The last melon...

Såeøh. Blev vækket af telefonen i morges. Det var Lise, min bankrådgiver. Om hun forstyrrede? Næ, ikke synderligt. Nå, men.. Overtræk, bla bla bla, dyr rente, bla bla bla, lån og sammenlægning, bla bla bla, kan jo tænke over det, hej hej.

Fik tydeligvis ikke fat i det hele. Hun ringede tre minutter inden vækkeuret var sat til at gå af. Men forstod da, at dagens planer om at voldtage dankort og bare tænke 'der går jo penge ind på fredag', ikke længere harmonerede med samvittighed. Vil gerne i den anledning sende en stille tanke til mor, der tilbød at hjælpe med frisørregning forrige fredag, men som åbenbart lod være. Og jeg har spurgt efter los geld én gang, og jeg gør det fandme ikke igen. Så hellere æde resterne af weekendens smøger.

Men altså, med de nogleogtredive kroner jeg havde i pungen, og de allersidste krampetrækninger fra 'skålen hvor vi smider småmønter, smøger, skruer og euroresterne', kunne jeg lige præcis finde penge nok til én vigtig ting.

Og hvad er det så, spørger du?

Toiletpapir? Frugt? Et solidt rugbrød og lidt pålæg til? Næ...

Gæt selv, hvad jeg laver, mens jeg blogger...