Return of Fede Dorit

Kan. Ikke. Æde. Mere. Mad. Uhh- var det en smarties?

Skal på salatdiæt i minimum et år, når jeg returnerer til det nordjyske. Ligner mest af alt en strandet hval i liggestolen. Hvem er det egentlig også, der har besluttet at det er okay at genindføre slikSKABET, når man er på ferie? Det er altså pænt meget one-way ticket to hell for sugar addict, der ikke kan tåle søde sager inden for rækkevidde. Ergo, kan jeg nå dem, æder jeg dem. Også selv om jeg skal strække mig lidt for det.

Nå, men så har noooget af min ferie da føltes som ferie. Vi tager hjem i morgen, så jeg kan godt nu begynde at løfte hænderne over hovedet og messe 'Allermerallermerallermer', som det hedder på fynsk.

Aldrig mere 8 mennesker i sommerhus der er så lydt, at sex er en by i Rusland.

Aldrig mere sommerhus der ligger så fucked up langt væk fra alting, at det at handle ind bliver et heldagsprojekt, og man grundet antallet af køretøjer skal være fælles OM ALT.

Aldrig mere i sommerhus med så fanatiske ikkerygere, at jeg ikke må dyrke min 'smoking while drinking' filosofi, der måske er dum, men virkelig gør mig glad. (Helt ærligt, vi er i Frankrig. Alle ryger. Lungekirurgen ryger!)

Og aaaaldrig mere i sommerhus med andres yngel. Får jeg selv yngel (eller giftslanger), kan vi snakke om en fælles uge, hvor helvede flytter på landet. Men ellers NONONO!

Det er ikke ferie, når yngsteøglen vader ind i soveværelset 3 gange mellen halv 8 og 8.15 for at høre om vi skal tegne.


Det er ikke ferie, når begge børn glor ind af terrassedør på 1. sal, mens to nøgne mennesker er på vej i og ud af badet.

Det er ikke ferie, når der konstant er en decibel-lysbelastning der ville få LilleCarl (dj på boogies, red.) til at sige sit job op, grundet dårligt lydmiljø.

I øvrigt nægter jeg at krympe mig skyldbevidst hver gang jeg bander. Please sig, at det ikke er vigtigt om dit barn siger av for helvede eller for silvan?!

Sund og Rask Fyr arbejder tilbage mod sundograskhed. Og han kan godt se det. Så jeg er altså ikke udelukkende en uretfærdig møgfisse, bare fordi det er hans familie. Han kan godt se det. Og er enig i langt det meste. Men han blogger ikke. Og det er måske meget godt. For det er meget nemmere at dømme andres familier end sin egen. (Især hvis de har børn.)

Ses i morgen Dk. Til trods for haglfyldt skybrud a lá tsunami i dag, håber jeg at finde noget sommervejr, jeg kan tage med hjem til jer.

Et sted mellem min røv og din røv...

Næste år har vi flere penge. Så står ferien på en uge solo - og max en weekend med familie. Det er vi allerede blevet enige om idag. Til trods for den knap så Sunde og Raske Fyr stadig er syg og tyk i halsen, vil han vist også hellere bare være to.

Blev irettesat af børnemor i dag, fordi jeg ikke skulle bestemme om hendes barn skulle have modellervoks. Havde vist ham hver eneste bøtte med indhold, fået tre gange nej, og ytrede til sidst ordene: 'så kan du bare blive fri'. Men dét skulle jeg ihvertfald ikke bestemme. Sowwy for at jeg leger med dit yngel. Så er der ihvertfald ikke mere sjov i det.

Hvad er dealen med den slags, I mødre derude? Må jeg opdrage på dit barn, hvis dit barn er en gnom? Eller skal jeg finde mig i tungerækning, spytning, råben og skrigen og næsvished med et smil? Og gå ud fra at du på et eller andet tidspunkt begynder at opdrage dem? Jeg har ikke de pædagogiske evner som andre. Nogen gange siger jeg bare NEJ! I stedet for at forklare, hvad barnet gør forkert. Men det er nu engang sådan, jeg er. Jeg gør det samme ved min mor. Alternativet er at ignorere dem, og slet ikke lege med dem? Er det bedre så?

Men der til gengæld masser af sjov i, at vi er flygtet i seng på vores værelse klokken tyve minutter i ti, mens jeg kan høre mindstemanden græde hjerteskærende/hysterisk over at skulle sove. Godt man ikke sidder i stuen.

Og det er også virkelig sjovt, at det har regnet hele dagen, så vi kun har kunnet være indenfor. Og hysterisk morsomt at tage på tur med Sund og Rask Fyrs familie, men uden Sund og Rask Fyr - fordi han ikke er sund og rask i disse dage.

Og ja, det har regnet 12 timer idag. Savner den danske sommer nu. Den indeholder i det mindste mine veninder, mine egne forældre og en lejlighed, der kun er Kærestes og min. Lå han syg dér, kunne jeg i det mindste pakke lidt ud imens.

Pyh. Nok galde nu - men der er sikkert mere i morgen. Undskyld.

Lidt dum dag

Sund og Rask Fyr på hestepenicilin efter at have flashet kæmpemandler ved fransk humbugdoktormand. (Kunne være en mega catchy overskrift på eb.dk) Han er træt og syg og øm, det lille myr. Så er det godt at han har en kæreste og en mor der kan konkurrere i omsorg og velmenende råd. (Vinder jo klart på trøstefaktoren i bare bryster!)

Vi tog alle på stranden alligevel. Her blæste det så meget at Sund og Rask Fyr og jeg flygtede i læ. Og hér fik han endelig varmen. Vi havde fint selskab, for undertegnede er såmænd gået hen og blevet populær ved OPC. (Modellervoks og en historie om flag i hundelort gjorde udslaget). Nogle gange sætter de sig hen til mig helt af sig selv. Og nogle gange tager jeg om dem, inden det går op for mig, at jeg ikke kan lide dem.

Nå, men de byggede ihvertfald sandslotte til os, da det begyndte at regne. På stranden. I St. Raphael. For fuck sake altså! Exit Trix og svigerfamilie.

Nu er vi tilbage i sommerhuset. Nogen begynder snart at tænke på at handle og lave mad. Jeg vil dog hellige mig min vigtigste opgave - bare bryster i sygesengen.

Fin på den

Man kan gøre sig morsom på utroligt mange måder, når svigermekanikken er det vi hjemme kalder 'langeliniefolk'. Og man selv er fra 'et hjem uden klaver'. Hvilket vi slog fast, dengang svigermor meddelte, at folk med tatoveringer må være fra et hjem uden klaver... Jeg har tre.

Men hun har ret. Vi havde en labrador, der hed Bella og min bror og jeg fik selv lov til at male vores værelser. Mit blev mørketurkisgrønt med hvidt splat ud over det hele. Brors blev skiftevis blåt og gult - fordi han er brøndbyfan. Men for fanden, hvor var det fedt at bestemme selv.

Hvoromaltinger. Så kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, på en måde der giver den Sunde og Raske Fyr tics, når hans far forærer ham Bally (Har aller hørt om det før) havaianas til den nette sum af 225 euro. Ikke kroner. Euro.

Jeg kan også godt snøfte 'årh hvad' og ligne én, der ikke heelt synes det der nødvendigt at købe OTTE nye badehåndklæder, når vi allesammen har et i forvejen.

Jeg bliver lidt betuttet, når vi skal handle og jeg får både et mastercard OG 300 euro med ud at handle - for en sikkerheds skyld.

Men jeg kan FANDME ikke brokke mig, når svigerfar triller en tur ned på det lokale vinslot og kommer hjem med fem liter rød- og fem liter rosévin. Uhm. Ad libitum FTW! (For the win, nørdesprog).

Skål.

Hvis jeg en dag...

får et barn. Eller to. Eller flere. Men ihvertfald afkom af en eller anden art.

Og det så bliver sommer. Og jeg pludselig tænker tilbage på alle de gode ferier jeg har haft med pigerne, vennerne, familien og så fremdeles. Og jeg synes, at vi bør gentage successen, fordi det var så hyg'ligt den gang.

Og jeg i ramme alvor mener, at i allesammen vil nyyyde en uge i selskab med mig og afkom, selvom i måske ikke har noget selv. Eller får jeres passet. Eller på andre måder sikrer jer en fornøjelsestur, men jeg ikke kan forstå at lille Oda måske kun er nuttet, når man er hendes mor og SKAL elske hende.

Så vis mig dette indlæg. Hvor jeg efter blot én dag slår fast at ferie med OPC - other peoples children - ikke er noget for mig.

Smøger, vin, ost, macarena, cranium, pool, bezzerwizzer, røde bøffer, kolde øl, historier fra gamle dage, kirker, restauranter, ødeland, vandreture, tennis, is, solbadning, romaner og champagne er liiige mig.

Hysterisk afkom er ikke. Og jeg vil ikke håbe, at jeg en dag vil udsætte andre for det samme.

Er der kanon i Cannes?

Okay. Nu stopper jeg med smagsløse (og forkerte) alitterationer. Men vi er rykket.

Til sommerhus i bjergene omkring Cannes. Privat pool, kølig rosé og en hel svigerfamilie. Her er lydt. I vores soveværelse kan vi høre, hvis bruseren i svigerforældrenes badeværelse drypper. So long feriesex. Og vi deler toilet, så skal VIRKELIG huske at dække brysterne til med etellerandet før jeg vader rundt i hytten.

Her er også den Sunde og Raske Fyrs bror og kone. De er rigtig søde. Det er deres to børn på 3 og 5 vist også. De er bare så højlydte. Og hurtige. Og små. Jeg er helt ude af trit med selskab i dén aldersgruppe. Men jeg håber, at det går. (Skriver hun mens yngstebarnet fejrer stuens rungende lyd med gentagende aaaææææaaaarh-lyde...)

Her er rigtig sommerhusagtigt. Smagsløst nips, stel der ikke helt passer sammen og støvet sengetøj. Svigermor tager det i stiv arm og gemmer simpelthen sagerne væk, så hun slipper for at se på dem. Det er sgu resolut.

Og udsigten! Fik jeg nævnt udsigten? Om morgenen spejler solen sig i bugten ud for Cannes og stråler om kap med enhver solnedgang. Om aftenen gløder byens lamper som et flammehav i en kamin. Det er fantastisk.   Jeg LOVER at tage billeder!

Det er ikke fordi...

jeg IKKE har tudet over Norge. At jeg ikke er lidt i chok over at noget sådant kan ske. Jeg kan ved min gud ikke begribe, at mennesker kan være så onde. Så hadske.

Men jeg praktiserer fra nu af 'ude af øje, ude af sind', ellers vil dette for evigt blive 'ferien, hvor der var terror i Norge'.

En diæt af rødvin

En dum due har forsøgt at skide på den Sunde og Raske Fyr, mens vi sad og var romantiske på en cafe.

Efter kun ét døgn kan jeg finde rundt i Nice uden kort.

Vi har drukket vin efter samtlige måltider i dag, hvis man fraregner den pandekage med nutella og banan jeg indtog gående.

Hugo Boss har havaianas på tilbud til 85 euro. Vi har 60. I alt. Not gonna happen.

Hermés har et virkelig skønt sæt tøj - med taske- til små 50.000 kroner. Det kommer heller ikke til at ske.

Men vi har vin. Masser af vin.

Jeg så en pige få en endefuld idag. Det var faktisk rigtig ubehageligt.

Vi spiller Lars HUG ad libitum, når der skal laves regnbuer på toilettet. Værelset er meeeget lydt.

Nice er nice. Det er slået fast. Men pt er jeg både for snaldret og mæt til at gøre byen retfærdighed, så i får bare et kærlighedslink:

http://www.youtube.com/watch?v=wrcyUqoC08Y

Nice vs. Nordjylland

Så trækker vi stikket. Råber pik og skrider. Tager en uge på langs.

Og hurra for det. I går beskrev den Sunde og Raske Fyr vores nye fælles lejlighed som en garage. Og han har ret. Den ligner mest af alt et opbevaringsrum for ting, der aldrig bliver plads til.

Ikke at vi ikke prøver. Men efter én dags skabssamling, udpakning og rodorganisering, var vi nødt til at køre jylland tyndt for at gøre x-lejlighed i skive ren og for at overdrage nøgle på x-lejlighed i Århus. Så der nåede vi ikke det store. Og igår pakkede vi blot taskerne, satte os i bilen og VUPTI 5 timer senere var vi i København. (Ja, jeg bor så langt væk...) Rundt regnet 740 km på to dage. Baaah!

Vi fik en nat på brors sofa og en køretur til lufthavnen klokken halv 5. Nu venter vi bare på at få lov til at gå ombord. For at tage på ferie. Og ved I hvad? Så kommer bror sgu og henter os igen, når ferien er overstået. Lækkertlækkertlækkert. Ham har jeg altid godt ku' li'.

Er der nice i Nice? Jeg ved det ikke, men jeg finder ud af det! De lover ihvertfald op til 28 grader i dag, og jeg har lange bukser på. Vi ender med at skulle klæde om i lufthavnen, for vi har ikke et hotelværelse før kl 13. Men jeg er ligeglad - vi har fri og vi skal på ferie...

Om der vil være tavshed her i min lille Trixyworld er ikke til at sige. Jeg har ikke brug for ferie. For mig er det ferie at skrive. At få lov at drysse tilfældigt ordgylle på verden uden en lærer, der står og slår mig i hovedet med komposition, længde og tegnsætning (obviously).

Men en blog kræver internet, og det ved jeg ikke, om jeg kommer i nærheden af. Så måske ses vi snart eller måske går der lidt længere. Hvis der gør, så vil jeg savne dig!

Udkantsbloggeri # 1

Man kan godt få parkeringsbøder i Thisted. Så er det slået fast.

Det har i dag taget den Sunde og Raske Fyr (måske snart forkortet til roomie?) og undertegnede heeele dagen. As in hele fucking dagen at samle 6 af de 8 skabe, vi skilte ad i lørdags.

Ting måtte gøres om, tænkes igennem, ændres, der måtte skrues lidt tilbage for at komme på rette spor, og et par gange måtte vi afværge mine hysteriske anfald med mad, pause eller vingummi.

Vi gav op omkring kl 20 og begav os ned mod gågaden. For her ved vi, at der ligger en café. Ja, vi har faktisk spist brunch der engang. Der er stadig alt for meget lort i køkkenet til reel madlavning, så der ville vi ned og have lidt aftensmad. ALT andet end pizza, fritter, Mac Donalds og de andre tretten slags junk vi har stopfodret os selv med den sidste uge. Ja, hvem skulle tro det, men man får lyst til andet?

Desværre viser det sig, at lektion #1 der skal læres om at bo i udkantsdanmark er, at byens caféer lukker kl 17 mandag til onsdag.
Klokken 5? Om eftermiddagen? Hvem når nogensinde på café efter arbejde så?
Må med skam indrømme, at det bliver svært for mig ikke at have uanede mængder kaffedates, nem mad der ikke er junk og hverdagsforkælelse til rådighed.

Jeg mener, hvor dælen skal den Sunde og Raske Fyr så invitere mig hen, når han vil overraske mig og være romantisk? Crap.

Men nu er det sengetid. Så skal vi bare finde sengene igen. Et eller andet sted inde i stuen.

(Ps. Har lige googlet det. Der er alt for langt til Skagen på en dum mandag...)

Søvnløs

Hvor skal vi få plads til sofaen?
Hvordan skal skabene stå?

Hvordan skal jeg komme til Århus med nøglen?

Jeg vil ganske givet være mere frisk til at tage stilling til alle disse ting, hvis jeg nu lægger mig til at sove.

Kan blive sååå irriteret på mig selv, over at jeg ikke bare kan lukke ned og sove igennem.

Den Sunde og Raske Fyr ligger og sover uskyldigt ved siden af mig. Han vågnede ikke engang af den sms, der lige tikkede ind. For helvede altså! (Hvor er jeg misundelig.)

Og lige dér. Mens jeg lå og kæmpede med søvnen, kom jeg i tanker om, hvad svensk mail jeg har modtaget for flere dagen siden, men ikke fattede meningen i, betød!

Den var fra plagiattjekkefirmaet som skolen benytter, og det var IKKE en bekræftigelse. Derimod var det en fejlmelding. fordi idiot Trix har trykket etellerandet forkert i den utroligt udførlige proces. Det kan hun dumpe på.

Haderhaderhader, hvis det skal koste mig min eksamen. Gæt selv, hvor meget sus i maven det giver at indse den slags en uge for sent kl 01 om natten.

Kan vist godt opgive at få nogetsomhelst søvn nu.

The pros and cons of moving:

Nedture:
-Ved ikke, hvordan livet er i Thisted. Tillader mig at være lidt angst.
-At pakke hele sin lejlighed ned og tage hjem til kæreste, kun for at hjælpe ham med det samme. (Sorry Kæreste, men så langt var du altså ikke i programmet, da jeg ankom).
-Aner ikke, hvordan jeg skal overdrage lejlighed og nøgle til udlejer i Århus. For Thisted er fucking 2,5 timer væk, og det er altså langt at køre bare for at aflevere to nøgler og glo på et gulv, der ikke er blevet vasket.
-Ankomst til en lejlighed, der ikke har en jordisk chance for nogensinde at indeholde alt det crap, vi har slæbt med. OMFG!
-At drengeholdet er tilbage i Skive pt, for at hente mere crap. Dobbeltcrap that is.
-At bruge 2-3 timer sent lørdag aften på at skille 8 megafuckingstore skabe ad, vel vidende, at næste skridt bliver at samle dem igen i ny lejlighed. Jeg er ikke handy. Jeg har ikke lyst til at være handy. Endte med at afvise den Sunde og Raske Fyrs smalltalk med sætninger som: 'Det kan du fortælle mig, når vi er færdige'.
-Junk food i 5 dage, fordi køkkenet er pakket alt for grundigt ned.

Opture:
-At vågne morgenen efter 8 megafuckingstore skabe er skilt ad, rulle om på siden og sige godmorgen med Joe Cocker stemme og dræberånde og få at vide, at man er morgensmuk.
-At den Sunde og Raske Fyr har både en far og en bror, der har revet et døgn ud af kalenderen til at komme og hjælpe os med at flytte. ALT. Stort julegaveplus i bogen. (Altså den bog, hvor man afgør, om folk skal have store julegaver?)
-At nå frem. Og være hér. Så kan alt besværet glemmes, fortrænges og drikkes væk.
-At indlede liv i Thisted med aftensol, gårdhave, blogging og Jeff Buckley.
-At jeg godt gider. Fordi jeg elsker ham.

Rock'n'Roll, Sista!

I nat mens det var bælgragende mørkt og ingen kunne se en skid, lavede jeg en Keith Richards.

Jeg var herresej!

Kylede lortetv med lortevaner og lorteliv ud over altanen!

Nu går jeg ned og rydder op efter mig...

På falderebet

Da jeg hentede min kebab med fritter til, for gudvedhvilken gang i denne måned, skete der noget godt. Noget rigtigt.

Mine kebabarabere nede i pizzabiksen er altid flinke og rare.

Og de har aldrig løftet øjnebryn i de uger, hvor jeg kom både to og tre dage i streg.

Og netop i dag. Den sidste dag, jeg bor rigtigt i Digterparken i Århus, tog han endelig mod til sig og sagde:
'Du er majet smug'.

Fuck, det er genialt. Er glad for han nåede at få det sagt.

Ti kasser senere..

Jeg har for meget lort. Jeg kan ikke få det hele pakket ned! Jeg tror ikke på, det kan lade sig gøre.

Pisosse!

Og her er ikke plads og jeg kan ikke gøre rent og håndværkeren brænder mig af i morgen. Argh.

Jeg har egentlig glemt at spise. Nå nå, måske derfor jeg er hysterisk.

Hvor lagde jeg nu den pizza-seddel?

Fuck up # 2

Der er ikke plads til 15 flyttekasser på 28 m2. Især ikke, hvis det er meningen, man skal gøre rent rundt om kasserne. Og da slet ikke, hvis jeg har tænkt mig, at jeg skal sove i min seng i nat.

Og hvordan pakker man spejle ned?

Og må man godt bare smide sit tv i containeren? (Det har en sygdom, hvor det går ud mellem 0 og 13 gange i timen. Det SKAL ud).

Og er der nogen grund til at gemme tøjstativet, hvis man kun kan holde det oprejst med Strunges samlede som støtte? (Tror Strunge ville sætte pris på, hvordan jeg finder anvendelse for hans samlede værker).

Og hvor dum skal man være på en skala fra et til ti, for liiige at vaske tre maskinfulde tøj på én gang, og så hænge dem til tørre i den stue, hvor der i forvejen ikke var plads til 15 flyttekasser?

Jeg havde helt glemt mine dobbelte shotglas. Det må betyde, at de ikke har været brugt en eneste gang det sidste halvandet år. Skal man så smide dem ud?

Suk. Hvor er min værge? Eller bare en person der er i stand til at pakke en kasse - OG løfte den bagefter.

Feriens første fuck ups

Blev stiv igår.
Bevares, det havde jeg faktisk fået lov til. Ferie and all.

Havde bare ikke gennemtænkt tømmermændene i dag, så sov lige til sidste øjeblik. Og så trillede jeg på tretimers kaffedate med Christina. I stedet for at pakke. Og gøre rent. Og vaske tøj.

Og så forsøgte jeg at melde min cykel stjålet. Men både politiet og forsikringen er UTROLIGT ligeglad med, at studentergave fra kvickly anno 2006, uden nedfældet stelnummer og til en værdi af 1500 fra ny er blevet stjålet i nattens mulm og mørke. (Eller en gang i løbet af de sidste 14 dage...?). Det kan jeg sgu ikke forstå. Nogen i Thisted eller omegn, der har en cykel billigt til salg?

Og nu tager jeg på Al Meza med Lise. For der må man tage sin egen vin med. Juhuuu! Men skal dog ikke drikkes direkte sidelæns i hegnet. For vi skal i biffen og se Hawwy Påtter.

Gu' skal vi så, han er herresej. Luk røven!

Og så skal Lise med hjem igen og sove bagefter..

Vi kan konstatere, at der heller ikke bliver pakket det store i dag. Men jeg har da købt to liter vat og to liter cola. Det skal man jo bruge, når man gør rent. Ing?

Genaktivering af normal hjernehalvdel

Så er opgaven afleveret. Ikke nær så forløsende, som jeg havde håbet på. Men det kan jo skyldes den svingende kvalitet og det manglende overblik.

Men nu er der altså ferie! (Sorry, Citygirl. Men det ér der.)

Så derfor skal jeg:

Kontakte udlejer og aftale vilkår for fraflytning
Have vokset undervognen (Jamen, det skal jeg altså.)
Pakket 28 m2 lort ned. Jeg har foreløbig 5 kasser (Og to babser, de er ikke indregnet). Det føles ikke som nok. Men jeg er bare ikke macho nok til at hente dem selv?
Franarre min mor et mindre beløb til en gave til mig selv. Måske en bikini, eller en ny ansigtscreme. Kan ikke lide, den jeg har nu. Der er 'kaviar ekstrakt' i. Hvad fanden skal det nu betyde?

Jeg skal se Harry Potter med Lise.
Flytte sammen med Kæreste.
Til Frankrig.

Ironisk nok skal jeg det hele på lidt over en uge. Så meget for endelig at slippe for at stresse.

Men first is first, hvem skal man snave med for at få en fadøl hér?

Så er det ved at være nu, at det er nu #2

Der ligger to pdf-filer på min usb stick.

Den ene er forsiden, den anden er opgaven. Jeg har købt prints til statsbiblioteket efter meltdown på skolen i dag. Både computernes printerfunktion og mine tårerkanaler brændte fuldstændig sammen.

Så nu tager jeg på bib og printer i morgen, og så har det lort bare at virke.

Så stem, stem, stem! Og fortæl mig, hvad der skal foregå sekundet, jeg har afleveret i morgen!

Jeg er så klar til at være menneske igen.

Nyt low på kummerlighedsskalaen

Jeg skriver i vildskab! Eller. Jeg forestiller mig, jeg skriver i vildskab, mens jeg konstant får mere og mere dårlig samvittighed over IKKE at skrive i vildskab...

Lavede fuld kropslås på den Sunde og Raske Fyr, da han første gang nævnte travl søndag, og at han snart skulle deru'a'. Måtte give op omkring kl. 15 og lade ham gå. Det var alligevel for sørgeligt at tvinge ham til at blive her hele aftenen, når han skulle til skive og vaske tøj, INDEN han skulle hjem til Thisted.

Men lavede de sårede øjne, den mutte trutmund og nægtede at grine af hans sidste vittighed, inden han gik. For det må jeg godt, når resten af min dag er plastret til i lort med lort på.

Har skrevet en voxpop. Troede jeg havde mistet alle mine billeder fra de sidste 14 dages research. Fandt dem igen. Skrev en reflektionsrapport, der mest af alt er en stor undskyldning for alt det, jeg tror, jeg har gjort forkert.

Så skrev jeg en kildeliste. Mest af alt for at undgå at komme videre til artiklerne, som jeg slet ikke kan se mig ud af lige nu. Fedt, ik'?

Hvor er alle de kammerater fra skolen, der tilbød deres hjælp, kritik og gennemlæsning, inden de gik på ferie? Jo, det skal jeg sige dig. De er på ferie.

Så købte jeg en omgang burger med fritter. Fik dårlig samvittighed halvvejs. Og smed den ud. Imens kører luksusfælden i baggrunden, og har lige nu fokus på madspild og junkfood. Tag den selvtillid.

Fuck, hvor jeg glæder mig til aflevering er overstået tirsdag.

Det må du næsten også gøre? Så slipper du for ulmende drage, der ligger på lur og hader alt og alle - især dem, der er glade?

Mangler i øvrigt også en fluesmækker. Har du én, du ikke bruger?

Lortespasseropgave

Jeg hader dig så inderligt. Du skal afleveres på tirsdag. Jeg har travlt. Har endnu ingen politiker med, og hvorfor er det også, at du skal være politisk relevant? Grrr.

Ser den Sunde og Raske Fyr for første gang i to uger i denne weekend. Er to uger så slemt, spørger du? Ja! Det er faktisk det længste vi har undværet hinanden endnu.

Og uden ham havde gigantes edderkop i loftet i går aftes fået lov at leve, og den havde helt sikkert ædt mig i nattens mulm og mørke.

Uden ham var jeg ikke kommet til brunch idag Jeg havde ikke fået verdens bedste middagslur. Havde ikke åbnet en flaske amarone til aftenhygge. Jeg havde MÅSKE skrevet noget opgave, men lad det nu ligge.

Øv. Jeg vil have ferie NU. Tak. Og så vil jeg flytte til Thisted og rejse på ferie. Og jeg gider SLET ikke tænke på min overhængende risiko for at dumpe. For helvede. Kunne jeg ikke have fundet et lettilgængeligt emne? Et emne der havde noget statistik i forvejen? Et emne hvor kilderne ikke lyver for mig? Og sidst, men absolut ikke mindst et emne, hvor jeg ikke selv er den eneste der mener, der er et problem. Hvilket jeg er ude i lige nu. Og det er fucking pinligt. Bah!

Har fortjent irish coffee. Og hvis du ikke er enig og egentlig bare synes, jeg skal tage mig sammen og gå i gang, så mød mig under krydset klokken 12 - så skal jeg personligt sparke din røv tilbage til middelalderen.

Faktisk vil det gøre mig glad, for man kan ikke tæve en opgave. Ville have det så meget bedre, hvis man kunne.

Fun fact

Har lige opdaget noget sjovt.

Faktisk er det netop den Sunde og Raske Fyr, jeg hentyder til i dette indlæg fra 2008:

http://trixyworld.blogspot.com/2008/08/fj.html

The circle is complete! Tadaaa!

Totalforvirring

Okay. Er der nogen, der gider forklare hvorfor det pisøsregner i Odense, når jeg skal GÅ op til toget med leftovers fra Roskilde og den sidste uges spontanshopping på slæb?

Og hvad skete der i går? Jeg ved godt, den Sunde og Raske Fyr er sund og rask, men havde lige pludselig 5 gange så mange besøgende som på en almindelig torsdag i agurketiden - og jeg aner ikke hvorfor?

Det kan vel egentlig også være det samme. Men forvirringen sendte mig for første gang i et par måneder forbi min bloglovin'konto, hvor jeg så kunne trykke 'ja ja, jeg HAR læst det hele' og skynde mig videre, da det viste sig, at siden ikke indeholdt en forklaring på min momentale popularitet.

Vil bare lige påpege, at I bare har at blive hængende, ellers er der tyndskid i 7 år. Eller noget andet i den stil. Måske noget der klør. Jeg kan ikke tåle på den måde at være in den ene dag og så ude den næste. Så er afskumstilværelsen som hende der mest af alt blogger til sine venner sgu nemmere at leve med. Nå.

Fuck. Jeg skal ikke ud i det dér. Så ender jeg jo bare lige som dig, kaktusrumpe!

Når tiden går baglæns /kærlighed

Jeg dullede engang med en fyr. For længe siden. Vi snakker 2008, hvis jeg ikke husker meget galt. Faktisk august 2008. Der kyssede vi første gang, på det boogies jeg elsker så meget. Han var sød og det var skidespændende og vi fik snart en vane med at tage med hinanden hjem, hvis vi begge var i byen.

Det betød at man godt kunne få en besked lørdag nat, hvor der slet og ret stod 'boogies?', og så vidste man, hvad man havde at gøre med.

Det fungerede godt noget tid. Men only for so long. For jeg ER jo en pige. Så lidt efter lidt begyndte jeg at håbe, han ville skrive om mandagen og invitere mig ud på en rigtig date. At han ville lære mig bedre at kende. At vores ordning skulle udvikle sig til mere.

Det skete ikke, så en sen aften på boogies måtte jeg meddele ham, at jeg ikke ville med hjem mere. For jeg var blevet for glad for ham - han var slet og ret for sund og rask. Så jeg ville ikke længere, med mindre det skulle blive til mere. Det kunne han så tænke over.

En halv gylden dames tid senere kom han listende. Hvis det var med dén på, så måtte vi jo se om det kunne udvikle sig til mere. Jeg var lykkelig. Ekstatisk. Høj på øl, pizza og en spirende forelskelse.

Og ja, jeg kan da godt se det nu. Hvad i alle sammen ved. At come monday, så ville han jo faktisk ikke rigtigt mere alligevel. Men det var bare så utroligt svært at give afkald på vores ordning dér midt på dansegulvet lørdag nat. Skuffelsen rullede ind over mig. Føj, hvor havde jeg været naiv. Og han havde været dum.

At vi gentog hele seancen en måned senere føjede kun til min afsky for ham, da det endelig gik over. Faktisk var det så slemt, at mine veninder slog ring om mig, når han forsøgte at komme hen og undskylde overfor mig i byen. Inden længe havde jeg vundet boogies i vores (mest min) bitre skilsmisse. Der røg lidt af min blåøjede naivitet, og der gik lææænge, før jeg overhovedet gad tænke på en mand igen.

Klip til et par år senere. Jeg er i mellemtiden blevet droppet af yderligere to mænd. Én på min fødselsdag, og én lige op til jul. (I know how to pick'em.)

Og med julespasseren i frisk erindring, kunne jeg slet ikke huske sårene fra 2008-fyren. Så vi hilste pænt på hinanden. Fik en snak. Et julekram. Og det føltes utrolig skønt ikke at holde fast i al den bitterhed, jeg havde i mig. Det gjorde jo ikke ondt mere, så hvorfor selv skabe vrede?
Han havde en kæreste. Var igang med sin drømmeuddannelse. Ønskede mig god jul og forsvandt i natten. Virkelig en skøn slutning.

