fredag den 30. juli 2010

Fuckers by choice, inc

For Girlies der forstår af feste, gælder følgende regler:

- Afvis aldrig en undskyldning for at feste
- Dans, dans, dans!
- Rygning, toilet- og barbesøg er lovlige undskyldninger for at forlade dansegulvet

OM MÆND:

- Du skal ALDRIG have ondt af en mand
- Find gerne falsk identitet (Louise, græker, gynækolog) at præsentere irriterende mænd for
- Undgå at score efter klokken 3, der er mændene stive, savlende og har lagt an på de første 50 piger
- Undgå at score INDEN klokken 3, der danser du jo
- Hvis du efter klokken 3 ser en sød/lækker/hot fyr, så antag at du er for stiv til at dømme rationelt og skynd dig videre
- Får en drink af en fyr er 5 minutters dans eller snak acceptabel
- Vil du af med fyren igen, så spørg om I er kærester nu?

Og baby - husk at mændene altid kun vil have sex, med mindre de i ædru tilstand har givet udtryk for andet.

OM TID:

- Hvis du har stilletter på, er flade skiftesko i garderoben en god idé. (Ingen lægger mærke til det efter kl 3)
- Læg ikke mere make up efter klokken 3 - trust me, not needed! (Det samme gælder for parfume)
- Hvis du skal på arbejde næste morgen, så tag direkte.
- Skal du til familie tamtam eller bryllup, så stop med at drikke klokken 3
- Hvis det er DIT bryllup er det okay at gå hjem klokken 3

OM DRUK:

- Drik hvad du har brug for (også hvis du har brug for at glemme alt og gå i brædderne)
- Gyldne damer ROCKS!
- Man kan ikke synge for højt/falskt
- Tag gerne imod drikkelse, men bed aldrig om det!
- Hvis du skal tisse på vej hjem, dækker en lygtepæl rigeligt

GENERELT:

- Love your skanks
- Du kan IKKE æde to pizzaslices, desværre...
- Jo flere der rynke på næsen/ peger fingre/ sviner dit gear, jo federe er det

Godt at vide:

Har du glemt navnet på fyren du taler med? Kald ham Åge indtil han kommenterer på det, og insistér herefter på at han:

A. Præsenterede sig som Åge.
B. Ligner en Åge.
C. Numerologisk set ville blive meget gladere af at hedde Åge.

NB: Åge'er er sjældent værd at huske navnet på

lørdag den 24. juli 2010

Mandejagt

'Nå Trine, skal vi u' å' score nogen mænner?' Med den sætning indleder Rikke stort set hver eneste bytur, vi tager på. Tidligere sagde hun 'du', men efter hun er blevet single, er det blevet en fælles jagt.
Og vi vil gerne score. Føj, hvor vil vi gerne score. En lækker mand skulle ikke løbe mange gange rundt om min seng, før han ville brage durk ind i væggen. Vi elsker at være lækre. Kjoler, sandaler, stilletter, rød kyssemund og fra tid til anden de falske øjenvipper, der næææsten er for hoochy - you name it!
Og vi elsker at danse! Uden at sige for meget, er vi også ret gode til det. Desværre passer vores mooves vist bedre ind i et afsnit af family guy, end på diskotekernes dansegulve, men vi er så uendeligt ligeglade, vi skal bare havde det sjovt!

Når man så står der og danser, og en fyr forsøger sig, kan jeg godt sommetider blive helt bekymret. For er det virkelig den slags mænd jeg tiltrækker? Ofte klemmer han det ene øje sammen for at se mig skarpt, har lidt savl på hagen, og går mere ind i mig, end han egentlig danser. Så overvejer jeg et kort øjeblik at begynde at gå med burka. Men piger! Jeg er nået frem til at disse fyre mest af alt er tiltrukket af piger med puls, så det er ikke min skyld, synes jeg.

Desværre bevæger de lækre, tjekkede fyre, som står i baren sig sjældent ud på dansegulvet for at hilse på tøsen er overstadig og kampsvedende står og laver squat under mottoet 'al bevægelse er dans'. Vi er dog nået frem til at vi bare skal sætte os op i baren lidt og lade dem komme os nær uden skalle-risiko. Det må være taktikken - tilgængelighed!

Nu mangler jeg så bare opskriften på, hvordan man, når musikken spiller, husker at bevæge sig VÆK fra dansegulvet og op på en stol i baren. Det er ikke lykkedes endnu. Så når promillen siger sengetid, eller lyset tændes, står Rikke og jeg evig og altid med hinanden i den ene hånd og en gylden dame i den anden.

Herfra er der kun tilbage at købe et pepperoni-slice, dingle syngende hjem i morgensolen og gå kold, side om side i Rikkes seng. Vi er gift på fjæsen Rikke og jeg, og efterhånden tror jeg sgu at hun bliver mit livs store kærlighed. For ligegyldigt hvor gerne jeg vil score, har jeg ALDRIG været ked af, at hun var den jeg fulgtes med hjem.

torsdag den 22. juli 2010

To alen ud af...

Jeg ved ikke, hvad der er værst når man er på ferie.

At træde ind i en tøjforretning hvor ejeren nøgternt påstår at intet tøj, nogen steder på hendes stænger, vil passe mig. (tag dén selvtillid)

Eller forsøge at blive hijacket ind i en anden forretning af ivrig sælger der har jeans - even for my size! Iiih tak! Du har altså jeans der kan redde min abnormt fede krop fra at skullegå nøgen rundt? Lækkert.

Forstår ikke, hvorfor jeg pludselig føler mig 3 størrelser større i en by der indeholder både små sylfider, men også ordentlige matroner med overskæg. Synes faktisk min røv har det bedre end de flestes i sammenligning.
Men det er måske et sprøgsmål om øjnene der ser?

Dunno - men et hjælper på selvtilliden at komme hjem til min (hvis jeg må sige det selv) utroligt vellykkede garderobe. Så kan de have deres snævre og store tøj i fred.

jeg elsker når:

Der komme to gutter på besøg fra Århus, og jeg får lov til at vise dem, hvorfor Odense er så dejlig.

De er enige med mig i at Odense er dejlig.

De slår telt op i stuen og overnatter/camperer indendørs.

Min nye svale, der måske ikke er ankommet på det smarteste tidspunkt (kan jo ikke tåle saltvand og sol de næste 14 dage), men bare er så smuk at jeg ku' tude.

Min far spørger om jeg lige skal med ud at fiske i eftermiddag - det skal jeg da. Min ekspertise med fiskeudstyr kan ligge på et meeeget lille sted. Det bliver hygge.

Min mors ophidselse over at jeg endnu ikke har modtaget min karakter fra den sidste eksamen. Det er lige før hun er mere hidsig end mig.

ALLE vennerne skal til det samme arrangement i aften, og jeg bare ved at jeg kommer til at møde gud og hver mand i lækker kombi med god musik.

Det er sommer.

mandag den 19. juli 2010

turen går til

Århus. Smed lige en status op på fjæsen, for at høre om nogen skulle bruge et lift. Den eneste der reagerede var semibekendt jeg har kysset med et par gange. Underligt. Men overlevede. Tror ikke jeg havde meldt mig i samme situation.
Men tavshed er ikke altid en indikator for at det er pinligt.. vel?

I morgen skal jeg have svar fra sidste eksamen, hvis jeg ikke får det går jeg i kramagtig og hysterisk baglås - jeg gider ikke vente mere!

Ligegyldigt om det går godt eller ej vil jeg fejre det med en ny tat. En lille svale. en sømandssvale. Det bliver gooodt =)

Og så kommer Onkel Munk til fyn - så ham skal vi lige hygge med. Lækker udsigt til lækker uge. Tager forhåbentlig også på stranden i morgen. Mmmm..

søndag den 18. juli 2010

Weekend i 5K

Hjemme igen og det er nu meget rart. Mammas lille bitch havde jo savnet sin moooar!

Farmor indlagt igen med vand i lungerne. Og i andre organer. Og det er straks værre. Hun husker ikke mere. Og er helt tom i blikket. Forsøger at folde min hjerne rundt om erkendelsen af, at hun måske ikke overlever sommeren - ret svært for en drømmer som mig.

Har inviteret mig selv med far ud at fiske i næste uge - det bliver sikkert ganz sjovt med lidt kvalivaretid. Glæder mig ihvertfald.

Men anyways, status over weekenden:

Har for første gang:

-Holdt fest i Rikkes nye lejlighed.
-Pisset ud af Rikkes køkkenvindue på første sal. (200 bobs lige ned i lommen!)
-Været på 'den glade viking' i Odense. (SÅ føler man sig gammel)
-Danset på scenen på 'den glade viking' i Odense (Så stop mig dog!)

Tanker efter veloverstået weekend:

-Jeg bør begynde at barbere ben inden jeg tager i byen med bare ben..
-Hvorfor drikker jeg mig altid så stiv, at jeg ikke kan spise det pizzaslice jeg køber på vej hjem?
-Hvordan er det muligt at forfejle en scoring fordi fyren falder og bliver flov? (hvorfor skal det gå ud over mig, kom tilbage, din idiot!)
-Hvor mange tidligere.. øhm.. 'drengevenner' skal man møde på det samme sted i byen, den samme aften, før man officielt bliver nødt til at finde en ny yndlingsbar?
-Er glad for 'den glade viking' har de dersens usynlige stempler..

fredag den 9. juli 2010

Istanbul for fa'en

Først og fremmest - Farmor har fået fjernet blindtarmen, hvilket forklarer smerter i underlivet og er ifølge mor i bedring. Pyh, blev der sagt! Er så glad, håber hun kommer sig helt. Glæder mig til at komme hjem og se hende!

For det andet er Istanbul jo bare fantastisk! 15 millioner mennesker i én by - mod danmarks 6 millioner i hele landet. Her er liv døgnet rundt, larm, caféer med te og backgammon, små stræder med butikker og folk der råber til hinanden i stedet for at tale, musikere med sære citarer og andre instrumenter og varmt. Hvad mere kan man ønske sig? Og deler jo i øvrigt denne fantastiske tur med Lise, min dejlige veninde. (Hun smider billeder fra turen op på www.liseiam.blogspot.com, for hun er langt mere teknisk end jeg)

Vi bor hos Lises svoger og svigerinde - Ilker og Emel (der dog ikke er hjemme lige nu, de er til bryllup et eller andet sted i landet) Men så har vi Emek - Emels veninde, der hygger med os. De er så ufatteligt gæstfrie at man knap kan sætte sin tallerken i opvaskeren. Hotel.hvorsomhelst - go home! Og hvis man forsøger at lokke sig til at betale eller sørge for noget, klikker Emel blot med tungen - ligesom vi gør når vi er irriterede. Denne lyd kan temmelig meget oversættes til 'nej' og/eller 'som om'..

Er på nettet i dag for anden gang denne uge, det er sært når man er vant til at tjekke mail flere gange dagligt. Ved pt ikke hvor min telefon er, men bruger den også kun når jeg skal se, om Mor har skrevet nyt om Farmor. Det er sgu ferie. Kan slet ikke forstå min afhængighed af computer og tlf derhjemme, når jeg tilsyneladende så let kan glemme det hele og bare 'tagge along'.

Så nu vil jeg go with the flow igen og finde det fyrtårn, hvor kejserens et-eller-andet engang var lukket inde, indtil en slange bed hende og hun døde.. (Romantic, no?)

søndag den 4. juli 2010

A perfect week - almost

Så så man lige mig være lykkelig!

Tirsdag, torsdag, lørdag og søndag i selskab med alletiders Theis. En fyr jeg har kendt så længe, at.. Ja, ik? Vi gik i gym sammen, og det var bare tiderne. Those were the days du! Og så fangede vi lige en stime af gode planer og ting, der kunne falde sammen. Og nu er jeg helt nyforelsket - du ved, ligesom man bliver venne-forelsket i en ny person, der bare er super indtagende. Havde slet ikke indset, hvor meget jeg har savnet ham siden vi som rygende, utilpassede, misforståede teenagere sad i kælderen på Nordfyns gymnasium og røg smøger og citerede Strunge.. Christ altså!

Og så kom jeg hjem til Andersens. Bodega, forståes, Hvor jeg var trisse sidste år, men som jeg måtte forlade da jeg skulle til jylland og blive klog. Men nu er det ferie - og lur mig om der ikke lige var et par vagter til mig? Og hvad er mere perfekt end to vagter, hvor de eneste gæster der holder omsætningen kørende, er mine venner der er kommet for at se mig? Og hvor fedt er det, når man uden at opdage det, holder åbent to timer længere end beregnet? Og ligegyldigt hvor voksne eller fornuftige folk omkring mig bliver, elsker jeg intet mere end at stene ned på Boogies og fyre alle mine penge af og danse! (Til sveden drypper og jeg nærmest bare er klam..)

Og Rikke (BFF) har fået den lækreste lejlighed (Kusines gamle) og den bliver bare sååå fin! Og jeg føler mig ganske overbevist om, at der falder en reservenøgle af.. (tror jeg nok)

Men on the downside blev Farmor indlagt i fredags. Dehydreret og med store smerter i underlivet. Og hun ser så lille og gammel ud i den hospitalsseng. Og hver vejrtrækning koster hende uendelige anstrengelser. Lægerne mener de har styr på det, ihvertfald mavesmerterne, så skal hun blot selv drikke mere. Men når hun pludselig skal tisse - og gerne vil have min hjælp til at komme på toilettet, må jeg pludselig indse at min farmor er 85 år og ikke lever for evigt. Hende der hjalp mig på toilettet da jeg var lille, skal nu selv have en hånd for at komme op og omkring. Hende der cyklede 20 kilometer for at besøge os på landet, kan nu ikke hoste fordi det er for hårdt. Og jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå alder.. og svaghed. Og jeg kan slet ikke acceptere at dem jeg elsker ikke skal være hos mig for evigt! (Og nu sidder jeg og tuder, krafthelvede!) Det er jo min farmor, ik? F-A-R-M-O-R!

Jeg rejser til Istanbul nu - og glemmer. For det kan mennesker. Og det er ondt, men til gengæld gør det ikke så ondt, som hvis jeg husker. Hun har lovet mig at blive frisk til uge 29, hvor vi skal til Kerteminde og spise røgede makreller.