SÅ er det første udkast til mine tre artikler sendt til slagtning.
Det hedder det, når Frederik og Nanna fra min klasse får lov til at smadre dem med en rundsav, være hårde og kontante, påpege hvad der ikke fænger, flytte rundt på sagerne, klippe og klistre og til sidst levere dem tilbage til mig, med en uendelige liste af 'Har du tænkt på, om...'
Men jeg bliver så klog af det. Og artiklerne bliver uden tvivl bedre. Åh, de artikler. Én stor udredende, fordi det er det, det hele går ud på. Den er okay. De bliver tit lidt lange og tunge i det.Men det må de godt, for de skal udrede et problem.
Men mine sidehistorier? Herre jemini!
Troede jeg skulle have super-cool-secret case historie med pige der står foran en abort. Men hun tør ikke rigtigt. Og jeg kan godt forstå hende. Damn you, empati!
Men SÅ fandt jeg supersej ny svensk forskning, der kan sprænge rammerne for awesomeness (eller ihvertfald være lidt sejt). Men da jeg ringede til Sverige igår var der ingen hjemme. Først på tirsdag.
Jeg har deadline mandag.
Så den histore er liidt tynd i det. Men den ér der. (Man er vel insisterende og stædig?)
Og så er der en rund hyggehistorie om støttesamtaler. Uden nogen i klemme eller noget på spil. Bare blød og rund og rar. Som en cirkel.
Vi hører tit udtrykket 'Kill your darlings!', fordi vi studerende har alt for stor tendens til at låse os fast på ét punkt og ignorere, at det ikke fungerer. (f.eks. at problematikken er spændende, men at forskeren ikke er hjemme.)
Så nu lader jeg Frede og Nanna om at slå mine darlinger ihjel. So help me god!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar