mandag den 31. januar 2011

Kummerlighed / Kærlighed

Så fik den Sunde og Raske Fyr lige 12 for sit speciale! Og når nu vi ikke HAR 13 mere, kan jeg godt selv slå fast, at havde den karakter eksisteret, havde han også fået den! Fuldt fortjent.

Han er pissedygtig og hårdtarbejdende og skide dejlig.

For hans egen skyld bør han dog ikke læse mere af dagens blogindlæg. For vi kan nu konstatere, at jeg IKKE er en prinsesse. Seriøst, Honey. Du er advaret - det bliver ikke kønt og jeg vil sandsynligvis først synes, det er sjovt om en måned!

For jeg fik omgangssyge i nat. Lige op til skolestart og tredje semester.

Troede først, at det bare forsinkede og irriterende tømmermænd. Men den holdt ikke da udgydelserne blev tosporede og hyppigere. Pardång mit udenlandske.

Og halvvejs gennem natten virkede det, indrømmet, dumt at gå tilbage i seng. Men gjorde det self alligevel, kun for at vågne ude af stand til at rejse mig, inden jeg begyndte at kaste op igen. Og ude af stand til at nå opvaskebaljen ved siden af sengen. Need say more? Ydmygelsen var ensom men total.

Jeg begynder så småt at overveje om den Sunde og Raske Fyr har en x, der vil have ham tilbage og kan voodoo? Eller om jeg bare har pisset universet af i al almindelighed?

Men efter et døgns 'Hvis du er i tvivl, så LØB!', kan jeg nu mærke mine mavemuskeler bedre end efter selv den hårdeste træning. Jeg kan dog ikke sidde op ved egen hjælp.

Jeg hader at være ynkelig, og efter kyssesygen virkede det faktisk som om, at det kun kunne gå fremad. Men måske jinxede jeg mit uheld for meget? Nåede ihvertfald nyt lavpunkt i nat. Og det er såååå træls at gøre rent, mens man knap kan stå oprejst.

Men hvor jeg først på natten ville ønske at den Sunde og Raske Fyr var her og passede på mig, var jeg i morges utroligt glad for, at han ikke havde bevidnet nattens udvikling.

Sluttede natten af iført sutsko og håndklæde, siddende sovende på toilettet med en spand i favnen.
Og nu deler jeg herlighederne med internettet - bare fordi jeg kan.

søndag den 30. januar 2011

Weekendens sms'er

Et lille udvalg af ævl og bavl jeg sender afsted i løbet af en weekend:

Til Mor:
'Øv. Brev fra licens.'
'Det er pissekoldt at gå rundt i Dk i nylonstrømper. Folk glor på mig. Og Jehovas venner har lige forsøgt at frelse mig.' (Sendt da jeg i fuld festdragt og krigsmaling tog toget til fyn lørdag morgen kl 9)
'Nej, havde ikke glemt din fødselsdagsgave. Har slet ikke købt den endnu.' (Den 19. 'Nuff said)

Til veninder:
'Suk. Dig og din tykke mave. Du er smuk, Vibeke!'
'Hvad er chancen for at du mirakuløst hart fået fri i morgen, og skal med ud og danse i aften?'
'Skal til fest om lidt, men alle min strømpebukser er afgået ved døden.'
'Ifølge Robert fra langt fra las vegas kan der være tre appelsiner i en kvindes skræv. Det er da noget af vejen?'
'Bum bum.. Hvor mange appelsiner går der på et barn? Trøst dig med, at hans densitet er højere. Men gud ja! Håber for dig, du er elastisk.' (Hun skal føde til marts og har indset at barnet vejer to kilo og skal ud gennem skrævet)

Til kæreste*:
'Du du du du du duuuu' (You can leave your hat on)
'Shorts og t-shirt kan godt være festtøj, hvis bare man har sminke nok på.'
'Går der flere tog fra Århus til Skive?' (02.06 lørdag nat)
'Arj? Kan jeg så ikke komme til Skive?'
'Hvis du er rigtig heldig, går du også glip af en selvbrunerkatastrofe.' (Den kan jeg ikke forklare)
'<3'

*Kysse-mysse-nuller-puller-opkastrefleks-beskederne er sorteret fra. For alles skyld.

lørdag den 29. januar 2011

Tøjkrise på forhånd

Skal fejre mormors 75 års fødselsdag snart. Og til 30 års på lækker restaurant. Jeg ved ikke, hvad jeg skal have på.

