lørdag den 22. oktober 2011

Baking news

Hvor mange ovne skal der til, for at jeg kan få aftensmad?

Svaret blæser i vinden, men den bagedag der startede så smukt og idyllisk med nogle koldhævede morgenboller i formiddags er ved at tage overhånd.

For banankagen inde i ovnen må IKKE hæve mere. Hvis den gør skal min søndag spenderes med ovnrens og skuresvamp, og det magter jeg bare ikke.

Og den cuvette og de fritter vi har planlagt at vi skal have i dag for at forkæle os selv, kan lissom ikke komme i ovnen. Ikke så længe kagen er der.

Og når kagen er færdig, er det Den Sunde og Raske Fyrs pøllehorns tur. Selvom dejen er foruroligende fedtet, og han ikke er så sikker på kvaliteten, som han var tidligere.

De skal hæve 20 minutter, og så skal de bages, nok af to omgange, for 16 pøllehorn var jo ikke nok. Næ nej, vi bager da 32 og fryser nogen ned. Og når de så er bagt skal cuvetten have en halv time og HVILE bagefter. Suk.

Med den fart vi har på, og vores organisatoriske evner kommer vi nok til at spise aftensmad ved midnatstid. Den skal skylles ned, jeg åbner rødvinen!

Ingen kommentarer: