Hjerteflimmer

Da jeg skulle hjem til Århus i dag i mors bil, efter tandlæge og børnepasning, ville jeg gerne liiige.

Spise en is. Eller. Mest af alt ville jeg gerne spise en is med Rikke, den Sunde og Raske Fyr, Birgit og Pernille. Så jeg skrev lige en sms om vi ikke skulle smutte forbi et ishus i mors bil.

Ingen kunne lege. Ikke en eneste kramme-elske-venne-kæreste-skatter havde tid.

Jeg hader når folk ikke har tid. Til mig, that is.

Sch! De sover.

Fik vimset popo (ladeport) mod fyn i går, og sødemor hentede mig på banen, fordi forældre med stor præcision bor så langt ude på landet, at ingen busser går derud. Den er forresten blevet større - ladeporten altså. Synes tøj strammer?

MEN. Op og til tandlæge i dag, sidste behandling af noget pjat der har stået på lidt for længe, og som ikke aaalt sammen var min skyld. Ergo fik jeg faktisk 200 kroners rabat af Hr. tandlæge. (bevares, ekstraomkostningen var da også kun på cirka 1000 kroner.) Men jeg skal nok ikke klage, jeg spurgte skrankedamen, om de gad pakke regningen ind til min far. Mine forældre er utrolig large omkring tandlægeregninger, mens jeg er studerende. Hvilket jeg sætter utroligt stor pris på. Tror til gengæld de føler sig lidt snydt, når de sommetider betaler min regning, hvorefter jeg straks køber en rejse eller en tatovering til nøjagtigt samme beløb. (I'm that stupid.)

Men altså. Fars moster døde jo. Og selvom jeg faktisk troede, sødemor mente det som en joke i starten, var hun sgu helt seriøs omkring mig og børnepasning. Så jeg har Tilbragt formiddagen med 5 børn i alderen 1-2,5 år. Lucas, Phillip, Freja, Isabella og Simon. Og de har alle overlevet!

Vi har leget, og jeg har kun råbt lidt. Og så smurte jeg noget mad, fodrede dem, skiftede dem med noget i bleen (kun én, thank god!), smed to af dem ud at sove og ventede med de tre andre på de forældre, der havde lovet at komme til middag. Ingen er døde - og ingen har grædt, da det gik op for dem, at det var mig og ikke min mor de skulle lege med. Jeg er faktisk pavestolt!

Så nu skal de to sidste bare overleve eftermiddagen ud.

Tycho Bras

Jeg stresser. Jeg sidder helt stille midt i et foredrag om HIV/AIDS i Afrika og stresser. For jeg skal jo passe min skole. Men i dag skal jeg bare også sååå meget mere.

Min brødrister lugtede af fisk i morges, da jeg ristede boller. Forsøger at finde ud af, om jeg nogensinde har forsøgt at grille fisk på den, for må ærligt indrømme, at jeg engang har forsøgt mig med et par grillpølser.

Måtte droppe badet i morges og finde numre på vvs, tømrer og musikmand. Og knæspecialist. Men jeg kan ikke ringe til dem, før jeg har styr på min kalender og véd, hvornår jeg er hjemme. Det bliver nok engang omkring jul.

Og ja, jeg er så åbenbart den type, der dropper badet, når jeg har travlt. Ikke noget med at skippe morgenmaden eller den halve times snoozen inden jeg står op - det er badet der ryger. (Og barberingen af benene. Som er bare. Igen)

Tror faktisk jeg må droppe resten af to-do listen. For jeg skal på arbejde i aften, men skal også være på fyn kl halv 9 i morgen tidligt. Hvorfor planlægger jeg så elendigt?

Og min fars moster er død, så jeg har fået rodet mig ud i, at hjælpe min mor med at passe 2-5 børn, mens de er afsted. Børn. Og mig. Kender mine forældre mig slet ikke?

Og jeg kan altså ikke lide min lejlighed. Selv mens det stadig er lyst udenfor, går jeg en omvej for at glo op på mit vindue, om der skulle være noget unormalt at se? Og når man ikke rigtigt kan lide sin lejlighed, har man ikke skidemeget lyst til at rydde op i den. Jeg har ihvertfald ikke. Men det, at den er rodet, får mig til at kunne lide den endnu mindre. Det er skruen uden ende.

Jeg har faktisk rigtig travlt, og nu står manden ved tavlen og snakker om en artikel vi skal lave til i morgen? Is he serious?

