onsdag den 30. juni 2010

I can almost taste it now

Iiih, der er noget utrolig tilfredsstillende over, at skrive lister, finde tasker og vaske trusser, for at kunne pakee kufferten til ferie. Og ikke bare ferie hos de gamle, eller på en campingplads, men på et helt nyt sted, hvor man aldrig har været før.

Istanbul. I ti dage. Med min veninde Lise. Vi skal opleve en by så blandet, at vi hvide kartoffeldanskere slet ikke kan være med. Og til mit gigantiske held, har Lise en svigerinde som vi skal bo hos. I Istanbul. Én som kan vise os rundt, give os de gode fifs, og lære os, hvad der er værd at se i byen. FUCK jeg glæder mig. (Skal bare huske at købe nogle pakker aftereight, som er det Emel ønsker sig allermest, at vi skal tage med.)

Den lyserøde ræædsel af en kuffert, jeg absolut ville have da jeg var 16, står nu åben på sengen med små bunker af toiletsager, tøj og tasker.. Jeg har lister, æsker, piller, to-do lister, to-buy lister og mit elskede Canonkamera der står øverst og troner ud over det hele.

Nu håber jeg bare på, at ingen vil gøre nar af mit katastrofale pasbillede, når vi skal afsted. Ligner en forbryder i en sådan grad, at jeg forventer at blive trukket til side, til en alvorlig samtale. Ville ønske at nogen have fortalt mig, at én ting er at man ikke må smile med tænderne på pasbilledet, en anden er at man ikke behøves at ligne en strandvasker..??

lørdag den 26. juni 2010

Tadaaaa

Schå fik jeg schgu feriø. Hurra for mig! Jeg har været til eksamen i 5 timer i dag, men kan allerede ikke huske hvad den handlede om. Handlede, handlede? Skriver computeren det sjovt, eller staver jeg forkert? Det er faktisk skidesvært at stave forkert med vilje og rigtigt med vilje.. Lissom.. Forstår du?

Men jeg satser på at jeg i løbet af 5 siders ordgylle har sagt ET ELLER ANDET rigtigt. Bare lige nok til en 2'er.
Og så købte jeg en pose redbull - for det giver vinger. Så ryster lidt af sukkerchok nu. Og fokuserer ikke så skarpt som da jeg var 16. (Det er nok mere vodkaen end energien der snakker)

Burde der egentlig ikke være alkolås på en computer? Eller i det mindste på bloggen? Oh well - jeg er vist den eneste der læser den, så spilder i det mindste ikke andre menneskers tid i min brandert.

Skal herremeget tidligt op lige om lidt. Pisosse! Men jeg har SOMMERFERIE! De næste to måneder skal jeg kun ting jeg har lyst til. Eller - halvanden måned hedder det vist.

Åh nej, bliver nødt til at læse det her igennem for stave-trykke-fulde-fejl nu. Andet kan jeg ikke være bekendt, hvis nu en anden person skulle forvilde sig herind for at høre på mit ordgylle.. (Hej Mor!)

onsdag den 23. juni 2010

Midsommerjammer

Øv. Mens alle andre står i luftige sommerkjoler, omgivet af dem de holder af (ser dem faktisk stå i par i min fantasi, for i dag elver hele verden i tosomhed) og kigger på bål i aften, sidder jeg herhjemme.
Med masser af læsning, der mangler til eksamen på fredag og virkelig ondt i halsen.
Tror altså min krop snyder mig. Bliver aldrig rigtig nervøs op til eksamener, men nogle gange bliver jeg bare rigtig syg. Som nu, med ondt i halsen, eller sidst med tandpine, der forsvandt dagen efter. Eller dengang i 3. G da jeg blev så syg under 3. års opgaven, at jeg fik den udsat og lægen troede jeg havde kyssesyge..

Vil ærlig talt hellere have lidt sommerfugle i maven, end lægge syg og præstere virkelig ringe, fordi min krop ikke gider være vågen. Øv.

Nu er der to dage til eksamen, og efter dum, dum overspringshandling igår bliver jeg nødt til at blive hjemme og læse. Der er alligevel for langt hjem til de gamle, eller pigerne i Odense, for at nyde aftenen med dem. Crap.

Men kryds fingre for mig på fredag, hvor jeg vil tilbringe fem timer med at lade som om, jeg ved alt om samfundsfag. Satser stærkt på at jeg kan bluffe mig igennem.

Og SÅ er der ferie. Starter med en ny tatovering på lørdag (hurtigt inden jeg har brugt alle mine penge) og så kommer Odense-girl #1 op og besøger mig i det jyske.. Jaii =)

Nu skal jeg bare regne ud, hvordan jeg får min krop til at tro, at den har det fint til på fredag. Suppe it is!

torsdag den 17. juni 2010

Middagslur ad libitum

Hvordan gør jeg det? Sover til middag i små tre timer, efter ikke at have præsteret nogetsomhelst indtil da?

Sov for længe til at nå forelæsningen, så blev hjemme, vaskede op og vaskede hår. Og bildte mig selv ind at 'så har jeg bare hele dagen til at læse til eksamen.' Har ikke åbnet en eneste skide skolebog i dag. Det er sååå frustrerende, for det er KUN min egen skyld.

Fatter ikke samfundsfag? Det er kedeligt. Det er tørt. Det er så intetsigende, så jeg kan læse et kapitel på små 40 sider om forvaltningen i Danmark, og bagefter kan jeg ikke fremvise et eneste læringsmoment. Jeg har intet lært. Nothing what so ever.

Så efter lidt fjæsbog, nogle mavebøjningner, morgenmad, morgenmad igen, P3, Tv-zappen, dyneputteri mm. krøb jeg hen til skolebøgerne, og valgte en. 'Demokrati i Danmark'.
Åbnede bogen på den side, hvor min overstregningstusch var stoppet, krøb godt til rette og faldt i søvn.

Der vågnede jeg så ved femtiden med en virkelig grim frisure. Sulten, desorienteret og meget, meget irriteret.

Føler lissom jeg bliver nødt til at hente pizza nu. Og gennemføre min skoddag. Men øv, hvor er jeg bare.. GRRRR! Og der er ingen jeg kan lade det gå ud over. Jo, pizzafyren, den stakkel.

Jeg elsker...

At sove for længe på en dag, hvor det egentlig ikke gør noget.

At trække dynen helt op til næsen, og lade som om verden ikke findes lidt endnu.

At tulle rundt alene i grimt undertøj, drikke smoothie og vaske op mens radioen er det eneste bevis for en verden udenfor.

At slå op på første side i en bog og vide, at jeg har al tid i verden til denne bog.

At anrette min mad virkelig lækkert, selvom det kun er rugbrød.

At ringe til min Mor, bare for at sige jeg elsker hende.

Musik, musik, musik. Hvis man kunne fixe musik, blev jeg gerne junkie.

At der findes i omegnen af ti mennesker, der ville smide alt, hvad de havde i hænderne og komme og hjælpe mig, hvis jeg var i knibe.

At jeg ville gøre det samme for dem.

At skyde bekymringer fra mig og tilgive mig selv.

Grønne æbler.

mandag den 14. juni 2010

Apropos VM

Er utrolig glad for at fodbold, der foregår utrolig langt væk, kun interesserer mig marginalt mere end euroen.
Går ikke af vejen for en tur på stadion med fadøl og en ristet hotter. Går heller ikke af vejen for en landskamp på storskærm, med alt hvad der dertil hører. Men taber lissom pusten, når der er knap 70 kampe at hidse sig op over, komprimeret på meget kort tid. Så står min hjerne af, og koncentrerer sig om andre ting.

For eksempel skumbananer. Har i dag konverteret teorien 'Hvis jeg spiser det hele, meget meget hurtigt, er det som om, det ikke er sket' til kvalme. Både fysisk og over min sygelige trang til sukker. I dag føltes det som trøstesukker over, hvor langt bagud jeg er med læsningen. Suk - har næsten givet op.

Tager til lægen i morgen, og får diagnose på enormt nederen knæ. Går uden hjælpemidler nu. Eller, gå er vist så meget sagt. Jeg halter og/eller humper rundt, har svært ved trapper og får enormt ondt. Kan ikke bøje benet endnu - eller, det kan jeg i teorien godt, men så tuder jeg bagefter. Det kan ikke være meningen at det stadig skal gøre så pikkeondt. Øv.

Må hellere vende tilbage til læsningen. Har lavet uofficiel aftale om, at fest i weekenden kun er tilladt, såfremt jeg får et nogenlunde overblik over denne uges læsestof. Det skal være en belønning i stedet for overspringshandling - der jo er alt jeg har præsteret indtil nu.

tirsdag den 8. juni 2010

Underbevidsthed

I nat drømte jeg noget sært.
Jeg skulle ned i en kiosk og købe kokain for en fremmed dame, jeg aldrig havde mødt før. Jeg brød mig ikke specielt om hende, og jeg synes det var dumt. Men jeg gik alligevel ind i en kiosk, og bestilte noget kokain, som jeg fik i en tupperware bøtte i stedet for en pose?

På vej tilbage gennem en fremmed by, midt om natten, var der ganske tyst. Jeg nåede til et lille lyskryds, hvor to politimænd stod med en hund og snakkede med nogle unge fyre på en knallert. De larmede slet ikke.
Jeg grinede invendigt, ved tanken om at jeg nu skulle anholdes.

Da jeg går forbi kaster den yndige labrador sig mod mit ben. Den bider ikke, gør ikke, men snuser ivrigt. Politimanden kigger på mig og spørger 'Hvad har du i lommen?'
'Kokain' svarer jeg og tager bøtten frem og rækker den til ham. Han tager den og hundens snude følger bøtten intenst.

Han undersøger pulveret og bliver også enig med sig selv om at det er kokain. 'En noget uortodoks indpakning' siger han med et smil på læben.

Jeg giver ham ret, og står og joker med de politimænd, der lige så vel som jeg ved, at de skal anholde mig nu. Jeg forklarer dem sagens sammenhæng, uden at pive eller prøve at få dem til at finde damen, jeg har købt stoffet for.

De tror mig, det er tydeligt. Men de ved, ligesom jeg, at det er der ikke noget at gøre ved, for det er mig der er blevet stoppet med fingrene i kagedåsen.

Jeg tager med dem i politibilen, jeg aner ikke hvordan jeg skal slippe ud af denne knibe, men jeg tager det roligt.

Nu sidder jeg, vågen og paf. Jeg er typen der ødelægger en fest, hvis nogen tror, at de lige kan slå en streg op ved spisebordet. Jeg vil ikke se det lort. de kan som minimum skride på lokum og skamme sig. Gøre det i det skjulte. Jeg vil ikke blandes ind i den slags - ever..

Så hvad pokker prøver min underbevidsthed at fortælle mig?

mandag den 7. juni 2010

Læseeeeezzz...

Kom ikke til forelæsning i dag. Ville meget hellere sove, end jeg ville op og møde kl. 8. Så jeg blev lige under dynen en ekstra time.

Til gengæld besluttede jeg at forsøge mig med læsning på en helt ny måde, ved rent faktsik at læse. Men når jeg sidder herhjemme er der for meget P3, tv, køleskab, altanhygge og dyne-humør der tager over.

Så voksen og ansvarsfuld som jeg er (skal jeg tage det som et tegn, at jeg kom til at skrive snave i stedet for ansvar?) pakkede jeg min skoletaske med politikbøger ad libitum og hoppede på en bus ned til statsbiblioteket.
Her kunne jeg så lege, at jeg var unistuderende og effektiv. Og hold da op - med det kageudvalg kan alle få en sukkerbuzz, der kan holde et døgns tid!

Fandt en plads i læsesalen, og kombinationen af fuldkommen ro og ingen computer (læs: facebook) tvang mig til at forstå lidt om bureaukrati og.. Pis, det har jeg glemt. Men læste altså noget mere!

Jeg mistede dog modet lidt, da fyren ved siden af mig skubbede alle sine papirer fra sig og lagde sig til at sove henover bordet. Pænt demoraliserende. Holdt ud i tre timer, så summede mit hoved som en bikube og intet sad faast længere. Ville ønske jeg var øvet i at læse lektier.

På grund af regnvejr var jeg tvunget til at købe hjemmebagt økobrød og pålægchokolade på vej hjem. Der var ikke andet for. Skønt.

fredag den 4. juni 2010

Trøstechips og Kim Larsen

Endelig lidt ovenpå igen efter crapdag igår.

Det startede ellers godt med hygge i botanisk have og efterfølgende is. Og is er godt. For alt!
Men så skulle Christina og jeg jo liiige ind og kigge i butikker. Hvorfor det ikke lød som en dårlig idé, når jeg nu går på krykker med benskinne, er der ingen, der ved.
Men det er sgu hårdt at komme omkring. Og når jeg så alligevel skulle prøve diverse kjoler og shorts, der i dagens anledning overhovedet ikke passede, blev det jo ikke sjovere.
Fem par shorts og tre kjoler senere var min selvtillid helt i bund. Der er ikke noget værre end en smilende ekspedient, der kigger ind på ens røv, som tydeligvis ikke kan være i den buks man har udset sig, og lige spørger: 'Skal jeg finde den i en større størrelse?'
Og det bliver kun mere træls, når man må oplyse hende om, at bemeldte buks ER den størst mulige størrelse i butikken. Øv altså. Og så fik jeg ondt i benet, uden at have pillelager med.

Smuttede hjem med bussen og sad helt depri og tyk i min seng, mens jeg brokkede mig til højre og venstre. (At jeg var alene spiller i dette tilfælde ingen rolle). Endte med at ringe til min mor, og klage med gråd i stemmen over at-det-gør-ondt-og-jeg-har-ikke-noget-mad-i-køleskabet-og-så-er-jeg-også-tyk-og-hele-verden-er-et-dumt-sted. Hun var forstående, som kun en Mor kan være det, når jeg bliver hysterisk. Det er erfaring nu - sådan bliver jeg af krykker og af at sidde stille.

Det hele hjalp i morges, da jeg stod op og det var fredag og solen skinnede. Og kjolen der kom med posten igår (Indernætshopping nævnt i forrige blog), faktisk så godt ud på den krop, der ikke var nær så tyk i dagslys. Og håret krøllede på den gode måde, og der var mælk til morgenmaden. Så var verden jo helt lækker igen!

Nu har jeg så indtaget chips og cola til aftensmad, fordi min kebabmager holder lukket hele weekenden. Det kunne han godt lige have ringet og sagt, ik? Men det er ok - jeg er stadig lækker!

Hvorvidt jeg synger godt, kan så til gengæld diskuteres. Men Daddy bliver kun 50 én gang, og nu har bror og jeg, plus vores guitarer (Kim og Mogens), besluttet at vi synger en sang for den gamle næste lørdag. En Kim Larsen én af slagsen.. Men hvilken skal det være? Nogen forslag?

Og husk Fars dag i morgen! Jeg anbefaler at I køber ham en klaphat - det er sgu kærlighed, der er til at tage og føle på.

God weekend derude!

onsdag den 2. juni 2010

Onsdagens overvejelser

Så røg SUen og lidt til.
Kender du det, når man virkelig har ondt af sig selv?
Jeg har ondt, både i knæ og pengepung nu.

Trøsteshopping er farligt, men man skulle tro at jeg var i forholdsvis sikkerhed, når jeg er lænket til seng og krykker. Men neeej da - for man kan shoppe over det dersens INDERNÆT.

Pis osse.. Men på den anden side, tak!
Til Nelly.com for kjole
Til Ebay.com for undertøj
Til startour.dk for tur til Sicilien til August
Til Billetlugen.dk for koncert

Man kan tage shoppingturen fra pigen, men man kan ikke få pigen til at aflevere sit dankort.

Og så var jeg i biffen igår. Jo, det kan man altså godt med skinne på!
Sad glad og munter med kaffe og blandselvslik og lurede på de mange, mange piger der skulle til forpræmiere på Sex And The City 2.
Og ved i hvad piger?
Det er simpelthen bare ondskabsfuldt, når I slæber jeres kærester med. Jeg blev virkelig overrasket over, hvor mange fyre der stod. Stift smilende, med kærestens taske i den ene hånd og hendes cola i den anden, og forsøgte ikke at stå i vejen, når madammen skulle kramme sine veninder.

Er der slet ikke noget territorium, der skal være veninde-territorium? Skal 'Skatter' så også med, når I skal på café og trash-talke ham idioten, der aldrig ringede tilbage til Eva, efter de gik i seng sammen?
Skal han også have lagt ansigtsmaske, lakeret negle, og have råd om intimbarbering?
Eller skal vi ikke aftale, at der er tøseting, og så er der drengeting?
Jeg er ikke rødstrømpe, jeg er ikke mandschauvinist, jeg er bare realist.

Og hvis jeg en dag får en kæreste (bevares - jeg er en lallende single, der ikke aner, hvad jeg taler om) skal han ikke rodes ind i coctail night. Han har intet at gøre på hummus-café-turene. Han skal tvangsindlægges til diverse romantiske komedier, det er klart - men så heller ikke mere.

Jeg skal heller ikke partout med ham ind og se Rambo nr x, Slagte/blod/kineser-der-hopper-film, når ham og gutterne planlægger en machotur. Jeg skal ikke med på stadion og ud og 'slå søm i' og 'hamre shots' bagefter.
Bevares, jeg siger ikke at jeg ikke gerne vil, og fra tid til anden er jeg da overbevist om, at jeg også er velkommen. Men jeg skal ikke med HVER gang, og jeg skal ikke med når det er 'drengene'.

Og han skal IKKE med mig ud og se Sex And The City med damerne. Det er han ikke fin nok til. Sådan er det bare. Den slags fungerer bedst med en håndfuld af de skønneste piger, ved din side.

Det synes jeg ihvertfald, og efter i går tror jeg, at der er omkring 30-35 fyre i Århus og omegn der vil give mig ret. Men jeg kan jo også tage fejl, det kan være de kunne lide filmen?

Jeg synes pt. intet om filmen - jeg så Prince of Persia.