Jeg tror efterhånden ikke at de forventer andet af mig. Skulle det en dag lykkes mig, at komme til familiefest UDEN tømmermænd, tror jeg såmænd ikke, at de ville tro på mig, når jeg sagde det.
Tog til fyn fredag aften. Ringede til mor tidligere på ugen og spurgte om jeg og mit hjertes udkårne ikke skulle komme hjem og spise fredag. Den var hun heeelt med på, men tror hun blev lidt skuffet da det viste sig, at mit hjertes udkårne var Rikke? Hehe.
Men vi fik lækker mad og hyggede med de gamle. Og så lige på Carlsens og drikke et par øl med Rikkes studiekammerater. Og så viste det sig jo, at den sunde og raske fyr var i Odense. Og på Andersens. Med en masse venner. Så smuttede da lige ned forbi for at få et kys og sige hej.
Klokken 6 lørdag morgen gik jeg så i seng. Klokken 11 lørdag formiddag skulle jeg til kusines 30 års fødselsdag. Det var ikke særlig gennemtænkt. Men en VIRKELIG god bytur. det jeg husker. Tror jeg nok.
Der var ihvertfald dans. Og øl. Og den Sunde og Raske fyr.
Det er bare ikke skide overbevisende at sige 'Nej, jeg var da ikke i byen' med en drukstemme så hæs, at Joe Cocker bliver grøn af misundelse. Men jeg 'kommer tit til' at gå i byen. Fordi det er pissesjovt og fordi jeg stadig ikke har lært at tænke fremad.
What'ya gonna do?
søndag den 31. oktober 2010
onsdag den 27. oktober 2010
Det dér med drenge...
Jeg har aldrig været nogen virtuos ud i det dér med drenge. Ikke at jeg ikke har kunnet lide dem. Det har sådan set været ret lige til. Og engang imellem har de også kunnet lide mig. Andre gange.. Not so much.
Til gengæld har jeg været drengeløs (er der noget, der hedder det?) i laange perioder. For nogen gange er drenge idioter - og hvis jeg udsættes for en sådan, mister jeg enhver trang til at forsøge mig med XY-kromosomer i en rum tid.
Jeg er efterhånden fælles Love-doctor for alle veninderne. Ikke fordi jeg har specielt god historie med at få tingene til at lykkes. Måske mere fordi jeg har dummet mig så tilpas mange gange, at jeg efterhånden kan lugte en fesen afvisning, dårlig undskyldning eller booty-call kategorisering en uge inden det rent faktisk sker.
Ikke at jeg har håndteret disse scenarier med succes - men det er hér indforstået, at når man har dummet sig tilpas mange gange, bliver man automatisk ekspert?!
Så jeg har tilbragt rigtig meget tid med mig selv. Efter eget valg og alt det dér. For jeg kan virkelig godt lide mig selv. Faktisk så elsker jeg mig!
Og man bliver rigtig god til at lære, hvornår man siger ja af pligt og af lyst. Man sætter sig selv først. Man forkæler sig selv. Og bliver en lille egoist. Men det er kun noget, jeg kan anbefale. Har dælme haft det sjovt. Netop derfor, har det heller aldrig været nemt at score mig. For når en fyr endelig fanger mig i et stillestående øjeblik (sandsynligvis mens jeg venter på betjening i en bar), og præsenterer sig, skal der usandsynlig meget.. Charme? Selvtillid? Lækkert hår? til, for at han kan være bedre selskab end mine dejlige veninder.
Så altså. Jeg gad ikke rigtig drenge. Mænd. Kald dem, hvad du vil. Jeg kaldte dem som regel Åge.
Netop derfor blev jeg lidt befippet, da den Sunde og Raske Fyr lissom meldte sig på banen i sommers. Og mente det. Og brugte tid. Og energi. Og gerne kørte fra Odense til Århus for at besøge mig. Og gerne slæbte sine kammerater den retning, jeg gik, når vi var i byen. Og sagde søde ting - og skrev næste dag, for lige at gøre opmærksom på, at han mente dem.
Det fangede mig sgu lidt med hovedet i baljen. (Ved godt, det ikke er et udtryk - men forstå mig ret!)
Og han var bare sød. Og sig selv. Og lige til. Og jeg blev nærmest forvirret over at han vidste, hvad han ville. (så lave var mine forventinger til mandekønnet åbenbart).
Og så vidt jeg kan høre på mine veninder, og andre skønne piger jeg møder, er der en grund til at vi har så lidt tiltro. Og GRRR! Mænd skal sætte pris på deres prinsesser.
Lad mig derfor lige ødelægge al søstersolidaritet og fortælle, at den sunde og raske fyr i torsdags tilbragte en hel aften med mig og to veninder. Drak os fulde. Tog os med i byen. Dansede med mig hele natten. Spiste pizza med mig på en trappesten, og gav taxa'en hjem. Fordi han er dejlig!
Er så vild med ham, at jeg tilbød at tage med til Düsseldorf hele weekenden, og bare passe mig selv, så han kunne komme til 'plastic-messe' (Nej, jeg forstår det heller ikke, hverken plastic-fascinationen eller MIN fascination?) Men havde han sagt ja, havde jeg med glæde pakket en Harry Potter bog og tilbragt en weekend i et land, hvor jeg ikke kan sproget.
Synes alle piger fortjener at få kriller i maven som jeg gør. For det er fedt!
Til gengæld har jeg været drengeløs (er der noget, der hedder det?) i laange perioder. For nogen gange er drenge idioter - og hvis jeg udsættes for en sådan, mister jeg enhver trang til at forsøge mig med XY-kromosomer i en rum tid.
Jeg er efterhånden fælles Love-doctor for alle veninderne. Ikke fordi jeg har specielt god historie med at få tingene til at lykkes. Måske mere fordi jeg har dummet mig så tilpas mange gange, at jeg efterhånden kan lugte en fesen afvisning, dårlig undskyldning eller booty-call kategorisering en uge inden det rent faktisk sker.
Ikke at jeg har håndteret disse scenarier med succes - men det er hér indforstået, at når man har dummet sig tilpas mange gange, bliver man automatisk ekspert?!
Så jeg har tilbragt rigtig meget tid med mig selv. Efter eget valg og alt det dér. For jeg kan virkelig godt lide mig selv. Faktisk så elsker jeg mig!
Og man bliver rigtig god til at lære, hvornår man siger ja af pligt og af lyst. Man sætter sig selv først. Man forkæler sig selv. Og bliver en lille egoist. Men det er kun noget, jeg kan anbefale. Har dælme haft det sjovt. Netop derfor, har det heller aldrig været nemt at score mig. For når en fyr endelig fanger mig i et stillestående øjeblik (sandsynligvis mens jeg venter på betjening i en bar), og præsenterer sig, skal der usandsynlig meget.. Charme? Selvtillid? Lækkert hår? til, for at han kan være bedre selskab end mine dejlige veninder.
Så altså. Jeg gad ikke rigtig drenge. Mænd. Kald dem, hvad du vil. Jeg kaldte dem som regel Åge.
Netop derfor blev jeg lidt befippet, da den Sunde og Raske Fyr lissom meldte sig på banen i sommers. Og mente det. Og brugte tid. Og energi. Og gerne kørte fra Odense til Århus for at besøge mig. Og gerne slæbte sine kammerater den retning, jeg gik, når vi var i byen. Og sagde søde ting - og skrev næste dag, for lige at gøre opmærksom på, at han mente dem.
Det fangede mig sgu lidt med hovedet i baljen. (Ved godt, det ikke er et udtryk - men forstå mig ret!)
Og han var bare sød. Og sig selv. Og lige til. Og jeg blev nærmest forvirret over at han vidste, hvad han ville. (så lave var mine forventinger til mandekønnet åbenbart).
Og så vidt jeg kan høre på mine veninder, og andre skønne piger jeg møder, er der en grund til at vi har så lidt tiltro. Og GRRR! Mænd skal sætte pris på deres prinsesser.
Lad mig derfor lige ødelægge al søstersolidaritet og fortælle, at den sunde og raske fyr i torsdags tilbragte en hel aften med mig og to veninder. Drak os fulde. Tog os med i byen. Dansede med mig hele natten. Spiste pizza med mig på en trappesten, og gav taxa'en hjem. Fordi han er dejlig!
Er så vild med ham, at jeg tilbød at tage med til Düsseldorf hele weekenden, og bare passe mig selv, så han kunne komme til 'plastic-messe' (Nej, jeg forstår det heller ikke, hverken plastic-fascinationen eller MIN fascination?) Men havde han sagt ja, havde jeg med glæde pakket en Harry Potter bog og tilbragt en weekend i et land, hvor jeg ikke kan sproget.
Synes alle piger fortjener at få kriller i maven som jeg gør. For det er fedt!
mandag den 25. oktober 2010
Nødhjælp på dåse
Når jeg møder de dér facere på gaden, der gerne går med mig halvvejs op ad strøget og slutteligt råber 'Jamen, så er du FOR tortur!' efter mig, synes jeg faktisk ikke de gør en god gerning.
For de er så vanvittigt irriterende, at jeg mister enhver trang til at tale med dem, ligegyldigt hvor kortfattet det kan gøres. Og eftersom de tager betaling for det, de gør, foreslår jeg ofte at de afleverer deres egen løn i stedet for at prøve at fravriste mig min.
Hvis de bare stod med en dåse og et skilt, puttede jeg gerne en tyver i, når jeg gik forbi. Men eftersom jeg knap nok kan overholde afbetalingen på de briller, jeg ikke længere kan finde, og i øvrigt altid rammer sidst på måneden midt på måneden (rent økonomisk ihvertfald), gider jeg ikke binde mig til at give nogle andre penge hver måned. Det er foreløbig forbeholdt min bank, undskyld sultne børn!
Til gengæld har jeg tit og ofte meldt mig som indsamler for de fattige kvinder i afrika, red barnet, folkekirkens nødhjælp osv. Jeg har foræret min mormor og morfar en ged i julegave, som de naturligvis ikke fik, men som lille Mufassa i langbortistand blev meget gladere af. Den slags hjælp, aflad eller kald det, hvad du vil, tiltaler mig meget mere.
Det er bare ikke altid nødhjælpen er glad for min tilstedeværelse.
Sidst jeg travede en søndag tynd, for at ringe på døre, og bede folk udvise gavmildhed, når nu de ikke engang skulle forlade martriklen, indsamlede jeg en pæn bunke penge. Som skulle ud af bøtten og tælles. Og jeg fik en kniv til at åbne starutten, stak den triumferende og voldsomt gennem den tykke plasticside, og direkte ud i min hånd på den anden side.
Hold kæft, hvor det blødte. Og gjorde nas. Kunne slet ikke tælle mine penge, for blodpenge er sgu lidt uhyggelige.
Og jeg er altså så tilpas en stor tilhænger at hybris og nemesis, at jeg fandme ikke gider vade rundt en hel dag for andres skyld, for blot at afslutte dagen med blodigt sammenstød med kniv.
Så nu holder jeg lige en stædighedspause. Og er for tortur.
For de er så vanvittigt irriterende, at jeg mister enhver trang til at tale med dem, ligegyldigt hvor kortfattet det kan gøres. Og eftersom de tager betaling for det, de gør, foreslår jeg ofte at de afleverer deres egen løn i stedet for at prøve at fravriste mig min.
Hvis de bare stod med en dåse og et skilt, puttede jeg gerne en tyver i, når jeg gik forbi. Men eftersom jeg knap nok kan overholde afbetalingen på de briller, jeg ikke længere kan finde, og i øvrigt altid rammer sidst på måneden midt på måneden (rent økonomisk ihvertfald), gider jeg ikke binde mig til at give nogle andre penge hver måned. Det er foreløbig forbeholdt min bank, undskyld sultne børn!
Til gengæld har jeg tit og ofte meldt mig som indsamler for de fattige kvinder i afrika, red barnet, folkekirkens nødhjælp osv. Jeg har foræret min mormor og morfar en ged i julegave, som de naturligvis ikke fik, men som lille Mufassa i langbortistand blev meget gladere af. Den slags hjælp, aflad eller kald det, hvad du vil, tiltaler mig meget mere.
Det er bare ikke altid nødhjælpen er glad for min tilstedeværelse.
Sidst jeg travede en søndag tynd, for at ringe på døre, og bede folk udvise gavmildhed, når nu de ikke engang skulle forlade martriklen, indsamlede jeg en pæn bunke penge. Som skulle ud af bøtten og tælles. Og jeg fik en kniv til at åbne starutten, stak den triumferende og voldsomt gennem den tykke plasticside, og direkte ud i min hånd på den anden side.
Hold kæft, hvor det blødte. Og gjorde nas. Kunne slet ikke tælle mine penge, for blodpenge er sgu lidt uhyggelige.
Og jeg er altså så tilpas en stor tilhænger at hybris og nemesis, at jeg fandme ikke gider vade rundt en hel dag for andres skyld, for blot at afslutte dagen med blodigt sammenstød med kniv.
Så nu holder jeg lige en stædighedspause. Og er for tortur.
søndag den 24. oktober 2010
Må gerne fodres
Arj, men altså! Jeg er ROCKERSULTEN! Hader mine organisatoriske evner. Du véd, dem der mangler.
Kom hjem fra ferie i går. En uge i Odense. Læææks! Besøgte svanger veninde, svanger kusine, Mormor og Morfar, Farmor, Mor og Far. Hyggede med Sara, Nete, Jeanett, Cil, Bg, Stine og ikke mindst Rikke og Pernille, som jeg tilbragte utallige timer med på Rikkes sofa med film, pizza, skumslik og løs fabuleren over udvalgte emner. GRRRREAT!
Og den sunde og raske fyr kom hjem fra Japan. Og gud, hvor var det dejligt at se ham. Måske var han endda lidt mere sund og rask end sidst jeg så ham? Og han tog med ud til Farmor. Og slæbte mig med hjem til sine forældre og viste mig frem. Og jeg ku' li' det, ku' jeg. Måtte tælle mig frem til, at jeg ikke er blevet vist frem til forældre i små 5 år. Men det var slet ikke slemt.
