I københavn bor der en pige, der...

blev lidt lun på en fyr. Og som smed et par hentydninger. Men han forstod dem åbenbart ikke. Heller ikke da HUN skrev til HAM for at høre, om han skulle med til koncert, reagerede han. Derfor opgav hun ævred og besluttede sig for at lægge ham i gokkekassen. Eller, could have, would have, should have-kassen, som det hedder på kvindsk.
Hun slæber i stedet sin kammerat med i Nørrebroparken, i matchende kinasko og virkelig klam pizza. Uden make up, men med drageånde. Og tømmermænd. Hvor de nyder den sidste sol i år - ja, gæt selv, hvilken weekend det var.
Men efter at have indtaget det meste af sin pizza, fanger noget hendes øje. En mand i nærheden. Faktisk meget tæt på. Og faktisk dén mand, hun netop har lagt på hylden. Spørgsmålet var nu, om han var kommet til efter hende, eller om hun havde stalket ham ved en fejl - og nu virkede som den lidt skumle type, der satte sig liiige i nærheden, men uden at hilse? Tror roligt, vi kan antage det sidste.

var lidt lun på en pige. Eller dame, er måske mere rigtigt. Men som ikke vidste, om det skulle blive til noget. Hun frygtede at damen måske var lidt for glad for et glas vin eller fem til aftensmaden. Og den slags, skal man jo helst ikke rodes ud i. Men n¨år man nu synes, trunten er sød, må man jo lige give hende en chance.
Derfor besøgte hun hende til et aftensmåltid og lidt hygge. Hvor værten endte med at tømme hele vinflasken selv, og gå kold på sofaen, efterladende sin gæst til at gå alene i seng.
Tror ikke, det bliver til mere med dem.

blev lidt fuld en fredag. Faktisk så fuld, at hendes veninder sendte hende hjem i en taxa i stedet for på hendes cykel. For det ville absolut ikke gå godt. Så vel inde i taxaen og godt på vej hjemme, råbte hun pludselig stop, meddelte at dette var hendes adresse og steg ud af vognen, mens hun lovede hendes veninde, at hun nok skulle skrive, når hun var kommet godt hjem.
Næste morgen vågnede hun heldigvis i sin egen seng. Uheldigvis ikke alene. Og uden nogensomhelst idé om, hvem mandspersonen ved siden af hende var. Faktisk kunne hun slet ikke huske, at hun var taget i byen. Skræmt til døde over, hvem der dog vil følge en fremmed kvinde hjem og blive der hele natten, når hun tydeligvis var døden nær af druk smed hun ham ud, rev sengetøjet af og vaskede det. Og vaskede det igen. Og besluttede sig for, at der skulle gå længe inden hun skulle drikke igen.

spiste humus. Morgen, middag og aften i en hel weekend. Og konstant blev forvirret over lugten af hvidløg, der hang omkring hende. Men som stadig præsterede at score på en andendagsbrandert, med hvidløgsånde og uglet hår.

Jeg tror, at jeg elsker mine veninder så meget, fordi de minder mig om... mig.