Ting man tænker i løbet af første skoletime...

Kan han godt bare vedtage, at det er en god artikel? Bare fordi han er lærer.
Tre brilliant-mærker. Jeg må være noget særligt.
Guuud, hvis B... ikke snart holder sin kæft. Ja, så sker der ingenting, fordi jeg er så pisse konfliktsky. Men så synes jeg bare, hun er træls.

Nu har jeg glemt min cykelpumpe igen. Typisk. Gad vide, om skolen har én, man kan låne?
Gad vide, hvad han taler om?

Skulle have smurt en madpakke...

To do-listen

I denne uge skal jeg:

Have luft i min cykel. Den er fanget på skolen, for der var åbenbart kun luft til den ene vej i forhjulet.
Regne ud, hvor mange penge jeg har brugt i april. Tror ikke det er sååå slemt, men må hellere tælle efter.
Ringe til tømrer (dør) og vvs'er (vandhaner). Meget nemmere end at gøre det selv.
Ringe til musikerfyren, som skal spille til mine forældres sølvbryllup (men som aller ringede tilbage). Jeg bliver sur, hvis han brænder mig af.
Rydde op og gøre rent. Ja, og pakke kufferten ud efter 14 dage. Suk. Mangler rengøringskone.
Vokse ben. Måske skulle jeg have gjort det INDEN jeg tog i skole med bare ben idag?
Træne MINDST én gang.
Til tandlægen.
Finde et godt emne til min afsluttende artikel på 3 semester. Har Norge nogle problemer? Ved du det?

Skal jeg i øvrigt være bekymret over, at der er 'kaviarekstrakt' i min nye ansigtscreme? Ender jeg som et fiskefjæs?

Noget med noget i en nøddeskal

Fyn er fin. Jeg elsker fyn. Jeg vil giftes med fyn.

Men jeg er stadig mig. Så efter en påske på fyn kan jeg mest af alt fremvise:

Utallige blå mærker på ben
Ingen mærkbar ændring i kulør, trods sol
En underbo det holder technofest mandag og bagefter klager over larmen op til en fridag
To veninder der er nyslåede singler - men ikke efter eget ønske
Et akavet møde med hende, der overtog de 6000 kr. som forsvandt og aldrig dukkede op igen
Et akavet møde med en handsy taxachauffør, som skal prise sig lykkelig for, jeg var for stiv til at gemme bonen og klage dagen efter!
Et masseslagsmål i en fodboldklub, som jeg slet ikke havde brug for - men heldigvis gemte jeg mig bag en ølhane
Glæden ved at lokke en alkoholiker til at spise, indtil man husker, at de ikke kan tåle for meget mad og således kaster op bagefter

Men jeg har også:

Danset, danset og danset på Boogies og på Andersens Bodega <3
Krammet Rikke, Stine, Pernille, Cil, Katrine og sønneke ( Julius, 4 uger), Britt og sønneke (mr. x på 3 dage), fætter, faster og andet godt fra havet
Spist ost og dessert til frokost
Nået at kysse lidt på den Sunde og Raske Fyr både før og efter han tog til Holland. Hæ.

Og da jeg kom hjem, var det ikke lykkedes dem, som havde forsøgt at bryde ind at komme igennem døren. Dobbelt-hæ i elendige røvhuller. Bare vent til jeg får fingrene i dem..

Så er det ved at være nu, at det er nu

Og nu betyder gensyn. Med dejlige damer, og Julius på hele tre uger, som jeg ikke har hilst på endnu. Og mor og far og kø'gry'erne - selvom jeg er bange for, at hun ikke har fanget mit hint om spareribs.

Og så står den på Sund og Rask Fyrs exit DK til fordel for drengerøvstur. (Er det dét, det hedder?) Til Hamsterdarm. Lækkert bliver det. Nu har vi sovet i ske i over en uge, så pt. kan jeg sagtens unde ham turen. Det kan være jeg har ændret mening på lørdag?

Og der skal festes. Og danses. Og jeg skal dingle rundt på min yndlingsklub i hele verden iført en fuckfinger og en gylden dame og feste til jeg bliver lilla.

Hvis jeg er rigtig heldig skal jeg også se nogle af de damer, jeg kun ser alt for sjældent. (Især Stine). For med Sund og Rask fyr mod sydvest og forældre mod sydøst (Der ligger Prag, ik'?) er de to ting, der plejer at optage mest tid, når jeg er på de fynske kanter, skaffet effektivt af vejen. Så jeg håber på sol og damer ad libitum.

Med så skyhøje forventninger til min påske, kan man måske risikere at blive skuffet. Men ikke jeg. Min uge er startet så godt, rigtig godt endda. For AmarOrama er glad igen. Fordi hendes søde mor er rask og ikke syg. Og når det går gode mennesker godt, må der også være lidt pluskarma til mig.

Og eftersom jeg har nærmest alle ejendele med mig i den lyserøde kuffert og en eventuel tyv faktisk ikke kan stjæle noget af værdi, glæder det mig i dag at være trodsig og sige:

Jeg skrider sgu til Odense i påsken!

Så kom til Odense allesammen, og så ses vi på Boogies!

Things I lost along the way

Kender I godt det dér med, at nogle ting man mister lissom bliver ved med at gå en på. For evigt?

Jeg kan fra tid til anden komme i tanker om ting jeg virkelig holdt af, som forsvandt ud af mit liv, inden jeg var klar til at sige farvel. (ikke kun via indbrud.)

Jeg savner f.eks. stadig min 'Skønheden og Udyret' t-shirt, som jeg har på på mit skolebillede fra børnehaveklassen. Min mors onkel havde den med hjem fra US and A og jeg var pavestolt. (Insisterede dog på at gå med den bagvendt, så skønheden sad på forsiden.)

Jeg savner også min latterlige grå og pinkstribede joggingbluse. Du ved, sådan en kort en man har over tanktoppen. Hvis man altså er med i en hiphop musikvideo. Det har jeg aldrig været - og jeg har ærlig talt ikke taljen til et sådant outfit, men gosh, hvor følte jeg mig lækker i den. (Jeg skrev joggingbluse og lækker i samme åndedrag...)

Jeg savner også overdelen af min smarte, smarte bjørn borg bikini. Af flere årsager, hvoraf den værste nok er, at det var den dyreste bikini jeg nogensinde har investeret i, og faktisk har jeg TO par bikinitrusser der passer til.

Savner også de blå sko som jeg købte liiige inden jeg flyttede fra kongensgade. Jeg har aldrig regnet ud, hvordan de kunne forsvinde i flytterodet. Men pist væk var de. Det var min Tito Paris cd også - og den er virkelig også savnet.

Nu jeg tænker over det, savner jeg måske allermest de 6000 kroner, der forsvandt fra min lejlighed over en weekend. Det har altid gået mig lidt på. Det holder det nok aldrig op med. For 6000 er altså også meget, når man er voksen! (Og endnu mere, hvis det med usvigelig sikkerhed var en person man stolede på, der neglede dem...)

Åh! Og Elton John øreringene! Som Camilla købte i Thailand. De var grønne og Elton lignede faktisk mest af alt Harry Potter. Men jeg var så ulykkelig, da de forsvandt, at jeg endda ringede til en x. Der var VIRKELIG meget x på det tidspunkt. Altså, sådan rent følelsesmæssigt et sted imellem 'jeghaderdig' og 'jeghåberdufårhæmorider'. Men jeg ringede alligevel, for at høre, om han havde fundet dem, efter jeg havde skreget 'Du er bare en kæmpestor pik med en MEGET LILLE pik' og smækket døren efter mig. Det var egentlig en ret akavet samtale.

Anywho. Jeg savner jo ikke tingene hele tiden. Men det er som om tiden ikke læger netop denne slags sår. Af   betydningsløse ting, der bare betød alverden for mig. Jeg håber at finderne, dem der har taget over, fundet resterne, købt dem i genbrug, eller bare stukket dem i lommen, er klar over, hvor stor pris jeg satte på mine ejendele, før de forsvandt.

Intet nyt fra østfronten

Disse dage glider efterhånden ud i et.

Et langt åndedrag. Af fred. Og ro. Og ham.

Nætterne bliver længere og længere, fordi sengetiderne ikke er noget, jeg bekymrer mig om.

Jeg bekymrer mig kun om gode ting. Om hvad mad vi skal spise. Hvilken spændende bog jeg skal læse, og om vi ikke snart burde stå op.

Det er så herligt udramatisk, men også ufatteligt romantisk. Når vi bare er til sammen. Ham og mig.

Hvis vi rejser os, er det for at kysse. Hvis vi lægger os ned er det tæt sammen. Hvis vi slukker for noget, er det for at tænde for hinanden.

Vi hygger i køkkenet. Jeg ordner løg og kød. Det er lissom mit domæne. Min spidskompetence, om man vil. Resten af tiden aer jeg ham bare, alle steder jeg kan komme tid. Og elsker ham. Gud, hvor jeg elsker ham.

Fandt I, hvad I ledte efter?

Søgninger fra det store stygge internet, der den seneste tid har ført læsere til Trixyworld:

"Det omvendte af brun"

Jeg tror nok det er blå, men hæng mig ikke op på det.

"Afhængighed næsepilleri"

Altså. Findes det? Jeg ved det ikke, tror mere bloggen hér beskriver de indledende faser forud for en egentlig afhængighed.

"Bakterietal i blodet uden feber"

Altså, hvis du ved, at der er øget bakterietal i blodet, håber jeg så sandelig, at det var din læge der tog prøven. Hvad med at spørge ham?

"Bjørn Borg olfert"

Ja! Gør det! Hver gang du ser et par. Og så husk at søge i billeder, hvis det er den slags du er til...

"Er det mandag?"

Givetvis. I dag er det. Men hvornår spurgte du? 

"Fritte hikker"

Ja. Her er jeg ikke med. Aner ikke, hvad du skal gøre. Prøv at holde den under vand 6-8 minutter, så skulle det gå over.

"Fruentimmer"

Også du? Har I en klub? Og må jeg være med? 

"Hæren udklædning"

Ja, jeg ved godt de ser fjollede ud. Men det hedder altså camouflage - og er meget vigtigt for nationens sikkerhed.

Når den hårløse ged skal barberes

Jeg var til eksamen idag. Jeg håber det gik godt. Men ærlig talt kan International Økonomi ikke giver mig kriller i trussen. Tror følelsen er gengældt. Så deltog altså i 5 timer lang usexet seance, uden ambitioner om andet end bestået og videre i livet.

Deltog i arbejde med nogenlunde samme entusiasme efterfølgende. Det er sært, ligegyldigt hvor ligeglad jeg er med en eksamen, er jeg altid helt udkørt bagefter. Kunne godt lige have lavet en tornerose, men jobbede seks timer i stedet.

Nu slutter dagen så. Let lugtende af mad, iført undertøj der skulle være smidt ud for længst, drikkende et glas rødvin. Det er sgu egentlig meget hygge.

Men topmålet af hygge bliver når skattepigen fra www.liseiam.blogspot.com holder fødselsdag i morgen. OG jeg skal kramme hende og sippe vin.

Og forhåbentligt slutte ugen af med et stykke natmad med Sund og Rask Fyr på. Han er pæn. Og sød. Og jeg savner ham sgu. Mmm..

God weekend ik'..

Behagmigsyge

Kunne vi ikke gøre nogle småting i min hverdag nemmere?

Som for eksempel lade mit knæ virke, når nu vejret er godt og jeg bare så gerne vil løøøøbe?

Eller hente min cykel hjem fra somewhere downtown, hvor det virkede logisk at efterlade den til fordel for bus i mandags - fordi knæ faktisk gjorde rigtig nas efter løb?

Kunne vi ikke aftale, at jeg får lige præcis de vagter, jeg gerne vil have på arbejde? Så det ikke altid er en eller anden sørgelig kombi, hvor jeg starter med 4 vagter på en uge, men ender med én - der selvfølgelig ligger lørdag, så jeg hverken kan se Sund og Rask Fyr eller Odenses gader og piger.

Kunne vi ikke klappe min seng op ad væggen hver morgen, så jeg ikke bliver fristet til at forsøge mig med 'eksamenslæsningliggendeunderdynen'. Helt ærligt, hvad havde jeg regnet med? Eksamen i morgen bliver the bomb!

Og kunne vi ikke connecte hjerne med rygrad, så jeg for eksempel ikke lader altandør stå åben den ganze nat, og flere gange i løbet af natten undrer mig over, at radiator tilsyneladende tror den er terminator og går helt amok?

Og kunne vi ikke aftale, at køkken- og badeværelsesvask holder OP med at være i stykker? (Yup, begge to. Badeværelsesvasken gik dog først i stykker, da jeg rodede med den. Klart. Og nu kan jeg ikke huske, hvad vej jeg drejede møtrikken, så jeg tør ikke forsøge at gøre det om...)

