mandag den 10. oktober 2011

Giganternes indtog

Der har været fest i weekenden. Kun med mænd. Ikke mange mænd, bare de værste af slagsen.

Jeg er heldigvis forskånet for de strammere detaljer, så jeg kan holde mig til viden omkring disse få ting:

Der har med sikkerhed været kastet op i både holmegaard- og Pillivuytskålen.

Manden tog kanden fra blenderen med i seng, for at have noget at bruge i løbet af natten. (Blenderen? really?) Og lagde sig naturligvis til at sove i sengen og min side. Ikke på lokummet.

Vores over-overbo blev hevet ned til fest og blev lagt kraftigt an på af en skaldet chimpanse. Håber ikke, vi har gjort hende meget fortræd.

Der var indkøbt ca. 1,3 flasker alkohol pr. mand. Der er kun rom tilbage. Jeg kan ikke lide Rom.

Og øl. Masser af øl. Også tilbage i køleskabet.

Der var grøntsagsbouillon i Sanexflasken næste gang den skulle bruges.

Og Fahitamix i brusehovedet.

Minimum én af mændene har haft min badedragt på.

Og hvis folk peger og hvisker noget med hash, når de ser os på gaden i fremtiden, er det kun fordi en af gæsterne havde glemt sit papir og måtte spørge for sig.

Other than that, var det en flok englebørn der overnattede i lejligheden.

Og her var BLÆST, da jeg kom hjem.

2 kommentarer:

Head and Heels sagde ...

Stor respekt til den sunde og raske - for oprydningen, that is.

Trix sagde ...

Det var intet mindre end imponerende!