Åh. Vorherrebevares.
Kom til at drikke mig fuld i gin igår. Eeeelsker gin. Det giver verdens bedste brandert. Og verdens værste tømmermænd. Har ligget i søstjerne, med pude både over og under hovedet hele dagen, for at genfnde noget, der bare minder om livslyst.
Nåede frem til, at løsningen lå i chips og cola, så jeg måtte ud i min nattøjs/vinterstøvle kombination. Kønt syn, I'm telling ya'!
Og hér halvt igennem herligheden er der ved at være kontakt mellem rygrad og kranium igen. Skal ikke længere lukke det venstre øje for at fokusere og har præsteret at slå væk fra svensk TV2, der har kørt x antal timer, uden indblanden fra min side. Jeg havde nemlig tabt fjerneren på gulvet - og magtede ikke at rulle hen til kanten af sengen for at lede efter den.
Er havnet på '4stjerners middag'. Tror jeg. Eller det dér andet, der er det samme, bare uden Mygind som kommentator. Ved ikke, hvilket show, der hedder hvad. Er i og for sig også bedøvende ligeglad. Har aldrig set skidtet, og plejer normalt at zappe forbi lige så hurtigt som ved Singleliv eller D.U.M. Jeg kan ikke li' det!
Desværre har bemeldte show lige netop i dag ramt mit ømme punkt. For når 'døden-nær-og-bange-for-at-brække-mig-hvis-jeg-bevæger-mig'-tømmermændene er gået væk, efterlades jeg altid med en glubende appetit. På alt.
Og de laver mad. Der er røde bøffer, lammeribs, muslingesuppe, marengs-og chokoladekage. MUMS! Jeg har lyst til det hele. ALT. Jeg vil også gerne have en burger, eller en bøf wellington lissom de laver på arbejde. Eller hummer- bakskuld suppen. Eller nogle oste. Eller fois gras. Anything. Måske også lidt kartoffelmos. Med gullash til. Eller pandekager. Eller æbelskiver, nu er det jo snart jul.
Hjælp.
søndag den 28. november 2010
lørdag den 27. november 2010
Blogindlæg nummer 100
Tadaaaa!
Jeg er nået frem til, at jeg bliver nødt til at lave en opsummering af mit år, der endnu ikke er gået.
2010 har FORELØBIG været året, hvor:
Jeg rykkede mit liv op med rod, snot og what not, og flyttede fra Odense til Århus.
Jeg startede på min drømmeuddannelse, efter tre års intensivt ingenting. (Læs: job og druk)
Jeg fik nye venner: Christina, Nanna, Malene, Sara, Christian, Frederik, Vibeke, Maiken, Jakob og Niklas. Jeg har mødt mange andre dejlige mennesker selvfølgelig. Men disse tæller som mine nye venner!
Min Farmor blev syg og dårlig, men klarede skærene. Nu holder vi jul sammen - og jeg giver hende en tur i symfoniorkestret i gave.
Jeg blev forelsket...
Og fik en kæreste.
Jeg rev mit forreste korsbånd i mit højre knæ over.
Jeg aldrig havde penge nok.
Jeg elskede at blogge.
Jeg elskede mit liv.
Jeg er nået frem til, at jeg bliver nødt til at lave en opsummering af mit år, der endnu ikke er gået.
2010 har FORELØBIG været året, hvor:
Jeg rykkede mit liv op med rod, snot og what not, og flyttede fra Odense til Århus.
Jeg startede på min drømmeuddannelse, efter tre års intensivt ingenting. (Læs: job og druk)
Jeg fik nye venner: Christina, Nanna, Malene, Sara, Christian, Frederik, Vibeke, Maiken, Jakob og Niklas. Jeg har mødt mange andre dejlige mennesker selvfølgelig. Men disse tæller som mine nye venner!
Min Farmor blev syg og dårlig, men klarede skærene. Nu holder vi jul sammen - og jeg giver hende en tur i symfoniorkestret i gave.
Jeg blev forelsket...
Og fik en kæreste.
Jeg rev mit forreste korsbånd i mit højre knæ over.
Jeg aldrig havde penge nok.
Jeg elskede at blogge.
Jeg elskede mit liv.
torsdag den 25. november 2010
Èn gang til for Prins Knud
Så var Trix færdig med opgaven. Den er afleveret, det er done, og selvom det ikke er eksamensopgaven, kan man (med moderat pres i retning af 'Jamen, det andet hold fik altså karakter af DERES lærer (Der implicit er meeeget bedre end dig. Og sød.)) få sin lærer til at sukke højlydt over éns 'talbesættelse', og ytre tallet 10. Jai for me!
Vi skulle mødes i feedback-gruppen i dag, og være kritiske og konstruktive, overværet af Hr. lærer. Jeg skulle give feedback til Anne, som skulle give feedback til Jonas, som skulle give feedback til Jesper, som skulle give feedback til mig.
Anne og Jesper kom ikke. Do the math. Ingen fik feedback. (Og for dét forlod jeg den Sunde og Raske Fyr i går aftes, tog toget hjem fra Skive, lagde mig til at sove alene med vækkeur sat til et ubehagligt tidspunkt. Not worth it!)
Men det var rart at få et tal og en afslutning på. Få det ud af kroppen og slippe det små-hysteri der har hærget mig den sidste uges tid.
Hvis vi altså liige ser bort fra, at jeg starter forfra på MANDAG. Men denne gang TÆLLER det. Og jeg har IKKE NOGET DER LIGNER en idé.
Crap. Problem søges.
Vi skulle mødes i feedback-gruppen i dag, og være kritiske og konstruktive, overværet af Hr. lærer. Jeg skulle give feedback til Anne, som skulle give feedback til Jonas, som skulle give feedback til Jesper, som skulle give feedback til mig.
Anne og Jesper kom ikke. Do the math. Ingen fik feedback. (Og for dét forlod jeg den Sunde og Raske Fyr i går aftes, tog toget hjem fra Skive, lagde mig til at sove alene med vækkeur sat til et ubehagligt tidspunkt. Not worth it!)
Men det var rart at få et tal og en afslutning på. Få det ud af kroppen og slippe det små-hysteri der har hærget mig den sidste uges tid.
Hvis vi altså liige ser bort fra, at jeg starter forfra på MANDAG. Men denne gang TÆLLER det. Og jeg har IKKE NOGET DER LIGNER en idé.
Crap. Problem søges.
tirsdag den 23. november 2010
Hvem sagde afhængig?
Er på vej hjem til den Sunde og Raske Fyr. Sidder i tog og kigger på sne udenfor og glæder mig til et romantisk døgn, der til trods for at sneen øger romantikken, nok skal tilbringes inden døre.
Har computeren med, for så kan jeg jo arbejde lidt. Om ikke andet i toget frem og tilbage. (Og måske, hvis hans cravings efter tegneprogram bliver for voldsomme. Så sød er jeg nemlig)
Har dog glemt earplugs og tvivler på, at resten af toget gider høre mit interview med svensk professor. Ærgeligt. Så bliver dé lektier ikke lavet.
Én ting har jeg dog husket. Nederst i min taske ligger der en toblerone. Fordi jeg eeeelsker sukker. Og fordi den Sunde og Raske Fyr er pænt ligeglad med søde sager.
So just in case. Er det meget ynkeligt?
Vi nærmer os blogindlæg nr. 100 -Er der nogle særlige ønsker? Et tema? Et problem? You name it, jeg er fleksibel.
Har computeren med, for så kan jeg jo arbejde lidt. Om ikke andet i toget frem og tilbage. (Og måske, hvis hans cravings efter tegneprogram bliver for voldsomme. Så sød er jeg nemlig)
Har dog glemt earplugs og tvivler på, at resten af toget gider høre mit interview med svensk professor. Ærgeligt. Så bliver dé lektier ikke lavet.
Én ting har jeg dog husket. Nederst i min taske ligger der en toblerone. Fordi jeg eeeelsker sukker. Og fordi den Sunde og Raske Fyr er pænt ligeglad med søde sager.
So just in case. Er det meget ynkeligt?
Vi nærmer os blogindlæg nr. 100 -Er der nogle særlige ønsker? Et tema? Et problem? You name it, jeg er fleksibel.
mandag den 22. november 2010
Christ...
Faldt i søvn med vådt hår igår.
Det er nu mere fedtet og rodet end nogensinde før.
Har skrabet det tilbage i en hestehale, og håber at folk vil misopfatte det som glansfuldt.
Hvis ikke, håber jeg, at de i det mindste ikke kommenterer det.
(Jamen Trix, hvorfor hopper du ikke bare i bad igen? KÆFT!)
Det er nu mere fedtet og rodet end nogensinde før.
Har skrabet det tilbage i en hestehale, og håber at folk vil misopfatte det som glansfuldt.
Hvis ikke, håber jeg, at de i det mindste ikke kommenterer det.
(Jamen Trix, hvorfor hopper du ikke bare i bad igen? KÆFT!)
søndag den 21. november 2010
Hva' så nu?
Jeg har afleveret.
Det er fantastisk. Jeg har vin på køl, som jeg ikke kan drikke.
For jeg skal stadig op på skolen og printe opgaven til underviser i morgen. Temmelig anti-klimatisk.
Men i morgen skal der fejres. Stegt flæsk mæ 'sillesovs å bajer! Hurra, blev der det sagt.
Hvorom alting er:
Jeg har afleveret.
Det er fantastisk. Jeg har vin på køl, som jeg ikke kan drikke.
For jeg skal stadig op på skolen og printe opgaven til underviser i morgen. Temmelig anti-klimatisk.
Men i morgen skal der fejres. Stegt flæsk mæ 'sillesovs å bajer! Hurra, blev der det sagt.
Hvorom alting er:
Jeg har afleveret.
Trix og teknik?!
Jeg er svineheldig for at sige det mildt. Næsten så heldig, at jeg ikke har fortjent det. Det bør gå galt en dag, så jeg kan lære min lektie. (Håber for guds skyld ikke, det går galt en dag - lektie eller ej!)
Kom sent hjem fra skole torsdag. Havde jo været dygtig og effektiv. Blandt andet havde jeg skriblet i min notesbog. Den klassiske sorte og røde A5'er, du ved.
I løbet af denne opgve har jeg nok skriblet små 30 sider til. I spørgeplaner, telefonnumre, kilder og deres emails, dato og tid for aftaler osv. I absolut rodet rækkefølge og uorden - men JEG kan finde rundt i det.
Derudover har jeg interviewoptagelser, udskrifter, synopser, udkast til artiklerne, reflektionsrapport, kildeliste og andet godt tilhørende denne opgave gemt på min computer.
Så altså. Var hjemme ved 18-tiden. Stenede lidt. Småsov måske også et kort øjeblik - havde ihvertfald savlet lidt da jeg kom til bevidsthed igen.
Men tænkte, at jeg da hellere måtte gå igang.
Der var bare ingen notesbog i tasken.
Overhovedet.
Den Sunde og Raske Fyr der ellers var igang med at fortælle om sin dag, måtte kortvarigt acceptere et ensporet 'Pispispis pis, PIIIIIS, lort, PIS!'-tema fra min side. Men der var intet at gøre - bogen var ingen steder at finde.
Han fik mig dog beroliget lidt, og jeg havde jo også det vigtigste på computeren. Og telefonnumrene kunne jeg jo finde på nettet igen. Måske.
Begyndte at gendanne de vigtigste ting på computeren. Spørgeplan til interviewet fredag morgen kl 9. emailadresser til de kilder, jeg havde lovet ville få opgaven at se, etc. Faldt lidt til ro.
Arbejdede videre mens jeg snakkede med ham den søde over det dér messenger. Det synes han er smart - og honestly er jeg ikke i en position, hvor min mening om, hvad der er smart på computere, tæller.
Det beviste jeg også tydeligt, da der pludselig poppede en giant 'WARNING!' op på min skærm. Og fortalte at min computer var angrebet af virus! At der var så og så mange 'trojans' på det og dét drev. (Har heldigvis set Troja - så forstod budskabet.)
Indså at jeg ikke har kørt back up siden sommerferien. At all! Skulle lige til at give mig til at græde (har åbenbart let til tårer, når det kommer til utidig elektronik), men besindede mig og ringede hyperventilerende og panikken til den Sunde og Raske Fyr.
Forklarede hvad jeg så. Han stillede spørgsmål jeg ikke forstod. Han omformulerede spørgsmålene, så de kunne forståes af et barn. Og mig.
Det lignede en rigtig windows warning, ja. Der var en acceptér og en afvis mulighed. Jamen, det var da et helt vindue. Nej, vent. Vist mere sådan en fane. Lissom på nettet. Ja, det var helt sikkert en fane.
'Så må du for guds skyld ikke åbne den!'
'MEN HVAD GØR JEG SÅ, NÅR JEG IKKE KAN LUKKE DEN?!'
Staklen måtte tale mig igennem at gemme og lukke alle andre programmer, slukke min computer, starte den igen, køre virus scanning og fik til sidst lov til at lægge på, da jeg gik igang med at backe up.
Nøj, hvor var jeg lettet.
Hvad vil en virus med mig? Jeg kan intet vigtigt og har udelukkende overtræk, den kan få adgang til?
Skal nu lære at bruge online back up. Det siger ham dér ihvertfald. Og jeg tror han har ret.
Da jeg kom i skole fredag morgen, lå min notesbog, hvor jeg havde siddet dagen før.
Kom sent hjem fra skole torsdag. Havde jo været dygtig og effektiv. Blandt andet havde jeg skriblet i min notesbog. Den klassiske sorte og røde A5'er, du ved.
I løbet af denne opgve har jeg nok skriblet små 30 sider til. I spørgeplaner, telefonnumre, kilder og deres emails, dato og tid for aftaler osv. I absolut rodet rækkefølge og uorden - men JEG kan finde rundt i det.
Derudover har jeg interviewoptagelser, udskrifter, synopser, udkast til artiklerne, reflektionsrapport, kildeliste og andet godt tilhørende denne opgave gemt på min computer.
Så altså. Var hjemme ved 18-tiden. Stenede lidt. Småsov måske også et kort øjeblik - havde ihvertfald savlet lidt da jeg kom til bevidsthed igen.
Men tænkte, at jeg da hellere måtte gå igang.
Der var bare ingen notesbog i tasken.
Overhovedet.
Den Sunde og Raske Fyr der ellers var igang med at fortælle om sin dag, måtte kortvarigt acceptere et ensporet 'Pispispis pis, PIIIIIS, lort, PIS!'-tema fra min side. Men der var intet at gøre - bogen var ingen steder at finde.
Han fik mig dog beroliget lidt, og jeg havde jo også det vigtigste på computeren. Og telefonnumrene kunne jeg jo finde på nettet igen. Måske.
Begyndte at gendanne de vigtigste ting på computeren. Spørgeplan til interviewet fredag morgen kl 9. emailadresser til de kilder, jeg havde lovet ville få opgaven at se, etc. Faldt lidt til ro.
Arbejdede videre mens jeg snakkede med ham den søde over det dér messenger. Det synes han er smart - og honestly er jeg ikke i en position, hvor min mening om, hvad der er smart på computere, tæller.
Det beviste jeg også tydeligt, da der pludselig poppede en giant 'WARNING!' op på min skærm. Og fortalte at min computer var angrebet af virus! At der var så og så mange 'trojans' på det og dét drev. (Har heldigvis set Troja - så forstod budskabet.)
Indså at jeg ikke har kørt back up siden sommerferien. At all! Skulle lige til at give mig til at græde (har åbenbart let til tårer, når det kommer til utidig elektronik), men besindede mig og ringede hyperventilerende og panikken til den Sunde og Raske Fyr.
Forklarede hvad jeg så. Han stillede spørgsmål jeg ikke forstod. Han omformulerede spørgsmålene, så de kunne forståes af et barn. Og mig.
Det lignede en rigtig windows warning, ja. Der var en acceptér og en afvis mulighed. Jamen, det var da et helt vindue. Nej, vent. Vist mere sådan en fane. Lissom på nettet. Ja, det var helt sikkert en fane.
'Så må du for guds skyld ikke åbne den!'
'MEN HVAD GØR JEG SÅ, NÅR JEG IKKE KAN LUKKE DEN?!'
Staklen måtte tale mig igennem at gemme og lukke alle andre programmer, slukke min computer, starte den igen, køre virus scanning og fik til sidst lov til at lægge på, da jeg gik igang med at backe up.
Nøj, hvor var jeg lettet.
Hvad vil en virus med mig? Jeg kan intet vigtigt og har udelukkende overtræk, den kan få adgang til?
Skal nu lære at bruge online back up. Det siger ham dér ihvertfald. Og jeg tror han har ret.
Da jeg kom i skole fredag morgen, lå min notesbog, hvor jeg havde siddet dagen før.
lørdag den 20. november 2010
Lige oppe over
SÅ er det første udkast til mine tre artikler sendt til slagtning.
Det hedder det, når Frederik og Nanna fra min klasse får lov til at smadre dem med en rundsav, være hårde og kontante, påpege hvad der ikke fænger, flytte rundt på sagerne, klippe og klistre og til sidst levere dem tilbage til mig, med en uendelige liste af 'Har du tænkt på, om...'
Men jeg bliver så klog af det. Og artiklerne bliver uden tvivl bedre. Åh, de artikler. Én stor udredende, fordi det er det, det hele går ud på. Den er okay. De bliver tit lidt lange og tunge i det.Men det må de godt, for de skal udrede et problem.
Men mine sidehistorier? Herre jemini!
