dag.))

Men har ikke lyst til at sige nej, for landet ligger sådan at det er en sund og rask fyr, der har inviteret mig. Og ja, det vil jeg gerne ik'?
Så håber vi kan overskue sagerne. Indstiller mentalt mig selv på, at det sandsynligvis ikke kan nåes. Men man må godt håbe. JO, MAN MÅ SÅ!

Anyways, weekend med Nanna er ikke det værste der kan ske. Vores symbiose er efterhånden komplet, og vi skiftes til at få hysteriske anfald, være effektive, erklære hinanden vores kærlighed eller sidde helt apatiske, indtil den anden sparker os igang.

Men det kunne være sweet. At nå det hele.
Indtil videre har jeg dog ikke engang nået at støvsuge forud for spisning og hjemmeside-panik-aften i lejlighed i morgen aften. Og nu er det for sent. Thank god!

Ud med en morgenfjært

Jeg føler mig lidt som Skalle-Palle. I ved, ham fra Ronja Røverdatter, der skiftesvis er syg og svagelig og skiftevis hopper glad omkring og griner med sit tandløse smil?
Ham er jeg idag. Har fået fjernet to visdomstænder på en gang, og er nu virkelig amputeret i munden. Det føles heller ikke heelt som om, mit kranium var indstillet på at slippe dem.
Så jeg er tandløs og svagelig - virkelig antiklimatisk.

Men nu har jeg IKKE flere visdomstænder. (Åh nej, de vender ikke tilbage, hvis man håner dem, vel?)

Kun mildt stress over interviews til stor opgave, der lader vente på sig. Men det SKAL lykkes. Det har jeg bestemt.

Sidder nu og trykker 'start' og 'stop' med stor voldsomhed, iver og perfektion, for at afgøre PRÆCIS hvor vores forsker siger noget klogt, der skal med i radioklippet. Har desværre bare glemt, hvordan man klipper der ud, så processen er lidt dum.

Æææælsger bare det dér teknik!

Søndagsopsummering

Christ - en togtur bliver 4 gange længere, når fjæsen ikke gider lege med mig. (Måske en man alligevel en lillebittesmule afhængig?)

Til gengæld kompenserer togpersonalet ved IKKE at gå rundt med vognen med snacks'n'stuff. Hvilket jo er cool, når man drak vin, øl, drinks og shots frem tilklokken 6 i morges - og siden man er stået op kun har fået juice. Mangler VAND! VAAAND! Er vand (og mand) ikke en menneskeret?

Fik til gengæld ristet hotter til morgenmad - HÆ!

Og kunne med stor præcision IKKE få pladsbillet i stillezonen. (Ved godt, jeg er en gammel kælling, men høretelefoner og børnefri zone er bare lige mig)

I stedet for sidder jeg i cykel-barnevogn-alkoholiker-og-børn-der-løber-om-kap området. Og i følge mørkhåret, snottet rædsel, iført lyserød rædsel og kommunikerende med de rædselsvækkende lyde, de også bruger i Avatar, er det ca. 6 dagsrejser til Odense herfra. Sådan føles det ihvertfald. Og en af dem lugter altså af bæ i ble - jeg sværger!

(Ja klart! Nu kan jeg efter 5 kvarter i tog se vognen - netop som man brokker sig, ik'?)

Har heldigvis REM's 'nightswimming' på repeat i ørene, så bliver alt lidt smukkere.

http://www.youtube.com/watch?v=ahJ6Kh8klM4&feature=related

Tipsy? Moi?

Så blev det torsdag. Ikke på 'los coctails grande y un kjole muy caliente'-måden. Mere på sådan én: 'Nå, så jeg skal ikke på arbjede og tjene penge til dagen og vejen IGEN'-måden.

Er seriøst glad for mit job. Kan lide beliggenheden (200 meter fra casa de Trixy), kan lide maden (okay, fransk gourmet - what's not to like?) Kan lide menneskerne
- Vibse med et lige så løsluppent, og lidt for kærligt forhold til vin som jeg.

Kokken Claus, der serverer retter så fornemme, at jeg ikke kan udtale dem, men som insisterer på at sige MOJN, når folk træder ind ad døren.

Eleven Ahmed der hører Johnson BABY og CRUISER rundt i HOOD'ET. (Seriøst - sweetheart)

Og Patrice, den franske passionerede ejer, der kan køre sig selv heelt op i en spids - og aldrig rigtigt opdager, at vi ikke tager ham seriøst.

De er så skønne. Og meningen er at jeg skal hjælpe til, og TJENE PENGE.
Men når tre ud af fire vagter i denne uge bliver aflyst, bliver det altså en lillebittemininalsmule svært at overholde mit budget.
For ikke at sige umuligt.
For ikke at sige jeg er på røven.
Kan godt fornemme, det ikke er et helt stuerent emne blandt godtfolk og de finere (HOST) lag - men faktum er, at jeg er på røven 75% af min tid. (og resten sover jeg)

Så da jeg IGEN i dag, fik at vide at jeg ikke skulle møde på arbejde, men gerne måtte komme ned og spise med, slog jeg til. Spiste lækker mad - og drak chefens vin. For kan jeg ikke tjene penge, kan jeg i det mindste bruge hans...? (Gnæk)

Resultat: Et styk mindre, men utroligt insisterende hvidvinsbrandert. Den kom helt bag på mig??

Og jeg tror måske min computer har installeret alko-lås på sig selv. Kan ihvertfald ikke logge på fjæsen. Men det er vel godt det samme?

Må godt stene idag. Har været dygtig i skolen, og opgave der startede ambitiøst men lidt uoverskuelig, bliver nu mere og mere håndgribelig - og ser VIRKELIG ud til at lykkes =)

Godt Nanna fik en idé - for min fantasi er stadig på ferie. Vin-ferie vel at mærke. I.. Oh well, aner ikke hvilket land jeg har drukket vin fra - men lækkert var det.

Smerte er blevet dyrere

Øv. Min kosmetolog er blevet dyr. Meget. De 280 kroner jeg plejer at smide efter en brasiliansk (i de måneder jeg rent faktisk har RÅD til den slags med min SU), er siden sommerferien blevet til 395 kroner.
WTF?
Det er altså mere end bare sådan liiige, ik?

Men så har jeg en gammel kosmetolog i baghånden, kan se på hendes hjemmeside, at hun ikke har opdaget prisstigningerne alle andre steder. Hende ringer jeg sgu til!

Har også bestilt tid ved frisøren (tak Mor). Åh det bliver skønt. Har efterhånden hår som.. ja.. hø.. Tørt og ude af kontrol.

Så er der noget at glæde sig til. Nu skal jeg bare lige undgå at dø af stress over, at jeg endnu ikke har en idé til den opgave vi starter på i skolen i morgen. Kom nu fantasi! Jeg VED du er derinde!

Men hjerne har stået i tomgang i denne weekend. På den gode måde. Man behøves ikke tænke særlig meget, for at ligge på en sofa med dejligt selskab. Man skal bare være til og være glad. Åh, hvor er det nemt. Og skønt.

Øv på hovedet

Så var jeg til optagelsessamtale i fredagsbaren på skolen. I torsdags. Og det gik rigtig godt, for snappy come-backs er lige my thing, og jeg elsker fest, mennesker og øl. (I en sådan grad at flere venner har betvivlet mit motiv for at joine baren). Og jeg har et par kammerater blandt crewet allerede, så jeg troede faktisk at samtalen var en formalitet forud for min succesmarch ind i alle bargæsters hjerter på DJH.

Sådan skulle det ikke gå. klokken 00.04 i nat ringede en venlig ung dame, og meddelte mig, at jeg desværre ikke var kommet med i baren. Men jeg skulle være velkommen til at søge igen en anden gang.

Øv. Venner i baren var enten fraværende eller fulde da valget fandt sted, så jeg kom altså ikke engang i top 13 (ved jeg, for de optog 13 nye medlemmer) og jeg blev endda valgt fra til fordel for fyren, jeg ynder at kalde: 'Larmende hattemand'. Yup, der er Trix - og så er der larmende hattemand - liiige over.. Øv altså.

Så var liiidt øv da jeg stod op i morges. Men i skolen stemte de dejligste piger for boykot (selvfølgelig mener ingen det, vi har kke råd til at drikke andre steder) Christina havde kage med, vi tog på café efter skole og hyggede, og en sød fyr skrev for at sikre sig´, at han ser mig i morgen.

Så pas dig selv fredagsbar - I've got magic beans..

I dag har jeg...

set min undervisers pubeshår. Manden er 46, køb nu for helvede et par fløjlsbukser, og DROP hængerøven. Har også set hans røvsprække, stort set hver dag siden skolestart. Uden at kæmpe synderligt for det.

haft sympatismerter i urinrøret.

skrevet en på overfladen utrolig mildt forespørgende mail til 3, der inderst inde er en slet skjult dødstrussel. (Eller i det mindste en trussel om at opsige mit abonnement)

skåret det grønne af min cheddarost, og puttet resten på min madpakke. Jo, man kan!

Ryddet op, tørret støv af, vasket op og støvsuget. Underligt - det så jeg ikke komme? men hurra, da.

Shoppet en sixpack til i aften, hvor jeg skal hjem til Sutte og spise og hygge. Et eller andet skal man jo have med, ik?

Pakket mine bikinier væk, dem er der vist ikke brug for mere. Desværre.

Overlevet.

Mad-depri

Jeg er tjener i min fritid.
Når jeg ikke er i skole altså. Sådan engang imellem.

På en utroligt lækker restaurant, der serverer fransk gourmetmad.
Sååå lækkert.

-Derfor bliver jeg sgu lidt skuffet, når kokkeeleven henter Mc. Donalds mad, og jeg så skal æde det i stedet for det de kan lave til mig.

Come on altså!

En overraskende udvikling

Sidder og klør mig lidt i håret. På abe/mande-måden. For hvad fanden skete der, siden mit hår nu lugter af gin?
Jo, det skal jeg sige dig.
Jeg tog i byen i går, efter job. Og det var skøøønt. Hold 3 pigerne ventede på mig på den eksotiske bodega, og så skulle der danses. (Indrømmet - I did most of the dancing, but who cares?)

Udenfor (hvor de seje aka. rygerne mødes) stod René. Jeg ved ikke meget om René udover at han virkelig gerne ville kramme, kysse på folk og elskede at jeg præsenterede mig som John. (Mit øldrikkende, storrygende, fisse-brølende og falskt-syngende alterego). Hans halvtørre ven Anders sagde ikke så meget - men trække på skuldrene, dét kunne han.

Anywho - René forelskede sig i John og lovede at finde mig senere, så vi kunne få en shot og en gylden dame. Umiddelbart ikke verdens værste idé, troede jeg...

Måske en halv time senere står jeg i baren og forsøger at bestille en fadøl, da en person kaster sig mod min krop bagfra og slikker mig i øret. Hvem kan det dog være? Yup, René. Med shots. Nuppede en og gav den til Malene. Og smuttede ellers igen.

Men SÅ (meget senere) fandt han vores bord. Og så skulle der festes. Han stak mig 200 kr på godfather-manér og sendte mig i baren efter shots og drinks, mens han ledte efter Anders. Alle slog sig ned ved bordet, forsøgte at kvæle nogle shots, men i løbet af 5 minutter havde René (skal udtales mere og mere nasalt, jo længere du læser) væltet en drink ud over en pige på den anden side af bordet. Han begav sig mod baren efter en klud, mens damen lystigt gav sig til at tørre op med hans hat.

SÅ blev han sur. For det gjorde man KRAFTEDEMIG ikke. Såddan nogle BONDERØVE vi allesammn var. FØJ, DÅRLIG STIL! Med et armsving, der væltede hele hans gintonic ned i skødet på mig, skred han væk fra bordet. Kun for at vende om og undskylde til mit gennemblødte skridt, og forsøge at ae mig i føromtalte samme...

Er så meget fra landet, at jeg skubbede ham væk og bad ham pisse af. Lidt vådere, koldere og surere gik jeg i rygerummet, kun for at blive indhentet af Christina - der var sjaskvåd.

For René (skal siges helt Kirsten-Hüttermeier skingert nu) var vendt tilbage, bevæbnet med drink og havde oversjasket Malene og Christina, der intet havde med nogetsomhelst at gøre. Ganske harmløse og berusede havde de siddet og snakket, da han på ægte kamikaze-manér havde erobret deres sidepladser med drikkelse.

Så det var lissom ikke sjovt mere. Vi sladrede til dørmændene, gav ham fingeren og skred på mac, hvor en cheeseburger hjalp på det hele.

Det føltes enormt provinsielt. Er lidt bitter over at jeg åbenbart tiltrækker den slags mennesker.

Men kære René, hvis jeg ser dig igen, så får du et los i nosserne!

Kellogs frosties

En perfekt søndag måles på to ting:

-Mængden af gøremål man KUNNE have overstået, men undlod.
-Hvor meget man rent faktisk GAD, det man så gjorde.

Kunne i dag have: vasket tøj, vasket op, tørret støv af, trænet, læst op på lektier, lavet lektier, spillet guitar, stået oprejst, gået i bad.

Men jeg valgte i stedet at: Spise i sengen, sove i sengen, se film i sengen, kramme, shoppe, få gaver, spise pizza OG fritter, sætte en film på - og kun se de første ti minutter, drikke mælk af kartonen, grine og putte.

Do the math...

Skal ét minus nævnes, så vågnede min mor klokken halv otte. På en søndag. Vi var så tidligt i Bruuns for at shoppe, at intet havde åbent endnu. Bliver man sådan med alderen? Er det derfor pensionister sover til middag? Fordi de står op med hanen hver morgen? (Vejrhanen vel at mærke, der jo aldrig går i seng)

Er løbet lidt tør

Mor er på besøg i det jyske. Det er nu meget rart. Hun kom til Århus i eftermiddags for at tilbringe lidt kvalitid med sin datter (moi). Vi gik tur i festugen, gloede lidt på mennesker. Mødte helt tilfældigt Lise på vej ned for at bestille mad.

Desværre måtte vi vente en time på maden - for festuge = KØ! Overfuckingalt! Men hey - for første gang nogensinde sagde min mor bare 'okay' da jeg optimistisk - og mest i spøg- sagde 'Hey, vi kan gå på hjorten og vente på maden.'

Så det gjorde vi! Og på hjorten må man ryge. Så det gjorde jeg, selvom mor ikke ryger og ikke synes om den slags. (Hun er jo stoppet)

Og man kan ikke få lightsodavand på hjorten (lidt ærgeligt, når jeg nu har slæbt diabetiker med) Men ved du hvad så? Så bad mor sgu bare om at få en bajer lissom mig. Mor drikker ALDRIG! Ihvertfald ikke øl. Men nu sad vi, med hver sin guldtuborg og spillede løgn - og hun vandt sgu! Og vi blev overrumplet af en mindre pubcrawl af svært berusede efterskolelærere. Og vi hyggede os! Grinede og drak øl og mor var heeelt vildt cool.

Så hentede vi mad og tog hjem til mig. Spiste. Og nu er vi løbet tør-
For vi er to mennesker i min etværelseslejlighed. Ikke noget soveværelse til hende eller jeg. Ingen sofa. Kun en seng. Og hun og jeg.

Elsker virkelig min mor - men det er virkelig mærkeligt at være SÅ tæt sammen med hende, i SÅ lang tid. Og vi er løbet tør.

Så nu puster jeg min luftmadras op - og sover på den selv. For min seng er for lille til to, der ikke skal ligge i ske.

Men det er altså hyggeligt! Er glad for hun er her. Var bare ikke indstillet på, at jeg ville få så meget... mor? for pengene..

Statement

Har så ubehøvlet mange tømmermænd i dag, at de fortjener deres eget blogindlæg.

Av!

Kvalmende godt humør

Vil egentlig godt beklage at jeg skriver små lyserøde skyer om hvor dejlige menneskerne omkring mig er, hvor godt det går i skolen og hvor hyggeligt mit liv er.

For vi ved allesammen godt, at det er meget sjovere at høre (og skrive) brok. Det er nemmere at få et smil på læben når folk har jokket i en hundelort og fortæller om det, end hvis jeg beskriver at jeg så en virkelig flot solnedgang.. (?!)

Men desværre, jeg har det forbandet godt, so here goes..

Har lige været nede og sige hej på job. (blæret restaurant hvor jeg transporterer mad til borde) Fik fri i dag, fordi der ikke var særlig mange reservationer, men så ringede en dejlig kollega lige og sagde; 'Claus har lavet lasagne, så hvis du ikke har spist aftensmad kan du jo kigge forbi.' Hvor smukt kan det være?
fik lasagne og vino, hygge og lidt godt selskab. Fik evt også presset kokkeeleven ud i en fremtidig kareoke-duet. Det bliver smukt.

Og herhjemme er der ryddet op. Og rent. Og pænt. ENDELIG.
Efter jeg i midten af maj måned gik i gang med at rydde op, kun for at komme til skade med knæet, for så at læse til eksamen, for så at tage på ferie på fyn, sjælland, Istanbul og Italien. For så at komme hjem og starte i skole MED DET SAMME, har jeg endelig fået ryddet op. Her små to uger inde i skoleåret.
(Og ja, jeg skulle have gæster, og nej! Det var ikke sket, hvis jeg IKKE skulle have gæster...)

Og jeg har fået blomster! Det er vist aldrig sket umotiveret før. (Kun fra Mor) Og de er fine, og jeg kommer til at smile hver gang jeg ser på dem. Måske skulle jeg begynde at forære mig selv lidt flere blomster? Men på den anden side, de er netop så skønne fordi de kommer fra en anden person, ik?

Åh, jeg ved godt det er noget rosenrødt gyllesuppe det hér. Lover at gå i Strunge-mode igen ved først givne lejlighed.. (Det er løgn, det ved du godt, ik'?)

Jeg elsker når...

mit liv lissom bare bliver bedre og bedre. Efter en perfekt weekend kom jeg småstresset (og meget træt) tilbage i skole, kun for at opdage at min gruppe var fint tilfreds med min indsats og at jeg sagtens kunne nå at lave opgaven til idag.

når fyren i vaskeriet kalder mig 'miss wet t-shirt' fordi min hjemkomst til opgang i går var præget af sommertøj og monsun.

at han blev lidt flov, da det gik op for ham, hvad han havde sagt. (og i øvrigt anbefalede mig vejret.dk)

INGEN kommer i vejen for min tur i vaskeriet.

opvasken faktisk ikke er så slem, når man lige får den organiseret.

jeg går og er lidt spændt på i morgen.

..............................................

Til gengæld har jeg opdaget endnu et post-ferie-problem:

Min kuffert, der er stor, hård, lyserød og blomstret kan IKKE, jeg gentager IKKE være nogen steder i min lejlighed. Pisosse. Må bruge den som malplaceret installation og insistere på, at det er kunst.

Gay 4 a day!

Åh, hvor vanvittig fantastisk livet kan være, når man lige hjælper det lidt på vej!

Efter frygtet tandlægebesøg fredag, der blev afhjulpet med uhyggelige mængder bedøvelse, valgte jeg at tage i byen med Rikke. Måske ikke verdens skarpeste beslutning, eftersom vi skulle ret tidligt op, men da jeg gik hjem mens solen stod op, var jeg alligevel ret tilfreds med tilværelsen som sådan..

Knap så tilfreds var jeg dog da Rikkes vækkeur ringede kl 8. Og ingen kære mor hjalp, for vi skulle nå et tog. Lidt cola, red bull og kaffe senere, var jeg dog halvvejs på toppen igen - og klar til at indtage min plads på Lambdas vogn til gay pride! <3

Til trods for vores utroligt stereotype heteroseksualitet fik Rikke og jeg lov til at danse med i paraden, under vores nye motto: gay for a day.. (And it's okay not to be gay) Og danset - det fik vi. I fire stive timer (og med stiv mener jeg STIV)

Det er absolut ikke sidste gang jeg deltager i den slags, men det ER sidste gang jeg forsøger at tisse i en spand, mens vognen sætter igang og spandens indhold fra tidligere besøgende skvulper lystigt ud over kant, ben og buks. ADR! (Men endelig har vi regnet ud, hvad de der female tisse-tragte kan bruges til!)

Energien var dog ikke stor i dag, hvor vi ventede i flere timer, først på hotellet, så på restauranten og siden i brors sofa, for at få lov at se og høre Frk. Dickow m venner slå sig løs i et par timer. Men når Rikke står med røde kinder, og smiler over hele femøren var det sgu hele ventetiden værd.

Meeeen - genovervejede dog min kærlighed til DSB, da det viste sig at jeg IKKE kan komme direkte til Århus fra Kbh her søndag aften. omkring midnat. Faktisk kan jeg slet ikke komme nogen steder uden ventetid. Så jeg står da lige af i Fredericia - verdens sejeste by, i øvrigt. Og venter en time, mellem 1 og 2 - før jeg tager toget den sidste times kørsel - og i øvrigt cykler hjem fra toget.. SUK! Hader at det er mandag i morgen, kan vi ikke lige repeate søndag? PLZ!

Jeg forstår ikke..

aircondition anlægget i DSB-togene. Nu har vi endelig en tilnærmelsesvis LUN dag udenfor, hvorfor skal jeg så sidde i halvanden time og klapre tænder for at komme til fyn?

min irrationelle tandlægeskræk. Vil hellere brække min arm på langs (det har jeg så heller ikke prøvet?) end jeg vil lægge mig under den psykopats nåde.

tandlæger generelt, det kan kun være psykopater, der vælger den karriere.

at jeg alligevel skal til tandlæge idag. Halleluja!

hvorfor jeg spenderer penge, ja titusindvis af kroner på at rejse ud og se verden, hvert år -for Vejle er sgu da meget pæn at køre igennem. Det er Silkeborg også. Og jeg har aldrig set Skagen. Vil på Danmarkstourné en dag.

folk der ikke holder sig for munden når de hoster eller nyser. Seriøst - ADR!

svensk.

Så hellere have travlt..

Havde sådan en 'tætpakketogjegkannæstenikkeoverskuedethele'-dag igår. Stod op med vækkeuret klokken halv 8. Okay, godt så! ti i, men den snooze knap trykker nærmest på sig selv!
Så mildt sent på den og mildt irriteret over både at mangle smør og mælk i køleren, ristede jeg noget toastbrød. Som jeg spiste mens jeg forsøgte at lægge make up. Så ja, spiste morgenmad på badeværelset. Og så skulle jeg lige fjerne lidt mascara som ikke skulle være på kinden.

Og så væltede jeg min lancôme foundation ned fra skabet. på glas vask. og min foundation er i glaskrukke. Glasskår og brun creme til alle sider. På vask, spejl, gulv, toilet ALT! Magtede ikke at gøre noget ved det, så lukkede bare døren og cyklede i skole.

Hvor jeg var til kl. 17 - bah! Synes det er lidt unfair at skolestart skal være så vanvittigt?! Var hjemme lidt over 5, kiggede kort på kaos på badeværelse, men droppede det hele og tog på job. Hvor kokken ikke havde nogle rester til mig, men gav mig en nutellamad med på turen hjem. Synes faktisk mit liv var helt hyggeligt, og havde helt glemt rod og hvor travlt jeg havde haft. Lækkert.

Og det var en 1000 gange bedre end min frieftermiddag i dag, hvor jeg havde tænkt mig at vaske tøj, men tabte kapløb til vaskeri mod egoistisk svensker der ABSOLUT skulle bruge begge maskiner til trods for de var reserverede (til MIG). Øv hvor var han irriterende. Og glemte helt at skælde ham ud, så nu går det ud over www. Svensker-fjols!

En næsepillers bekendelser

Vi gør det vel allesammen. Eller, os der gør, bilder os ind, at det er noget alle gør. Nogen mere åbenlyst end andre. Hvor tit har man ikke siddet i en bus og stirret hypnotiseret på substansen, der er tværet af på ryglænet foran? Man kan sidde og more sig lidt over scenariet der har udspillet sig, da ejeren af snot med mere opdagede at han skulle af ved næste stop, men var immobil på grund af den fedtede substans yderst på hans pegefinger.

Hvad gør man med den skønne, grønne bussemand? Ligegyldigt hvor rart det føles, forsvinder den følelse som dug for solen, når vi indser at slutresultatet ikke forsvinder i den blå luft men skal bortskaffes. Helst i et lommetørklæde, men som vi ofte er vidner til kan sæder i bussen, undersiden af en stol, eller noget helt tredje også bruges.

èn ting er at efterlade bussemanden dér, en anden ting er at være offeret der griber fat om sin stol for at rykke sig nærmere et bord, kun for at fryse fast. I panik. For hvad er det du lige har placeret hånden i? Det kan i realiteten også være et stykke tyggegummi, ligeledes efterladt i mild panik af den forrige person der sad på stolen.
Hvad vil du helst møde under dit stolesæde, når alt kommer til alt?

Heldigvis piller næsepillerne helst kun næse, når de er alene. Det kan man tit se i bilkøer på de danske veje, hvor man sidder og lurer på dem i bilerne ved siden af. Hold kæft, hvor kan man få en griner når føreren af nabobilen sidder begravet med, hvad der kun kan beskrives som, en knytnæve begravet mellem ganen og øjenæblerne. Nogle gange optræder vi også selv som morskaben (næsepilleri eller høj musik med kareoke, ik?)


Men mennesker piller næse, og de må vel sagtens være fordi det er rart? Er næsepilleri en mild form for onani? Vi ved alle gør det, vi snakker helst ikke om det og det er lidt pinligt, hvis vi afslører folk i at gøre det. Hehe.

Men nogen gange er det altså bedre at lade folk pille næse, end at skulle stå og snakke med én, der i dagens anledning har en stor, saftig bussemand siddende og blafre i næsen. Det er pinligt både for den der ser det, og den det går ud over. Vi vil bare gerne undgå al pinligheden.

-Alligevel er det så skide svært lige at læne sig forover og hviske *øhm, du har altså en bussemand i næsen.' Hvorfor er det det? Det er egentlig pænt at gøre jo, og afhjælper videre ydmygelse.

Det sker for alle og alle hader det, så skal vi ikke bare fra nu af aftale, at det er okay at fortælle vores medmennesker når de har noget i næsen?
Og ting og sager mellem tænderne for den sags skyld.
Så kan vi også vedtage at såfremt man har et lommetørklæde på sig, er det okay at fjerne godter fra gravkammeret? Bare man kan komme af med resterne bagefter, ik'?

