Efter Roskilde, før ferie

Jeg har stress. På indtil flere måder, hvoraf ingen åbenbart er den rigtige måde, man kan få piller for.

Jeg har stress over min eksamensopgave. Som jeg skal aflevere på tirsdag. Og som er skidespændende. Men jeg aner ærlig talt ikke, om den kan bestå. For man skal finde en tendens. Eller et problem. Gerne med tal. Og i stedet for at bruge tal, som andre mennesker har fundet til mig, har jeg besluttet selv at grave tallene frem. For folk er vilde med at fortælle mig, når de drikker for mange øl, mens de håndterer våben. Yes, I am that stupid. Men nu følger vi den til dørs, og ser, hvad der sker.

Jeg har også stress over den Sunde og Raske Fyr. Fordi jeg ikke har set ham i to uger. Og fordi jeg faktisk ikke ved, hvornår vi skal se hinanden igen. Det føles meget lidt som at flytte sammen, når man lige vælger at tilbringe en halv måned hver for sig. Bliver lidt mere kærestesyg for hver dag, jeg skal dele seng med Rikke.

På den anden side stresser det mig også med Rikke. Ikke at jeg er her. Vi er så meget i symbiose, at hun kom til at sige 'Hej, hej Skat', da jeg cyklede ud til et interview igår. Men jeg har sgu snart været her længe, og jeg kan ikke bebrejde hende, hvis hun gerne snart vil have sin lejlighed i fred igen.

Jeg har også stress over et gavekort, jeg skal havde brugt inden den 9. i Aarhus. Hvor jeg ikke er.

Og over at min mor med stor præcision ignorerer mine fedterøvsbemærkninger om, at de nye bukser jeg har købt (som virkelig var tiltrængte, da mit sidste par måtte lade livet på Roskilde) var aaalt for dyre - og at jeg godt kunne bruge lidt tilskud. (De var ikke alt for dyre, men hvis hun giver en skærv kan jeg retfærdiggøre at købe en kjole også...)

All in all er jeg bare KLAR til ferie. Jeg er ikke effektiv med min opgave, når alle andre holder ferie og slapper af. Jeg duer simpelthen ikke til det. Så giv mig nu fri. Så lover jeg, at jeg nok skal flytte ud af Rikkes lejlighed.

Ud med en morgenfjært

Jeg føler mig lidt som Skalle-Palle. I ved, ham fra Ronja Røverdatter, der skiftesvis er syg og svagelig og skiftevis hopper glad omkring og griner med sit tandløse smil?
Ham er jeg idag. Har fået fjernet to visdomstænder på en gang, og er nu virkelig amputeret i munden. Det føles heller ikke heelt som om, mit kranium var indstillet på at slippe dem.
Så jeg er tandløs og svagelig - virkelig antiklimatisk.

Men nu har jeg IKKE flere visdomstænder. (Åh nej, de vender ikke tilbage, hvis man håner dem, vel?)

Kun mildt stress over interviews til stor opgave, der lader vente på sig. Men det SKAL lykkes. Det har jeg bestemt.

Sidder nu og trykker 'start' og 'stop' med stor voldsomhed, iver og perfektion, for at afgøre PRÆCIS hvor vores forsker siger noget klogt, der skal med i radioklippet. Har desværre bare glemt, hvordan man klipper der ud, så processen er lidt dum.

Æææælsger bare det dér teknik!

Smerte er blevet dyrere

Øv. Min kosmetolog er blevet dyr. Meget. De 280 kroner jeg plejer at smide efter en brasiliansk (i de måneder jeg rent faktisk har RÅD til den slags med min SU), er siden sommerferien blevet til 395 kroner.
WTF?
Det er altså mere end bare sådan liiige, ik?

Men så har jeg en gammel kosmetolog i baghånden, kan se på hendes hjemmeside, at hun ikke har opdaget prisstigningerne alle andre steder. Hende ringer jeg sgu til!

Har også bestilt tid ved frisøren (tak Mor). Åh det bliver skønt. Har efterhånden hår som.. ja.. hø.. Tørt og ude af kontrol.

Så er der noget at glæde sig til. Nu skal jeg bare lige undgå at dø af stress over, at jeg endnu ikke har en idé til den opgave vi starter på i skolen i morgen. Kom nu fantasi! Jeg VED du er derinde!

Men hjerne har stået i tomgang i denne weekend. På den gode måde. Man behøves ikke tænke særlig meget, for at ligge på en sofa med dejligt selskab. Man skal bare være til og være glad. Åh, hvor er det nemt. Og skønt.