Når tiden går baglæns /ven

Det er ikke til at gætte, hvis man ikke lige ved det, men jeg var tyk som barn. Ikke fed, ikke besværet, men heller aldrig som alle de andre.

Det har egentlig ikke noget med dagens indlæg at gøre, men det er en vigtig pointe for at forstå, hvad jeg blev mobbet med, og hvorfor jeg blev holdt udenfor af de populære børn. Eller, de børn der var mere bange for at være anderledes end jeg. Jeg kæmpede aldrig særlig meget for at blive en af de seje. Ergo kæmpede jeg heller ikke imod dem, der drillede mig.

Hvis jeg blev kaldt tyk, eller hvis jeg endnu engang ikke blev inviteret med til pyjamasparty hos Åse eller fik en lammer af Mike, smuttede jeg hjem fra skole. Hjem til mor. Verdens mest uproblematiske pjæk. For mor forstod mig altid.

Da jeg endelig var færdig med folkeskolen, var jeg godt klar over, at der ikke var nogen jeg ville savne. Nok heller ikke nogen, jeg ville snakke med mere.

Så da Rikke trådte ind af døren til klasseværelset på min første dag i gymnasiet, kunne jeg have gravet mig ned. Hjertet sank i livet på mig, og jeg så min chance for en ny rolle og en ny hverdag forsvinde ud af vinduet.
Rikke har aldrig mobbet mig. Rikke gjorde ikke meget væsen af sig. Men for mig repræsenterede hun akkurat den rolle jeg var blevet tildelt de sidste tre år, rollen som den tykke, kloge pige, som man snakkede med, hvis der ikke var nogen andre.

Og den ville jeg bare så gerne slippe ud af.

Men ved i hvad? Der var en mening med galskaben. For den Rikke jeg gik i folkeskolen og gymnasiet med, er den samme Rikke der sidder ved siden af mig i sofaen nu. Hun er den Rikke der om lidt, skal smøre mine forbrændte baller ind i aftersun efter en utilsigtet forbrænding. Den Rikke der betalte min aftensmad.
Min bedste ven.

Ikke den dummeste Brøndbyfan havde oddset på det venskab, da vi i folkeskoleårene brugte hver eneste dag sammen uden nogensinde at lære hinanden ordentligt at kende.

Hvor er jeg glad for vi fik en chance til. Jeg tror faktisk at de bedste ting i mit liv, er sket ved at give eller få en second chance. Det vil jeg huske mig selv på i fremtiden, når noget går surt første gang.

Ja KLART!

Klart at solen skinner fra en skyfri himmel den mandag, jeg skal igang med at researche til mit eksamensprojekt. Lukket inde i den bygning vi i folkemunde kalder 'bunkeren'.

Klart at jeg vågner klokken 7 og selv har indset, at det emne jeg oprindeligt ville skrive om, var for bredt og ikke duer.

Klart at min vejleder kommer 5 kvarter for sent til vores aftale for at give mig den samme tale, jeg selv havde indset i går aftes.

Klart, at han synes jeg skal skrive om noget, der har med EU at gøre.

Klart alle andre er taget til Roskilde, og jeg først skal afsted på torsdag.

Og KLART, at jeg ikke gider arbejde sammen med nogen som helst af de stakler, der skal skrive opgave nu sammen med mig. Så hellere være alene. Grrr.

Solen skinner i dag, fordi jeg har alle tordenskyerne inde i hovedet.

Kom idé, kom kreativitet. Bare et eller andet.

Jeg skal IKKE...

på Roskilde før torsdag. Det er udelukket, jeg har ikke tid og samvittighed til det, og jeg VED det.

fortælle vejleder, at jeg tager på roskilde 4 dage i min eksamensperiode.

barbere ben inden Roskilde. Gider ikke, og ser alligevel ikke Sund og Rask Fyr før det er overstået. Han er åbenbart den eneste, jeg gider barbere ben for.

gå i fakta når jeg har andendagstømmermænd. Hvad der startede som en manglende liter mælk, mundede ud i kanelgifler, kinder pingui, mælkesnitte, en elendig crossaint, chips, tyggegummi, to liter sodavand og en pakke pandekager.

drikke mig så fuld to dage i streg weekenden før Roskilde. Kan slet ikke overskue 4 dage af disse tømmermænd. Tror det er alderen. Jeg kan ikke tåle noget mere. Savner at være sådan en der ryger hash. Det kunne være nemt. But I'm not.

have noget med på Roskilde, der skal med retur. Endelig en fordel ved at have gemt tøjet, der alligevel skal smides ud. Så hvis du ser et modemæssigt kaos iført bowlingsko og en virkelig kraftig læbestift som eneste make-up, så sig hej. Tror ikke på, der er andre der løser festivalbeklædningen på heeelt samme måde.

have mere dårlig samvittighed, når først jeg er taget afsted. Det er Roskilde og Rikke. Jeg har fortjent det - og jeg elsker det!

Ekstra fritter

Fuck hvor er klokken 16 langt væk, når man vågner med tømmermænd klokken 11 og pizzariaet nede på hjørnet først åbner klokken 16.

En hel dags liggen stille. Ekstra søvn. Et opkald fra chefen, som kalder en på arbejde på fridag. Det kunne jeg da godt lige overskue. Christ. Jeg aner ikke, hvor mine knæskaller ligger efter igår.

Men SÅ endelig kunne jeg ringe ned til en tydelig forvirret pizzafyr, der ikke er vant til pensionistkulturen, hvor man står i kø uden for døren. Jeg bestilte en cheeseburger og en gang fritter. Han spurgte om jeg ikke hellere ville have en menu, så jeg fik en sodavand med også. Og det ville jeg da gerne. God service. Det må jeg sige.

Så da jeg et kvarter senere trak et par bukser udenpå nattøjet og listede ned for at hente den universale kur mod tømmermænd, opdagede jeg, at vi ikke havde forstået hinanden heeelt korrekt.

Så der var både en menu med cola, fritter og burger som stod og ventede på mig. Men tadaaa også en stor bakke fritter. Og hvad gjorde jeg ved det? Jeg betalte for det hele og slæbte ca. et kilo fritter med hjem.

Nu sidder jeg så i sengen. Omgivet af fritter og burger, man kan ikke engang SE, at jeg har spist af fritterne i nogle af bakkerne. Eller jo, det kan man godt, for der er ikke mere pommes frites sauce..

Men så er jeg da glad og mæt, når jeg skal på job om en time. Mangler nu stadig mine knæskaller...

Dilemma

Jeg kom til at vaske tøj i dag. Det var ikke med vilje. Mere med vaskepulver. Det kommer altid bag på mig, når jeg laver fornuftige ting uden det er yderste nødvendighed.

Men jeg lavede en yndlingsvask. (Hvor man vasker de to kjoler man ville gå i altid, hvis de var rene til det.) og så lidt strømper og trusser, ik'?

Så var det, jeg opdagede noget træls. Jeg har lige præcis 50 kroner tilbage på mit kort ned til vaskeriet. En vask koster 14 kroner, så jeg har tre vaske tilbage.

Til gengæld er der en måned til jeg flytter. Jeg ved jo godt, at jeg ikke får brugt de ekstra 100 kroner, som jeg eventuelt kan sætte ind. Det er jeg alt for doven til. På den anden side ved jeg ikke, om tre vaske er nok.

Det kommer til at gå ud over stakkels Mor, når jeg lige så stille lister vasketøj med hjem i større og større mængder den næste måneds tid.

Det er den slags store dilemmaer, der rammer de journaliststuderende i dette land. De skarpe af dem, vel at mærke...

Stiv ved et uheld

Jeg blev stiv i går. Af hvad er jeg ikke sikker på. Kan med sikkerhed tælle 7 øl i løbet af aftenen, kan man blive stiv af det?

Skulle bare lige hygge med nogle damer. På en irriterende bar, med irriterende mange mennesker, elendig musik og intet sted at lægge jakken.

Vandt tre spil bordfodbold med Malene. Og fik lov til at forære en fremmed fyr en cigaret for min sejr. Ja, det gav mening på daværende tidspunkt? Knægten sagde, jeg var pæn. Det sagde jeg mange tak for. Så sagde han:
'Kom lige herhen, jeg skal hviske dig noget'.
Jeg svarede i ren refleks:
'Du skal IKKE kysse mig!'. Så gad han ikke snakke med mig mere? Har det nogensinde virket det der med at lade som om man liige ville hviske noget, og så forsøge at snave staklen man snakker med?

Måske ville han slet ikke kysse mig. Kan godt have ret høje tanker om mig selv. Men igår sagde både venner og fremmede mennesker, at jeg så pissegodt ud, endda en ekspedient på 7/11, der solgte mig gyldne damer. Så det solede jeg mig i hele aftenen, også da jeg stjal en sagesløs persons bycykel, og slingrede over for rødt uden lys på, lige ud i midten af krydset, hvor en politibil holdt. Hoppede hurtigt af og gav mig til at trække. Marthina flygtede tilbage til den anden side af gaden. Sara frøs som et rådyr i et par billygter. Manden i bilen brød ud i latter og kørte videre. Vi var åbenbart ikke kriminelle nok til hans smag.

Sluttede aftenen af på cirkuskroen. Et sted med en dekoration der kan give alle mareridt. Også dem, der ikke er bange for klovne. Her diskuterede jeg verden og livet med Malene og nogle fremmede mennesker. Indtil jeg pludselig blev opmærksom på, at jeg schnøwlede lidt, å ikke taalte schå tydlight såm tidir'.

Min bycykel var blevet stjålet, så jeg tog en taxa hjem. Med en fin iraker, der præsenterede sig som ny-amerikaner, kaldte sit land den 54. stat. Sjov var han. Og flink. Han stoppede taxameteret, når vi holdt for rødt.

Der ligger cheerios rundt omkring i min lejlighed idag. Jeg ved ikke, hvorfor.

Skænderi søges

Vi er efterhånden enige om, at det ikke udelukkende er en god ting, at vi aldrig skændes. Eller diskuterer.

Faktisk har vi maksimalt råbt fisse efter hinanden, og det som regel i en gedigen brandert og med højt humør. Enkelte gange har jeg været RASENDE, når jeg gik i seng, efter han havde glemt at komme hjem i sin brandert - eller efter han var forduftet fra diskoteket for at synge kareoke i den anden ende af byen. Men det er altid overstået næste dag. Det er som om min vrede fordamper ved synet af hans moralske tømmermænd. Og så er det meget nemmere at lade dem gøre arbejdet og så bare puste til gløderne, hvis jeg synes han holder op med at skamme sig for hurtigt.

Han har heller ikke råbt af mig. Hverken når jeg planlægger vores weekend, så det passer nøjagtigt med at jeg skal hentes og bringes i bilen. Eller når jeg er sjov på hans mors bekostning herinde - og i øvrigt får ham til at klare ærterne med hende, hvis der sker noget på den front, jeg ikke er heeelt med på.

Han har aldrig kigget mig lige i øjnene og sagt 'Nu holder du KÆFT, kvinde!'. Og det kan umuligt være udelt godt. Vi når altid til en slags enighed, til et kompromis. Lader den det betyder mest for få sin vilje, og snakker vores 'følelser' og 'tanker' godt igennem, så vi 'ved hvor den anden står'.

Det er faktisk underligt. For hverken den Sunde og Raske Fyr eller jeg er særligt pædagogiske - eller særligt modtagelige overfor pædagogik, så vi kan ikke forstå, vi ikke har råbt af hinanden endnu.

Er der en slags byld, man skal tage hul på? Er der et bestemt emne, man skal finde for at komme igang? Skal man på kursus for at lære at skændes?

Jeg siger ikke, at jeg vil kaste tallerkener efter ham eller kaldes noget grimt, men hvorfor er vi så rolige? (Læs: kedelige). Fungerer rigtige forhold sådan?

Den Sunde og Raske Produktionsteknolog

Nu skal han faktisk aldrig i skole igen, hvis han ikke gider. Han er nemlig færdiguddannet. Og sluttede selvfølgelig af med et 12-tal. Og starter på job om præcis en uge. Han spilder ikke tiden, ham min kæreste.

Hvordan vi fejrede det? Jo, han fik en øl med vennerne i Skive.

Jeg shoppede en kjole med tilhørende sko til hans dimmission, gik på lækker restaurant med en veninde og drak lidt rødvin. Synes faktisk verden er uretfærdig. Det burde jo være HAM der fejrede i stor stil.

Men jeg lover, at jeg nok skal forkæle ham 2TM, når jeg ser ham på onsdag. (Endnu en grund til at date).

For min kæreste er fantastisk. Ikke mindre.

Grunde til at date

Med lav succesrate, fejl-dates, dyre solbriller og andre problemer i de ofte akavede, virkelig tæerkrummende og alt for langtrukne indledende manøvre, hvor man mærker et nyt menneske på tænderne (og lemmerne), for at afgøre om man har mere end race til fælles, synes jeg, jeg bør spæde til.

Jeg har kun forældede datinghistorier, som vi nok skal nå til i noget fremtidig agurketid (som jeg forventer Thisted i nogen grad vil byde på), om to fyre der inviterede mig på den samme restaurant med kort mellemrum, hvor vi blev ekspederet af den samme tjener, der tydeligvis genkendte mig - og andre småting i den dur.

Men jeg vil gerne i dag give ihvertfald én god grund til at kæmpe sig igennem datinghelvedet og forsøge at finde en person, som man ikke har lyst til at tæve HVER dag.

Grunden er fredag aften. Som var den perfekte aften. Vi kommer til at krydse kvalmegrænsen, så hop af nu, hvis du bliver dårlig af kærlighedskarusellen.

Den Sunde og Raske Fyr kom til tiden. Med blomster. Og et kærestebrev. Som jeg kunne sætte krydser i. Og ja, jeg ville gerne flytte sammen med ham.

Vi spadserede ned på den restaurant jeg arbejder på for at forsøge selvmord med den 6 retters gourmetmenu. Oh, yes. Og jeg ved ikke, om det var fordi vi fik rigeligt vin af chefen, om det var maden eller stemningen, eller om det bare er overflødigt at tale, når man er mæt og lykkelig, men vi tog os selv i - indtil flere gange - bare at sidde og stirre hinanden forelsket (Og en anelse beruset) ind i øjnene.

Vi tog desserten og ekstra vin med hjem. Delte en pakke smøger, tanker, følelser og en virkelig fantastisk playliste (Tænk soundtrack fra Topgun møder Mr. Springsteen), mens vi sneglede os igennem ET sølle spil bezzerwizzer.

Hvis snakken et kort øjeblik blev eeekstra blødsøden, eller der kom en ekseptionelt god sang, droppede vi spillet og dansede lidt. I min etværelses. Kind mod kind. Bare ham og mig.

Vi gik i seng, da solen stod op. - Og jeg vandt i bezzerwizzer.

Et liv på vej i kasser

Jeg er begyndt at rydde op og rydde ud i mine sager. Utroligt hvor meget ubrugeligt lort man kan klemme ind på 28 kvadratmeter.

Har blandt andet skilt mig af med et saunabælte af dem dér, som oprindeligt var ment som et slankemiddel. Forærede det til veninde med ondt i ryggen - og hun lavede 2. grads forbrændinger på sin ryg i første forsøg.

Havde også en abtronic. Du ved, de der stødmaskiner? Komplet med sådan en lyserød gele i pakken, der skal beskytte det yderste hudlag mod elektrisk stød. Are they kidding me? Kan godt huske, at veninde som boede midlertidigt på min sofa engang købte en ved tv-shop. Kan også godt huske, at hun fik to og forærede mig den ene. Og kan konstatere, at det er to flytninger og tre år siden. Og jeg har den stadig?

Har smidt 15 % af min garderobe i poser. Som skal ud. Snart. Jeg skal dog lige have en veninde eller to mere forbi for at tage, hvad de kan bruge. Kan meget bedre overskue, at skille mig af med mit elskede tøj, når jeg véd, hvem der skal have det. Lidt ynkeligt.

Jeg overvejer også at rydde ud i mine cd'er. Men jeg tror simpelthen ikke, jeg kan gøre det. Jeg elsker dem for meget. Og jeg er ligeglad med, at jeg aldrig hører Dr. Bombay eller Richard Clayderman. Det betyder ikke, at de bare skal overlades til en usikker skæbne nederst i rodebunken i en genner. Jeg hørte dem jo engang. (Kom måske aldrig rigtigt i gang med ham Clayderman, men jeg har dælme hørt meget Dr Bombay.)

Jeg har også en utroligt stor skuffe, der er proppet til randen med bælter, tasker, tørklæder, hatte, huer og en enkelt håndholdt parasol (tænk Borte med Blæsten). Har smidt to bælter og 5 tasker ud nu. Som jeg enten ikke har brugt siden gymnasietiden - eller som jeg aldrig har brugt. Men det gør det bare ikke sjovere. Bliver ved med at fantasere om den helt rigtige situation eller det helt rigtige outfit, hvor den taske bare vil være perfekt. Så vil jeg jo være ked af, at jeg smed den ud.

Bøgerne skal der heller ikke sorteres ud i. Jeg ved da godt, at jeg var en underlig teenager, og at der derfor står både bøger om heksetro, Dalai Lama og samlede Strunge på min reol. Men de bliver der. For jeg gider stadig godt tage dem ud en gang imellem og læse i dem. Og finde de gode passager.

Hvordan sorterer man ud i sit liv? Jeg synes jeg har svært ved at smide alt ud. Selv de ting der er i stykker. Eller som jeg aldrig har brugt. Eller som tydeligvis ikke passer mig.

Vi ved vist allesammen godt, hvordan mit hus kommer til at se ud, når jeg bliver gadens skøre kattedame, der aldrig har smidt noget ud hele sit liv...

Graduation party

Det føles helt vildt fedt at få et 7-tal og et diplom for bestået semester, når jeg trækker emne på næste eksamen om en uge. Christ - tak for ønsket om en god sommer.

Men altså bestået - og de gav mig champagne inden morgenmaden. Og det var godt, så jeg købte også champagne til frokost. Og byggede mig selv en smuk sunburn, mens klassen grillede oven på vores mageløse sejr.