Men vi er jo begge fra Odense. Så da det blev påske mødte jeg ham igeeen. På en bar. Hvor han var med sine venner. Men han skulle da lige sige hej til mig. Tre timer senere lukkede baren, min veninde og jeg skulle hjem og hans venner var for længst skredet videre i byen. Jeg fik et kram igen. Tænkte ikke mere over det. Over drinksne og over at han var blevet tilbage.

Men da han så småt begyndte at skrive i sommerferien, kunne jeg godt se, han nok var interesseret. Der var vist heller ingen kæreste mere. Men det kunne jeg jo i princippet være ligeglad med, jeg skulle ikke bare være et sommer bootycall, no way!
Men der var noget, der var anderledes ved ham. Nu skrev han ikke længere 'boogies?'. I stedet skrev han for at høre, om jeg skulle i byen. Om han og vennerne måtte joine. Om han måtte invitere mig ud en dag? Måske ud og spille golf? At han var ked af, hvordan det var gået dengang.

Jeg holdt ham hen. I næsten to måneder holdt jeg ham hen. Han købte drinks til mig. Skrev søde beskeder til mig. Stod og snakkede med mig i diverse barer hele nætter. Fandt sig i andre fyre, der forsøgte at byde mig op og flirte med mig. Fandt sig i at jeg gang på gang smuttede hjem, efter han havde givet pizza.

Først natten inden jeg skulle til Gaypride, og så hjem til Århus, fik han sit kys. For jeg tænkte, at hvis han så ikke ville noget alligevel, skulle vi i det mindste ikke se på hinanden næste weekend. Han kunne umuligt skuffe mig, for jeg forventede ingenting. Så hvis han ikke skrev mere, var det bare dét.

Jeg flytter sammen med ham på onsdag!

Giv kærligheden en chance

I nat slog jeg et slag for kærligheden.

Jeg ville egentlig bare drikke mig fuld med Rikke, men hun var træt og ville tidligt hjem. (Hun skulle jo også være frisk til en date i dag. Den tøjte. Misundelse er en grim ting.)

Så jeg drak mig fuld med Graf. Ja, det kan da godt være han hedder John, men alle på bodegaen kalder ham bare Graf. Han tog mig med videre på Billarden. Der hvor de fra tid til anden skyder hinanden. Det er de steder, jeg ynder at drikke gyldne damer i Odense. For hér får man et stykke lasagne kl 01 i baren, uden beregning, bare fordi de har rester. Det gør man sgu ikke andre steder.

Nå, men. Graf nærmer sig de 50. I den tid jeg har kendt ham, har han haft noget så middelalderligt som tuberkolose. Han knokler dag ud og dag ind. Men ringer du til kommunen har han været ledig og sygmeldt i små 10 år efterhånden. Men en flink fyr om ikke andet.

Han havde talt med en sød pige aftenen før. Længe. Og hun havde virkelig noget at byde på. Og de var taget hjem sammen. Og hun var sød og klog. Og han var kørt afsted om morgenen. Og nu fortrød han, at han ikke havde fået hendes nummer.

Men hér hjælper det stadig at være en romancehungrende teenager. For inden aftenen var overstået, havde Graf fået den idé, at han ville smutte forbi hendes lejlighed med en buket blomster og sit nummer, og lade det være op til hende, om det var plat nok til en opringning. Jeg er stolt.

Og synes faktisk, det er lidt imponerende, at jeg kan få en romantiker ud af en nogleogfyrreårig håndværker med hang rå realiteter og hudløs ærlighed. Håbet er ikke ude.

Efter Roskilde, før ferie

Jeg har stress. På indtil flere måder, hvoraf ingen åbenbart er den rigtige måde, man kan få piller for.

Jeg har stress over min eksamensopgave. Som jeg skal aflevere på tirsdag. Og som er skidespændende. Men jeg aner ærlig talt ikke, om den kan bestå. For man skal finde en tendens. Eller et problem. Gerne med tal. Og i stedet for at bruge tal, som andre mennesker har fundet til mig, har jeg besluttet selv at grave tallene frem. For folk er vilde med at fortælle mig, når de drikker for mange øl, mens de håndterer våben. Yes, I am that stupid. Men nu følger vi den til dørs, og ser, hvad der sker.

Jeg har også stress over den Sunde og Raske Fyr. Fordi jeg ikke har set ham i to uger. Og fordi jeg faktisk ikke ved, hvornår vi skal se hinanden igen. Det føles meget lidt som at flytte sammen, når man lige vælger at tilbringe en halv måned hver for sig. Bliver lidt mere kærestesyg for hver dag, jeg skal dele seng med Rikke.

På den anden side stresser det mig også med Rikke. Ikke at jeg er her. Vi er så meget i symbiose, at hun kom til at sige 'Hej, hej Skat', da jeg cyklede ud til et interview igår. Men jeg har sgu snart været her længe, og jeg kan ikke bebrejde hende, hvis hun gerne snart vil have sin lejlighed i fred igen.

Jeg har også stress over et gavekort, jeg skal havde brugt inden den 9. i Aarhus. Hvor jeg ikke er.

Og over at min mor med stor præcision ignorerer mine fedterøvsbemærkninger om, at de nye bukser jeg har købt (som virkelig var tiltrængte, da mit sidste par måtte lade livet på Roskilde) var aaalt for dyre - og at jeg godt kunne bruge lidt tilskud. (De var ikke alt for dyre, men hvis hun giver en skærv kan jeg retfærdiggøre at købe en kjole også...)