Kan ikke finde den PÆNE blå neglelak, mine strømpebukser er lige løbet, de nye kjoler strammer og håret trænger til at blive klippet.

Trænger til neglelak, mine negle er så grimme. De ligner negle på mandehænder. Ikke lige lange, beskidte og flossede... Og måske skal jeg også snart til at plukke nogle hår? Ligner efterhånden Bert fra The Muppet Show.

Men ligner i det mindste ikke Jon Bon Jovi. Det er som om hans hår bliver mere og mere bredt. Frisuren er dog tyndet ud, og er derfor ikke så høj som i hans velmagtsdage. Til gengæld er den grånende. Puha, jeg bliver led af American Music Awards. Og hvad er the dealio med ham Justin Bli'her!? Er det håret eller hvad?

Kan man godt frekventere 75 års fødselsdag i jersey? Det er så behageligt og strammer ingen steder, når man raider buffetten for tredje gang.

Skal tilbringe første nat alene i lejlighed efter indbrud idag. Glæder mig ikke. Har sovet sammen med den Sunde og Raske Fyr i en uge. Det første døgn efter vi skilles, er altid det værste. Ved godt, jeg er lidt ynkelig, men hvem vil helt ærligt foretrække at sove alene? (Mig for et halvt år siden, but who's counting?)

Når jeg sådan rejser fra ham, eller han fra mig (Ved godt vi ikke 'rejser', vi kører jo bare hjem til vores respektive lejligheder og liv), forstår jeg slet ikke, hvorfor vi ikke bor sammen. Eller bare tættere på hinanden. Han er også god til tøjkriser. Min kæreste HAR faktisk en mening om mit tøj? (no, he's not GAY - he just wants me to be pweeeetty.)

Uha, nu kombinerer de BSB og New Kids on the Block i fjerneren. Så skal man koncentrere sig! (Eller slå væk, føj for en Sussi og Leo)

torsdag den 27. januar 2011

A Slice of Skive

Skive er efterhånden blevet mit tilflugtssted. Ikke i dårlig forstand, men på den gode måde.

Her står tiden stille, for jeg kan ikke nå noget. Ingen frokostaftaler, eller smutture op på skolen. Ingen halve aftaler eller jobs der lige skal besøges. Her er en fakta og en sofa. Her kan en hel dag gå med at overveje, hvad man skal spise til aftensmad. Her bliver man krammet på timebasis, og der jubles hvis jeg leger wifey og f.eks. tømmer opvaskeren. Så nogle gange gør jeg netop dét.

Man ved at man er forelsket, når man synes, at det er hyggeligt, når der drøner Metallica ud fra arbejdsværelset akkompagneret af en mere eller mindre umusikalsk fløjten. Ved ikke lige, om det hele tiden er den rigtige sang, der føjtes med på?

Jeg har det meget bedre i dag. Jeg har stadig ikke helt lyst til Århus og nat alene i lejlighed. Men lets face it - det har jeg aldrig, når alternativet er ske. Neverrrr. Så hurra for den Sunde og Raske Fyr. Tonedøv eller ej, er han sgu meget god til det dér ske.

onsdag den 26. januar 2011

Day # 1

I dag blev jeg liggende i sengen ind til klokken 11. Jeg var vågen før. Både fordi den Sunde og Raske Fyr vækkede mig med kys og kram og morgenhyggesnak, og fordi han præsterede et omvendt stripnummer, da han kom ud af badet. (Man tager sokker og underbukser på langsomt og vrikkende, mens man nynner 'you can leave your hat on'). Jeg lå under dynen og heppede. Ville ønske jeg havde haft en lille seddel. Eller et kamera.

Og da klokken slog 11 var det med stor præcision heeeelt for sent at gøre noget ved opgaven. Deadline var passeret, og der var ikke andet for end at slippe den dårlige samvittighed og indse, at det aldrig var gået godt, og at jeg ikke skal straffe mig selv mere med den sag.

Jeg har rigeligt med undskyldinger for ikke at aflevere, men jeg nægter at udskylde for det.

En ny plan er allerede ved at forme sig i mit hoved, nu hvor jeg skal på tvungen orlov nogle måneder, for at få uddannelsen til at hænge sammen. Planerne inkluderer et job og penge. Bare et par måneder. Og ikke penge der skal spares op. Nej, penge der skal købe mig en tur ned til Camilla i aussie. Hun er rejst hjem i dag, og jeg har ikke nået at se hende nok. Så nu må jeg liiiige.

Det skal nok gå alt sammen. Ellers har jeg den Sunde og Raske Fyr til at bære mig.

tirsdag den 25. januar 2011

Karma og Kærester

Jeg tror ikke længere på karma. Eller. Ved ikke, om det nogensinde har ligget mig på sinde - men nu er det ihvertfald heeelt slut! For på de sidste to måneder har jeg fået kyssesyge, startet på en re-eksamen, haft indbrud, skiftet retning halvvejs gennem reeksamen, afværget et forsøg på lommetyveri, misset et fly og spildt 2000 kr. og 20 timer på at komme hjem fra London og til sidst droppet reeksamen i denne omgang, eftersom ingen - INGEN vil tale med mig.

Og jeg magter simpelthen ikke, hvis jeg har fortjent det? Hvis jeg har været så gennemført et skidt menneske, at dette er min egen skyld? Så karma er hermed droppet.

Den Sunde og Raske Fyr mener derimod, at det er fordi, jeg har så meget held i kærlighed. Er tilbøjelig til at give ham ret.

Vi har været i London. Turistet ved alle de store sager, ude og spise i storbyen, i byen med hans ven, som bor derovre, på marked i Notting Hill, set en musical, gået byen tynd og er kun faret vild et par gange.

Det har været en fantastisk tur, men alt for kort. Alt for mange planer på alt for lidt tid, fordi vi bare gerne ville se det hele. Så da vækkeuret ringede kl. 4 mandag morgen og sagde, at vi skulle stå op og tage hjem var vi meeeeget trætte.

Og så missede vi flyet. Vi spildte lidt for lang tid i taske-tjek og kunne vinke farvel til hjemturen. Herefter fulgte et gigantisk overtræk, der kun kunne flyve os til kastrup (bilen holdt i Billund, og der var 7 timer til flyet gik), herfra måtte vi med tog til vejle og to til busser ud til lufthavnen, inden vi kunne køre hjem til Århus. Plan der oprindeligt tog 4-5 timer endte med at vare lidt under et døgn. Suk.

Men vi var sammen om det, og skiftedes til at sove op af hinanden. Og skiftedes til at straffe vores plastickort for fly-misseren. Gad vide, hvor trætte vi skal være for at komme til at skændes? Måske er vi begge to for blødsødne. Ved godt jeg er stor i munden, men det er alt sammen på skrift.

Nårh ja, og så forsøgte en tyv at liste min pung op af tasken i tub'en, men jeg mærkede det og reagerede, og han måtte smide pungen på gulvet, for ikke at blive afsløret. Aner ikke hvem det var, men MIN oung fik han ikke! HA!

onsdag den 19. januar 2011

Change of attitude

SÅ! Nu ser vi fremad. Eller gemmer det dårlige humør til Nonsens Ad Libitum..

For NU er der gang i livet igen.

Jeg har valgt et nyt emne til min eksamen. Er i fuld gang med at ringe til de nødvendige mennesker og forsøge at lave to artikler, som er kravet.

Det er lidt presset med kun 4 dage til at lave opgaven i, men går den, så går den. Ellers går den nok næste gang. Gider ikke hænge mig i 'hvad nu hvis...' mere.

Jeg vil derimod glæde mig over, at jeg så småt har styr på hvad indbruddet har kostet i gode sager fra gemmerne. Listen blev længere end jeg havde forventet. Og det er jeg selvfølgelig ked af, men som min veninde siger: 'Du skal nok få nye minder.'

Tog hjem fra den Sunde og Raske Fyr i tirsdags, for at lave opgave og måske interviewe en kilde eller to her i Århus, som jeg i øvrigt har besluttet, skal hedde Århus med bolle-å resten af mit liv. Basta!

Kom hjem med take away, og efter at have tjekket lejlighed udefra låste jeg mig ind med bankende hjerte. Her var ingen. Ryttede det sidste rod op. Fik Christina på besøg. Som blev og sov. Og det gør hun også idag. Bare så der ikke kommer nogen og spiser mig, mens jeg sover. Det er fantastisk at blive passet sådan på, når man er lidt hysterisk og bange.

Og i morgen kommer den Sunde og Raske Fyr og er lækker. Og så tager vi til London fredag morgen. Fuck Yeah!