Imens kørte Kæreste op og skrev under på lejlighed. Målte den. Gjorde alle de gode sager - for me. Og udlejer har slet ikke hørt mere fra 23-årig enlig mor. Hun ringede aldrig tilbage. Kæreste og jeg håber hun har fundet noget bedre og billigere til hende og 3-årigt barn. Som de bliver glade for.

Troede jeg skulle videre i byen, men må nok indrømme, at jeg er gået kold i sengen med virkelig beskidte tæer og en pakke snøfler. Det er godt det samme. Magter alligevel ikke at putte tøj på øm og rød overkrop.

Hvemerdetderringer?

Jeg haaaader når telefonen ringer. Fra et nummer jeg ikke kender, og som heller ikke lader sig afsløre på hverken krak, google eller dgs. Er der flere måder at finde et nummer på, jeg ikke kender?

Især fordi der ikke blev indtalt nogen besked, jeg er færdig med min opgave, så det er usandsynligt, det er en kilde. Jeg HAR fået gemt min udlejers nummer - og er nu nææsten sikker på, hvad han hedder. Folk fra Thy er ikke så big on at udtale deres navne tydeligt - og efter 3 x 'Hvad sagde du, du hed?', blev det pinligt.

Og hvis det var en kammerat, hvis nummer jeg bare ikke havde fået gemt, hvorfor fulgte de så ikke opkaldet op med en sms?

Jeg hader det. Sådan helt ind i hjertet. Både fordi jeg er sårtseer, men også fordi jeg får lidt forfølgelsesvanvid, når jeg ikke kan putte opkald i en kasse: Jeg skal arbejde, lege, danse, sige nej.

Så hvem var det? Skal nok holde jer opdateret, hvis nummeret ringer igen.

Af andre nyheder, kan jeg meddele at kæresteweekend er intakt. Og Sund og Rask Fyr afværgede eventuel kvindelig indignation (både min og sin mors) i virkelig fin stil. Ved at meddele forældre, at selvfølgelig må de gerne komme til Nice i god tid, men det er usandsynligt, at vi vil tilbringe tid med dem før lørdag, hvor vi skal i sommerhus - som vi i øvrigt glæder os umådeligt til. Han var så dygtig.

Og i morgen, mens jeg får at vide om jeg er dumpet eller bestået semesterafslutningsopgave, smutter han til Thisted og underskriver kontrakt. Og måler lejlighed. Og alt godt fra havet.

Er dog stadig lidt bekymret for 23-årig enlig mor. Vil virkelig gerne vide, hvad der skete der?

Hul i maven

Det dér pinsefrokost, eggå? Det tager livet af mig.

Først og fremmest var jeg ikke sej nok til at blive stiv. Men sej nok til at få tømmermænd. Synes ellers jeg nåede at drikke både nogle snapser og en 6-7 øl. Men når det foregår fra 13 til 22, batter det lissom ikke rigtigt.

MEN! JEg var fuldt ud i stand til at æde KONSTANT fra 13 - 22. Fisk. Rejer med æg. Makrel og sild. Og hér har man faktisk spist sig mæt. Men så kommer leverpostejen, flæskestegen, frikadellerne og medisteren. Inden vi skifter papservicet og går i krig med hjemmelavet æblekage og jordbær. Som jo naturligvis leder os videre til ostene. Med franskbrød og tuc kiks.

Men SÅ er der også kun chips, salte fisk, nødder og en enkelt isbåd tilbage - så var det også overstået.

Oh My God! Kunne mest af alt trille hjem. Ufatteligt jeg ikke havde mere kvalme. Men havde dog lidt halsbrand, eftersom maden sad helt oppe i halsen, da jeg skulle sove.

Men hvad sker der så? Jo, det skal jeg sige dig. Maven vænner sig til det.

Så da jeg stod op på mit gamle børneværelse i morges. Okay, formiddags. Og så, at de gamle havde været ved bageren, kunne jeg pludselig mærke sulten igen. Og såmænd om der også var brunsviger. Og først, da jeg var næsten igennem alle herlighederne mine forældre havde efterladt, dukker min mor op og spørger:
'Har du også spist fars rundstykke?'. Tadaaa, jeg foråd mig så meget igår, at jeg ved en fejl kom til både at æde min og fars morgenmad idag.

Det er jo heldigvis overhovedet ikke pinligt. Og hvorfor er det, at maven ikke kan trække sig sammen lige så hurtigt som den har udvidet sig igen? Dammit.

Akavet brok

Vi skal til Nice til sommer. I Fraaaance.  Med den Sunde og Raske Fyrs forældre. De har simpelthen inviteret os en uge i sommerhus med hans bror og dennes familie. Virkelig pænt af dem. Det bliver så hyggeligt. Og da jeg stadig er SU-mode, bliver det også min eneste ferie.