Men SÅ igår kørte han mig hjem til Århus. Jeg nåede lige præcis at tage opvasken, inden jeg tog på job. Jeg var sååå træt, ville meget hellere sove. Men jeg var alligevel pæænt nem at overtale til at tage med ind til byen efter fyraften. Det var jo Ahmeds fødselsdag. Og der blev lovet fadøl!
Så seks timer, utallige fadøl, cigaretter og tequila/sambucca shots senere, kørte drengene mig hjem. Mens jeg hikkede hele vejen og holdt et insisterende foredrag om, hvorfor de hørte den forkerte version af det musik, de nu engang hørte. Christ. Bør egentlig ringe og undskylde.
(Er det bare mig, eller er det mest ucharmerende i verden fulde mennesker, der hikker ukontrolleret?)
Gik kold og vågnede så i dag. Med ondt. Og selvmedlidenhed og alt godt fra havet. Nøj, jeg havde det skidt. Pels på tænderne, rodet hår og ude af stand til at tåle lys og/eller bevægelse. Måtte ligge fuldstændig stille i flere timer og ryst/svede sprutten ud for at undgå at kaste op - hvilket al bevægelse ville have medført.
Da jeg så endelig kunne klare at bevæge mig, var det over et døgn siden, jeg havde spist et rigtigt måltid. Men post-ferie køleskab indeholdt INGENTING! køkkenskab indeholdt knækbrød og honning - og det var bare OVERHOVEDET ikke det jeg havde lyst til. (På den anden side, regnede jeg med at åbne køleskabet og finde fritter, chips og burger derinde?!)
Fik aldrig løst mit maddilemma, så frådede lidt mandler på job i dag. Nok ikke den bedste idé ever. Er stadig sulten. Har stadig ingen mad. Og Åbyhøj er lukket. De holder fest i festlokalet nede i stuen - måske er der rester?
Hvis ikke, må jeg gerne fodres!
Kom hjem fra ferie i går. En uge i Odense. Læææks! Besøgte svanger veninde, svanger kusine, Mormor og Morfar, Farmor, Mor og Far. Hyggede med Sara, Nete, Jeanett, Cil, Bg, Stine og ikke mindst Rikke og Pernille, som jeg tilbragte utallige timer med på Rikkes sofa med film, pizza, skumslik og løs fabuleren over udvalgte emner. GRRRREAT!
Og den sunde og raske fyr kom hjem fra Japan. Og gud, hvor var det dejligt at se ham. Måske var han endda lidt mere sund og rask end sidst jeg så ham? Og han tog med ud til Farmor. Og slæbte mig med hjem til sine forældre og viste mig frem. Og jeg ku' li' det, ku' jeg. Måtte tælle mig frem til, at jeg ikke er blevet vist frem til forældre i små 5 år. Men det var slet ikke slemt.
Men SÅ igår kørte han mig hjem til Århus. Jeg nåede lige præcis at tage opvasken, inden jeg tog på job. Jeg var sååå træt, ville meget hellere sove. Men jeg var alligevel pæænt nem at overtale til at tage med ind til byen efter fyraften. Det var jo Ahmeds fødselsdag. Og der blev lovet fadøl!
Så seks timer, utallige fadøl, cigaretter og tequila/sambucca shots senere, kørte drengene mig hjem. Mens jeg hikkede hele vejen og holdt et insisterende foredrag om, hvorfor de hørte den forkerte version af det musik, de nu engang hørte. Christ. Bør egentlig ringe og undskylde.
(Er det bare mig, eller er det mest ucharmerende i verden fulde mennesker, der hikker ukontrolleret?)
Gik kold og vågnede så i dag. Med ondt. Og selvmedlidenhed og alt godt fra havet. Nøj, jeg havde det skidt. Pels på tænderne, rodet hår og ude af stand til at tåle lys og/eller bevægelse. Måtte ligge fuldstændig stille i flere timer og ryst/svede sprutten ud for at undgå at kaste op - hvilket al bevægelse ville have medført.
Da jeg så endelig kunne klare at bevæge mig, var det over et døgn siden, jeg havde spist et rigtigt måltid. Men post-ferie køleskab indeholdt INGENTING! køkkenskab indeholdt knækbrød og honning - og det var bare OVERHOVEDET ikke det jeg havde lyst til. (På den anden side, regnede jeg med at åbne køleskabet og finde fritter, chips og burger derinde?!)
Fik aldrig løst mit maddilemma, så frådede lidt mandler på job i dag. Nok ikke den bedste idé ever. Er stadig sulten. Har stadig ingen mad. Og Åbyhøj er lukket. De holder fest i festlokalet nede i stuen - måske er der rester?
Hvis ikke, må jeg gerne fodres!
onsdag den 20. oktober 2010
Efterårsonsdag
Adr. Hvis nogen så, hvad jeg hostede op i morges, var jeg røget direkte på kommunekemi. Tror lissom, at krop har akkumuleret og hærdet nok snot nu, eftersom jeg nægter at indse, at jeg er småsyg. Så nu drikker jeg te til morgenmad - og så går det over. 3-2-1. (Er det kke sådan man bekæmper hoste og snot?!)
søndag den 17. oktober 2010
Dejlige damer ad libitum
Rikke er BFF. Hun er vanvittig, ordensmenneske langt ud over mine grænser, mørkhåret, brunøjet, forvirret. Hun finder sig i min 'bossy' side - det meste af tiden, og synes jeg er sød. Hun lader mig sove i sin seng og låne hende ekstranøgle og så fodrer hun (hendes mor) mig, med lækre sager fra frost. BFF!
Pernille er lille og lyshåret. Hun har blå øjne og flere Disneycitater end jeg. Tror faktisk vi vil kunne kommunikere en hel dag udelukkende med sætninger og udtryk vi ikke selv har fundet på. Hun er halvanden lort høj. Og griner højt og larmende. Og hun bekymrer sig for alle. Og skal være min revisor, når jeg engang har penge nok til, at det kan gå rigtig galt.
Birgitte er blid. Og lummer. Og skummel. Hun synes Benny Hill er sjov. Og jokes med lort. Eller bræk. Hun spiller gerne Knalde-Kalle 19 gange på en aften. Lige nu er hun ked af det. Men det er ikke hendes skyld. Og jeg gæder mig så meget til hun en dag bliver glad igen. Jeg vil gerne hjælpe.
Stine er fynsk. Og krøllet ligesom jeg. Og rødhåret. Og hun har fregner og briller. Og læser til pædagog. Hun er min yndlingskliché, der nærmest får ægløsning af at se et barn. Men hun kan dælme drikke rødvin. Og Stine kommer ikke kun med en flaske vin - hun kommer med en karton.
Cecilie og hendes kæreste har været sammen et år idag. Og det fejrer hun ved at besøge sin Mor. Hun skylder mig frugtsalat - og skal snart besøge mig i Århus for første gang. Hun kan have fire teskeer klæbende fast til ansigtet, uden klister - og så har hun mandeben og ingen røv. Til gengæld kan hun bære Marlene Birger tøj.
Sara er skøn. Ser hende slet ikke nok. Siden vi i gymnasiet sad og bekræftede hinanden. Og havde ondt af verden. Og ville frelse alt. Vi havde mange følelser Sara og jeg - og vi elskede mange ting. Det gør vi stadig, men det er rart engang imellem at kramme Sara - og blive mindet om HVORFOR vi elsker hele verden.
Det har været en dejlig weekend.
Og den sunde og raske fyr er kommet hjem til Danmark i dag efter Japan. Og jeg har ferie. Iiii. glæder mig til at se ham. Glæder mig RIGTIG meget.
Ih, hvor har jeg det nemt. Og godt. -Come join!
Pernille er lille og lyshåret. Hun har blå øjne og flere Disneycitater end jeg. Tror faktisk vi vil kunne kommunikere en hel dag udelukkende med sætninger og udtryk vi ikke selv har fundet på. Hun er halvanden lort høj. Og griner højt og larmende. Og hun bekymrer sig for alle. Og skal være min revisor, når jeg engang har penge nok til, at det kan gå rigtig galt.
Birgitte er blid. Og lummer. Og skummel. Hun synes Benny Hill er sjov. Og jokes med lort. Eller bræk. Hun spiller gerne Knalde-Kalle 19 gange på en aften. Lige nu er hun ked af det. Men det er ikke hendes skyld. Og jeg gæder mig så meget til hun en dag bliver glad igen. Jeg vil gerne hjælpe.
Stine er fynsk. Og krøllet ligesom jeg. Og rødhåret. Og hun har fregner og briller. Og læser til pædagog. Hun er min yndlingskliché, der nærmest får ægløsning af at se et barn. Men hun kan dælme drikke rødvin. Og Stine kommer ikke kun med en flaske vin - hun kommer med en karton.
Cecilie og hendes kæreste har været sammen et år idag. Og det fejrer hun ved at besøge sin Mor. Hun skylder mig frugtsalat - og skal snart besøge mig i Århus for første gang. Hun kan have fire teskeer klæbende fast til ansigtet, uden klister - og så har hun mandeben og ingen røv. Til gengæld kan hun bære Marlene Birger tøj.
Sara er skøn. Ser hende slet ikke nok. Siden vi i gymnasiet sad og bekræftede hinanden. Og havde ondt af verden. Og ville frelse alt. Vi havde mange følelser Sara og jeg - og vi elskede mange ting. Det gør vi stadig, men det er rart engang imellem at kramme Sara - og blive mindet om HVORFOR vi elsker hele verden.
Det har været en dejlig weekend.