(Jamen, Trix. Ville det ikke være smart at blive hjemme, når nu du skal aflevere eksamensopgave i næste uge?) Jo. Meget smartere, men på ingen måde lige så sjovt. Hæ.

mandag den 17. januar 2011

Fik jeg forresten nævnt...

at tyvene stjal alt mit elektroniske udstyr midt i min eksamensopgave?

Nej?

Nå, men det gjorde de altså.

Kan slet ikke overskue det hér.

Post lorteaften

Fredag startede ikke som en dårlig aften. Den startede med Frederik, biograf, smuk kjole, højt hår, perlekæde og drinks bagefter.

Fredag blev først en lorteaften, da jeg tog den sidste bus hjem til min lejlighed.

Der havde været indbrud.

Bliver kvalm af at tænke for meget på det pt.

Men om ikke andet fik de da stjålet min computer, eksterne harddisc, diktafon og mit spejrefleks kamera. En taske, mine briller og hele min smykkeæske. (Thank god jeg havde perlerne på!)
Har ikke overblik over andet endnu. Har ikke lyst til at lede efter ting, der måske mangler.

Nogen der gider juble over, at jeg fik mit livs første forsikring pr. 1/1 - 2011?!?!?!

Men det der indbrud, ik'? Det føles fandme som et overgreb. Det var MINE trusser. MIN seng, MINE ting. Ej, kvalme. Fuck.

fredag den 14. januar 2011

Ost

Købte en Margherita til aftensmad.

Fandt rivejern og parmesan frem.

Do the math.

I det mindste uden pomfritter idag.

torsdag den 13. januar 2011

PispispispispisPISOSSE!

Lærer synes slet, slet ikke, der var nogen grund til at godkende min synopse idag.
Der skulle liiige lidt mere til. Noget nyt. Som han ikke havde set før. (Svært at finde på noget nyt til manden, der tydeligvis opfatter sig selv som alvidende.)

Tillod mig selv en træstamme og en times panik.

Så researchede jeg videre. Fandt noget nyt, og skal nu starte forfra med at finde kilder imorgen.

Har en voldsom lyst til at drikke mig i hegnet, ryge 20 smøger, tabe i bordfodbold til en fyr, der hedder et råbevenligt navn. Heino. Johnson. Noget i dén dur. Jeg vil også gerne danse. Heeeele natten.


Min lyst til at være uansvarlig svarer altid meget præcist til, hvor presset jeg føler mig.

Skal tidligt op og igang i morgen. Hader at hele Danmark går tidligt hjem og fredagen. Drop nu den weekend folkens, jeg har brug for jer!

Den Sunde og Raske Fyr afleverer speciale om lidt over et halvt døgn. CRAZY! Han har lavet et værktøj, som skal fremstille en æske, han også selv har udvilket. Med den rigtige størrelse, det rigtige låg osv. osv.

Og han har skrevet rapport om sagen. Den fylder ca. tre gange så meget som HELE mit projekt skal. Med rapport. Perspektiv, sagde du?

Jeg skal nok klare den. Ellers køber jeg en pølsevogn - og giver rabat til mine læsere!

Really weird shit

Rygtet havde spredt sig på restauranten. Om at vi fik julegaver. Alle sammen.

Rygtet blev bekræftet, og vi hørte i krogene, at julegaven var et gavekort til Svineriet i Mejlgade. Supposedly it's the BOMB! Jeg blev meget imponeret. Snakkede med Vibse om, at det var lidt fedt, man kunne slæbe kæresten med ud en aften, selvom SU'en ikke rækker så langt. Især nu, når den Sunde og Raske Fyr afleverer speciale. Han har også snart fødselsdag.

Fik overrakt vinrødt gavekort i dag. I lækker kvalitet. Åbnede det. 3 retter mad MED vin.. MUMS!

Til én person.

Så kan jeg så invitere min usynlige ven på date, eller nøjes med at ruinere mig selv halvt. Hurra.

Stod lamslået med 4 kolleger og gloede på kortet. Gloede på hinanden. Gider vi ud og spise sammen?

Vi har været kærester i fire måneder idag. Den Sunde og Raske Fyr og mig. Jaiii!

tirsdag den 11. januar 2011

Things to do...

