Sund og Rask Fyr på hestepenicilin efter at have flashet kæmpemandler ved fransk humbugdoktormand. (Kunne være en mega catchy overskrift på eb.dk) Han er træt og syg og øm, det lille myr. Så er det godt at han har en kæreste og en mor der kan konkurrere i omsorg og velmenende råd. (Vinder jo klart på trøstefaktoren i bare bryster!)
Vi tog alle på stranden alligevel. Her blæste det så meget at Sund og Rask Fyr og jeg flygtede i læ. Og hér fik han endelig varmen. Vi havde fint selskab, for undertegnede er såmænd gået hen og blevet populær ved OPC. (Modellervoks og en historie om flag i hundelort gjorde udslaget). Nogle gange sætter de sig hen til mig helt af sig selv. Og nogle gange tager jeg om dem, inden det går op for mig, at jeg ikke kan lide dem.
Nå, men de byggede ihvertfald sandslotte til os, da det begyndte at regne. På stranden. I St. Raphael. For fuck sake altså! Exit Trix og svigerfamilie.
Nu er vi tilbage i sommerhuset. Nogen begynder snart at tænke på at handle og lave mad. Jeg vil dog hellige mig min vigtigste opgave - bare bryster i sygesengen.
Viser opslag med etiketten den Sunde og Raske Fyr. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten den Sunde og Raske Fyr. Vis alle opslag
tirsdag den 26. juli 2011
torsdag den 21. juli 2011
Nice vs. Nordjylland
Så trækker vi stikket. Råber pik og skrider. Tager en uge på langs.
Og hurra for det. I går beskrev den Sunde og Raske Fyr vores nye fælles lejlighed som en garage. Og han har ret. Den ligner mest af alt et opbevaringsrum for ting, der aldrig bliver plads til.
Ikke at vi ikke prøver. Men efter én dags skabssamling, udpakning og rodorganisering, var vi nødt til at køre jylland tyndt for at gøre x-lejlighed i skive ren og for at overdrage nøgle på x-lejlighed i Århus. Så der nåede vi ikke det store. Og igår pakkede vi blot taskerne, satte os i bilen og VUPTI 5 timer senere var vi i København. (Ja, jeg bor så langt væk...) Rundt regnet 740 km på to dage. Baaah!
Vi fik en nat på brors sofa og en køretur til lufthavnen klokken halv 5. Nu venter vi bare på at få lov til at gå ombord. For at tage på ferie. Og ved I hvad? Så kommer bror sgu og henter os igen, når ferien er overstået. Lækkertlækkertlækkert. Ham har jeg altid godt ku' li'.
Er der nice i Nice? Jeg ved det ikke, men jeg finder ud af det! De lover ihvertfald op til 28 grader i dag, og jeg har lange bukser på. Vi ender med at skulle klæde om i lufthavnen, for vi har ikke et hotelværelse før kl 13. Men jeg er ligeglad - vi har fri og vi skal på ferie...
Om der vil være tavshed her i min lille Trixyworld er ikke til at sige. Jeg har ikke brug for ferie. For mig er det ferie at skrive. At få lov at drysse tilfældigt ordgylle på verden uden en lærer, der står og slår mig i hovedet med komposition, længde og tegnsætning (obviously).
Men en blog kræver internet, og det ved jeg ikke, om jeg kommer i nærheden af. Så måske ses vi snart eller måske går der lidt længere. Hvis der gør, så vil jeg savne dig!
Og hurra for det. I går beskrev den Sunde og Raske Fyr vores nye fælles lejlighed som en garage. Og han har ret. Den ligner mest af alt et opbevaringsrum for ting, der aldrig bliver plads til.
Ikke at vi ikke prøver. Men efter én dags skabssamling, udpakning og rodorganisering, var vi nødt til at køre jylland tyndt for at gøre x-lejlighed i skive ren og for at overdrage nøgle på x-lejlighed i Århus. Så der nåede vi ikke det store. Og igår pakkede vi blot taskerne, satte os i bilen og VUPTI 5 timer senere var vi i København. (Ja, jeg bor så langt væk...) Rundt regnet 740 km på to dage. Baaah!
Vi fik en nat på brors sofa og en køretur til lufthavnen klokken halv 5. Nu venter vi bare på at få lov til at gå ombord. For at tage på ferie. Og ved I hvad? Så kommer bror sgu og henter os igen, når ferien er overstået. Lækkertlækkertlækkert. Ham har jeg altid godt ku' li'.
Er der nice i Nice? Jeg ved det ikke, men jeg finder ud af det! De lover ihvertfald op til 28 grader i dag, og jeg har lange bukser på. Vi ender med at skulle klæde om i lufthavnen, for vi har ikke et hotelværelse før kl 13. Men jeg er ligeglad - vi har fri og vi skal på ferie...
Om der vil være tavshed her i min lille Trixyworld er ikke til at sige. Jeg har ikke brug for ferie. For mig er det ferie at skrive. At få lov at drysse tilfældigt ordgylle på verden uden en lærer, der står og slår mig i hovedet med komposition, længde og tegnsætning (obviously).
Men en blog kræver internet, og det ved jeg ikke, om jeg kommer i nærheden af. Så måske ses vi snart eller måske går der lidt længere. Hvis der gør, så vil jeg savne dig!
søndag den 17. juli 2011
The pros and cons of moving:
Nedture:
-Ved ikke, hvordan livet er i Thisted. Tillader mig at være lidt angst.
-At pakke hele sin lejlighed ned og tage hjem til kæreste, kun for at hjælpe ham med det samme. (Sorry Kæreste, men så langt var du altså ikke i programmet, da jeg ankom).
-Aner ikke, hvordan jeg skal overdrage lejlighed og nøgle til udlejer i Århus. For Thisted er fucking 2,5 timer væk, og det er altså langt at køre bare for at aflevere to nøgler og glo på et gulv, der ikke er blevet vasket.
-Ankomst til en lejlighed, der ikke har en jordisk chance for nogensinde at indeholde alt det crap, vi har slæbt med. OMFG!
-At drengeholdet er tilbage i Skive pt, for at hente mere crap. Dobbeltcrap that is.
-At bruge 2-3 timer sent lørdag aften på at skille 8 megafuckingstore skabe ad, vel vidende, at næste skridt bliver at samle dem igen i ny lejlighed. Jeg er ikke handy. Jeg har ikke lyst til at være handy. Endte med at afvise den Sunde og Raske Fyrs smalltalk med sætninger som: 'Det kan du fortælle mig, når vi er færdige'.
-Junk food i 5 dage, fordi køkkenet er pakket alt for grundigt ned.
Opture:
-At vågne morgenen efter 8 megafuckingstore skabe er skilt ad, rulle om på siden og sige godmorgen med Joe Cocker stemme og dræberånde og få at vide, at man er morgensmuk.
-At den Sunde og Raske Fyr har både en far og en bror, der har revet et døgn ud af kalenderen til at komme og hjælpe os med at flytte. ALT. Stort julegaveplus i bogen. (Altså den bog, hvor man afgør, om folk skal have store julegaver?)
-At nå frem. Og være hér. Så kan alt besværet glemmes, fortrænges og drikkes væk.
-At indlede liv i Thisted med aftensol, gårdhave, blogging og Jeff Buckley.
-At jeg godt gider. Fordi jeg elsker ham.
-Ved ikke, hvordan livet er i Thisted. Tillader mig at være lidt angst.
-At pakke hele sin lejlighed ned og tage hjem til kæreste, kun for at hjælpe ham med det samme. (Sorry Kæreste, men så langt var du altså ikke i programmet, da jeg ankom).
-Aner ikke, hvordan jeg skal overdrage lejlighed og nøgle til udlejer i Århus. For Thisted er fucking 2,5 timer væk, og det er altså langt at køre bare for at aflevere to nøgler og glo på et gulv, der ikke er blevet vasket.
-Ankomst til en lejlighed, der ikke har en jordisk chance for nogensinde at indeholde alt det crap, vi har slæbt med. OMFG!
-At drengeholdet er tilbage i Skive pt, for at hente mere crap. Dobbeltcrap that is.
-At bruge 2-3 timer sent lørdag aften på at skille 8 megafuckingstore skabe ad, vel vidende, at næste skridt bliver at samle dem igen i ny lejlighed. Jeg er ikke handy. Jeg har ikke lyst til at være handy. Endte med at afvise den Sunde og Raske Fyrs smalltalk med sætninger som: 'Det kan du fortælle mig, når vi er færdige'.
-Junk food i 5 dage, fordi køkkenet er pakket alt for grundigt ned.
Opture:
-At vågne morgenen efter 8 megafuckingstore skabe er skilt ad, rulle om på siden og sige godmorgen med Joe Cocker stemme og dræberånde og få at vide, at man er morgensmuk.
-At den Sunde og Raske Fyr har både en far og en bror, der har revet et døgn ud af kalenderen til at komme og hjælpe os med at flytte. ALT. Stort julegaveplus i bogen. (Altså den bog, hvor man afgør, om folk skal have store julegaver?)
-At nå frem. Og være hér. Så kan alt besværet glemmes, fortrænges og drikkes væk.
-At indlede liv i Thisted med aftensol, gårdhave, blogging og Jeff Buckley.
-At jeg godt gider. Fordi jeg elsker ham.
tirsdag den 5. juli 2011
Efter Roskilde, før ferie
Jeg har stress. På indtil flere måder, hvoraf ingen åbenbart er den rigtige måde, man kan få piller for.
Jeg har stress over min eksamensopgave. Som jeg skal aflevere på tirsdag. Og som er skidespændende. Men jeg aner ærlig talt ikke, om den kan bestå. For man skal finde en tendens. Eller et problem. Gerne med tal. Og i stedet for at bruge tal, som andre mennesker har fundet til mig, har jeg besluttet selv at grave tallene frem. For folk er vilde med at fortælle mig, når de drikker for mange øl, mens de håndterer våben. Yes, I am that stupid. Men nu følger vi den til dørs, og ser, hvad der sker.
Jeg har også stress over den Sunde og Raske Fyr. Fordi jeg ikke har set ham i to uger. Og fordi jeg faktisk ikke ved, hvornår vi skal se hinanden igen. Det føles meget lidt som at flytte sammen, når man lige vælger at tilbringe en halv måned hver for sig. Bliver lidt mere kærestesyg for hver dag, jeg skal dele seng med Rikke.
På den anden side stresser det mig også med Rikke. Ikke at jeg er her. Vi er så meget i symbiose, at hun kom til at sige 'Hej, hej Skat', da jeg cyklede ud til et interview igår. Men jeg har sgu snart været her længe, og jeg kan ikke bebrejde hende, hvis hun gerne snart vil have sin lejlighed i fred igen.
Jeg har også stress over et gavekort, jeg skal havde brugt inden den 9. i Aarhus. Hvor jeg ikke er.
Og over at min mor med stor præcision ignorerer mine fedterøvsbemærkninger om, at de nye bukser jeg har købt (som virkelig var tiltrængte, da mit sidste par måtte lade livet på Roskilde) var aaalt for dyre - og at jeg godt kunne bruge lidt tilskud. (De var ikke alt for dyre, men hvis hun giver en skærv kan jeg retfærdiggøre at købe en kjole også...)
All in all er jeg bare KLAR til ferie. Jeg er ikke effektiv med min opgave, når alle andre holder ferie og slapper af. Jeg duer simpelthen ikke til det. Så giv mig nu fri. Så lover jeg, at jeg nok skal flytte ud af Rikkes lejlighed.
Jeg har stress over min eksamensopgave. Som jeg skal aflevere på tirsdag. Og som er skidespændende. Men jeg aner ærlig talt ikke, om den kan bestå. For man skal finde en tendens. Eller et problem. Gerne med tal. Og i stedet for at bruge tal, som andre mennesker har fundet til mig, har jeg besluttet selv at grave tallene frem. For folk er vilde med at fortælle mig, når de drikker for mange øl, mens de håndterer våben. Yes, I am that stupid. Men nu følger vi den til dørs, og ser, hvad der sker.
Jeg har også stress over den Sunde og Raske Fyr. Fordi jeg ikke har set ham i to uger. Og fordi jeg faktisk ikke ved, hvornår vi skal se hinanden igen. Det føles meget lidt som at flytte sammen, når man lige vælger at tilbringe en halv måned hver for sig. Bliver lidt mere kærestesyg for hver dag, jeg skal dele seng med Rikke.
På den anden side stresser det mig også med Rikke. Ikke at jeg er her. Vi er så meget i symbiose, at hun kom til at sige 'Hej, hej Skat', da jeg cyklede ud til et interview igår. Men jeg har sgu snart været her længe, og jeg kan ikke bebrejde hende, hvis hun gerne snart vil have sin lejlighed i fred igen.
Jeg har også stress over et gavekort, jeg skal havde brugt inden den 9. i Aarhus. Hvor jeg ikke er.
Og over at min mor med stor præcision ignorerer mine fedterøvsbemærkninger om, at de nye bukser jeg har købt (som virkelig var tiltrængte, da mit sidste par måtte lade livet på Roskilde) var aaalt for dyre - og at jeg godt kunne bruge lidt tilskud. (De var ikke alt for dyre, men hvis hun giver en skærv kan jeg retfærdiggøre at købe en kjole også...)
All in all er jeg bare KLAR til ferie. Jeg er ikke effektiv med min opgave, når alle andre holder ferie og slapper af. Jeg duer simpelthen ikke til det. Så giv mig nu fri. Så lover jeg, at jeg nok skal flytte ud af Rikkes lejlighed.
onsdag den 22. juni 2011
Skænderi søges
Vi er efterhånden enige om, at det ikke udelukkende er en god ting, at vi aldrig skændes. Eller diskuterer.
Faktisk har vi maksimalt råbt fisse efter hinanden, og det som regel i en gedigen brandert og med højt humør. Enkelte gange har jeg været RASENDE, når jeg gik i seng, efter han havde glemt at komme hjem i sin brandert - eller efter han var forduftet fra diskoteket for at synge kareoke i den anden ende af byen. Men det er altid overstået næste dag. Det er som om min vrede fordamper ved synet af hans moralske tømmermænd. Og så er det meget nemmere at lade dem gøre arbejdet og så bare puste til gløderne, hvis jeg synes han holder op med at skamme sig for hurtigt.
Han har heller ikke råbt af mig. Hverken når jeg planlægger vores weekend, så det passer nøjagtigt med at jeg skal hentes og bringes i bilen. Eller når jeg er sjov på hans mors bekostning herinde - og i øvrigt får ham til at klare ærterne med hende, hvis der sker noget på den front, jeg ikke er heeelt med på.
