søndag den 28. november 2010

Glad for mad

Åh. Vorherrebevares.

Kom til at drikke mig fuld i gin igår. Eeeelsker gin. Det giver verdens bedste brandert. Og verdens værste tømmermænd. Har ligget i søstjerne, med pude både over og under hovedet hele dagen, for at genfnde noget, der bare minder om livslyst.

Nåede frem til, at løsningen lå i chips og cola, så jeg måtte ud i min nattøjs/vinterstøvle kombination. Kønt syn, I'm telling ya'!

Og hér halvt igennem herligheden er der ved at være kontakt mellem rygrad og kranium igen. Skal ikke længere lukke det venstre øje for at fokusere og har præsteret at slå væk fra svensk TV2, der har kørt x antal timer, uden indblanden fra min side. Jeg havde nemlig tabt fjerneren på gulvet - og magtede ikke at rulle hen til kanten af sengen for at lede efter den.

Er havnet på '4stjerners middag'. Tror jeg. Eller det dér andet, der er det samme, bare uden Mygind som kommentator. Ved ikke, hvilket show, der hedder hvad. Er i og for sig også bedøvende ligeglad. Har aldrig set skidtet, og plejer normalt at zappe forbi lige så hurtigt som ved Singleliv eller D.U.M. Jeg kan ikke li' det!

Desværre har bemeldte show lige netop i dag ramt mit ømme punkt. For når 'døden-nær-og-bange-for-at-brække-mig-hvis-jeg-bevæger-mig'-tømmermændene er gået væk, efterlades jeg altid med en glubende appetit. På alt.

Og de laver mad. Der er røde bøffer, lammeribs, muslingesuppe, marengs-og chokoladekage. MUMS! Jeg har lyst til det hele. ALT. Jeg vil også gerne have en burger, eller en bøf wellington lissom de laver på arbejde. Eller hummer- bakskuld suppen. Eller nogle oste. Eller fois gras. Anything. Måske også lidt kartoffelmos. Med gullash til. Eller pandekager. Eller æbelskiver, nu er det jo snart jul.

Hjælp.

1 kommentar:

Dines sagde ...

Jeg er fuldstændig vild med din blog! Bliv ved!