Store ord

Sagen er jo faktisk dén, at jeg elsker ham.

Dæmonkjolen

Jeg burde have vidst det straks. Det var jo lidt stenet. Altså, så så man lige Trix forvilde sig ned i et hjørne af Magasins dameafdeling, der IKKE var TopShop.

Og uden at spekulere i tendens til at lade håret krølle fedtet ud til alle sider, MC Hammer buksen der er yndlingen og min store glæde ved mili-støvler gik jeg amok i dankort-rus.

To cardigans. (car-di-gan?) Ikke en bolero, løs skjorte eller brors aflagte habitjakke? Skal jeg nu være sådan én der har noget udenpå t-shirten??
En nederdel der gik helt til knæet. (Som om jeg behøves at skjule mine knæ? De er da pæne. Og mine lår også. Hvilket alt andet underbeklædning beviser.)
Og kjolen. Dæmonkjolen. Den der lynes i nakken, går til knæet, har et kækt lille bælte og kunne hænge i garderoben til Mad Men.

Den var sååå pæn. Det var det hele. Og det var nemt at stå i læbestift, ny jakke og stilletter lørdag formiddag og lege 'fin dame'. For sådan føles det, når jeg shopper i Magasin. Som om jeg leger 'fin dame'.

I dag havde jeg så iført mig kjolen, jakken med kæk støvlet, tung knold og perlekæde. Mad Men FTW. Jeg var så tilpas sofistikeret, at folk bemærkede det. Om jeg dog skulle noget?

Næ. Nej. Jeg skulle bare et smut til kosmetologen. (Undlod at uddybe den brasilianske forud for weekend i diller-trumfens navn.)

Da dette var overstået, var jeg lige ved siden af fakta. Og jeg har faktisk ikke handlet i et par uger. (Havde heller ikke tømt køleskab efter SIDSTE uge i Kbh). Hvordan jeg overlever er et mysterium.

Så jeg handlede. Huskede at købe rengøringsmiddel og eddike. Og forærede også lige mig selv et par bundter påskeliljer.

Hjem og tømme køleskabet, rengøre det, fylde frisk mad i. Forberede mad til mig selv, ups! Lige et forklæde uden på kjolen, så den ikke bliver beskidt.

Så kan man jo lige ordne lidt vasketøj mens maden står og simrer. Og tage opvasken.

WTF?! Hvem havde sendt den fine dame med mig hjem? Det kunne kun være kjolen!

Kom til mig selv, mens jeg sad og syede knap i nederdel, der har undværet knap i flere måneder. Men som jeg har brugt alligevel. Uden problemer.

Aner ikke hvad jeg skal stille op?

Andet end at bede folk titulere mig Frøken Jensen og sjaske ajax ud over det hele. Måske bage en sandkage?

This is not me. Må iføre mig MC Hammer buks i morgen. Bare for at være sikker på, jeg stadig er derinde...

Her lugter af rosastegt vildsvinekrone...

Og det er mig, der lugter.

Har haft skøøøøn dag. Onsdag. Midt-på-ugen-dag. (Og den dag jeg ville tidligt op og træne. HA!)

Droppede vækkeuret de første tre gange det ringede, stressede med at komme i skole, missede morgenmad, skolen tog ikke dankort = ingen mad. Brugte 7 timer på at lege avis, hvorefter jeg bailede for at nå på job til tiden. Åd deres mad som kompensation for alle dagens måltider.

Nu er jeg hjemme. Har ringet til Sund og Rask Fyr, bare for at sukke forelsket ned i røret, at jeg bare gerne ville høre hans stemme. (Sowwy...)

Og nu sidder jeg tilbage, researchen til i morgen er gjort. Fjæsen er tjekket og voldtaget. Og det eneste der stadig er potentielt problematisk er lugten af smørstegt unghane med brassieret kalveskank, som insisterende hænger ved min hud og mit hår.

Og hvis jeg dropper badet og bare går i seng, hænger det i sengen i morgen.

Men jeg magter ærlig talt ikke at gøre noget ved det pt. Not at all. Jeg er for længe om at gå i bad. Tror bare jeg smører mig en go'nat ma' med nutella og ser aftenshowet færdig. Fedt.

Så undskyld. Det er mig, der lugter.

Prinsessegenet lever

Nå, men mandagen skulle overleves. Desværre med grande nas i mavemusklerne efter ørle-eskapade igår. Av si'r jeg dig! Kunne knap gå til sidst. Blev enig med Rikke om, at det tæller som work out! (jo, det gør!)

Rikke smuttede hjemad efter brunch i byen, jeg er alene i min lejlighed i nat. For første gang i laaaang tid.

Allerede da jeg ved en fejl kom til at sove til middag i eftermiddags, vågnede jeg flere gange af lyde på gangen eller på gaden udenfor med hjertet helt oppe i halsen og en puls på 200, ganske overbevist om, at en ubuden gæst var på vej ind til mig.

Ved højlys dag.
Den er vist ikke meget længere - jeg søger lejlighed i Århus. Du må endelig sige til hvis du kender nogen, som kender nogen. Eller kender nogen, der har hørt om nogen, eller bare har hørt om nogen, der kender nogen?

Bottom line, hvis en af i fremmede mennesker, der slet ikke er fremmede fordi i er med i de detaljer af mit liv, jeg rent faktisk reflekterer over, kender nogen med lejligheder i Århus, så smid en kommentar. Jeg er stadig utrolig fynsk i min bekendtskabskreds og har derfor ikke de store snore at trække i..

MEN. Så sms'er man sammen med Mutter. Om opgaven der blev afleveret i dag. Om dødsdruk i lørdags oven på kyssensygen, hvilket ikke er særlig godkendt hos det mødrende ophav. Og om at være lidt ynkelig over lejlighed og kæresten langt væk og dumme opgaver i skolen...

Jeg fik listet mig uden om at indrømme, at jeg ikke har været ved lægen endnu. Men jeg skal nok ringe i morgen. Det lover jeg. Og få en tid.

Men pludselig ringer mor op. Sms er ikke nok længere, hun bliver nødt til at ringe. For at høre hvilken frisør det var, jeg godt kan lide. Yup, Trix er så pyntesyg at hun SKAL klippes af Majken hver gang. Fordi det er KUN Majken der duer. Sådan er det bare. Men mor har hørt efter, og nu vil hun også prøve Majken. Så hun gi'r sgu lige en tur til os begge, når jeg kommer hjem på min fødselsdag. Fuck, hvor skøøønt!

Så er spørgmålet bare om jeg vil være honningblond som Agnes:


Eller rød som Rihanna:


(Til sammenligning er farven pt. Stryhns den grovhakkede - under skyen)

Mor ved, hvad der er godt. Nu kan jeg bruge aftenen på at lege med hårfantasier, fremfor at være bange og ked - hun forstår at distrahere.

Jubilæum

En hel uge uden banebrydende problematikker, nye panikfremkaldende events eller andre ubehageligheder.

Fucking hurra!

At jeg til gengæld har haft øresønderrivende tømmermænd hele dagen og har ørlet for et godt ord, er straks en anden sag...
Men nu er det lykkes Rikke at fodre mig med pomfritter. (Og vi hentede mad sammen, så ingen skulle stå med fiest-of-shame maden alene.)

Alle forsøg på at lokke den Sunde og Raske Fyr til Århus mislykkedes. Så drak mig fuldstændig sidelæns i hegnet med de skønne mennesker fra arbejdet. Husker ikke helt, hvordan jeg kom hjem. Og Sund og Rask Fyr påpegede at godnatbesked havde været utrolig kort. Men ved eftersyn havde jeg stavet alle fem ord rigtigt - sejt.

Nu mangler jeg bare at forfatte tre artikler til deadline i morgen. Suk.

Lucky lørdag

Åh, det går godt idag. Mest fordi jeg ikke har præsteret andet end at shoppe. Hurra for mig.

Humøret er højt. Der skal jobbes i aften, coctailes bagefter med RIKKEEEEE og andre dejlige mennesker.

Forsøger indædt at lokke Sund og Rask Fyr til Århus. Ved ikke om han har tid og energi - men håbet er lysegrønt. Hvilket måske er den eneste farve, jeg ikke har shoppet noget i idag? Hurra for ting på tilbud...

Har i øvrigt lige luret en hemmelighed om mig selv idag. Jeg synes jo selv jeg er ret lækker. Man skal ikke tale til mig, hvis jeg lige har fået øje på mig selv i et spejl. Men nogle gange bliver jeg lidt knotten over, at jeg har til både gården og gaden. Lidt på sidebenene, og lidt på siden af sidebenene, ik'?

Men der er tre gode grunde til det:
#1: Ellers ville jeg rende rundt som Britney-klon med bart maveskind og piercing - bare fordi jeg kunne.
#2: Ellers ville jeg droppe alle studier og forsøge mig som danser på fuld tid. Ingen træning, direkte til scenen, ik'?
#3: De andre piger skal også have en chance. Hæ.

Kryds fingre for mig - hvis jeg kommer igennem natten uden problemer, er vi på en hel uge uden ulykker.

Forklaringer

Okay. Nogle af jer kan måske huske dengang jeg jokede med at skulle til fyn. Det var noget med, at hvis man skrev man var på tur fik man indbrud, så jeg var i 'løvbjerg' i stedet for på fyn.

Den joke var kun god, indtil jeg havde indbrud. Og selvom jeg er sikker på, det intet havde med bloggen hér at gøre, har jeg det stadig ikke godt med at berette om mine udflugter på forhånd.

Så i stedet får I et tilbageblik.

Jeg har været i København hele ugen. (til højre for løvbjerg/fyn, ik'?)
Med min klasse. For at lege korrespondenter og klima-sjurnalister. Baaah!

Jeg kan ikke påstå jeg har været energisk. (Okay, omkring shopping, men det var også dét!)
Jeg har ikke rigtig haft lyst til andet end at slappe af. Min læge siger også, at det skal jeg gøre meget i, mens jeg har det så rodet i ho'det. (ja, jeg rimede med vilje.)

Ringede til hende tirsdag og forsøgte at forklare, hvordan jeg har det. Men det gav ikke mening. Da jeg havde rablet i små ti minutter, sluttede jeg min forklaring af med at sige: 'Det er heller ikke så slemt lige nu, for jeg er i København.'
Hun anbefalede at jeg lige kommer og taler med hende i næste uge. For hun forstod vist ikke, hvad jeg sagde.

Men det HAR virkelig hjulpet at være i København. Bror og hans kæreste har hygget om mig. Lavet mad til mig, taget mig med ud at spise og ryddet op efter mig. Jeg har ikke været alene hjemme på noget tidspunkt, og deres lejlighed minder slet ikke om mig, så har været heeelt tryg.

Og jeg er bare så skide forelsket i København. Også i vind og sne. Jeg vil bare gerne gå og glo på vinduer og æde romkugler og suge stemningen til mig. Og dét hjælper også på humøret.

Nu er det imidlertidig fredag, Århus kalder, jeg skal jobbe og Rikke kommer og sover.
Er glad for, at der sker så meget i denne weekend. Kan meget bedre håndtere at være småstresset end jeg magter at sidde alene i hele weekenden og tænke.

Jeg tænker nemlig for meget i disse dage. Så meget at det er svært at sætte ord på en tanke, før den er blevet afløst af en ny - og det kan godt give lidt forvirring.

Glæder mig til Rikke. Kan dog ikke helt overskue at de danske weekender ikke efterlader plads til både job og Rikke. Eller Rikke og Sund og Rask Fyr for den sags skyld. Eller København og job?

Hvorfor kan Århus, Odense og København ikke ligge lidt tættere på hinanden?

Anyways. Det skal nok gå. Jeg er mere forelsket i København end nogensinde. Mere forelsket i den Sunde og Raske Fyr end nogensinde. Jeg har kun været uheldig med forsinkede toge og en enkelt klammert, der lagde an på mig i bus 250S i denne uge - og det er vel ikke værre end, hvad der sker af uheld for gennemsnitsdanskeren?

Og når Rikke kommer er jeg altid glad og heldig. Så vi nærmer os snart en uge uden rigtige uheld.

Usammenhængende bavl

Jeg er i.. Ikke løvbjerg, men den længere til højre. Hvis det ikke giver nogen mening, for fortvivl ej - det kommer intet i dette blogindlæg til at gøre. I promise to make it up to you guys! (Og ja, halvdelen af mit liv foregår pt på engelsk, så bær over med mig, hvis jeg leger trææændy!)

Dage på tur: 4
Antal pludselig tudeanfald: 4. (cirka et om dagen)
Steder jeg har tudet: I sengen i brors lejlighed, random elevator, toilettet i star tour forretningen, toget.
(Men har det - for the record- helt fint med at tude. Det er sundt)

Forsikringspengene er kommet. De skal bruges fornuftigt.
Jeg har købt: ny mobil, ny jakke, wolfordstrømper, masser af baressokaffe og en middag på en lækker restaurant. (Fornuftigt, si?)

Dage til jeg skal se den Sunde og Raske Fyr igen: 80. (Eller noget der føles som 80) (Ihvertfald mindst 8!)
Dage til Rikke kommer og tilbringer heeele weekenden i Århus: 1.
Tid Rikke og jeg faktisk HAR sammen i Århus: -4 timer. (Damn you job og kickboksetræneruddannelse. Ja, gæt, hvem der skal hvad).

Engagement til skolearbejde på en skal fra 1-10: -4
Engagement til shopping af ny trøje, bukser, tørklæde, mac-makeup, computer, neglelak og what not: 100

Følelser indvendigt: Hovedpine, stress, entusiasme, glæde, træthed, sult, savn, forvirring, forvirring, forvirring.

Rain check på sammenhængende tale!

Rabler det for mig?

Så fik jeg tømt min håndtaske på Sherlock Holmes i nat.

I shit you not.

Det åbnede nogle sluser fra tyveriforsøget i London sub'en, indbruddet, skolen der er lidt for meget, når man er lidt syg med først det ene og så det ander og ikke kan overskue at læse en lektie, skrive en artikel eller møde op til en time.

Så jeg gav mig til at tude. Tuder stadig.

Jeg tør ikke sove alene hjemme i nat, så Chris kommer og passer på mig.

Jeg vil flytte. Jeg vil ikke bo her mere. Jeg kiggede efter en mand under min seng i nat! Jeg sagde 'Gå Væk' ud i mørket, for at skræmme ham først. Selvom den Sunde og Raske Fyr lå ved siden af mig.

Rabler det for mig?

Det er oprigtig talt ikke sjovt mere. Nok nu!

Overbooking

Blev kaldt på arbejde igår. Efter i flere måneder at have brokket mig over, at jeg aldrig får den faste torsdagsvagt, jeg blev lovet engang i tidernes morgen, ringede min chef mig faktisk på arbejde igår.

Den ene torsdag, hvor min vigtigste plan IKKE var umotiveret middagslur med alt tøjet på og tv'et kørende i baggrunden (bevares, det går altid ud i løbet af luren, men i princippet).

Det var faktisk den torsdag, hvor heeele klassen havde en deadline kl 14 og bagefter skulle gå hjem og læse alle de andres opgaver igennem, så vi kunne gennemgå dem i PLENUM (min lærer eeeelsker det ord) fredag formiddag.

Det var faktisk også den torsdag, hvor det lissom var sidste udkald for rengøring inden kæresteweekend med Sund og Rask Fyr. Han har vist opdaget, at jeg ikke er prinsesse, men er altid sød til at lade som ingenting, når jeg tydeligvis har gjort hovedrent dagen inden han kom.

Det er faktisk det eneste tidspunkt, jeg gør rent på, så hvis han bare kom lidt oftere, havde jeg ikke den slags problemer?

Hvoromaltinger! Jeg fik ikke liige lavet lektier. Eller gjort rent. For da jeg var hjemme fra job, var der ikke mere energi, det var for sent at støvsuge og mit engelske (international klasse = opgaver på engelsk) VAR gået i hi for natten.

Men jeg løste sagen på en - hvis jeg må sige det selv- absolut genial måde!

Jeg pjækkede fra skole, hvor jeg alligevel ikke ville få noget ud af at være, iogmed jeg ikke havde lavet lektier. Og så gjorde jeg rent i stedet for. Og det har jeg det faktisk fint med. Har fået døds-sms'er fra stakkels, australske Damien hele dagen, der var mødt i skole efter internationel 'Fahita-night'. Han havde tydeligvis mest lyst til at ørle, og bekræftede at jeg på ingen måde gik glip af noget relevant.

Nu er klokken desværre bare over 14, og fredagsbaren er åben. Smider lige lidt krydderi i kraniet, og så er jeg på vej. Man kan jo godt få det bedre i løbet af dagen!

Og Den Sunde og Raske Fyr kommer først senere. Skal underholdes indtil da. Og undgå at blive kampstiv -
Wish me luck! Og kig forbi hvis du er i Århus, der er plads til alle.