Christ.

Fru Hansens Kælder

Nede i min lokale kiosk larmer den supersoniske dørcensor fra cirka én meter før jeg tager i håndtaget, og til jeg står midt i forretningen.

Hvilket betyder, at hvis jeg vil have en is, der står i fryseren liige indenfor døren, larmer alarmen øresønderrivende indtil jeg har bestemt mig. Jeg kan ikke arbejde med den slags pres og det påvirker virkelig mit is-indtag. Jeg er ikke glad.

Ude bagved (gennem 70'er døren med plasticrude), sidder ejeren på skype og snakker med noget familie og ryger smøger. Nogle gange ryger han dem også inde i butikslokalet. Det er jeg faktisk ligeglad med.

Ofte løber hans.. Ja hvad? børn/børnebørn/niecer/nevøer og så fremdeles rundt i hele forretningen. Og larmer. De kan ikke tale. Kun råbe. Men det er jo ikke mig, der skal overleve en hel dag sammen med dem.
Deres mor/kusine/søster/tante stresser som regel rundt efter dem, og selvom jeg ikke fatter sproget er jeg ret sikker på at det betyder 'du må IKKE pille tingene ned fra hylderne/ åbne poserne/ spise slikket'.

Hun har utroligt smukke øjne. Og hun og hendes burkaklædte mor/mormor/tante/something har ved flere lejligheder rost mine stjerner og min svale på armen. Det synes jeg er ret sejt, når de nu selv er helt tildækkede. At de så sætter pris på ikke bare mine nøgne hud, men også tegningerne på den.

At besøge kiosken føles, med undtagelse af temperaturen, ligesom at være på ferie i Tyrkiet. Og det kan jeg egentlig meget godt lide. Her midt i kartoffel-Århus.

Men bland-selv-slikket i vip-lågsbeholderne vil jeg ikke røre ved. Det er alligevel over min evne. Jeg ved da godt, hvad børnene går direkte efter?!

Midlertidigt Meltdown

Nogle gange minder jeg mig selv om, at jeg er pige, med alt hvad det indebærer.

Som for eksempel i dag. Mandag. Det startede ellers godt. Sov kun en time længere, end jeg havde planlagt og overspringshandlede ikke heeele dagen, inden jeg gik igang med at læse lektier. Hell, jeg åd endda noget frugt.

Havde den Sunde og Raske Fyr forbi til lynvisit igår. 7 timer, en middagslur i ske og aftensmad sammen, inden han kørte mod.. Jylland. Altså, nordpå. Langt-væk-jylland, ik'?

Og igår legede han med deller. Det være sig mine. Det nærmeste man kommer på en delle på ham, er mig. Så når han vil nive i nogen, bliver det selvsagt i mine. Så dem nev han lidt i. Og så grinede vi.
Men i dag, havde det lissom sat sine spor. Rent logisk ved jeg godt, at jeg er smuk. Og dejlig. Og lige som jeg skal være. Det misser han heller ikke en chance for at sige. Men et eller andet hystade-gen (eller østrogen) skulle alligevel nage mig. Hev han nu i dem, fordi de er vokset? Er jeg blevet tyk? Nej. Eller er jeg? (Ejer ikke en vægt, så det må faktisk stå hen i det uvisse...)

Nev han i dem, fordi de er bløde? Eller fordi han godt kan lide mig? Eller fordi han indirekte vil sige, at jeg skal tabe mig? (Eller er de bare umulige at undgå?)

Resultat: Det første den Sunde og Raske Fyr hører fra mig i dag er ordret følgende besked:
'OKAY! Jeg véd godt, at jeg er lidt besat lige nu. (Lad os bare kalde det forsinket PMS eller sådan noget.) Men når du niver mig i dellerne, ikke? Så er det fordi, du godt kan lide dem, og ikke fordi du synes, det er træls, at jeg har deller, ikke? Ved ikke, hvor det kommer fra, men føler mig meget selvbevidst idag. Kyss'

Jeg har dælme aldrig prøvet at gå op i, hvad en anden person mener om min krop før. Det var næsten lidt ubehageligt. Altså ikke, at han går op i min krop. Eller niver osv. Men at han måske ikke var lige så vild med den som mig? Er det sådan piger har det altid? Det må da være skrækkeligt.

Altså, for mig var det kun skrækkeligt de 4 minutter der gik, før følgende sms tikkede ind:
'Årh Skatter. Det er helt i orden. Jo, selvfølgelig er det fordi, jeg godt kan lide dine deller, når jeg niver lidt i dem. Og ikke fordi jeg synes det er træls!! Elsker dig som du er, baby. <3'

Lige dér smeltede dellerne væk, helt af sig selv...

Der er noget i luften

Da jeg parkerede cyklen efter arbejde i aften, skete det.

Vejret har været så lunt og mildt i dag, og bygerne i Århus får asfalten til at dufte underligt ren. Som en synder, der køber aflad, og pludselig er det som om, der aldrig har været en bil på asfalten før. Som om den næste bliver den første.

Nå, men. Jeg cyklede hjem langs ringvejen uden lys på. Fordi jeg er en elendig rebel. Der er cykelsti og gadelys den ganze vej. Jakken var åben og blafrede i snusregnen. Men når det er lunt og det ikke blæser, er snusregn helt okay. Nærmest som intim regn. Som en du kender.

Satte cyklen fra mig i holderen og lugtede nu noget sødt. Det endegyldige bevis på forår og varme. En af de lugte som regnen lokker tydeligere frem. Ligesom lugten af nyslået græs efter en byge er tusind gange stærkere.

Så stærkt var det nu ikke. Men den søde duft af skrald fra en container, der snart skal tømmes, fangede min næse. Man kan sige meget om den lugt, men den bebuder sgu sommer om noget gør.

Og minder mig om, at jeg deler skraldespand med 200 mennesker i stedet for de 12, der havde adgang til min baggård og skraldespand i Odense. Jeg er blevet voksen og bor i boligblok. Vildt.

Og så dansede vi...

Jeg havde en gang en chef. Han var rigtig flink, men vi talte ikke rigtigt sammen. Jeg var 20 år. Han var chef-typen, fraskilt med to børn, hvoraf et af dem var hjerneskadet. Vi havde ingenting til fælles.

Så kom den årlige somethingsomething fællesdag for alle ansatte, inden for den offentlige instans jeg nu engang var ansat i. En hel dag. 12 timer med foredrag, frokost, og vin ad libitum bagefter. Dødsjammerligt kedeligt. Ufatteligt, jeg ikke faldt i søvn den dag.

Men da dagen var overstået, og jeg havde kedet mig med mennesker jeg ikke rigtigt kendte eller havde noget til fælles med i 10 stive timer, blev jeg alligevel hængende til gratis mad og vin. Man er vel en grådig lille møgunge, og jeg var smerteligt bevidst om, at jeg kun havde mælk og porrer i køleskabet derhjemme. (Enough med de porrer?)

Men vi blev en broget flok på 30-40 stykker og endte selvfølgelig med at drikke os sanseløst berusede. Og vi grinte. Hold kæft, hvor havde jeg det sjovt. Og jeg dansede med de gamle mænd (Du ved, dem over TREDIVE!), ligesom jeg danser med min far.

Men til sidst var der altså en fuld gammel mand. 45+. Der misforstod et eller andet. Og ville snakke dybt og danse tæt. Hvordan jeg altid havner i sådan nogle virkelig akavede situationer ved jeg ikke. Men det gør jeg. Og der var hans hånd. på vej mod min røv.
Men så var han der - min chef. Løsrev mig fra vammel, gammel gris og dansede dansen færdig med mig 'chicken mooves' og villde svingture. Det var som at blive reddet af en superhelt, der undsatte mig, så jeg slap for utrolig akavet øjeblik med gift mand som aldrig havde en chance og burde indse den slags.

Siden den dag var vi venner. Chefen og mig. Og jeg blev også gode venner med 4 andre damer, der blev fulde med mig den aften. Og som alle ligesom jeg måtte opgive cykelturen hjem og tage en vogn. Og som ikke drak i lang tid efter den aften. Vi mødtes på det der akavede sted, hvor man har været fuld med nogen, man ikke kender endnu og egentlig føler, at man har blottet sig selv for meget.

Nogen gange savner jeg de mennesker. For det meste tænker jeg ikke på dem. Det er længe siden nu. Men den aften blev de en del af mit liv. Mennesker jeg satte pris på. Nogle gange møder man folk bedst gennem akavetheden.

Ved ikke, hvor jeg vil hen med det her.