Ja, jeg skal ihvertfald ikke bage kage idag. Inspirationsseminaret på skolen åd ikke al deres kage, så Christina og jeg blev lige hængende, indtil deres pause var slut, og så frådede vi to stykker virkelig lækkr marzarinkage hver. Fuck det var nice! (Tidligt på dagen, ja, men nogen gange kommer man sine cravings i forkøbet)

Nå, men i min umiddelbare fremtid og resten af mit liv, er der nogle ting, som jeg gerne vil. Tænker der skal sættes ord på dem.

I umiddelbar fremtid vil jeg:

Bestå 1ÅP
Ud og spise med kæreste
Sælge en historie til nogen, der vil betale for det.

I løbet af mit liv vil jeg gerne se;
Live in concert:

Pink (Hold kæft!)
Kings of leon  (Roskilde 2011)
Iron Maiden (Roskilde 2011)
Metallica
Daft Punk (Gerne i udenlandsk storby)
Marylin Manson (Jo, det skal man sgu prøve)
Depeche Mode
Beyonce
Jay-Z
Missy Elliot
Blink 182 (reunited)
Sex Pistols

Listen vil vokse - for evigt.

Når man pludselig har en holdning

Jeg fatter ikke, at vi skal brænde milliarder af på udvikling, tryk og distribuering af nye pengesedler i danske kroner, når euroen alligevel styrer den? Hvorfor har vi ikke euro endnu?

Ja ja, vi skal være specielle, og EU må ikke bestemme over os (but they do), vi skal bare have lov til at sige NEJ, når det drejer sig om komplet ligegyldige sager, som vi i øvrigt selv skal betale dyrt for. Måske er vi ikke så skarpe, som vi tror?

Jeg har altså ikke brug for et kongehus til den stykpris. Godt vi ikke har to. Kan vi ikke lave et overslag over mængden af turistintægter direkte forbundet med kongehuset? (Slottene gælder ikke, dem bor de bare på - de er danmarks), og se om det kan betale sig?

Hvis de giver bare én krone i underskud, så slagt royaliteten, og opret en komité af semi-kendte københavnere, paradise-deltagere og fodboldspillere, der vil trække publikum ganske gratis til åbninger af diverse og what not.

Og jeg er træt, træt, TRÆT af mænd der ikke kan købe t-shirts i den rette længde. Hvis jeg skal se ÉN Bjørn Borg underbuks mere stikke op mellem buks og bluse, kaster jeg mig ud i en olfert så frådende, at offeret vil stå med underbuks i armhulere, når jeg er færdig. Og en underlig smag i munden.

Jeg har endnu ikke regnet ud, hvad jeg vil gøre ved klammerterne, der i stedet for stof fabrikeret til at sidde under tøjet, viser røvsprække fabrikeret til at læsse fækalier af i lokummet. Jeg vil ikke se den - jeg er ligeglad om du er underviser eller kongelig - VÆK!

Eftersom jeg utroligt gerne vil undgå kontakt med bemeldte kropsåbning, overvejer jeg ganske enkelt at begynde at råbe - ja nærmest brøle: 'Hey, dig dér! Jeg kan se din røvsprække! Føj, hvor ulækkert!' I håbet om de vil lære en lektie at flovheden.

Men sokkerne i bukserne skal vi beholde.

mandag den 10. januar 2011

Trommehvirvel, tak.

Så prøver vi lige én gang til. Har stor lyst til at skrive sætningen med caps lock og imitere Jago fra Aladdins stemme.

Førsteårs prøve. Startede i dag med ikke rigtig at udrette noget. Det må jeg nå i morgen.

Smuttede ellers lige forbi et andet sted i jylland og krammede lidt på den Sunde og Raske Fyr.  Ved ikke, hvem der havde mest brug for det. For det kan godt være, at jeg skal lave eksamensopgave de næste 14 dage, for at bestå mit første år. Men den Sunde og Raske Fyr skal altså aflevere speciale på fredag. Han er derfor ca. 300 % mere stresset end jeg.

Stakkels pusser. Men han er jo så fin og sød så jeg tror nok det skal gå.

Har lyst til en romkugle. Men har kun rugbrød.

lørdag den 8. januar 2011

2 døgn på fyn

Har været med min mor og hendes kolleger til ZUMBA i aulaen på min gamle folkeskole.

Jeg har ædt det nederste lag i mors Bogø-chokolade, efter hun gik i seng.

Jeg har fået min første bøde. (Håndholdt mobiltelefon, Nanna HAVDE lige foreslået, at vi skulle lægge på, når nu jeg kørte bil.. CRAP!)

