Når weekenden starter godt...

Så tager man til en stenet fodboldkamp med to veninder fredag eftermiddag - udelukkende fordi der er fadøl. Man drikker øl i nogle timer, indtil man opdager at vi tre er de eneste piger i hele baren. Så skrider man.

Hjem til mig, fordi jeg har nogle Frøken Jensen tendenser, og derfor lige svinger nogle lækre omeletter sammen. Det er bare meget sjovere at lave god mad, når der er flere mennesker til at spise den.

Midt imellem omelet nr. 2 og 3 ringer telefonen - fra Thisted. Det var 74'eren. Enlig mor på 23 er som sunket i jorden. Pengene er ikke dukket op - og hun tager ikke telefonen, når man ringer. Tadaaa.

Vi har en lejlighed i Thisted fra 1. juli. Så håber jeg skriblerier giver en kop kaff'.

Væltede i seng lidt over midnat med verdens største smil på læben. Den Sunde og Raske Fyr var også glad. Han er i København for at drikke sig i hegnet med vennerne - og mente helt klart at lejligheden skulle fejres med flere øl. Klog mand.

Til gengæld er jeg lidt forvirret idag. For vækkeuret var ikke sat. Jeg skulle bare sove for eeevigt. Så det mente jeg, jeg havde gjort. Til sidst stod jeg op, gik igang med opvasken og listede ned og satte vasketøj over. Kender I så godt det, når man opdager at klokken kun er 10 om formiddagen, og man nærmest er gået tidligt igang? Det skræmmer livet af mig.

Livet er for kort til lektier. Ik'?

Klokken 7 var det for sent at sove mere. Der er ingen gardiner i gæstehuset, så morgenen var nærmest dag - og der var meget af den. Dagen, altså.

Fra skråvinduet kan vi se fly på fly på fly lette og flyve ud i verden. Og det gibber i mig her eneste gang. De er på vej alle mulige steder hen - varme steder, eksotiske steder, steder med kulørte drinks til 12 kroner. Nogle gange kan man endda se, at der står TUI på siden af flyet. Og hvor jeg MISUNDER dem.

Men ikke så længe. For så tager turistHanne her metroen heeelt ude fra Vestamager, ind og står af ved Christianshavn - kun for at opdage, at min telefon (som jeg skifter abonnement på dig idag) ikke længere er aktiv. Og jeg kan derfor ikke liiiige bruge mine maps til at finde hen til den dér diamant. (Ja ja, jeg vidste jo ikke den lå SÅ tæt på.)

Faktisk var jeg nærmest skuffet. For aftale straks med mig selv, at når man ikke har kort, må man gå på opdagelse, ind til man finder noget der kan bruges. Og så gik jeg. I næsten 7 minutter før jeg satte mig på en stol i den føromtalte diamant.

Nu skal jeg så bare overtale mig selv til at skrive noget i den dér opgave - og modstå fristelsen til at vralte ud i shorts og sandaler for at  turistopdage København.

Det er svært- for her i morgensolen, du ved, den der er rigeligt af, er København sgu en smuk størrelse. Og jeg har lyst til at fare vild. Hvad SKAL man se i København?

Nu ved jeg, julen kommer

Fy, hvor jeg glæder mig til jul i år. Det gør jeg sådan set hvert år, men plejer at gemme julestemningen til december. Kan imidlertidig ikke styre mig i år. At all.

Har besluttet med to fætre, at vi er for store til julegaver. (Læs: Fattige). Vi nøjes fra nu af med at give hinanden gaver, når vi rent faktisk fejrer jul sammen.

Så nu skal jeg bare finde på gaver til mummy, daddy, bro, swigergirl, fa'mor og så.. altså ja.. Ham dér den Sunde og Raske Fyr. (Det aner jeg ikke, hvad jeg skal stille op med?)

MEN. Tror godt vi kan slå fast, at jeg fjolle-glæder mig på den dinglende måde til jul, fordi jeg satser på at være kæreste-julet. Og fordi jeg har kæmpe ferie fra midtdecember og januar ud. Og fordi mine veninder og jeg har lavet en konfektklub på facebook, som skal lave havregrynskugler sammen. Jaii!

Hvad giver man en mand? Som man godt kan lide?

Er det forresten at jinxe 1. års opgaven, at jeg regner at bestå i første forsøg og gå på ferie den 15. december? Vil ikke lave opgaven om, vilikkevilikkevilikke! Er allerede træt af udredende journalistik - 4 dage inde i forløbet.

Kvalmende godt humør

Vil egentlig godt beklage at jeg skriver små lyserøde skyer om hvor dejlige menneskerne omkring mig er, hvor godt det går i skolen og hvor hyggeligt mit liv er.

For vi ved allesammen godt, at det er meget sjovere at høre (og skrive) brok. Det er nemmere at få et smil på læben når folk har jokket i en hundelort og fortæller om det, end hvis jeg beskriver at jeg så en virkelig flot solnedgang.. (?!)

Men desværre, jeg har det forbandet godt, so here goes..

Har lige været nede og sige hej på job. (blæret restaurant hvor jeg transporterer mad til borde) Fik fri i dag, fordi der ikke var særlig mange reservationer, men så ringede en dejlig kollega lige og sagde; 'Claus har lavet lasagne, så hvis du ikke har spist aftensmad kan du jo kigge forbi.' Hvor smukt kan det være?
fik lasagne og vino, hygge og lidt godt selskab. Fik evt også presset kokkeeleven ud i en fremtidig kareoke-duet. Det bliver smukt.

Og herhjemme er der ryddet op. Og rent. Og pænt. ENDELIG.
Efter jeg i midten af maj måned gik i gang med at rydde op, kun for at komme til skade med knæet, for så at læse til eksamen, for så at tage på ferie på fyn, sjælland, Istanbul og Italien. For så at komme hjem og starte i skole MED DET SAMME, har jeg endelig fået ryddet op. Her små to uger inde i skoleåret.
(Og ja, jeg skulle have gæster, og nej! Det var ikke sket, hvis jeg IKKE skulle have gæster...)

Og jeg har fået blomster! Det er vist aldrig sket umotiveret før. (Kun fra Mor) Og de er fine, og jeg kommer til at smile hver gang jeg ser på dem. Måske skulle jeg begynde at forære mig selv lidt flere blomster? Men på den anden side, de er netop så skønne fordi de kommer fra en anden person, ik?

Åh, jeg ved godt det er noget rosenrødt gyllesuppe det hér. Lover at gå i Strunge-mode igen ved først givne lejlighed.. (Det er løgn, det ved du godt, ik'?)