Troede jeg skulle have super-cool-secret case historie med pige der står foran en abort. Men hun tør ikke rigtigt. Og jeg kan godt forstå hende. Damn you, empati!
Men SÅ fandt jeg supersej ny svensk forskning, der kan sprænge rammerne for awesomeness (eller ihvertfald være lidt sejt). Men da jeg ringede til Sverige igår var der ingen hjemme. Først på tirsdag.
Jeg har deadline mandag.
Så den histore er liidt tynd i det. Men den ér der. (Man er vel insisterende og stædig?)
Og så er der en rund hyggehistorie om støttesamtaler. Uden nogen i klemme eller noget på spil. Bare blød og rund og rar. Som en cirkel.
Vi hører tit udtrykket 'Kill your darlings!', fordi vi studerende har alt for stor tendens til at låse os fast på ét punkt og ignorere, at det ikke fungerer. (f.eks. at problematikken er spændende, men at forskeren ikke er hjemme.)
Så nu lader jeg Frede og Nanna om at slå mine darlinger ihjel. So help me god!
Det hedder det, når Frederik og Nanna fra min klasse får lov til at smadre dem med en rundsav, være hårde og kontante, påpege hvad der ikke fænger, flytte rundt på sagerne, klippe og klistre og til sidst levere dem tilbage til mig, med en uendelige liste af 'Har du tænkt på, om...'
Men jeg bliver så klog af det. Og artiklerne bliver uden tvivl bedre. Åh, de artikler. Én stor udredende, fordi det er det, det hele går ud på. Den er okay. De bliver tit lidt lange og tunge i det.Men det må de godt, for de skal udrede et problem.
Men mine sidehistorier? Herre jemini!
Troede jeg skulle have super-cool-secret case historie med pige der står foran en abort. Men hun tør ikke rigtigt. Og jeg kan godt forstå hende. Damn you, empati!
Men SÅ fandt jeg supersej ny svensk forskning, der kan sprænge rammerne for awesomeness (eller ihvertfald være lidt sejt). Men da jeg ringede til Sverige igår var der ingen hjemme. Først på tirsdag.
Jeg har deadline mandag.
Så den histore er liidt tynd i det. Men den ér der. (Man er vel insisterende og stædig?)
Og så er der en rund hyggehistorie om støttesamtaler. Uden nogen i klemme eller noget på spil. Bare blød og rund og rar. Som en cirkel.
Vi hører tit udtrykket 'Kill your darlings!', fordi vi studerende har alt for stor tendens til at låse os fast på ét punkt og ignorere, at det ikke fungerer. (f.eks. at problematikken er spændende, men at forskeren ikke er hjemme.)
Så nu lader jeg Frede og Nanna om at slå mine darlinger ihjel. So help me god!
torsdag den 18. november 2010
Når det hele er lidt dumt
Har opdaget, at jeg godt kan blive hysterisk.
På min computer eller mit net, eller hvad det er, der gør, at jeg nogle aftener kan se hele film online - og andre ikke engang kan loade et skide youtube-klip (hvad foregår der inde i sådan en computer? VIL den bare se mig græde?!)
På min arbejdsplads, når chefen tildeler mig fast torsdagsvagt, og det lissom aldrig sker? (Det er en måned siden, men tre af fire vagter er blevet aflyst.)
På groovesjark, der har fået en irriterende vane med at smide numre jeg IKKE har ledt efter, på min playliste? Så bræger en fremmed røst lige pludselig ud i mine ører, fordi jeg ikke selv har ønsket flere sange? (bare stop, så VENDER jeg båndet!)
På mig selv, når jeg drikker så meget kaffe at jeg pludselig ikke kan overskue verden, fordi to kilder viser sig at være fesne og ubrugelige. (Tænk sig, efter en nats søvn kan man så vågne, og i løbet af en formiddag have indhentet nye kilder, der er endnu bedre, end de gamle ville have været.)
Men altså, jeg bliver ikke stresset. Er 100 % 'Mañana', indtil jeg så pludselig kammer heelt over, og beviser med al tydelighed at jeg er en kvinde. (Hvis nogen ellers skulle være i tvivl?)
Christ. Kan man så ikke bare få lov til at være lidt småpresset generelt?
På min computer eller mit net, eller hvad det er, der gør, at jeg nogle aftener kan se hele film online - og andre ikke engang kan loade et skide youtube-klip (hvad foregår der inde i sådan en computer? VIL den bare se mig græde?!)
På min arbejdsplads, når chefen tildeler mig fast torsdagsvagt, og det lissom aldrig sker? (Det er en måned siden, men tre af fire vagter er blevet aflyst.)
På groovesjark, der har fået en irriterende vane med at smide numre jeg IKKE har ledt efter, på min playliste? Så bræger en fremmed røst lige pludselig ud i mine ører, fordi jeg ikke selv har ønsket flere sange? (bare stop, så VENDER jeg båndet!)
På mig selv, når jeg drikker så meget kaffe at jeg pludselig ikke kan overskue verden, fordi to kilder viser sig at være fesne og ubrugelige. (Tænk sig, efter en nats søvn kan man så vågne, og i løbet af en formiddag have indhentet nye kilder, der er endnu bedre, end de gamle ville have været.)
Men altså, jeg bliver ikke stresset. Er 100 % 'Mañana', indtil jeg så pludselig kammer heelt over, og beviser med al tydelighed at jeg er en kvinde. (Hvis nogen ellers skulle være i tvivl?)
Christ. Kan man så ikke bare få lov til at være lidt småpresset generelt?
tirsdag den 16. november 2010
Rodede tirsdagstanker
Hvis din fyr bliver utroligt fuld, og ikke rigtig kan finde ud af noget som helst, mens han er fuld. Og du så bliver sur. Altså sådan rigtig HIDSIG. Og faktisk ikke kan sove, en time efter han ringede tyve minutter over syv søndag morgen for at fortælle 'at jaj altschå går mæææd Andræa hjæm å schover, fårdij ha' bor liii' heråvre'. Og han så sover halvdelen af søndagen væk, inden han tager bussen i den forkerte retning, hvorefter du overgiver dig og mødes med ham, og kører den bil han er for bagstiv til at manøvrere selv.
Så behøves du ikke skælde ham ud. Du skal bare lade de moralske tømmermænd gøre arbejdet for ham. (Og så lad være med at indrømme, at du holdt op med at være sur cirka fem minutter efter du så hans fjæs.)
Resultat: Et styk utrolig flovt og ydmygt 'Sund og Rask Fyr'. I skulle have set hans ansigt, da det gik op for ham, at jeg havde købt chips og dip til ham. Så i stedet for at køre hjem søndag aften (hvilket han jo ikke helt var i stand til), blev han liige til tirsdag. Og puttede. Og spiste burger og pizza, så Harry Potter film og røg ude på altanen. Hæhæ.
(Han læser med hér, det er nærmest det bedste ved det hele.)
Jeg var kun lidt stresset over fravær, da jeg kom i skole i dag. (Løgn, havde meeega dårlig samvittighed!)
Men bortset fra erfaringsperson, som jeg nok ikke kan finde alligevel, tror jeg sgu, at det nok skal gå. Mere eller mindre okay. Skal nok bestå. Tror jeg?!
Kender du en pige, der er blevet gravid, selvom hun havde taget en fortrydelsespille? Så smid mig en mail: acjensen@mail.djh.dk
Og ellers, så går det sgu nok.
Så behøves du ikke skælde ham ud. Du skal bare lade de moralske tømmermænd gøre arbejdet for ham. (Og så lad være med at indrømme, at du holdt op med at være sur cirka fem minutter efter du så hans fjæs.)
Resultat: Et styk utrolig flovt og ydmygt 'Sund og Rask Fyr'. I skulle have set hans ansigt, da det gik op for ham, at jeg havde købt chips og dip til ham. Så i stedet for at køre hjem søndag aften (hvilket han jo ikke helt var i stand til), blev han liige til tirsdag. Og puttede. Og spiste burger og pizza, så Harry Potter film og røg ude på altanen. Hæhæ.
(Han læser med hér, det er nærmest det bedste ved det hele.)
Jeg var kun lidt stresset over fravær, da jeg kom i skole i dag. (Løgn, havde meeega dårlig samvittighed!)
Men bortset fra erfaringsperson, som jeg nok ikke kan finde alligevel, tror jeg sgu, at det nok skal gå. Mere eller mindre okay. Skal nok bestå. Tror jeg?!
Kender du en pige, der er blevet gravid, selvom hun havde taget en fortrydelsespille? Så smid mig en mail: acjensen@mail.djh.dk
Og ellers, så går det sgu nok.
torsdag den 11. november 2010
Åh nej, altså!
Har lige hentet mad hos den lokale kebab-biks.
Ytrede ordene: 'Jeg tror også vi skal have pomfritter. Ja, en lille pomfrit også.'
Jeg er alene hjemme.
Ynkeligt.
Ytrede ordene: 'Jeg tror også vi skal have pomfritter. Ja, en lille pomfrit også.'
Jeg er alene hjemme.
Ynkeligt.
Nu ved jeg, julen kommer
Fy, hvor jeg glæder mig til jul i år. Det gør jeg sådan set hvert år, men plejer at gemme julestemningen til december. Kan imidlertidig ikke styre mig i år. At all.
Har besluttet med to fætre, at vi er for store til julegaver. (Læs: Fattige). Vi nøjes fra nu af med at give hinanden gaver, når vi rent faktisk fejrer jul sammen.
Så nu skal jeg bare finde på gaver til mummy, daddy, bro, swigergirl, fa'mor og så.. altså ja.. Ham dér den Sunde og Raske Fyr. (Det aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op med?)
MEN. Tror godt vi kan slå fast, at jeg fjolle-glæder mig på den dinglende måde til jul, fordi jeg satser på at være kæreste-julet. Og fordi jeg har kæmpe ferie fra midtdecember og januar ud. Og fordi mine veninder og jeg har lavet en konfektklub på facebook, som skal lave havregrynskugler sammen. Jaii!
Hvad giver man en mand? Som man godt kan lide?
Er det forresten at jinxe 1. års opgaven, at jeg regner at bestå i første forsøg og gå på ferie den 15. december? Vil ikke lave opgaven om, vilikkevilikkevilikke! Er allerede træt af udredende journalistik - 4 dage inde i forløbet.
Har besluttet med to fætre, at vi er for store til julegaver. (Læs: Fattige). Vi nøjes fra nu af med at give hinanden gaver, når vi rent faktisk fejrer jul sammen.
Så nu skal jeg bare finde på gaver til mummy, daddy, bro, swigergirl, fa'mor og så.. altså ja.. Ham dér den Sunde og Raske Fyr. (Det aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op med?)
MEN. Tror godt vi kan slå fast, at jeg fjolle-glæder mig på den dinglende måde til jul, fordi jeg satser på at være kæreste-julet. Og fordi jeg har kæmpe ferie fra midtdecember og januar ud. Og fordi mine veninder og jeg har lavet en konfektklub på facebook, som skal lave havregrynskugler sammen. Jaii!
Hvad giver man en mand? Som man godt kan lide?
Er det forresten at jinxe 1. års opgaven, at jeg regner at bestå i første forsøg og gå på ferie den 15. december? Vil ikke lave opgaven om, vilikkevilikkevilikke! Er allerede træt af udredende journalistik - 4 dage inde i forløbet.
mandag den 8. november 2010
Rent hypotetisk
Måske lå der et par og holdt om hinanden i mørket, på vej ind i søvnen. Hun med øret mod hans bryst. 'Jeg kan høre dit hjerte,' sagde hun. Det havde hun sagt før den dag. Hun kunne godt lide at høre hans hjerte slå. Det føltes trygt.
'Var det noget med, at hjertet ikke sad så langt til venstre?,' spurgte han, fordi hun tidligere havde talt om hjertets placering i brystet. Om at mange tror, det sidder længere til venstre, end det egentlig gør.
'Ja,' svarede hun, og lagde sin hånd midt på hans bryst. 'Dit hjerte sidder hér.'
Han strammede grebet om hende, og puttede hende ind til sit bryst. 'Mit hjerte er lige hér,' hviskede han.
Hun smeltede.
Rent hypotetisk.
'Var det noget med, at hjertet ikke sad så langt til venstre?,' spurgte han, fordi hun tidligere havde talt om hjertets placering i brystet. Om at mange tror, det sidder længere til venstre, end det egentlig gør.
'Ja,' svarede hun, og lagde sin hånd midt på hans bryst. 'Dit hjerte sidder hér.'
Han strammede grebet om hende, og puttede hende ind til sit bryst. 'Mit hjerte er lige hér,' hviskede han.
Hun smeltede.
Rent hypotetisk.
søndag den 7. november 2010
Er du vimmersvej, jeg er overrasket! Nanna har lige ringet. Det var vildt. Altså ikke at hun ringede, det er sket før. Nogen gange ringer jeg også til hende. Men nej!
Beskeden hun ringede for at overbringe! OMG! Må hellere starte fra starten.
For lidt over en måned siden var Nanna til fest på skolen. Vores skole. Vi går jo på samme hold. Men jeg var ikke med til festen. Kan faktisk ikke huske hvorfor? Nå, men!
Nanna skulle hjemad, og fulgtes med Niklas, vores skønne kammerat fra el klasse, ud for at låse cyklerne op og cykle hjemad. Men én af dem havde glemt noget indenfor, kan ikke husk hvem, (Kan godt høre at denne historie er pææænt upræcis - men den bliver bedre! Jeg sværger!) så de satte cyklerne lige udenfor skolens dør og smuttede ind. I max. to minutter. Nanna er sikker, Niklas er sikker - de var kun liiige indenfor. Men da de kom udenfor igen, var det kun Niklas' cykel,der holdt parkeret udenfor døren. Ulåst og lettilgængelig. Nannas cykel var væk.
For helvede, hvor var hun bitter. And who can blame her? Et minuts fravær kostede Nanna sin elskede cykel, som bragte hende rundt i Århus. Dagen efter var hun på jagt. I bil blev hun kørt rundt i Århus for at lede efter cyklen. Ruten fra Journalisthøjskolen ind til byen, rundt inde i byen, forbi suspekte døre and what not. Men der var intet at gøre - cyklen var ikke at se nogen steder.
Men Nanna gav ikke op. På skolens opslagstavle sendte hun en høflig forespørgsel ud. Kunne hun ikke nok få sin cykel igen? Vi nåede frem til, at personen der havde taget den, alligevel aldrig ville kunne cykle på de til skole. Det var en ret genkendelig cykel, for Nannas trænede øje.
Men intet skete. I lang tid, også mens vi lavede vores projekt, kunne Nanna spotte en cykel, der ligenede hendes på flere hundrede meters afstand og løbe derhen, for at tjekke om det var hendes. Jeg beundrede hendes ildu, men fattede ærlig talt ikke, at hun gad. Come on. Det er Århus - der er pænt mange cykler. Overalt. Jeg ved med mig selv, at jeg straks havde givet op.
Det gjorde Nanna også så småt. Med små glimtvise håb, når hun så en cykel der ligende hendes og planlagde et besøg på hittegodskontoret som sidste krampetrækninger, var hun så småt indstillet på, at hun måtte ned og købe en ny cykel på mandag. Altså i morgen.
MEN! Så ringede hun lige før. For i dag, da Nanna kom forbi 7/11 på Østerport, holdt hendes cykel ULÅST lige udenfor! Måske havde den stået der længe, måske var tyven inde i 7/11 og handle? Nanna ventede ikke på svar, hun svang sig op på cyklen og og stak af! Hjemvendt med cyklen, konstaterede hun at den trænger til en kærlig hånd. Men rent udgiftsmæssigt slår det til en hver tid at købe en ny!
Nanna er lykelig, og jeg er imponeret. Jeg havde aldrig selv udvist den vilje til at kæmpe for min ejendom. Jeg havde nok ikke engang ledt mere end et par dage. Og så lang tid efter, er jeg ikke engang sikker på, jeg ville genkende min cykel. Den ville være helt ude af øje og sind.
Men Nanna troede på det, og kæmpede for det. Og det betalte sig.
Så det er slut med at give op, bare fordi situationen ser håbløs ud.
For ligegyldigt hvor langt bagud man er, kan man sejre alligeve!
Beskeden hun ringede for at overbringe! OMG! Må hellere starte fra starten.
For lidt over en måned siden var Nanna til fest på skolen. Vores skole. Vi går jo på samme hold. Men jeg var ikke med til festen. Kan faktisk ikke huske hvorfor? Nå, men!
Nanna skulle hjemad, og fulgtes med Niklas, vores skønne kammerat fra el klasse, ud for at låse cyklerne op og cykle hjemad. Men én af dem havde glemt noget indenfor, kan ikke husk hvem, (Kan godt høre at denne historie er pææænt upræcis - men den bliver bedre! Jeg sværger!) så de satte cyklerne lige udenfor skolens dør og smuttede ind. I max. to minutter. Nanna er sikker, Niklas er sikker - de var kun liiige indenfor. Men da de kom udenfor igen, var det kun Niklas' cykel,der holdt parkeret udenfor døren. Ulåst og lettilgængelig. Nannas cykel var væk.
For helvede, hvor var hun bitter. And who can blame her? Et minuts fravær kostede Nanna sin elskede cykel, som bragte hende rundt i Århus. Dagen efter var hun på jagt. I bil blev hun kørt rundt i Århus for at lede efter cyklen. Ruten fra Journalisthøjskolen ind til byen, rundt inde i byen, forbi suspekte døre and what not. Men der var intet at gøre - cyklen var ikke at se nogen steder.