Rundtur i Trixyworld #3

Hverken den unge punker eller Etta på firs kan udstå mit naive alter-ego.

Hende der gang på gang røvrendes af dem, der burde være hendes venner. Hun får stjålet penge, bliver smidt ud af sin lejlighed og generelt ydmyget af sine såkaldte venner, og alligevel insisterer hun på, at folk vil hende det bedste - indtil de beviser det modsatte.

Hun siger, at verden er lavet af kærlighed, men selv kærlighed kan gå galt.

Hun smiler gennem sine tårer og tror så stærkt på menneskeheden at hendes genbo - Pessimisten er liiige ved at brække sig.

For pessimisten husker alt!

Dato'en for hvert hjerteskærende break-up, den beske smag af misbrugt tillid og den umiskendelige, ildelugtende stank af løgn.
Hun ved præcis, hvordan det føles at bliver parteret gennem stiksåret i ryggen. Langsomt og med en sløv gourmetske, og hun forsøger altid at holde den naive hillbilly tilbage, for hun ved at det er hende, der skal bære smerten næste gang, den rosenrøde farvelade flirt bliver såret igen.

Rundtur i Trixyworld #2

Og som nabo til Etta, et sted bag min pandelap bor en 17-årig punker.

Hun har sikkerhedsnåle i kinderne, huller i strømpebukserne, æblesnaps under armen og en løsthængende fuck-finger. (Strunges samlede i rygsækken og UTROLIG meget kohl på.)

Hun elsker volumen, både i hår og lyd - ja faktisk er musik bedst, når der kommer blod ud af ørene.

Hun forventer sig ikke meget af sine medmennesker. Hun har nemlig ikke særlig gode erfaringer med at blive accepteret, for den hun er, og så er det nogen gange nemmere at tage sorgerne på forskud.

Heldigvis er hun ikke særlig gammel, så hun har masser af tid til at møde de mennesker, der elsker hende som hun er.

Men indtil videre kan hun alligevel ikke høre hvad du siger, for hun tager kun nødtvungent høretelefonerne med The Clash, Sexpistols, Metallica etc. af. Til gengæld giver hun dig fingeren, hvis du taler til hende.

Rundtur i Trixyworld #1

De siger at modsætninger tiltrækker hinanden. Ja, nu ved jeg ikke præcist hvem DE er, men såfremt de har ret, er jeg på skideren.

For hvem er kun en enkelt ting? Og hvordan skal man finde en modsætning til alle de forvirringer vi alle har indvendigt?

Jeg er jo mange ting, synes jeg selv. Og i denne uge kan i møde nogle af de trunter jeg gemmer indeni. Men på den mindst muligt skitzofrene måde (?!).

I mig bor en gammel kælling på små 80 somre. Komplet med vorte på næsen, ni katte med hver ni liv (altså i princippet enogfirs katte), cerutter, hårnet og læbestift på tænderne.

Hun synes at moden med bukserne INDE i sokkerne er genial, for så bliver buksen ikke snavset eller sidder fast i cyklens tandhjul, hvor man jo HAR ødelagt de første 10 højre bukseben i løbet af sit liv.

Hun synes heller ikke at børn hører til i en svømmehal. Hun vil have ro, når hun på bedste søheste-facon forsøger at holde vandondulationen fri af de klorholdige bølger.

Og nu vi er ved det, synes hun også at byens restauranter bør have specifikke børneafdelinger, så hun kan sippe sin sukkersødede kaffe i fred.

Måske kan hun faktisk slet ikke lide børn? Byens børn er ihvertfald bange for hende og krydser gerne gaden, når de passerer hendes hus, fordi de ser for meget Simpsons og er bange for, at hun vil give sig til at kaste med kattene.

Jeg tror sgu, hun hedder Etta.

Så hold dog min kæft!

Jeg må mindst være retarderet! (Undskyld hvis du er, og ikke vil sættes i bås med mig - jeg forstår dig godt.)

Første dag i skole. Mig med for meget snot, for mange host (med opfølgende løftede øjenbryn fra underviser, der ikke bryder sig om afbrydelser), mig med en næsespray og en rulle lokumspapir i tasken.

Mig med en mission. Op på kontoret og 'hvad var det liiige mine udsigter var med re-eksamen?'
Jo nu skal du høre..:

Du kan nuppe hele tredje semester nu hér. Du kan så lave din eksamen, når andet semester laver re-eksamen. Så kan du måske være heldig, at der er en praktikplads, som ingen andre ville have, som du kan overtage. (Jeg VED bare det bliver thyborøn - igen, no offense! (Og så lidt alligevel.))

Hvis du IKKE vil have leftovers må du self gerne vente og søge praktik med næste semester. Der kan du -surprise- bare ikke få SU imens. For det får du jo nu. På dit tredje semester.

Du kan også bare droppe det internationale semester og skynde dig over på et almindeligt semester, og gennemføre første halvdel nu og anden halvdel, når semestret under dig når dertil. Med et halvt års pause liiige i midten. Hurra.

Forvirret? For det er jeg. Ingen løsning siger spar to. Og jeg havde sådan håbet at der var en åbenlys 'JADAK'løsning.

Så jeg skal tænke, tænke, tænke og tænke noget mere. Ringede til mor, for at hun skulle tænke for mig. Konen var smart - nærmest udspekuleret- og synes da helt sikkert, at jeg skal snakke med den Sunde og Raske Fyr om sagen. Det havde jeg allerede tænkt mig, men det lød lidt som om, hun er ligeglad. 'Bare du er glad, skat.' Jamen? Når nu ingen af løsningerne gør mig direkte 'glad'?

Anyways, så var det at jeg skulle have holdt min kæft. I stedet for at spille klog på det forkerte tidspunkt. For nu er jeg hende, der lige skal finde ud af noget med wild cards til udlændingene. Tog eller bus til København om 14 dage. Ophold i københavn hele ugen. Nårh ja! Og tog til Strassbourg i marts.

Jamen? Jeg skulle jo tænke! Ikke være Flinke-Finke, der leger organisator-Ole og ender med at stå med kryds af liste, betalingssider, mødesteder og afgangstider som mit ansvar? Hvornår lærer jeg det? Seriøst?
Vi er 6 danskere i klassen. Hvis jeg havde holdt min kæft længe nok kunne en af dem, hvis verden IKKE står på hovedet måske have meldt sig?

Hader at være for god af mig, for det er de andre sgu aldrig.

Thank god I'm pretty - 'cause I'm just not that bright.

På vej tilbage til hverdagen

Så. Meget. Snot! Hvis man tilbringer en nat nøgen og ynkelig på et toiletsæde, bliver man forkølet. Og får.. Hedder det hold, når det ikke er i nakken? Man får ihvertfald grumme ondt liige under rygdellen i højre side. Ja, ikke håndtaget men bh-dellen. Lad være med at lade som om, du ikke ved, hvad jeg taler om.

MEN i dag har jeg væet ude og handle lidt. Så jeg rent faktisk kan få mad. Hvilket har vist sig at hjælpe heeelt utrolig meget på kroppen. Havde ikke tænkt igennem, at jeg manglede mad?

Og jeg har besøgt politiet i midtjylland med en seddel fra mig og mit forsikringsselskab. Ikke at det kommer til at føre til så meget. De 'efterforsker' naturligvis alle sager, indtil de ikke har flere beviser at gå efter. Bare ærgeligt, at de knap gider samle beviser sammen, når de er på gerningsstedet.

Tænker tit på, at tyven/e fra mit indbrud kan få sig nogle gode grin, hvis de læser med her. Og se, hvor meget deres lortestunt har fucket med mit liv. Hvis de stadig holdt øje med mig, kan de grine, når jeg er nødt til at rømme mig højt, hvis jeg hører en lyd om aftenen. For hvis den lyd nu var en tyv, kan han høre, at der er nogen hjemme. Mig.

Eller hvis de holdt øje med mig, da jeg var fuld i lørdags, kunne de grine, da jeg vadede heeelt ind i mit skab for at sikre mig, at ingen stod på lur derinde.

Desuden mindes jeg alle de blogindlæg, hvor jeg rablede om mit fine kamera, min seje computer og de tre andre ting, jeg havde af værdi. Not gonna happen again.


Til gengæld er det kun snot, der står ukontrolleret ud af mig nu. Og det er en trøst. Og efter sidste blogindlæg fik jeg en lille fin sms: 'Jeg synes stadig du er en prinsesse.'
Tag dén lortekarma!