All in all er jeg bare KLAR til ferie. Jeg er ikke effektiv med min opgave, når alle andre holder ferie og slapper af. Jeg duer simpelthen ikke til det. Så giv mig nu fri. Så lover jeg, at jeg nok skal flytte ud af Rikkes lejlighed.

For lækker til Roskilde?

Dengang der var noget, der hed Midtfynsfestival var min mor ikke vild med at sende sin unge teenagedatter afsted. Men hun kunne godt se, at intet kunne holde den unge rebel tilbage. Så jeg fik lov. Med dreadlocks, uden telt, fordi jeg alligevel sov hos vennerne, iført ski og med utroligt højt humør.

Intet kunne slå mig ud dengang. Ikke den vildeste regnbyge - det var bare en undskyldning for at gå ind i en fremmed lejr og få nye venner.
Ikke dårligt vejr, så hoppede vi bare i det fornuftige tøj og arrangerede 'Olympiskede Lege', så vi kunne holde varmen.
Jeg husker det som om, alle var søde og rare. Som om jeg fik tusind nye venner, og som om jeg ikke kunne få nok.

Klip til 8 år senere, hvor jeg rejser til Roskilde med Rikke. Og fryser. Indrømmet, det var min egen skyld, men det var altså lækkert vejr, da jeg pakkede.
Vi havde en aftale med en kammerat om at bo i hans lejr. Men han sov brandert ud, og det var VIRKELIG grænseoverskridende at blive mødt med en pms teenageattitude og spørgsmålet: 'Hvem er i, og hvad vil i her?'
Jeg kendte ingen. Og halvdelen af de tilstedeværende ville tydeligvis ikke have mere selskab i lejren.

Vi kæmpede. Også for at finde venner andre steder. Men folk var så fordrukne, at jeg enten frygtede de ville kaste op på mig, eller håbede de ville skvatte omkuld, inden de nåede frem og rørte ved mig, med deres klamme hænder og åndede på mig med deres dødsånde.

Så fandt vi Rikke's venner. Men det var som om, jeg ikke havde mere mod. Som om jeg ikke rigtigt kunne finde min ja-hat blandt mennesker, der alle kendte hinanden, og lissom havde en verden uden mig. Blandt mennesker, der i virkeligheden var ligeglade med, hvad jeg fortalte, når de spurgte ind til mig. Blandt mennesker, der bare ikke var så åbenhjertige, som jeg huskede.

Jeg troede jeg var festivaltypen.
Det viste sig, jeg kun var musiktypen.
Og så er festival faktisk slet ikke sjovt.

Endte med blærebetændelse, et virkeligt dårligt humør og et enormt behov for at være alene, hvilket fik mig til at flygte mod Rikkes lejlighed kl, 1 fredag nat - en rejse der skulle vise sig at vare indtil kl. 6,30 næste morgen. Men som alligevel var det hele værd.

Jeg elsker mennesker. Også de nye. Men en festival virker på en eller anden måde som en tsunami for mig. Jeg har brug for venner omkring mig. Ikke et hav af fremmede.

Lærte noget nyt om mig selv. Det var da positivt.

Anmeldelser - short version

Iron Maiden: 'Scream for me Roskilde' gentaget igen og igen, med forskelligt tryk på det rullende R, tæller ikke som variation. Og når jeg dukker op til en koncert udelukkende for at høre 'Afraid to shoot strangers', grænser det til irriterende at en flok pensionister ikke kan høre efter og spille den.

Og nej. Det er ikke rock and roll, når i laver en 'hele vejen rundt' på guitaren - langsomt.
Men lækkert lysshow - og hvor var i heldige med vejret.

3 ud af 6.

Portishead:

Efter en utrolig lang pause har fredagens koncert genvundet jeres plads på anlægget.

Få andre kan levere mere ved at være så langt inde i sig selv. Ærgeligt at i spillede samtidig med Magnetic Man, der havde et stormende antal tilskuere. Det kostede en stor del af det yngre publikum chancen for at lære jer at kende. På den anden side, skønt at i spillede samtidig med Magnetic Man og havde så god plads til jeres publikum, at man kunne nyde hele sange af gangen stående svajende med lukkede øjne.

4 af 6


Nicolas Jaar:

Tak.

For helvede, hvor er det synd at lade det lysshow og den intensitetsudvikling gå til spilde ved højlys dag. Kontrollen over tilskuernes oplevelse var nærmest orgasmisk, og havde i mørke kunnet danne den der helt, helt specielle følelse af at opleve noget specielt sammen. Nu oplevede vi det blot i samme telt.

Men hvilken kontrol. Uden rytmisk udvikling eller en pludselig amok-bas lykkedes det Nicolas at skabe momenter, hvor musikken kulminerede og alle måtte juble. Alle kunne mærke det, til trods for ingen af de klassiske virkemidler blev taget i brug for at fremprovokere følelsen. Tænk på følelsen af musikklimakset i Faithless' 'Insomnia', blot uden ændringen i musikken. Ja, jeg sagde jo, det var vildt!

6  af 6.

Årets fortrydelse: Jeg misser Kings of Leon. 50 % af årsagen til, jeg ville afsted. Vil gerne på forhånd give dem 5 gyldne damer. De får ikke den 6. fordi, de kommer til at mangle mig til koncerten.