Men Nanna gav ikke op. På skolens opslagstavle sendte hun en høflig forespørgsel ud. Kunne hun ikke nok få sin cykel igen? Vi nåede frem til, at personen der havde taget den, alligevel aldrig ville kunne cykle på de til skole. Det var en ret genkendelig cykel, for Nannas trænede øje.
Men intet skete. I lang tid, også mens vi lavede vores projekt, kunne Nanna spotte en cykel, der ligenede hendes på flere hundrede meters afstand og løbe derhen, for at tjekke om det var hendes. Jeg beundrede hendes ildu, men fattede ærlig talt ikke, at hun gad. Come on. Det er Århus - der er pænt mange cykler. Overalt. Jeg ved med mig selv, at jeg straks havde givet op.
Det gjorde Nanna også så småt. Med små glimtvise håb, når hun så en cykel der ligende hendes og planlagde et besøg på hittegodskontoret som sidste krampetrækninger, var hun så småt indstillet på, at hun måtte ned og købe en ny cykel på mandag. Altså i morgen.
MEN! Så ringede hun lige før. For i dag, da Nanna kom forbi 7/11 på Østerport, holdt hendes cykel ULÅST lige udenfor! Måske havde den stået der længe, måske var tyven inde i 7/11 og handle? Nanna ventede ikke på svar, hun svang sig op på cyklen og og stak af! Hjemvendt med cyklen, konstaterede hun at den trænger til en kærlig hånd. Men rent udgiftsmæssigt slår det til en hver tid at købe en ny!
Nanna er lykelig, og jeg er imponeret. Jeg havde aldrig selv udvist den vilje til at kæmpe for min ejendom. Jeg havde nok ikke engang ledt mere end et par dage. Og så lang tid efter, er jeg ikke engang sikker på, jeg ville genkende min cykel. Den ville være helt ude af øje og sind.
Men Nanna troede på det, og kæmpede for det. Og det betalte sig.
Så det er slut med at give op, bare fordi situationen ser håbløs ud.
For ligegyldigt hvor langt bagud man er, kan man sejre alligeve!
lørdag den 6. november 2010
Tom kalender
I dag skal jeg bare lave synopse til mine mulige idéer til det kommende projekt. Thats all. Og altså på arbejde i aften. Kender I det, når man har en 'nothing' dag, hvor éns planer er så overskueligt små - at man bare aldrig rigtig kommer igang?
Sådan har jeg det lidt nu. Men laver måske pandekager om lidt. Og vælger tøj til i morgen. For det er okay at dulle sig op til afslapningssøndag på den Sunde og Raske Fyrs sofa. Det er det! Helt sikkert. Man må godt være lækker. Udenpå. Især når mine bryster stadig ser suspekte ud. Den Sunde og Raske fyr har aldrig kunnet lave sugemærker. Det vil sige - før i onsdags! Hrmf!
Har en indrømmelse. Hvis jeg en dag bliver bare den mindste smule semi-kendt, håber jeg de ringer fra 'Vild med Dans' og spørger, om jeg vil være med. Seriøst. Eller være vært. Men helst med.
Sådan har jeg det lidt nu. Men laver måske pandekager om lidt. Og vælger tøj til i morgen. For det er okay at dulle sig op til afslapningssøndag på den Sunde og Raske Fyrs sofa. Det er det! Helt sikkert. Man må godt være lækker. Udenpå. Især når mine bryster stadig ser suspekte ud. Den Sunde og Raske fyr har aldrig kunnet lave sugemærker. Det vil sige - før i onsdags! Hrmf!
Har en indrømmelse. Hvis jeg en dag bliver bare den mindste smule semi-kendt, håber jeg de ringer fra 'Vild med Dans' og spørger, om jeg vil være med. Seriøst. Eller være vært. Men helst med.
torsdag den 4. november 2010
For helvede!
Hvor er det pisse nederen at bo i Århus, når de piger, jeg har elsket halvdelen af mit liv, sidder i Odense.
Ihvertfald når én af dem er ked af det. Sådan rigtigt. Og skal flytte fra kæresten, fordi det ikke fungerer, når de bor sammen. Og have et keglesnit, fordi hun har celleforandringer i livmoderhalsen - hun er i starten af 20'erne, som jeg. Og hun har det faktisk pissehårdt!
Hvor er en besked på facebook eller over telefonen bare en ringe erstatning, når jeg allerhelst vil kramme hende. Trække hende ind til mit bryst og holde hende fast som et barn, og ae hende over håret og lade hende hulke. Og græde. Og råbe og skrige. Og tale - og blive hørt!
Jeg vil holde hendes hånd, mens hele det liv hun kender åbenbart har besluttet sig for at vælte. Jeg vil trøste hende, når hun føler hun drukner - og hjælpe hende mod at finde en horisont, hun kan pejle efter, når hun en dag skal forsøge at stå på sine ben igen.
Mest af alt vil jeg bare gerne være der for hende.
Men nu bor jeg pludselig i Jylland, og skal passe min uddannelse og mit job.Og kan ikke bare skride fra det hele. Men hun har jo ondt! Hvordan kan resten af verden insistere på, at fortsætte som om intet er hændt, når hun har så ondt i hjertet? Og er bange for fremtiden - og for nutiden?
Det er jo alligevel intet værd, at køre det hele videre, hvis hun ikke kan smile. Og grine. Og se én i øjnene med de blå, blå øjne, der kan lyse selv en november-nat op?
Fuck, hvor kan vokenlivet rende mig lige nu.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg var ellers så glad. Fik blomster og kys i går. Og fik den Sunde og Raske Fyr for mig selv og havde en fantastisk aften. Selv det virker lidt uretærdigt, når alle ikke er lige så lykkelige som jeg.
Ihvertfald når én af dem er ked af det. Sådan rigtigt. Og skal flytte fra kæresten, fordi det ikke fungerer, når de bor sammen. Og have et keglesnit, fordi hun har celleforandringer i livmoderhalsen - hun er i starten af 20'erne, som jeg. Og hun har det faktisk pissehårdt!
Hvor er en besked på facebook eller over telefonen bare en ringe erstatning, når jeg allerhelst vil kramme hende. Trække hende ind til mit bryst og holde hende fast som et barn, og ae hende over håret og lade hende hulke. Og græde. Og råbe og skrige. Og tale - og blive hørt!
Jeg vil holde hendes hånd, mens hele det liv hun kender åbenbart har besluttet sig for at vælte. Jeg vil trøste hende, når hun føler hun drukner - og hjælpe hende mod at finde en horisont, hun kan pejle efter, når hun en dag skal forsøge at stå på sine ben igen.
Mest af alt vil jeg bare gerne være der for hende.
Men nu bor jeg pludselig i Jylland, og skal passe min uddannelse og mit job.Og kan ikke bare skride fra det hele. Men hun har jo ondt! Hvordan kan resten af verden insistere på, at fortsætte som om intet er hændt, når hun har så ondt i hjertet? Og er bange for fremtiden - og for nutiden?
Det er jo alligevel intet værd, at køre det hele videre, hvis hun ikke kan smile. Og grine. Og se én i øjnene med de blå, blå øjne, der kan lyse selv en november-nat op?
Fuck, hvor kan vokenlivet rende mig lige nu.
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Jeg var ellers så glad. Fik blomster og kys i går. Og fik den Sunde og Raske Fyr for mig selv og havde en fantastisk aften. Selv det virker lidt uretærdigt, når alle ikke er lige så lykkelige som jeg.
onsdag den 3. november 2010
Hallowhat? Nej, jeg er bare glad for udklædning!
Det har været halloween - og der var fest. Og jeg tog med. Mest for at få lov til at klæde mig ud! For jeg elsker udklædning. Og temafester. Og lidt mere udklædning. Så selvom jeg går rundt og er 'voksen' (Hæ. Er jo bare en forvokset teenager), og ikke er sådan en med niecer eller nevøer, jeg kan klæde mig ud med, endte jeg alligevel med at se sådan her ud i søndags:
'
Men det behøves ikke være halloween. Har en fast tradition med pigerne fra Odense. Til den årlige julefrokost skal vi også være klædt ud. F.eks som Etta cameron (Det startede som den gyldne dame, men guldglimmeret viste sig at være brunt?!):
'
Eller året før, hvor jeg oplevede min hidtil største succes som Jesus:
På skiltet står skrevet: 'Lad dem, der vil have små børn komme til mig.' På bagsiden står: 'Hæren være med dig.' (Mindes i øvrigt, at jeg kyssede på den Sunde og Raske Fyr den aften. I december. I 2008)
MEN! Man kan også bare tage en bytur og give den et tema. Som for eksempel.. Gansta'?
I don't see why not - så come join! Det er skide skægt.
tirsdag den 2. november 2010
Tøsetirsdag
Har faktisk slet ikke tid til at blogge idag. Men altså, jeg er jo pissedoven. Så selvom jeg egentlig burde stå og hakke løg lige nu, bliver jeg nødt til at blære mig først.
For jeg skal lave mørbradgryde idag. Mmm! Og Nanna og Sara kommer, og hjælper mig med at spise den, inden der er planlagt tøsetur i biffen. Ikke verdens klogeste træk, når biograferne landet over gav 50 % rabat i søndags - but you can't win them all.
Nu skal jeg så bare regne ud, hvor jeg skal gemme tøjet. Både bunkerne med rent vasketøj, der ikke er lagt på plads endnu. Bunkerne af 'let brugt' tøj, der godt kan tåle en tur mere, og bunkerne af vasketøj, der ikke kan være i vasketøjskurven, fordi jeg skiftede sengetøj igår. Crap.
På den anden side, hvis jeg bare lader det hele ligge, kan det være, at pigerne slet ikke opdager, hvor meget der trænger til at blive støvsuget her?! (Optimistisk?)
Jeg er bange for, at jeg aldrig bliver den slags menneske, der lever i orden og rydder op efterhånden. Jeg gør altid heeelt hovedrent. (Gerne dagen før Mor eller den Sunde og Raske Fyr kommer på besøg), og smider så alting fra mig hvor jeg går og står den næste måned, indtil jeg løber tør for rent tøj, eller bestik eller sengeplads at sove på. Så rydder jeg op og starter forfra. Dumt.
Men et geni holder ikke orden - et geni behersker kaos!
For jeg skal lave mørbradgryde idag. Mmm! Og Nanna og Sara kommer, og hjælper mig med at spise den, inden der er planlagt tøsetur i biffen. Ikke verdens klogeste træk, når biograferne landet over gav 50 % rabat i søndags - but you can't win them all.
Nu skal jeg så bare regne ud, hvor jeg skal gemme tøjet. Både bunkerne med rent vasketøj, der ikke er lagt på plads endnu. Bunkerne af 'let brugt' tøj, der godt kan tåle en tur mere, og bunkerne af vasketøj, der ikke kan være i vasketøjskurven, fordi jeg skiftede sengetøj igår. Crap.
På den anden side, hvis jeg bare lader det hele ligge, kan det være, at pigerne slet ikke opdager, hvor meget der trænger til at blive støvsuget her?! (Optimistisk?)
Jeg er bange for, at jeg aldrig bliver den slags menneske, der lever i orden og rydder op efterhånden. Jeg gør altid heeelt hovedrent. (Gerne dagen før Mor eller den Sunde og Raske Fyr kommer på besøg), og smider så alting fra mig hvor jeg går og står den næste måned, indtil jeg løber tør for rent tøj, eller bestik eller sengeplads at sove på. Så rydder jeg op og starter forfra. Dumt.
Men et geni holder ikke orden - et geni behersker kaos!
Abonner på:
Opslag (Atom)