Og den sunde og raske fyr er kommet hjem til Danmark i dag efter Japan. Og jeg har ferie. Iiii. glæder mig til at se ham. Glæder mig RIGTIG meget.
Ih, hvor har jeg det nemt. Og godt. -Come join!
onsdag den 13. oktober 2010
Pylre-Trix
Svingende dag - helt på egen bekostning. Hvilket er lidt fladt, for så kan jeg ikke rigtig give nogen skylden for 'Øv-fornemmelsen' nu.
Kunne næææsten ikke komme op i morges. Dynen var så rar. Og varm. Og den elsker mig virkelig - og det er gengældt.
Men fik mig kluntet i skole, hvor jeg i nyt anfald af 'det skulle være så sundt' frådede mig igennem en mindre frugtbutik (hehe - havde stavet fugtbutik til at starte med, og fniste da jeg opdagede det - Christ) mens Hr. Lærer spillede klassens radioklip - og jeg overlevede først offentlige høring af min stemme fra andre steder end centralt i mit ansigt.
Og Jonas havde kage med.
Og vi hørte et radioprogram, der både var mega fedt sat op, gennemarbejdet og som faktisk rørte mig - og satte nogle ting i perspektiv, jeg sleeet ikke har overskud til at tænke igennem pt.
Skal nok prøve at smide radioklippet op, hvis jeg kan finde det igen.
Og så tog jeg hjem, pakkede taske og tog til træning. jeg herremegetelsker bare latinmix og er dundrende ligeglad med, hvor mange der ser min røv buldre ukontrollérbart afsted - for det er pissesjovt.
Og vupti - ind til byen og på Kurts Mor med nogle dejlige damer, for lige at få en enkelt øl og runde vitale emner som; bryster, inkompetente lærere, kompetente ditto, bryster, irriterende mennesker og knap så irriterende ditto.
Der må ryges på Kurts Mor. Og med mit nye slogan 'fast til fest' tillod jeg mig selv smøger i følgeskab med tuborg på flaske. De følges lissom ad. Fik godt nok lidt tør hals, mens vi sad og snakkede. Men på den anden sige, øjnene sved også - og tøjet begyndte så småt at lugte som om vi boede dér - så tænkte ikke videre over av i hals.
Før jeg kom ud og gav mig til at cykle hjem til Åbyhøj. For så gjorde av i hals pludselig gevaldigt ondt, og inden jeg var halvvejs hjemme kunne jeg ikke synke for av. Og nu er mine mandler kraftedemig også hævede. GRRRRRRRRRR!
Har ædt 10 C-vitaminpiller og tjekket fjæsen tre gange for at se om den sunde og raske fyr har haft tid til at skrive fra Japan af. Er overbevist om at kvæk fra person, der godt gider ligge i ske med mig, vil hjælpe gevaldigt.
Men har ikke hørt noget i dag, så sidder lidt mut - men med meget av - og undrer mig over, hvor dælen det kom fra?
Der var ingenting - INGENTING i eftermiddags. Har hverken tid, lyst eller mulighed for at være syg. Og det er heller ikke sjovt, når man bor alene. Og jeg kan i øvrigt ikke lide mig selv, når jeg er småynkelig og klynker. (Thank god, sund og rask fyr er i udlandet)
Kravler ned til elske-dynen nu. Så kan den måske trøste mig lidt. Må bare huske ikke at fortælle den, at den efterhånden kun er min nummer to...
Kunne næææsten ikke komme op i morges. Dynen var så rar. Og varm. Og den elsker mig virkelig - og det er gengældt.
Men fik mig kluntet i skole, hvor jeg i nyt anfald af 'det skulle være så sundt' frådede mig igennem en mindre frugtbutik (hehe - havde stavet fugtbutik til at starte med, og fniste da jeg opdagede det - Christ) mens Hr. Lærer spillede klassens radioklip - og jeg overlevede først offentlige høring af min stemme fra andre steder end centralt i mit ansigt.
Og Jonas havde kage med.
Og vi hørte et radioprogram, der både var mega fedt sat op, gennemarbejdet og som faktisk rørte mig - og satte nogle ting i perspektiv, jeg sleeet ikke har overskud til at tænke igennem pt.
Skal nok prøve at smide radioklippet op, hvis jeg kan finde det igen.
Og så tog jeg hjem, pakkede taske og tog til træning. jeg herremegetelsker bare latinmix og er dundrende ligeglad med, hvor mange der ser min røv buldre ukontrollérbart afsted - for det er pissesjovt.
Og vupti - ind til byen og på Kurts Mor med nogle dejlige damer, for lige at få en enkelt øl og runde vitale emner som; bryster, inkompetente lærere, kompetente ditto, bryster, irriterende mennesker og knap så irriterende ditto.
Der må ryges på Kurts Mor. Og med mit nye slogan 'fast til fest' tillod jeg mig selv smøger i følgeskab med tuborg på flaske. De følges lissom ad. Fik godt nok lidt tør hals, mens vi sad og snakkede. Men på den anden sige, øjnene sved også - og tøjet begyndte så småt at lugte som om vi boede dér - så tænkte ikke videre over av i hals.
Før jeg kom ud og gav mig til at cykle hjem til Åbyhøj. For så gjorde av i hals pludselig gevaldigt ondt, og inden jeg var halvvejs hjemme kunne jeg ikke synke for av. Og nu er mine mandler kraftedemig også hævede. GRRRRRRRRRR!
Har ædt 10 C-vitaminpiller og tjekket fjæsen tre gange for at se om den sunde og raske fyr har haft tid til at skrive fra Japan af. Er overbevist om at kvæk fra person, der godt gider ligge i ske med mig, vil hjælpe gevaldigt.
Men har ikke hørt noget i dag, så sidder lidt mut - men med meget av - og undrer mig over, hvor dælen det kom fra?
Der var ingenting - INGENTING i eftermiddags. Har hverken tid, lyst eller mulighed for at være syg. Og det er heller ikke sjovt, når man bor alene. Og jeg kan i øvrigt ikke lide mig selv, når jeg er småynkelig og klynker. (Thank god, sund og rask fyr er i udlandet)
Kravler ned til elske-dynen nu. Så kan den måske trøste mig lidt. Må bare huske ikke at fortælle den, at den efterhånden kun er min nummer to...
søndag den 10. oktober 2010
Nødløsninger
Havde en fantastisk idé om at træne idag. Og købe ind. Frugt, tænte jeg. Og yoghurt. For helt ærligt? Efter projektet med Nanna er jeg sgu blevet lidt småf.. ja, ik'?
Siger ikke at det er Nannas skyld. Men hun har fordøjelse som en ged. Sværger! Den pige kan æde alt, mens jeg ikke kan se på en pomfrit, uden min røv blæser op til dobbelt størrelse.
Og nu kan jeg godt mærke det. Så skal igang med at træne.
Men indtil jeg får taget mig sammen til at træne jævnligt og fråde frugt til morgenmad (I stedet for pandekager... Med farin...), tror jeg, at jeg vil investere i nye pumps, så jeg kan få lækre stænger og løftet røven - altså bare indtil den kan sidde af sig selv igen. Hæ!
Siger ikke at det er Nannas skyld. Men hun har fordøjelse som en ged. Sværger! Den pige kan æde alt, mens jeg ikke kan se på en pomfrit, uden min røv blæser op til dobbelt størrelse.
Og nu kan jeg godt mærke det. Så skal igang med at træne.
Men indtil jeg får taget mig sammen til at træne jævnligt og fråde frugt til morgenmad (I stedet for pandekager... Med farin...), tror jeg, at jeg vil investere i nye pumps, så jeg kan få lækre stænger og løftet røven - altså bare indtil den kan sidde af sig selv igen. Hæ!
torsdag den 7. oktober 2010
FORRESTEN!
Jeg er vildt dårlig til at følge op på tidligere indlæg, så her er lidt pærevælling:
Farmor er 85 og i fin form for en 85-årig matrone. Hun støvsuger ikke så meget mere, og glemmer småting. Men sammenligner vi med i sommers, hvor hun var ved at stille træskoene, har hun det mageløst. Og jeg elsker hende!
Det lykkedes sidste weekend at være effektiv fredag, så Nanna gav mig lov til at tage med den sunde og raske fyr til fest i København. Hvor han var en absolut fuldeste til hele festen. Virkelig. Trust me. Det var ret sjovt. Især fordi jeg var ædru, fordi...
jeg jo fk fjernet to visdomstænder, og troede det var gået finno finno bambino, indtil hele face hævede og gjorde grande-nas. Så fik jeg av-ibuprofen-piller og to slags penicillin for at slå infektionen ned. Og én af dem virker som antabus, hvis man drikker mens man tager den. Sagde lægen. Så jeg var ædru, all night long lørdag. Men hyggede mig!
Og så har jeg set min første gyser i år. Og er alene. Det var dumt. For jeg bliver faktisk virkelig bange. Christ!
Går ud og køber alphabeat og Robyn Body talk pt. 1 & 2 i morgen - fordi jeg fortjener det!
Er der noget jeg mangler at følge op på? (Lektier tæller ikke!)
Farmor er 85 og i fin form for en 85-årig matrone. Hun støvsuger ikke så meget mere, og glemmer småting. Men sammenligner vi med i sommers, hvor hun var ved at stille træskoene, har hun det mageløst. Og jeg elsker hende!