Tirsdagstanker

Er tilbage i skole. Skræmmende. Var ikke forberedt - slet, slet ikke. Så nu hænger jeg allerede fra dag to med røven i vandskorpen og faker mig igennem, mens jeg håber, at ingen opdager, hvor elendig jeg er. (Så sig det endelig ikke til nogen!)

Men hvor fanden blev sommeren af? Hader når vejret er det mest spændende at tale om, men når man ligefrem risikerer at blive skyllet væk på sin cykel, er der ikke meget at gøre. Og det er også ret hårdt for mit fortsæt om at cykle rundt indtil det bliver frostvejr. Bah!

Nu har jeg lige vænnet mig til sol og varme. Og til at sove længe og selv bestemme, hvad jeg vil bruge mine dage på. Og til at være på fyn og sjælland - og jeg kan ikke tåle SÅ mange forandringer på én gang. Så lad os sige jeg er i Århus og så lad resten være, som det var!

Har lige opdaget Psyked Up Janis - hvorfor er der ingen, der har sagt det noget før?!

Hvor er jeg i øvrigt LYKKELIG over, at pigerne fra mit gamle hold kan finde ud af at lufte mig og tage mig med på café! Nu har vi jo nye hold og nye mennesker igen. Og derudover ikke det store udvalg af folk der står i kø for at invitere mig ud Århus. Det forstår jeg i øvrigt ikke - har en lækker periode - hvorfor er der ingen der inviterer mig ud??

Hej stine! =)

Statusopdateringer jeg undlod at skrive:

Fordi hende Randi, der skriver www.endeligonsdag.dk får mig til at grine højt i sandfærdig selverkendelse, når hun gør det, har jeg besluttet at tyvstjæle konceptet og dele nogle småsager med I tre, der læser bloggen.

Så altså; statusopdateringer jeg UNDLOD at skrive:

- Fandt en ost bagerst i køleskabet, der havde overskæg og påstod den spillede bas i Johnny Reimars orkester.

- Tissede lidt i bukserne af grin idag.

- Finder det fascinerende at diverse internet-se-små-film sider har en 'del med vennerne'-funktion. Seriøst redtube - tror du, at jeg lige sender den rundt til tøserne?!

- Skal for fremtiden huske at lukke døren ud til toilettet hjemme ved Rikke, når jeg ikke helt ved om jeg skal brække mig eller bare tisse...

- Har givet 500 kroner for en hulahopring, der nu fungerer som semi-grimt hovedgærde på seng.

- Måtte låne penge af Mor til resten af måneden i fredags. Og så igen i mandags.

Og desuden: Statusopdateringer jeg rent faktisk skrev, som måske ikke var de skarpeste;

- Hvis gør-det-selv drankeren derhjemme overvejer en lille gin-southerncomfort-ribena, har jeg to råd: 1. Lad være, eller 2. Drik den meeeget hurtigt.

- Will give head for food

- har konverteret teorien 'hvis du æder det hele meget hurtigt, er det som om, det ikke er sket' til kvalme.

- bevæger sig som senil seniorborger med bæ i ble. Havde glemt at boksning forvandler trapper til bjerge.

- mit hår ligner Einsteins - only less grey.

- mit hår ligner Einsteins, only less gay.

Hjem til Århus, åh åh..

Så er jeg tilbage efter ferien. Det er sært. Har ikke sovet i min egen seng siden den 25/6. Det er nu ikke så eksotisk og sexet som det lyder. Det betyder imidlertid blot at jeg har været hjemme. Rigtig hjemme. Ved Mor og Far. Mormor og Morfar. Farmor. Rikke. Sommerhuset. Storebror. Osv. Og det betyder, at jeg har været på ferie. Istanbul og Sicilien - og hvor har jeg nydt det.

Men nu banker virkeligheden på, lidt mere brutalt end jeg er vant til. Og det kan skyldes flere ting. For det første er jeg studerende for første gang i flere år - så min ferie har været halvanden måned lang, og det er altså tid nok til at få kuller. Ikke på den dårlige måde, men på den måde, hvor man glemmer hvordan en hverdag er skruet sammen og slet ikke kan overskue et vækkeur igen.


For det andet er jeg fynbo i Århus. Og mens bussen kører hjem forbi de gader jeg har glemt navnene på, og jeg krampagtigt holder fast i min busbillet, fordi jeg fik en bøde sidst jeg kørte med bus, bliver jeg ensom. Eller ,det gør jeg ikke, men min krop husker præcis følelsen af at flytte herop.

Og den tyngde der rammer mit mellemgulv overrasker mig. For jeg har jo fået nogle skønne venner heroppe, et hyggeligt job, drinkingbuddies og what not, men jeg har været væk så lange, så min krop tror jeg skal starte forfra. Med kedelige tirsdag aftener og lidt for meget kage. Med skype hjem til Odense og Melbourne og pinagtig trang til nærvær med mennesker i skolen, som jeg endnu ikke ved, om jeg kan lide.

Men det kan jeg nu godt, det ved jeg, for nu er det ikke nyt mere - det føles bare sådan.

Fuckers by choice, inc

For Girlies der forstår af feste, gælder følgende regler:

- Afvis aldrig en undskyldning for at feste
- Dans, dans, dans!
- Rygning, toilet- og barbesøg er lovlige undskyldninger for at forlade dansegulvet

OM MÆND:

- Du skal ALDRIG have ondt af en mand
- Find gerne falsk identitet (Louise, græker, gynækolog) at præsentere irriterende mænd for
- Undgå at score efter klokken 3, der er mændene stive, savlende og har lagt an på de første 50 piger
- Undgå at score INDEN klokken 3, der danser du jo
- Hvis du efter klokken 3 ser en sød/lækker/hot fyr, så antag at du er for stiv til at dømme rationelt og skynd dig videre
- Får en drink af en fyr er 5 minutters dans eller snak acceptabel
- Vil du af med fyren igen, så spørg om I er kærester nu?

Og baby - husk at mændene altid kun vil have sex, med mindre de i ædru tilstand har givet udtryk for andet.

OM TID:

- Hvis du har stilletter på, er flade skiftesko i garderoben en god idé. (Ingen lægger mærke til det efter kl 3)
- Læg ikke mere make up efter klokken 3 - trust me, not needed! (Det samme gælder for parfume)
- Hvis du skal på arbejde næste morgen, så tag direkte.
- Skal du til familie tamtam eller bryllup, så stop med at drikke klokken 3
- Hvis det er DIT bryllup er det okay at gå hjem klokken 3

OM DRUK:

- Drik hvad du har brug for (også hvis du har brug for at glemme alt og gå i brædderne)
- Gyldne damer ROCKS!
- Man kan ikke synge for højt/falskt
- Tag gerne imod drikkelse, men bed aldrig om det!
- Hvis du skal tisse på vej hjem, dækker en lygtepæl rigeligt

GENERELT:

- Love your skanks
- Du kan IKKE æde to pizzaslices, desværre...
- Jo flere der rynke på næsen/ peger fingre/ sviner dit gear, jo federe er det

Godt at vide:

Har du glemt navnet på fyren du taler med? Kald ham Åge indtil han kommenterer på det, og insistér herefter på at han:

A. Præsenterede sig som Åge.
B. Ligner en Åge.
C. Numerologisk set ville blive meget gladere af at hedde Åge.

NB: Åge'er er sjældent værd at huske navnet på

Mandejagt

'Nå Trine, skal vi u' å' score nogen mænner?' Med den sætning indleder Rikke stort set hver eneste bytur, vi tager på. Tidligere sagde hun 'du', men efter hun er blevet single, er det blevet en fælles jagt.

Og vi vil gerne score. Føj, hvor vil vi gerne score. En lækker mand skulle ikke løbe mange gange rundt om min seng, før han ville brage durk ind i væggen. Vi elsker at være lækre. Kjoler, sandaler, stilletter, rød kyssemund og fra tid til anden de falske øjenvipper, der næææsten er for hoochy - you name it!

Og vi elsker at danse! Uden at sige for meget, er vi også ret gode til det. Desværre passer vores mooves vist bedre ind i et afsnit af family guy, end på diskotekernes dansegulve, men vi er så uendeligt ligeglade, vi skal bare havde det sjovt!

Når man så står der og danser, og en fyr forsøger sig, kan jeg godt sommetider blive helt bekymret. For er det virkelig den slags mænd jeg tiltrækker? Ofte klemmer han det ene øje sammen for at se mig skarpt, har lidt savl på hagen, og går mere ind i mig, end han egentlig danser. Så overvejer jeg et kort øjeblik at begynde at gå med burka. Men piger! Jeg er nået frem til at disse fyre mest af alt er tiltrukket af piger med puls, så det er ikke min skyld, synes jeg.

Desværre bevæger de lækre, tjekkede fyre, som står i baren sig sjældent ud på dansegulvet for at hilse på tøsen er overstadig og kampsvedende står og laver squat under mottoet 'al bevægelse er dans'. Vi er dog nået frem til at vi bare skal sætte os op i baren lidt og lade dem komme os nær uden skalle-risiko. Det må være taktikken - tilgængelighed!

Nu mangler jeg så bare opskriften på, hvordan man, når musikken spiller, husker at bevæge sig VÆK fra dansegulvet og op på en stol i baren. Det er ikke lykkedes endnu. Så når promillen siger sengetid, eller lyset tændes, står Rikke og jeg evig og altid med hinanden i den ene hånd og en gylden dame i den anden.

Herfra er der kun tilbage at købe et pepperoni-slice, dingle syngende hjem i morgensolen og gå kold, side om side i Rikkes seng. Vi er gift på fjæsen Rikke og jeg, og efterhånden tror jeg sgu at hun bliver mit livs store kærlighed. For ligegyldigt hvor gerne jeg vil score, har jeg ALDRIG været ked af, at hun var den jeg fulgtes med hjem.

To alen ud af...

Jeg ved ikke, hvad der er værst når man er på ferie.

At træde ind i en tøjforretning hvor ejeren nøgternt påstår at intet tøj, nogen steder på hendes stænger, vil passe mig. (tag dén selvtillid)

Eller forsøge at blive hijacket ind i en anden forretning af ivrig sælger der har jeans - even for my size! Iiih tak! Du har altså jeans der kan redde min abnormt fede krop fra at skullegå nøgen rundt? Lækkert.

Forstår ikke, hvorfor jeg pludselig føler mig 3 størrelser større i en by der indeholder både små sylfider, men også ordentlige matroner med overskæg. Synes faktisk min røv har det bedre end de flestes i sammenligning.
Men det er måske et sprøgsmål om øjnene der ser?

Dunno - men et hjælper på selvtilliden at komme hjem til min (hvis jeg må sige det selv) utroligt vellykkede garderobe. Så kan de have deres snævre og store tøj i fred.

jeg elsker når:

Der komme to gutter på besøg fra Århus, og jeg får lov til at vise dem, hvorfor Odense er så dejlig.

De er enige med mig i at Odense er dejlig.

De slår telt op i stuen og overnatter/camperer indendørs.

Min nye svale, der måske ikke er ankommet på det smarteste tidspunkt (kan jo ikke tåle saltvand og sol de næste 14 dage), men bare er så smuk at jeg ku' tude.

Min far spørger om jeg lige skal med ud at fiske i eftermiddag - det skal jeg da. Min ekspertise med fiskeudstyr kan ligge på et meeeget lille sted. Det bliver hygge.

Min mors ophidselse over at jeg endnu ikke har modtaget min karakter fra den sidste eksamen. Det er lige før hun er mere hidsig end mig.

ALLE vennerne skal til det samme arrangement i aften, og jeg bare ved at jeg kommer til at møde gud og hver mand i lækker kombi med god musik.

Det er sommer.

turen går til

Århus. Smed lige en status op på fjæsen, for at høre om nogen skulle bruge et lift. Den eneste der reagerede var semibekendt jeg har kysset med et par gange. Underligt. Men overlevede. Tror ikke jeg havde meldt mig i samme situation.
Men tavshed er ikke altid en indikator for at det er pinligt.. vel?

I morgen skal jeg have svar fra sidste eksamen, hvis jeg ikke får det går jeg i kramagtig og hysterisk baglås - jeg gider ikke vente mere!

Ligegyldigt om det går godt eller ej vil jeg fejre det med en ny tat. En lille svale. en sømandssvale. Det bliver gooodt =)

Og så kommer Onkel Munk til fyn - så ham skal vi lige hygge med. Lækker udsigt til lækker uge. Tager forhåbentlig også på stranden i morgen. Mmmm..

Weekend i 5K

Hjemme igen og det er nu meget rart. Mammas lille bitch havde jo savnet sin moooar!

Farmor indlagt igen med vand i lungerne. Og i andre organer. Og det er straks værre. Hun husker ikke mere. Og er helt tom i blikket. Forsøger at folde min hjerne rundt om erkendelsen af, at hun måske ikke overlever sommeren - ret svært for en drømmer som mig.

Har inviteret mig selv med far ud at fiske i næste uge - det bliver sikkert ganz sjovt med lidt kvalivaretid. Glæder mig ihvertfald.

Men anyways, status over weekenden:

Har for første gang:

-Holdt fest i Rikkes nye lejlighed.

-Pisset ud af Rikkes køkkenvindue på første sal. (200 bobs lige ned i lommen!)

-Været på 'den glade viking' i Odense. (SÅ føler man sig gammel)

-Danset på scenen på 'den glade viking' i Odense (Så stop mig dog!)

Tanker efter veloverstået weekend:

-Jeg bør begynde at barbere ben inden jeg tager i byen med bare ben..

-Hvorfor drikker jeg mig altid så stiv, at jeg ikke kan spise det pizzaslice jeg køber på vej hjem?

-Hvordan er det muligt at forfejle en scoring fordi fyren falder og bliver flov? (hvorfor skal det gå ud over mig, kom tilbage, din idiot!)

-Hvor mange tidligere.. øhm.. 'drengevenner' skal man møde på det samme sted i byen, den samme aften, før man officielt bliver nødt til at finde en ny yndlingsbar?

-Er glad for 'den glade viking' har de dersens usynlige stempler..

Istanbul for fa'en

Først og fremmest - Farmor har fået fjernet blindtarmen, hvilket forklarer smerter i underlivet og er ifølge mor i bedring. Pyh, blev der sagt! Er så glad, håber hun kommer sig helt. Glæder mig til at komme hjem og se hende!

For det andet er Istanbul jo bare fantastisk! 15 millioner mennesker i én by - mod danmarks 6 millioner i hele landet. Her er liv døgnet rundt, larm, caféer med te og backgammon, små stræder med butikker og folk der råber til hinanden i stedet for at tale, musikere med sære citarer og andre instrumenter og varmt. Hvad mere kan man ønske sig? Og deler jo i øvrigt denne fantastiske tur med Lise, min dejlige veninde. (Hun smider billeder fra turen op på www.liseiam.blogspot.com, for hun er langt mere teknisk end jeg)

Vi bor hos Lises svoger og svigerinde - Ilker og Emel (der dog ikke er hjemme lige nu, de er til bryllup et eller andet sted i landet) Men så har vi Emek - Emels veninde, der hygger med os. De er så ufatteligt gæstfrie at man knap kan sætte sin tallerken i opvaskeren. Hotel.hvorsomhelst - go home! Og hvis man forsøger at lokke sig til at betale eller sørge for noget, klikker Emel blot med tungen - ligesom vi gør når vi er irriterede. Denne lyd kan temmelig meget oversættes til 'nej' og/eller 'som om'..

Er på nettet i dag for anden gang denne uge, det er sært når man er vant til at tjekke mail flere gange dagligt. Ved pt ikke hvor min telefon er, men bruger den også kun når jeg skal se, om Mor har skrevet nyt om Farmor. Det er sgu ferie. Kan slet ikke forstå min afhængighed af computer og tlf derhjemme, når jeg tilsyneladende så let kan glemme det hele og bare 'tagge along'.

Så nu vil jeg go with the flow igen og finde det fyrtårn, hvor kejserens et-eller-andet engang var lukket inde, indtil en slange bed hende og hun døde.. (Romantic, no?)