Vi har selv sørget for flybilletsbestillingen derned. Og har -først ikke med vilje - bestilt en billet til to dage før, de andre ankommer. Men vi nåede frem til, at det er skidesmart. Så tager vi bare to nætter på hotel i Nice og har lidt kvalitid sammen. Bare kæreste og mig. Så kommer de andre om lørdagen og vi tager i sommerhus.

(Han var i øvrigt vanvittigt fuld i det dér København i går, og ringede for at fortælle mig, at han elskede mig 'helt inde fra hjertet af'. Det er da for sødt.)

Men altså. Svigermor er noget bedre kendt i Fraaance end os, og hun spurgte til hotellet. Aner ikke noget om hotellet, så jeg sendte hende bare navn og adresse. Hvorefter denne besked skete:

"Hej igen. Det ser ud til at ligge rigtig godt -ikke langt fra blomstertorvet mm. Og meget centralt i øvrigt. Tror vi booker til os også fra fredag til lørdag. Knus"

Var det lige min romantiske weekend, der røg dér? Jeg kan ikke finde ud af det?

Når weekenden starter godt...

Så tager man til en stenet fodboldkamp med to veninder fredag eftermiddag - udelukkende fordi der er fadøl. Man drikker øl i nogle timer, indtil man opdager at vi tre er de eneste piger i hele baren. Så skrider man.

Hjem til mig, fordi jeg har nogle Frøken Jensen tendenser, og derfor lige svinger nogle lækre omeletter sammen. Det er bare meget sjovere at lave god mad, når der er flere mennesker til at spise den.

Midt imellem omelet nr. 2 og 3 ringer telefonen - fra Thisted. Det var 74'eren. Enlig mor på 23 er som sunket i jorden. Pengene er ikke dukket op - og hun tager ikke telefonen, når man ringer. Tadaaa.

Vi har en lejlighed i Thisted fra 1. juli. Så håber jeg skriblerier giver en kop kaff'.

Væltede i seng lidt over midnat med verdens største smil på læben. Den Sunde og Raske Fyr var også glad. Han er i København for at drikke sig i hegnet med vennerne - og mente helt klart at lejligheden skulle fejres med flere øl. Klog mand.

Til gengæld er jeg lidt forvirret idag. For vækkeuret var ikke sat. Jeg skulle bare sove for eeevigt. Så det mente jeg, jeg havde gjort. Til sidst stod jeg op, gik igang med opvasken og listede ned og satte vasketøj over. Kender I så godt det, når man opdager at klokken kun er 10 om formiddagen, og man nærmest er gået tidligt igang? Det skræmmer livet af mig.

Jeg ligefrem be'r om dårlig karma

Ny udflugt til det nordjyske med Sund og Rask Fyr. For at se på mulige lejligheder. To i dagens anledning. En på 90 m2 og en på 74. Troede vi.

Desværre ringede 74'eren igår aftes og var allerede lovet væk, viste det sig. Men han havde også en 65'er som vi valgte at se på, nu vi alligevel var i nabolaget.

Først 90'eren, hvor en tidligere ung mor så småt overvejede at flytte ud med tre styk afkom. Jeg siger overvejede, fordi der på ingen måde var pakket færdigt eller gjort rent. Der var mest af alt rodet og nusset. Og skråvæggen, som ingen havde fortalt os om, startede allerede i hoftehøjde. Og aldrig har 90 m2 været så dårligt fordelt. Aller, sir' jeg dig!

Og når jeg nu skal flytte sammen med perfekt mand for at fejre perfekt forhold (Indsæt selv opkastlyde efter forgodtbefindende), skal lejligheden som minimum være god. Ikke perfekt, bare god. Ihvertfald bedre end 'Ej, så du det?', og 'Var vinduerne lidt som koøjne?'.

Videre til 65'eren. Der rummæssigt var 60 % bedre. Dog gammel. Og selvom den var indrettet så godt, at den føltes næsten lige så stor som 90'eren, skulle man stadig fravælge enten skrive-, spise- eller sofabord. Og det er vi ikke helt klar til.

(Faktisk også meget cute - og utroligt typisk - at vi satser på at medbringe hans seng og spisebord i kombination med min sofa og skænk. De absolut største ting, vi hver især ejer...)

Men så på vej ud af 65'eren, fik vi lige et glimt af 74'eren. Og KLART. Selvfølgelig. Det er da indlysende, at den var god. Det nærmeste optimal vi har været endnu, med en reel chance for at medbringe alt ønsket inventar - og uden diverse ticfremkaldende småting, som man bare ikke kan klare. (Kæreste hader gulvtæppe i stuen, jeg hader små vinduer. Den slags ting. Du har også nogle. Det véd jeg, du har.)

