Så er det ved at være nu, at det er nu #2

Der ligger to pdf-filer på min usb stick.

Den ene er forsiden, den anden er opgaven. Jeg har købt prints til statsbiblioteket efter meltdown på skolen i dag. Både computernes printerfunktion og mine tårerkanaler brændte fuldstændig sammen.

Så nu tager jeg på bib og printer i morgen, og så har det lort bare at virke.

Så stem, stem, stem! Og fortæl mig, hvad der skal foregå sekundet, jeg har afleveret i morgen!

Jeg er så klar til at være menneske igen.

Bjørnepat og projektilørl

Da jeg gik i gymnasiet drillede vi min veninde lidt. Engang imellem. Med hendes brystvorter. Der var som sådan ikke noget galt med dem. Men alle på skolen havde set den ene. Bjørnepatten. På et billede. Det var vel at mærke hende, der få år senere skulle blive naboen, der tissede i min håndvask. (Se 'tre historier om tis')

Fordi vi var nogle skumle hippiebørn fra Nordfyn, gik vi ikke så meget op i kropslig intimsfære, grænser og almene normer. Derfor kom hendes veninde en dag i skole, skraldgrinende med et billede på mobilen. Af en brystvorte, der var brugt som centrum i et ellers meget nuttet bjørneansigt. Komplet med ører, øjne og en glad lille mund.

Og ALLE skulle grine af billedet. Der fik lov at gå skolen rundt, inden en fremmed person påpegede upasseligheden i, at vi fremviste vores venindes blottede bryst for vores egen morskabs skyld.

Det havde vi ikke lige tænkt over.

Hvoromaltinger. Så tog jeg den dér blyanttest som AmarOrama rablede om. Men den var lidt kedelig, hurtigt overstået, og når jeg nu alligevel havde godterne fremme, kunne jeg vel lige så forsøge mig? Det viste sig at være ret svært, at tegne på eget bryst. Munden blev lidt frådende - øjenene både onde og desorienterede og generelt, var det ikke en rar bamse der tog form på mit bryst.

Slettede billedet igen, da jeg selv havde tudet lidt af grin. (Du troede liige, hva?)

Det oprindelige billede er desværre også gået tabt. Det havde jeg ellers delt med glæde.

(For at leve op til overskriften, synes jeg lige i skal vide, at jeg drak tæt i fire timer i går, og efterfølgende kastede alt op, jeg forsøgte at lokke i mig i små 16 timer. Synes den strafudmåling var liiige i overkanten? Og hvorfor er jeg ikke holdt op med at blive så stiv, at jeg ørler endnu? Vokser man ikke fra det?)

Giv mig fred

I dag mens jeg prøvede at sove til middag, stod der pludselig en mand neden for mit vindue og råbte det halve af mit navn. Jeg har et dobbelt-navn, så det var ganske givet ikke mig han ville have fat i.

Men jeg vågnede alligevel fra min halvdøs, med hjertet i halsen, en puls på 200 begyndende svedtur og tænkte igennem hvem af chef, licens, politimand det kunne være.

Og nej! Jeg har ikke politiet til at lede efter mig. Men jeg får fandme så instinktivt dårlig samvittighed, når jeg føler mig truffet. Også selvom der bare kører en politibil forbi mig i den modsatte retning, kan min puls stige mærkbart.

Og jeg er træt af at gå rundt med konstant fårlig samvittighed, over ting jeg ikke har gjort! Det værste ved journaliststudiet er, at jeg er nødt til at tage min telefon, selvom det er hemmeligt nummer der ringer. Og det hader jeg.

Igår tuskede jeg mig til en fridag fra job, fordi der kun var bestilt to borde og så kunne min medtjener helt ærligt godt være dén der tog vagten alene for en gangs skyld. Det har været mig det sidste år. Det har jeg så haft dårlig samvittighed over lige siden, fordi min chef er så god til at lade som om restauranten vil bryde sammen uden mig.

Og der har været to knallerter nedenfor mit vindue, helt inde i hjørnet af parkeringspladsen, mens jeg prøvede på at sove. Hvad er det fede ved at gasse op igen og igen, på et håndtag der mest af alt lyder som om det sidder på en forkølet Puch Maxi?

De larmede, og folk snakkede, og jeg kunne slet ikke finde ro. Og jo mere irriteret jeg blev over larmen og forstyrrelserne, jo længere væk forsvandt håbet om en middagslur.

Så lige på dét punkt, glæder jeg mig til at flytte til Thisted, for der må da om alt andet liiige være mere ro end i udkanten af Gellerup?

Working 9 to 5-ish

Som den store, stygge editor jeg er, besluttede jeg igår at meddele min redaktion, at vi arbejder hjemmefra i dag. For der arbejder jeg bare allerbedst.

Er ihvertfald sikker på, at det forbedrer min effektivitet gevaldigt, når jeg lokker den Sunde og Raske Fyr til at blive en ekstra nat, og sove længe hos mig mandag morgen. Den slags kommer der altid stor arbejdsiver ud af.

Det giver også rigtig meget produktivitet, når jeg, straks efter Sund og Rask Fyrs exit, smider mig i sengen, i stedet for ved mit bord og tænker 'Jeg kan da godt ligge ned og arbejde. Hvor lagde jeg nu fjerneren?'.

Synes også det stiver mit image som tjekket superboss godt og grundigt af, at jeg pt. spiser pålægschokolade. Solo. Altså, uden noget til. Og direkte fra æsken.

Og så fremmer det viiirkelig samarbejdet i min gruppe, at jeg har meddelt svensken, at hvis hun ikke får fingeren ud og afleverer inden for 57 minutter (hvor deadline vel og mærke er overskredet med 3 timer), så får hun ikke redigeret sin historie. Af mig, i det mindste.

Er i øvrigt lidt træt af, at jeg kalder den Sunde og Raske Fyr for Sund og Rask Fyr. Var der ikke én af jer erfarne bloggere, der kunne have advaret mig om, at man skal vælge korte navne til folk, man nævner tit? Som Bo. Eller Ib. Suk, det kunne gøre min dag meget nemmere...

Det kunne ikke betale sig...

at pjække fra skole igår.

Altså jo, sove-længe delen var dejlig. Jeg måtte i forgårs sande, at jeg er den type person, der når andre skider højt og flot på mødepligt, selv bliver lidt trodsig. For jeg gider ikke sidde og være miss goodiepall, når de andre kommer dryssende i skole i frokostpausen og ikke har forberedt sig. Så igår blev jeg med store dramatiske bogstaver væk.

Hvad fik jeg ud af det, spørger du? Jo, jeg blev valgt til editor i vores gruppe. For det er der ingen, der gider være, men jeg var der ikke til at protestere. Det er rart, min gruppe bekymrer sig sådan om mig. I stedet for at tænke 'Oh my! Trix isn't here - is she sick?', kigger de på hinanden og tænker 'SUCKER!', før de giver mig ultimativt skodjob. Fladt.

Overvejer i protest at nægte at skrive en artikel, for jeg er jo 'editor'. Men så lærer jeg jo slet ikke noget. Skodhoveder.

Og hvorfor udsatte jeg mig selv for dette, spørger du? (Jo, du gør så!)

Først og fremmest for at sove længe. Dernæst for at gøre rent på post-påske måden. Og ja, jeg skulle have gæster. Og nej, det var ikke sket, hvis ikke den Sunde og Raske Fyr skulle komme og sove hér.

Jeg vaskede endda gulv. I sæbespåner. Kunne godt have brugt at vide, at overfladebehandlet træ ikke SUGER sæbespånerne. Og at jeg således bare lagde et fedtet lag film over gulvet i hele min lejlighed. Som kildrede i næsen, ligesom sæbespåner gør. Og som ikke forsvandt, selvom jeg vaskede efter med vand. Og som faktisk stadig kan ses, selvom jeg er gået i krig med ajax nu.

Jeg har på det seneste døgn vasket gulv, lige så mange gange som i al den tid jeg har boet her. Og nu gider jeg ikke mere.

Så min fri-torsdag har mest af alt resulteret i mere arbejde. Tak for lort.

Mad-depri

Jeg er tjener i min fritid.
Når jeg ikke er i skole altså. Sådan engang imellem.

På en utroligt lækker restaurant, der serverer fransk gourmetmad.
Sååå lækkert.

-Derfor bliver jeg sgu lidt skuffet, når kokkeeleven henter Mc. Donalds mad, og jeg så skal æde det i stedet for det de kan lave til mig.

Come on altså!