Har opdaget, at jeg godt kan blive hysterisk.
På min computer eller mit net, eller hvad det er, der gør, at jeg nogle aftener kan se hele film online - og andre ikke engang kan loade et skide youtube-klip (hvad foregår der inde i sådan en computer? VIL den bare se mig græde?!)
På min arbejdsplads, når chefen tildeler mig fast torsdagsvagt, og det lissom aldrig sker? (Det er en måned siden, men tre af fire vagter er blevet aflyst.)
På groovesjark, der har fået en irriterende vane med at smide numre jeg IKKE har ledt efter, på min playliste? Så bræger en fremmed røst lige pludselig ud i mine ører, fordi jeg ikke selv har ønsket flere sange? (bare stop, så VENDER jeg båndet!)
På mig selv, når jeg drikker så meget kaffe at jeg pludselig ikke kan overskue verden, fordi to kilder viser sig at være fesne og ubrugelige. (Tænk sig, efter en nats søvn kan man så vågne, og i løbet af en formiddag have indhentet nye kilder, der er endnu bedre, end de gamle ville have været.)
Men altså, jeg bliver ikke stresset. Er 100 % 'Mañana', indtil jeg så pludselig kammer heelt over, og beviser med al tydelighed at jeg er en kvinde. (Hvis nogen ellers skulle være i tvivl?)
Christ. Kan man så ikke bare få lov til at være lidt småpresset generelt?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar