torsdag den 20. oktober 2011

Hvordan får man folk til at tale om det, man selv er for flov til at omtale?

Er stadig på røven. Sådan helt, helt derude, hvor den Sunde og Raske Fyr måtte efterlade sit dankort hjemme igår, så jeg kunne handle ind til aftensmad. Det plejer ellers at være den ene ting i budgettet, som jeg mere eller mindre tager mig af. Men ikke i denne måned.

Hvilket leder os videre til min Mor. Som jeg stadig ikke har fået taget den der 'jeg er et uansvarligt barn, der har formøblet måneden formue på halvdelen af måneden og derfor er på røven nu, hjælp, tak'-samtale med.

Det var også næsten for godt til at være sandt. Da hun af sig selv tilbød, at hun gerne ville hjælpe med penge til den frisørtur, så jeg kunne klare mig lidt længere.

Nu er jeg så bare nået frem til, at eftersom frisørturen jo allerede ER betalt, uden hendes penge, vil jeg meget hellere have hjælp til det dér VUC. For som vejlederen sagde, får jeg røven på komedie, når jeg hopper ind i tre fag helt henne ved efterårsferien. Det er jeg allerede klar over. Men sagen er den, at han vil ikke lade mig starte senere. Og jeg har ikke de fucking 2400 før til november, vel?!

Så enten skal jeg bide stoltheden i mig og spørge mor om hun kan undvære 2400 på ubestemt tid som en investering i, at hendes datter ikke skal blive i sengen til kl. 13 HVER dag, eller også skal jeg indse, at jeg ikke kommer på det kursus.

Jeg ved godt det ikke er livsnødvendigt, men hvis det kan repræsentere bare skyggen af et liv for mig, føles det utrolig meget sådan. Garrr.

Vi er faktisk derude, hvor jeg også gerne vil gå til zumba. Bare der er mennesker involveret.

Hvorfor koster alt her i livet penge? Og hvorfor er karma sådan en kælling? Jeg har stadig plus på kontoen, og har et 'hus forbi' liggende, der kan bevise det. Og en mailkorrespondance med red barnet i Hanstholm. (Ja, bevares. Jeg aner ikke, hvor hanstholm ligger)

Kom nu karma, pay up!

9 kommentarer:

Den rådne radisse sagde ...

Hanstholm ligger lige ved siden af Thisted. How do I know? Fordi jeg har tilbragt uendeligt mange somre i Jyllands røvsygeste by, Vangså, som ligger lige i nærheden.

Trix sagde ...

Det var også min klare opfattelse, men jeg ville ikke ane om jeg skulle dreje til højre eller venstre for at finde derhen. Hvad gjorde man før GPS?

Cecilie sagde ...

Jeg forstår godt, du gerne vil have en hverdag at stå op til, men fordelen ved det, som det er nu, er at der altid er et nyt blogindlæg, når jeg kigger forbi (<33)

Trix sagde ...

Tror ikke bloggen ville lide synderligt ved tilsynekomsten af et liv. Så ville der måske endda være noget spændende at skrive om.

Anonym sagde ...

Jeg ville be' min mor om hun ville sponsorere antidepressiver, og når hun så blev helt forfærdet, så siger du at du også bare kan ta' det i opløbet og ta' på kursus?

Trix sagde ...

Du er sgu smart SDD!

City Chick sagde ...

Pis.
Nu har jeg ikke samvittighed til at finde Mastercardet frem af gemmerne og trøstekøbe det par støvler, jeg har udset mig.

(ok - de 4 par støvler, jeg har udset mig)

Hvad er værst? At ikke have penge, men bruge dem alligevel og ha dårlig samvittighed eller være sur over, man ikke har nogen penge?

Trix sagde ...

Jeg tror, det bedte ville være, hvis man bare var ligeglad. Med pengene, that is.

Hvis man bare havde en medfødt evne til ikke at bruge over ende, og således ikke skulle bekymre sig, ligge søvnløs og være sur over, at de slap op.

Måske kan penge ikke gøre lykkelig, men de kan ihvertfald fjerne nogle rynker i panden...

City Chick sagde ...

Der er jo dem, der helt bevidst lever efter at penge er noget, der altid kommer igen.

Gad jeg godt, at de rent faktisk gjorde...