Det lykkedes sidste weekend at være effektiv fredag, så Nanna gav mig lov til at tage med den sunde og raske fyr til fest i København. Hvor han var en absolut fuldeste til hele festen. Virkelig. Trust me. Det var ret sjovt. Især fordi jeg var ædru, fordi...
jeg jo fk fjernet to visdomstænder, og troede det var gået finno finno bambino, indtil hele face hævede og gjorde grande-nas. Så fik jeg av-ibuprofen-piller og to slags penicillin for at slå infektionen ned. Og én af dem virker som antabus, hvis man drikker mens man tager den. Sagde lægen. Så jeg var ædru, all night long lørdag. Men hyggede mig!
Og så har jeg set min første gyser i år. Og er alene. Det var dumt. For jeg bliver faktisk virkelig bange. Christ!
Går ud og køber alphabeat og Robyn Body talk pt. 1 & 2 i morgen - fordi jeg fortjener det!
Er der noget jeg mangler at følge op på? (Lektier tæller ikke!)
torsdagstanker
Sidder lige og hører en sang, som min venindes bror har re-mikset. Den er lyserød og kvalm, men hvis du har en at ligge i ske med - eller virkelig savner sådan én, så her: (for dygtig, det er han sgu)
Det sætter min dags præstationer i et temmelig harsk lys, at han udgiver en sang og jeg optager 5 minutter lyd i en børnehave? (jeg vil os!!)
Og så skal jeg i øvrigt undskylde, for det billede der kommer nu. For jeg er IKKE modeblogger. Ikke at jeg ikke elsker tøj, make up, sko og alt muligt andet - jeg elsker det bare i mine mængder og mit tempo - og det er sjældent moderigtigt. MEN denne jakke er FANTASTISK, og jo flere steder jeg smider billeder af den (som folk jeg kender frekventerer), jo større er chancen for at finde den under juletræet.
Er den ikke skøøøn? Mmm. Og hæle. Og krøller. Og rød læbestift. Sådan ku' jeg godt se ud heeele vinteren. Generelt ælsger jeg bare MAXJENNY - har bare endnu ikke haft råd til noget. Suk.
Og så er den sunde og raske fyr rejst til Japan i 10 dage. Studietur. Japan - freakin' japan. (gentag efter mig: Misundelse er en grim ting!)
Men INDEN han tog afsted kørte han lige Skive/Odense tur/retur for at spise aftensmad og se stand up med mig. Bare fordi jeg er sød. (Eller, nærmere fordi HAN er sød.)
Feedback på www.hpvcancer.mediajungle.dk i morgen. Er det ikke typisk, at vores erfaringskilde, der lige har haft den kræfttype vi skriver om, ringer I DAG og er udskrevet fra sygehuset. Og gerne vil være med. Ærgeligt.
Skal jobbe hele weekenden. Måske spille lidt bordfodbold og drikke nogle bajer med nogle damer. Det tegner godt. Jeg kan godt li' damer.
tirsdag den 5. oktober 2010
Trixy Lazy
Fuuuck. Jeg er stadig ikke udhvilet. Og nu er det snart middagstid.
Ved godt jeg burde være virkelig irriteret over min underviser. Efter aflevering af første store udredende projekt i går, har vi fået hele dagen afsat til at give feedback til makkerpar fra klassen. Nu mangler vi så bare lige den dér email, der skal fortælle, hvem vi skal give feedback til. Det har hr. lærer vist glemt?
Kan godt se det er træls. Men for mig betyder det søvn. Mere af det. Suk. Hovedet var heeelt smadret, da jeg kom hjem igår. En hel dags refleksion og medie-design er ret hårdt for mig - der vitterligt ikke FATTER, hvordan man skruer en hjemmeside sammen. Christ altså.
Men fik afleveret: http://www.hpvcancer.mediajungle.dk/ - og er endda lidt stolt, selvom vores erfaringsperson blev indlagt, og ikke kunne være med alligevel.
Nu skal jeg bare sove lidt mere. Og dovne. Mmmm..
Ved godt jeg burde være virkelig irriteret over min underviser. Efter aflevering af første store udredende projekt i går, har vi fået hele dagen afsat til at give feedback til makkerpar fra klassen. Nu mangler vi så bare lige den dér email, der skal fortælle, hvem vi skal give feedback til. Det har hr. lærer vist glemt?
Kan godt se det er træls. Men for mig betyder det søvn. Mere af det. Suk. Hovedet var heeelt smadret, da jeg kom hjem igår. En hel dags refleksion og medie-design er ret hårdt for mig - der vitterligt ikke FATTER, hvordan man skruer en hjemmeside sammen. Christ altså.
Men fik afleveret: http://www.hpvcancer.mediajungle.dk/ - og er endda lidt stolt, selvom vores erfaringsperson blev indlagt, og ikke kunne være med alligevel.
Nu skal jeg bare sove lidt mere. Og dovne. Mmmm..
Abonner på:
Opslag (Atom)