Jeg har stukket en tre meter lang gardin-skinne ind gennem ruden på passagersiden i min mors bil, og kørt små tyve kilometer med cirka ÈN meter stang stikkende skråt fremad.

Besøgt Katrine og Jesper og Katrines mave. Der er både en røv og en pik i maven på hende. Hun har faktisk pt. TO rumper, lige som hesten i Aladdin. (Og er vild med, at jeg påpeger det.)

Holdt nytår igen, bare for dem der ikke nåede det sidste fredag.

Danset intenst, længe, overstadigt og svedende på Boogies med Rikke.

Været til nytårskoncert med Odense Symfoniorkester og Farmor.

Pyh, nu trænger jeg sgu til ferie igen...

torsdag den 6. januar 2011

Hvad skal du ha' på Sabby?

Du skal ha' FART på!

Fik lige en lys idé, og begav mig mod fyn en dag før tid. (Er det egentlig ikke noget med, at hvis jeg skriver på nettet, jeg er væk, så kommer der tyve og stjæler mit oldgamle tv, der går ud på random tidspunkter og min rispapirslampe?) Lad os sige jeg tog i Løvbjerg en dag før tid så. (Den fanger de ALDRIG!)

Det gik utrolig stærkt, fra jeg tog beslutningen til jeg sad i toget. Og omend jeg har medbragt alt jeg ejer af værdi (hint til tyve - og sandheden faktisk), har jeg garanteret glemt et eller andet vigtigt. Som sidst. Hvor det var bukser der manglede.

Eller de 1000 gange jeg har fået ny tandbørste fordi - vent! Jeg HAR sgu da glemt min tandbørste. Nå nå, nemmere at erstatte end glemt kamera.

Har i øvrigt placeret mig i 'vi sidder akavet overfor hinanden zonen' i mangel på bedre. Spiste en banan sensuelt lige før - ingen kiggede. De var heeelt kolde. selv ham med rød dynejakke og liidt for meget voks i håret. Kold var han, si'r jeg jer!

Måske er jeg bare ikke sexet? Måske har jeg trukket mine hængerøvsbukser op over navlen med et par seler? Vælg selv.

Nå, han stod af i vejle. Det forklarer jo alt...

onsdag den 5. januar 2011

Familieforøgelse

Jeg er blevet mor igen. Til en blog, forståes. Jeg kan jo ikke lide børn. Eller forældre. Faktisk kun mig selv.

Men jeg har fået http://www.rableri.blogspot.com/

Det er ikke det samme, for trixyworld fortsætter.

Men det er heller ikke helt noget andet, for det er stadig mig der skriver.

Det bliver helt sikkert langt mere tudefjæs. Men i forlængelse heraf forhåbentlig også langt mere lyrisk og eksperimenterende.

Med nogle digte og sådan noget pis. Sorry.

Det bliver et sted for dem der vil. Men nok ikke for den Sunde og Raske Fyr. Tror jeg.

Jeg er spændt. Come join.

På røven som altid

Der er fandme ikke noget at sige til, at januar stinker når et nyt wildcard koster 180 kr, et buskort 345 kr, fyldning af køleskab 350 kr, sygeforsikring danmark wants their share of the cake og mit geniale mobilselskab, (der uden at nævne nogen navne starter og slutter med tallet 3) synes, at det er fair for gud ved hvilken gang at sende mig en regning på over 700 kr, efter jeg købte et skidesmart abbonnement, der ikke burde kunne overstige 400 kr om måneden.

Christ. Nogen der kender et godt mobilselskab? Eller en heksemester?

Malene og jeg har diskuteret muligheden for at indlede et samarbejde med dansk blindesamfund og simpelthen udbyde telefonsex med dialekt. Vi har foreløbig min fynske og hendes århusianske. Jeg tror, der kan være knaster i idéen.

Og som Malle slog fast, i vores tudesamtale over manglende økonomisk overskud: 'Man er ikke rigtig prostitueret, når det kun er med mundtøjet.'

Christ. Nogen der mangler en journaliststuderende? Overvejer at begynde at sælge gode råd. Eller skideballer. Frygter bare at kundebasen for min viden er foruroligende lille...

tirsdag den 4. januar 2011

usexet salat

Nu boller de fandme igen ovenpå. Midt i maden.

Det ødelægger lidt min smukke laksesalat, UDEN ansjoser men MED dild.

Måske lige lovlig ondsindet at begynde at synge igen.

Satser på de bliver trætte af hinanden utrolig hurtigt.

Der røg lidt af meningen med livet sgu...

Vidste i godt, at der skal ansjoser i dressingen til ceasar salad?

Er det derfor den smager så godt og kraftigt?

Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt det før?

Er helt ødelagt nu.

Er der btw nogen, der har den mindste anelse om, hvor opladeren til mit kamera befinder sig? Ret ubrugeligt at ruinere sig selv x 3 på blæret spejlreflekskamera, når det så løber tør for strøm halvvej gennem julen og man ikke har oplader med.. Crapstick!

mandag den 3. januar 2011

Mandagen hvor...

min kioskmand kun havde mælk, der var blevet for gamle den 2/1.

jeg måtte spise chokolade julekalender til morgenmad.

jeg faktisk blev lidt skuffet over, at lågen til den 24. var dobbelt så stor som de andre - men chokoladen bag var samme størrelse som de foregående dage?

jeg nøs cirka 60 gange - adr.

hævnede min overbos musik-larm i går SENT, ved at synge så højt og længe med på Taylor Swift, at jeg afbrød samleje mellem ham og damen. (Okay, det føltes lidt perverst - men det hjalp på grumpyness)

jeg sortede vasketøj. Kommer aldrig til bunds. Neverrrr. Suk.

jeg rent faktisk var klar over, at det var mandag. Længe siden det er sket sidst.

søndag den 2. januar 2011

Forelsket er det nye sort

Det bliver dén slags indlæg, ja. Så skynd dig videre, hvis du ikke magter sukkersød lykke og krydsrim på perfekte versefødder.

Forsøger at skrue smil på igen og overskue, at jeg skal lægge sengetøj på, inden jeg kan krybe i fosterstilling og savne den Sunde og Raske Fyr efter han kørte for en halv time siden.

Vi har haft en beeeedste juleferie. Hvis man ser bort fra diverse branderter med mere eller mindre heldige udfald. (Ingen nævnt, ingen glemt) Som resulterede i spoon på Rikkes sofa, fordi vi ikke kunne tage hjem til hans forældre og sove igen, før hævelsen var faldet bare lidt. Yup. 'Nuff said. Men selv dér ville jeg bare gerne holde om ham.

Vi har kysset på alle gadehjørner i Odense. Og hjemme hos alle dem vi besøgte sammen. Vi har lavet ingenting sammen, og været på tur sammen. Sovet i ske og er kun sjældent faldet ned fra sofaen, fordi vi partout skulle ligge der begge to.

Men så i dag skulle han hjem. Og i erkendelse af at jeg kun var hjemme én gang i december, kørte jeg med for lige at vænne mig til jylland - og vænne jylland til mig igen.

Og så sad vi i hans bil og åd vampyrer, og han lagde sin hånd på mit lår og jeg blev helt varm indeni. Fordi han er ham, og fordi han lægger sin hånd på mit lår, selvom vi fysisk set har været uadskillelige den sidste uge. Fordi han også liiige skal have det sidste med.

Og selvom samtalen kan være 'Det er altså smart, man kan tænde aftenlys i GPS'en så den ikke blænder dig.' -Ja, det er jeg også rigtig glad for.' Så er det samtale nok, fordi der ikke er mere samtale lige om lidt.

Og selvom vi kører pænt og lidt langsomt, og selvom motorvejskørsel ikke er sjovt for evigt, så forsvinder kilometerne der står imellem os og adskillelsen, én efter én - og alt for hurtigt

Indtil samtalen bliver nødt til at tage en drejning.

'Fuck, hvor kommer jeg til at savne dig!' -'Jeg sad lige og tænkte det samme. Det bliver helt forkert at skulle undvære dig.'

Og jeg KOMMER til at savne ham. Savner ham allerede lidt nu, fordi vi ikke skal sove i ske i nat. Og bare det at sætte ord på, at vi skulle hver til sit for en tid, gjorde mig tyk i halsen.

Både fordi jeg kommer til at savne ham så pokkers meget, mens vi begge er travle med opgaver de kommende uger.

Men lige så meget fordi at jeg KAN savne ham. Han er så dejlig, at jeg kan savne ham MENS vi er sammen. Fordi jeg véd, at alt er lidt bedre når han er der.

How cool is that?!