Mandejagt

'Nå Trine, skal vi u' å' score nogen mænner?' Med den sætning indleder Rikke stort set hver eneste bytur, vi tager på. Tidligere sagde hun 'du', men efter hun er blevet single, er det blevet en fælles jagt.

Og vi vil gerne score. Føj, hvor vil vi gerne score. En lækker mand skulle ikke løbe mange gange rundt om min seng, før han ville brage durk ind i væggen. Vi elsker at være lækre. Kjoler, sandaler, stilletter, rød kyssemund og fra tid til anden de falske øjenvipper, der næææsten er for hoochy - you name it!

Og vi elsker at danse! Uden at sige for meget, er vi også ret gode til det. Desværre passer vores mooves vist bedre ind i et afsnit af family guy, end på diskotekernes dansegulve, men vi er så uendeligt ligeglade, vi skal bare havde det sjovt!

Når man så står der og danser, og en fyr forsøger sig, kan jeg godt sommetider blive helt bekymret. For er det virkelig den slags mænd jeg tiltrækker? Ofte klemmer han det ene øje sammen for at se mig skarpt, har lidt savl på hagen, og går mere ind i mig, end han egentlig danser. Så overvejer jeg et kort øjeblik at begynde at gå med burka. Men piger! Jeg er nået frem til at disse fyre mest af alt er tiltrukket af piger med puls, så det er ikke min skyld, synes jeg.

Desværre bevæger de lækre, tjekkede fyre, som står i baren sig sjældent ud på dansegulvet for at hilse på tøsen er overstadig og kampsvedende står og laver squat under mottoet 'al bevægelse er dans'. Vi er dog nået frem til at vi bare skal sætte os op i baren lidt og lade dem komme os nær uden skalle-risiko. Det må være taktikken - tilgængelighed!

Nu mangler jeg så bare opskriften på, hvordan man, når musikken spiller, husker at bevæge sig VÆK fra dansegulvet og op på en stol i baren. Det er ikke lykkedes endnu. Så når promillen siger sengetid, eller lyset tændes, står Rikke og jeg evig og altid med hinanden i den ene hånd og en gylden dame i den anden.

Herfra er der kun tilbage at købe et pepperoni-slice, dingle syngende hjem i morgensolen og gå kold, side om side i Rikkes seng. Vi er gift på fjæsen Rikke og jeg, og efterhånden tror jeg sgu at hun bliver mit livs store kærlighed. For ligegyldigt hvor gerne jeg vil score, har jeg ALDRIG været ked af, at hun var den jeg fulgtes med hjem.