Men den var jo som sagt lovet væk pr. igår. Til enlig mor på 23 med barn på 3. Som havde haft tid til at kigge forbi straks og se herligheden. Og havde sagt 'SI!' - eller hvad man nu siger i Thisted.

For at garantere sig lejligheden, skulle hun bare lige i banken og ordne det finansielle. Altså kontant depositum allerede i weekenden, og penge til indskud.

Men ejermand luftede løftet om, at hvis hun ikke er i stand til at betale, vil vi få tilbudt 74'eren først.

Så jeg køber mig hermed en on way ticket til helvede, og håber at banken ikke lige gider låne enlig mor på 23 nogle penge. Og at hun således ikke kan betale lejlighed. Og at vi således får den.

There, I said it. Lortekarma, kom an.

Suuuulten!

For pokker en morgen.

Har haft en vederstyggelig nat. Det startede med et af de gamle stik af 'hvadnuhvisderernogenderindeogdeslårmigihovedetmedtingdergørondt'-følelsen i går aftes, da jeg kom hjem.

Så fortsatte det, da jeg åbnede altandøren for at lufte ud, men bare var sikker på jeg kunne høre nogen pusle rundt udenfor, på vej op til min altan på 1. sal for at gøre de dér slemme ting ved mig.

Og det fortsatte hele natten, hvor jeg er vågnet 3-4 gange, med hjertet i halsen, helt overbevist om, at en mand stod og kiggede ned på mig, hvis jeg åbnede øjnene.

Selv mens jeg sov, var der en morder efter mig i en tunnel mellem jernbanesporene på en ukendt banegård, en gammel vens lillebror havde nyt navn - og ny personlighed, og var nu den Sunde og Raske Fyrs lillebror, og derfor var der ingen der ville tro på, han var morder?

Det var fandme også uhyggeligt, da døren ind til pølsevognen ikke ville lukke, da den uhyggelige mand (der henleder tankerne på 'mænd der hader kvinder'), holdt ind i sin hvide toyota udenfor. Det var også mega svært at få rulleskøjterne på igen, da jeg skulle stikke af fra ham.

Nej, jeg aner heller ikke, hvad min underbevidsthed prøver på at fortælle mig?

Måske var det bare begyndende panik, over fortsæt om at fjerne ihvertfald 40 %-ish af nuværende garderobe, når jeg rydder ud i tøj idag?

Glæder mig fandme til at flytte, når jeg somme tider er så bange for mit eget hjem. Har bare ikke noget at flytte op i.

Og hvorfor helvede har jeg ikke noget mad i mit køleskab? Fandme sløjt at stå op til sult...

Dolmiodag

Med tre dolmio reklamer på en halv time i dag, gav vi op. Til trods for vi havde lagt planer om at forgribe os på torsken i fryseren med nogle grøntsager til. Dunet dukke med overskæg fik effektivt vendt kajakken. Så er det prøvet. Jeg kan gøre det bedre selv.

Anywho, tog hjem fra Sund og Rask Fyr klokken liiidt for sent. Har lavet eksamensopgave i dag, og sendt den til mig selv. Skal bare på skolen og printe ud inden middag. Men den slags kan også være svære nok. Især når man et sted i processen skal rejse sig fra ske, forlade nusseri og tage et tog hjem til alene-heden.

Måtte med en anden bus end den jeg plejer. (Hvordan skulle jeg vide at 10'eren pludselig kører kl. 19 og ikke 23 som den har gjort det sidste halve år?) Og måtte gå op af mørk, lang ringvej for at komme helt hjem. I lummer varme, med weekendtaske pakket til bristepunktet. (Det er lige meget, om jeg bare skal ned og træne - den er altid stopfyldt).
Halvvejs holder en enlig fyr ind til siden og spørger, om jeg mangler et lift. Her kan de fleste nok huske en 'taxa'tur for nogle uger siden, hvor død og lemlæstelse ikke lå mig på sinde. Men da denne fyr var både tyk og alene tillod jeg mig at dømme ham, og takkede pænt nej.

Hellere ase hjem med skulder der er ved at falde af end ende mine dage som hende, der døde på en mandag. (Ja ja, man har vel sans for drama).

Nu, vel hjemme igen er jeg lidt rundtosset. For lejligheden blev vist frem igår, mens jeg var langt væk - og forud for dette har jeg ryddet op og gjort rent. Her er blæææst. Og det er lidt uhyggeligt. Ikke den slags jeg plejer at komme hjem til. Og jeg kan ikke finde min oplader, eller mine sutsko eller min fjernnbetjening. Typisk. Orden er ikke noget for mig...

Gamle røvhuller

Havde den vilde lørdag igår.

Aftensmad med den Sunde og Raske Fyr. Bøf og bearnaise. Intet mindre kunne gøre det. Og brunello til. Fordi vi er blevet sådan nogle alko-Loner der kører efter tilbud i fakta, da der stod rødvin til billig penge.

Så købte vi nogle øl. Og så boksning i hver sin ende af sofaen. Med bukserne stående lidt åbne, for at gøre plads til food-babyen. En kold dåseøl i den ene hånd, og en smøg i den anden. De smøger vi ellers er blevet for hellige til. Nu ryger vi kun, når vi drikker.

Tre boksekampe senere, havde jeg drukket to svimlende øl. (Måske ligger fadæsen fra onsdag stadig i frisk erindring, for kroppen kunne ikke heeelt drikke mig fuld.)

Så røg der bezzerwizzer på bordet, Nirvana på anlægget og der blev ellers spillet spil til solen stod op i morges og klokken slog 4.

Jamen altså, fortæl mig om det er normalt det her? (Så kan man da lige så godt flytte til Thisted.)

På nogle punkter er jeg så kæresteagtig, at jeg kunne brække mig. (Men også så kæreste-agtig at jeg smelter lidt, når jeg kigger på ham mens han sover på sofa'en).

Dog har jeg bibeholdt mine sundeste singlevaner: Et halvt kilo bland selv slik som næring til hele søndagen. Sund og nærende kost.

Vidste i i øvrigt godt, at spækhuggere er delfiner?

Flytterod i hovedet

Vi kørte til Thisted i dag for at se på lejligheder. (Og er åbenbart nu så meget kærester, at vi hedder vi og ikke jeg længere. Jeg skammer mig).

Jeg fik en is til morgenmad, fordi Kæreste er lige så lallende som mig, så vi kom til at sove over os. I en time. Og måtte stresse afsted. For at se på en lejlighed, der var så meget nej, at tre bogstaver ikke helt er nok.

Dernæst så vi på en lejlighed, der var så meget ja, at vi næsten var villige til at opgive sofa, sofabord og tv, som der ikke var plads til, bare for at få resten. (Læs: tagterrassen og køkkenalrummet.)

Vi skumlede også rundt og kiggede ind af vinduer på steder, vi ved er mulige lejemål. Men vi ved intet før på tirsdag. Så kryds fingre. For et eller andet. Med Thisted. Thisted, Thisted, Thisted...

Bjørnepat og projektilørl

Da jeg gik i gymnasiet drillede vi min veninde lidt. Engang imellem. Med hendes brystvorter. Der var som sådan ikke noget galt med dem. Men alle på skolen havde set den ene. Bjørnepatten. På et billede. Det var vel at mærke hende, der få år senere skulle blive naboen, der tissede i min håndvask. (Se 'tre historier om tis')

Fordi vi var nogle skumle hippiebørn fra Nordfyn, gik vi ikke så meget op i kropslig intimsfære, grænser og almene normer. Derfor kom hendes veninde en dag i skole, skraldgrinende med et billede på mobilen. Af en brystvorte, der var brugt som centrum i et ellers meget nuttet bjørneansigt. Komplet med ører, øjne og en glad lille mund.

Og ALLE skulle grine af billedet. Der fik lov at gå skolen rundt, inden en fremmed person påpegede upasseligheden i, at vi fremviste vores venindes blottede bryst for vores egen morskabs skyld.

Det havde vi ikke lige tænkt over.

Hvoromaltinger. Så tog jeg den dér blyanttest som AmarOrama rablede om. Men den var lidt kedelig, hurtigt overstået, og når jeg nu alligevel havde godterne fremme, kunne jeg vel lige så forsøge mig? Det viste sig at være ret svært, at tegne på eget bryst. Munden blev lidt frådende - øjenene både onde og desorienterede og generelt, var det ikke en rar bamse der tog form på mit bryst.

Slettede billedet igen, da jeg selv havde tudet lidt af grin. (Du troede liige, hva?)

Det oprindelige billede er desværre også gået tabt. Det havde jeg ellers delt med glæde.

(For at leve op til overskriften, synes jeg lige i skal vide, at jeg drak tæt i fire timer i går, og efterfølgende kastede alt op, jeg forsøgte at lokke i mig i små 16 timer. Synes den strafudmåling var liiige i overkanten? Og hvorfor er jeg ikke holdt op med at blive så stiv, at jeg ørler endnu? Vokser man ikke fra det?)