Han har aldrig kigget mig lige i øjnene og sagt 'Nu holder du KÆFT, kvinde!'. Og det kan umuligt være udelt godt. Vi når altid til en slags enighed, til et kompromis. Lader den det betyder mest for få sin vilje, og snakker vores 'følelser' og 'tanker' godt igennem, så vi 'ved hvor den anden står'.
Det er faktisk underligt. For hverken den Sunde og Raske Fyr eller jeg er særligt pædagogiske - eller særligt modtagelige overfor pædagogik, så vi kan ikke forstå, vi ikke har råbt af hinanden endnu.
Er der en slags byld, man skal tage hul på? Er der et bestemt emne, man skal finde for at komme igang? Skal man på kursus for at lære at skændes?
Jeg siger ikke, at jeg vil kaste tallerkener efter ham eller kaldes noget grimt, men hvorfor er vi så rolige? (Læs: kedelige). Fungerer rigtige forhold sådan?
Faktisk har vi maksimalt råbt fisse efter hinanden, og det som regel i en gedigen brandert og med højt humør. Enkelte gange har jeg været RASENDE, når jeg gik i seng, efter han havde glemt at komme hjem i sin brandert - eller efter han var forduftet fra diskoteket for at synge kareoke i den anden ende af byen. Men det er altid overstået næste dag. Det er som om min vrede fordamper ved synet af hans moralske tømmermænd. Og så er det meget nemmere at lade dem gøre arbejdet og så bare puste til gløderne, hvis jeg synes han holder op med at skamme sig for hurtigt.
Han har heller ikke råbt af mig. Hverken når jeg planlægger vores weekend, så det passer nøjagtigt med at jeg skal hentes og bringes i bilen. Eller når jeg er sjov på hans mors bekostning herinde - og i øvrigt får ham til at klare ærterne med hende, hvis der sker noget på den front, jeg ikke er heeelt med på.
Han har aldrig kigget mig lige i øjnene og sagt 'Nu holder du KÆFT, kvinde!'. Og det kan umuligt være udelt godt. Vi når altid til en slags enighed, til et kompromis. Lader den det betyder mest for få sin vilje, og snakker vores 'følelser' og 'tanker' godt igennem, så vi 'ved hvor den anden står'.
Det er faktisk underligt. For hverken den Sunde og Raske Fyr eller jeg er særligt pædagogiske - eller særligt modtagelige overfor pædagogik, så vi kan ikke forstå, vi ikke har råbt af hinanden endnu.
Er der en slags byld, man skal tage hul på? Er der et bestemt emne, man skal finde for at komme igang? Skal man på kursus for at lære at skændes?
Jeg siger ikke, at jeg vil kaste tallerkener efter ham eller kaldes noget grimt, men hvorfor er vi så rolige? (Læs: kedelige). Fungerer rigtige forhold sådan?
mandag den 20. juni 2011
Den Sunde og Raske Produktionsteknolog
Nu skal han faktisk aldrig i skole igen, hvis han ikke gider. Han er nemlig færdiguddannet. Og sluttede selvfølgelig af med et 12-tal. Og starter på job om præcis en uge. Han spilder ikke tiden, ham min kæreste.
Hvordan vi fejrede det? Jo, han fik en øl med vennerne i Skive.
Jeg shoppede en kjole med tilhørende sko til hans dimmission, gik på lækker restaurant med en veninde og drak lidt rødvin. Synes faktisk verden er uretfærdig. Det burde jo være HAM der fejrede i stor stil.
Men jeg lover, at jeg nok skal forkæle ham 2TM, når jeg ser ham på onsdag. (Endnu en grund til at date).
For min kæreste er fantastisk. Ikke mindre.
Hvordan vi fejrede det? Jo, han fik en øl med vennerne i Skive.
Jeg shoppede en kjole med tilhørende sko til hans dimmission, gik på lækker restaurant med en veninde og drak lidt rødvin. Synes faktisk verden er uretfærdig. Det burde jo være HAM der fejrede i stor stil.
Men jeg lover, at jeg nok skal forkæle ham 2TM, når jeg ser ham på onsdag. (Endnu en grund til at date).
For min kæreste er fantastisk. Ikke mindre.
Grunde til at date
Med lav succesrate, fejl-dates, dyre solbriller og andre problemer i de ofte akavede, virkelig tæerkrummende og alt for langtrukne indledende manøvre, hvor man mærker et nyt menneske på tænderne (og lemmerne), for at afgøre om man har mere end race til fælles, synes jeg, jeg bør spæde til.
Jeg har kun forældede datinghistorier, som vi nok skal nå til i noget fremtidig agurketid (som jeg forventer Thisted i nogen grad vil byde på), om to fyre der inviterede mig på den samme restaurant med kort mellemrum, hvor vi blev ekspederet af den samme tjener, der tydeligvis genkendte mig - og andre småting i den dur.
Men jeg vil gerne i dag give ihvertfald én god grund til at kæmpe sig igennem datinghelvedet og forsøge at finde en person, som man ikke har lyst til at tæve HVER dag.
Grunden er fredag aften. Som var den perfekte aften. Vi kommer til at krydse kvalmegrænsen, så hop af nu, hvis du bliver dårlig af kærlighedskarusellen.
Den Sunde og Raske Fyr kom til tiden. Med blomster. Og et kærestebrev. Som jeg kunne sætte krydser i. Og ja, jeg ville gerne flytte sammen med ham.
Vi spadserede ned på den restaurant jeg arbejder på for at forsøge selvmord med den 6 retters gourmetmenu. Oh, yes. Og jeg ved ikke, om det var fordi vi fik rigeligt vin af chefen, om det var maden eller stemningen, eller om det bare er overflødigt at tale, når man er mæt og lykkelig, men vi tog os selv i - indtil flere gange - bare at sidde og stirre hinanden forelsket (Og en anelse beruset) ind i øjnene.
Vi tog desserten og ekstra vin med hjem. Delte en pakke smøger, tanker, følelser og en virkelig fantastisk playliste (Tænk soundtrack fra Topgun møder Mr. Springsteen), mens vi sneglede os igennem ET sølle spil bezzerwizzer.
Hvis snakken et kort øjeblik blev eeekstra blødsøden, eller der kom en ekseptionelt god sang, droppede vi spillet og dansede lidt. I min etværelses. Kind mod kind. Bare ham og mig.
Vi gik i seng, da solen stod op. - Og jeg vandt i bezzerwizzer.
Jeg har kun forældede datinghistorier, som vi nok skal nå til i noget fremtidig agurketid (som jeg forventer Thisted i nogen grad vil byde på), om to fyre der inviterede mig på den samme restaurant med kort mellemrum, hvor vi blev ekspederet af den samme tjener, der tydeligvis genkendte mig - og andre småting i den dur.
Men jeg vil gerne i dag give ihvertfald én god grund til at kæmpe sig igennem datinghelvedet og forsøge at finde en person, som man ikke har lyst til at tæve HVER dag.
Grunden er fredag aften. Som var den perfekte aften. Vi kommer til at krydse kvalmegrænsen, så hop af nu, hvis du bliver dårlig af kærlighedskarusellen.
Den Sunde og Raske Fyr kom til tiden. Med blomster. Og et kærestebrev. Som jeg kunne sætte krydser i. Og ja, jeg ville gerne flytte sammen med ham.
Vi spadserede ned på den restaurant jeg arbejder på for at forsøge selvmord med den 6 retters gourmetmenu. Oh, yes. Og jeg ved ikke, om det var fordi vi fik rigeligt vin af chefen, om det var maden eller stemningen, eller om det bare er overflødigt at tale, når man er mæt og lykkelig, men vi tog os selv i - indtil flere gange - bare at sidde og stirre hinanden forelsket (Og en anelse beruset) ind i øjnene.
Vi tog desserten og ekstra vin med hjem. Delte en pakke smøger, tanker, følelser og en virkelig fantastisk playliste (Tænk soundtrack fra Topgun møder Mr. Springsteen), mens vi sneglede os igennem ET sølle spil bezzerwizzer.
Hvis snakken et kort øjeblik blev eeekstra blødsøden, eller der kom en ekseptionelt god sang, droppede vi spillet og dansede lidt. I min etværelses. Kind mod kind. Bare ham og mig.
Vi gik i seng, da solen stod op. - Og jeg vandt i bezzerwizzer.
tirsdag den 14. juni 2011
Hvemerdetderringer?
Jeg haaaader når telefonen ringer. Fra et nummer jeg ikke kender, og som heller ikke lader sig afsløre på hverken krak, google eller dgs. Er der flere måder at finde et nummer på, jeg ikke kender?
Især fordi der ikke blev indtalt nogen besked, jeg er færdig med min opgave, så det er usandsynligt, det er en kilde. Jeg HAR fået gemt min udlejers nummer - og er nu nææsten sikker på, hvad han hedder. Folk fra Thy er ikke så big on at udtale deres navne tydeligt - og efter 3 x 'Hvad sagde du, du hed?', blev det pinligt.
Og hvis det var en kammerat, hvis nummer jeg bare ikke havde fået gemt, hvorfor fulgte de så ikke opkaldet op med en sms?
Jeg hader det. Sådan helt ind i hjertet. Både fordi jeg er sårtseer, men også fordi jeg får lidt forfølgelsesvanvid, når jeg ikke kan putte opkald i en kasse: Jeg skal arbejde, lege, danse, sige nej.
Så hvem var det? Skal nok holde jer opdateret, hvis nummeret ringer igen.
Af andre nyheder, kan jeg meddele at kæresteweekend er intakt. Og Sund og Rask Fyr afværgede eventuel kvindelig indignation (både min og sin mors) i virkelig fin stil. Ved at meddele forældre, at selvfølgelig må de gerne komme til Nice i god tid, men det er usandsynligt, at vi vil tilbringe tid med dem før lørdag, hvor vi skal i sommerhus - som vi i øvrigt glæder os umådeligt til. Han var så dygtig.
Og i morgen, mens jeg får at vide om jeg er dumpet eller bestået semesterafslutningsopgave, smutter han til Thisted og underskriver kontrakt. Og måler lejlighed. Og alt godt fra havet.
Er dog stadig lidt bekymret for 23-årig enlig mor. Vil virkelig gerne vide, hvad der skete der?
Især fordi der ikke blev indtalt nogen besked, jeg er færdig med min opgave, så det er usandsynligt, det er en kilde. Jeg HAR fået gemt min udlejers nummer - og er nu nææsten sikker på, hvad han hedder. Folk fra Thy er ikke så big on at udtale deres navne tydeligt - og efter 3 x 'Hvad sagde du, du hed?', blev det pinligt.
Og hvis det var en kammerat, hvis nummer jeg bare ikke havde fået gemt, hvorfor fulgte de så ikke opkaldet op med en sms?
Jeg hader det. Sådan helt ind i hjertet. Både fordi jeg er sårtseer, men også fordi jeg får lidt forfølgelsesvanvid, når jeg ikke kan putte opkald i en kasse: Jeg skal arbejde, lege, danse, sige nej.
Så hvem var det? Skal nok holde jer opdateret, hvis nummeret ringer igen.
Af andre nyheder, kan jeg meddele at kæresteweekend er intakt. Og Sund og Rask Fyr afværgede eventuel kvindelig indignation (både min og sin mors) i virkelig fin stil. Ved at meddele forældre, at selvfølgelig må de gerne komme til Nice i god tid, men det er usandsynligt, at vi vil tilbringe tid med dem før lørdag, hvor vi skal i sommerhus - som vi i øvrigt glæder os umådeligt til. Han var så dygtig.
Og i morgen, mens jeg får at vide om jeg er dumpet eller bestået semesterafslutningsopgave, smutter han til Thisted og underskriver kontrakt. Og måler lejlighed. Og alt godt fra havet.
Er dog stadig lidt bekymret for 23-årig enlig mor. Vil virkelig gerne vide, hvad der skete der?
lørdag den 11. juni 2011
Når weekenden starter godt...
Så tager man til en stenet fodboldkamp med to veninder fredag eftermiddag - udelukkende fordi der er fadøl. Man drikker øl i nogle timer, indtil man opdager at vi tre er de eneste piger i hele baren. Så skrider man.
Hjem til mig, fordi jeg har nogle Frøken Jensen tendenser, og derfor lige svinger nogle lækre omeletter sammen. Det er bare meget sjovere at lave god mad, når der er flere mennesker til at spise den.
Midt imellem omelet nr. 2 og 3 ringer telefonen - fra Thisted. Det var 74'eren. Enlig mor på 23 er som sunket i jorden. Pengene er ikke dukket op - og hun tager ikke telefonen, når man ringer. Tadaaa.
Vi har en lejlighed i Thisted fra 1. juli. Så håber jeg skriblerier giver en kop kaff'.
Væltede i seng lidt over midnat med verdens største smil på læben. Den Sunde og Raske Fyr var også glad. Han er i København for at drikke sig i hegnet med vennerne - og mente helt klart at lejligheden skulle fejres med flere øl. Klog mand.
Til gengæld er jeg lidt forvirret idag. For vækkeuret var ikke sat. Jeg skulle bare sove for eeevigt. Så det mente jeg, jeg havde gjort. Til sidst stod jeg op, gik igang med opvasken og listede ned og satte vasketøj over. Kender I så godt det, når man opdager at klokken kun er 10 om formiddagen, og man nærmest er gået tidligt igang? Det skræmmer livet af mig.
Hjem til mig, fordi jeg har nogle Frøken Jensen tendenser, og derfor lige svinger nogle lækre omeletter sammen. Det er bare meget sjovere at lave god mad, når der er flere mennesker til at spise den.
Midt imellem omelet nr. 2 og 3 ringer telefonen - fra Thisted. Det var 74'eren. Enlig mor på 23 er som sunket i jorden. Pengene er ikke dukket op - og hun tager ikke telefonen, når man ringer. Tadaaa.
Vi har en lejlighed i Thisted fra 1. juli. Så håber jeg skriblerier giver en kop kaff'.
Væltede i seng lidt over midnat med verdens største smil på læben. Den Sunde og Raske Fyr var også glad. Han er i København for at drikke sig i hegnet med vennerne - og mente helt klart at lejligheden skulle fejres med flere øl. Klog mand.
Til gengæld er jeg lidt forvirret idag. For vækkeuret var ikke sat. Jeg skulle bare sove for eeevigt. Så det mente jeg, jeg havde gjort. Til sidst stod jeg op, gik igang med opvasken og listede ned og satte vasketøj over. Kender I så godt det, når man opdager at klokken kun er 10 om formiddagen, og man nærmest er gået tidligt igang? Det skræmmer livet af mig.
fredag den 10. juni 2011
Jeg ligefrem be'r om dårlig karma
Ny udflugt til det nordjyske med Sund og Rask Fyr. For at se på mulige lejligheder. To i dagens anledning. En på 90 m2 og en på 74. Troede vi.
Desværre ringede 74'eren igår aftes og var allerede lovet væk, viste det sig. Men han havde også en 65'er som vi valgte at se på, nu vi alligevel var i nabolaget.
Først 90'eren, hvor en tidligere ung mor så småt overvejede at flytte ud med tre styk afkom. Jeg siger overvejede, fordi der på ingen måde var pakket færdigt eller gjort rent. Der var mest af alt rodet og nusset. Og skråvæggen, som ingen havde fortalt os om, startede allerede i hoftehøjde. Og aldrig har 90 m2 været så dårligt fordelt. Aller, sir' jeg dig!
Og når jeg nu skal flytte sammen med perfekt mand for at fejre perfekt forhold (Indsæt selv opkastlyde efter forgodtbefindende), skal lejligheden som minimum være god. Ikke perfekt, bare god. Ihvertfald bedre end 'Ej, så du det?', og 'Var vinduerne lidt som koøjne?'.
Videre til 65'eren. Der rummæssigt var 60 % bedre. Dog gammel. Og selvom den var indrettet så godt, at den føltes næsten lige så stor som 90'eren, skulle man stadig fravælge enten skrive-, spise- eller sofabord. Og det er vi ikke helt klar til.
(Faktisk også meget cute - og utroligt typisk - at vi satser på at medbringe hans seng og spisebord i kombination med min sofa og skænk. De absolut største ting, vi hver især ejer...)
Men så på vej ud af 65'eren, fik vi lige et glimt af 74'eren. Og KLART. Selvfølgelig. Det er da indlysende, at den var god. Det nærmeste optimal vi har været endnu, med en reel chance for at medbringe alt ønsket inventar - og uden diverse ticfremkaldende småting, som man bare ikke kan klare. (Kæreste hader gulvtæppe i stuen, jeg hader små vinduer. Den slags ting. Du har også nogle. Det véd jeg, du har.)
Men den var jo som sagt lovet væk pr. igår. Til enlig mor på 23 med barn på 3. Som havde haft tid til at kigge forbi straks og se herligheden. Og havde sagt 'SI!' - eller hvad man nu siger i Thisted.
For at garantere sig lejligheden, skulle hun bare lige i banken og ordne det finansielle. Altså kontant depositum allerede i weekenden, og penge til indskud.
Men ejermand luftede løftet om, at hvis hun ikke er i stand til at betale, vil vi få tilbudt 74'eren først.
Så jeg køber mig hermed en on way ticket til helvede, og håber at banken ikke lige gider låne enlig mor på 23 nogle penge. Og at hun således ikke kan betale lejlighed. Og at vi således får den.
There, I said it. Lortekarma, kom an.
Desværre ringede 74'eren igår aftes og var allerede lovet væk, viste det sig. Men han havde også en 65'er som vi valgte at se på, nu vi alligevel var i nabolaget.
Først 90'eren, hvor en tidligere ung mor så småt overvejede at flytte ud med tre styk afkom. Jeg siger overvejede, fordi der på ingen måde var pakket færdigt eller gjort rent. Der var mest af alt rodet og nusset. Og skråvæggen, som ingen havde fortalt os om, startede allerede i hoftehøjde. Og aldrig har 90 m2 været så dårligt fordelt. Aller, sir' jeg dig!
Og når jeg nu skal flytte sammen med perfekt mand for at fejre perfekt forhold (Indsæt selv opkastlyde efter forgodtbefindende), skal lejligheden som minimum være god. Ikke perfekt, bare god. Ihvertfald bedre end 'Ej, så du det?', og 'Var vinduerne lidt som koøjne?'.
Videre til 65'eren. Der rummæssigt var 60 % bedre. Dog gammel. Og selvom den var indrettet så godt, at den føltes næsten lige så stor som 90'eren, skulle man stadig fravælge enten skrive-, spise- eller sofabord. Og det er vi ikke helt klar til.
(Faktisk også meget cute - og utroligt typisk - at vi satser på at medbringe hans seng og spisebord i kombination med min sofa og skænk. De absolut største ting, vi hver især ejer...)
Men så på vej ud af 65'eren, fik vi lige et glimt af 74'eren. Og KLART. Selvfølgelig. Det er da indlysende, at den var god. Det nærmeste optimal vi har været endnu, med en reel chance for at medbringe alt ønsket inventar - og uden diverse ticfremkaldende småting, som man bare ikke kan klare. (Kæreste hader gulvtæppe i stuen, jeg hader små vinduer. Den slags ting. Du har også nogle. Det véd jeg, du har.)
Men den var jo som sagt lovet væk pr. igår. Til enlig mor på 23 med barn på 3. Som havde haft tid til at kigge forbi straks og se herligheden. Og havde sagt 'SI!' - eller hvad man nu siger i Thisted.
For at garantere sig lejligheden, skulle hun bare lige i banken og ordne det finansielle. Altså kontant depositum allerede i weekenden, og penge til indskud.
Men ejermand luftede løftet om, at hvis hun ikke er i stand til at betale, vil vi få tilbudt 74'eren først.
Så jeg køber mig hermed en on way ticket til helvede, og håber at banken ikke lige gider låne enlig mor på 23 nogle penge. Og at hun således ikke kan betale lejlighed. Og at vi således får den.
There, I said it. Lortekarma, kom an.
søndag den 29. maj 2011
Secret Single Behaviour
Ja, det ér et Sex and the City udtryk - og det hader jeg. Jeg hader sex and the city for meget, især for at jeg ikke længere kan bestille min yndlingsdrink (okay, én af dem) i byen, uden at få et 'Nå, så du er nok træææændy'-blikket. Garr!
Men det er ikke desto mindre, hvad jeg bruger disse dage på.
Jeg laver pandekager om natten. Og igen næste morgen. Jeg sætter Lord of the Rings på, og snakker med på replikkerne. Jeg drikker mælk af kartonen, og spiser slik til morgenmad.
Og det må jeg godt.
For det er jo klart at denne opførsel ophører, når der pludselig er en mand i husstanden. (Gør den ikke?)
Jeg forestiller mig også at han fejrer sin alene-hed ved at smide brugte boxershorts på gulvet og efterlade brættet oppe.
Så vi lissom kan få en head start, inden vi skal bo sammen og lade som om vi begge er perfekte individer, der altid tager opvasken efter os med det samme, og aldrig rydder op ved bare at gemme alting under dynen, når der kommer gæster.
Jeg tænker også, at jeg skal nå en solo-aften med en flaske rødvin, tyve blå kings og fever ray. Hvor jeg kan citere Strunge og føle mig misforstået af hele verden og ende med at være så fuld, at jeg giver mig til at læse mine egne digte højt. (Netop derfor er det vigtigt, at jeg er alene...)
Er der flere singlesærheder, jeg skal have ud af systemet, mens tid er?
Men det er ikke desto mindre, hvad jeg bruger disse dage på.
Jeg laver pandekager om natten. Og igen næste morgen. Jeg sætter Lord of the Rings på, og snakker med på replikkerne. Jeg drikker mælk af kartonen, og spiser slik til morgenmad.
Og det må jeg godt.
For det er jo klart at denne opførsel ophører, når der pludselig er en mand i husstanden. (Gør den ikke?)
Jeg forestiller mig også at han fejrer sin alene-hed ved at smide brugte boxershorts på gulvet og efterlade brættet oppe.
Så vi lissom kan få en head start, inden vi skal bo sammen og lade som om vi begge er perfekte individer, der altid tager opvasken efter os med det samme, og aldrig rydder op ved bare at gemme alting under dynen, når der kommer gæster.
Jeg tænker også, at jeg skal nå en solo-aften med en flaske rødvin, tyve blå kings og fever ray. Hvor jeg kan citere Strunge og føle mig misforstået af hele verden og ende med at være så fuld, at jeg giver mig til at læse mine egne digte højt. (Netop derfor er det vigtigt, at jeg er alene...)
Er der flere singlesærheder, jeg skal have ud af systemet, mens tid er?
torsdag den 26. maj 2011
Tilbage til virkeligheden
Min udlejer har ringet. Der kommer folk for at se på min lejlighed den 5/6. Betyder det jeg skal rydde op?
Min vandhane er holdt op med at lække - nu fosser det ud af siden på hanen. Betyder det, at jeg kan droppe at ringe til VVS'eren? (Og hvor fesent vil det ærlig talt være, hvis jeg bare lader stå til indtil jeg flytter, og så lader ejeren klare ærterne?)
Jeg skal lave et interview til min opgave i dag, det er nok meget godt. Desværre ændrede han tiden fra klokken 10 til 14. Resultat = Så sov jeg da bare til klokken ti. Jeg er nemlig bundseriøs sjurnalist. Altid. Jepper.
Kom hjem fra forældre i går. Tre dage med familie, forældre, pligter, taler, sange, øl der skal drikkes, dårlige vittigheder der skal grines af og mennesker der skal krammes. Jeg kan egentlig meget godt lide det, men på et eller andet tidspunkt i sådan et besøg holder min hjerne altså op med at virke. Som når min onkel vil rose min bror og mig for vores tale:
Ham: Det klarede i sgu flot.
Mig: Ja, vi sagde en masse.
Ham: Ja, men i sagde det godt, og det er dét, der tæller.
Mig: Det er mest folk der arbejder i banker, der tæller...
(Det er muligt, der også var lidt rødvin inde over på daværende tidspunkt...)
Men efter at have lavet en helkropssugemalle på Den Sunde og Raske Fyr igår, og eventuelt have pådraget ham en diskus prolaps, kørte han hjem alligevel. Den skiderik. Så jeg er alene for første gang i en lille uge. Hvorfor bliver man så dårlig til dét, når man får en kæreste? Det er sgu da ynkeligt. I know. Burde øve mig på eget selskab igen, men helt ærligt, så ved vi jo godt, det ikke kommer til at ske. I know - ynkeligt.
Min vandhane er holdt op med at lække - nu fosser det ud af siden på hanen. Betyder det, at jeg kan droppe at ringe til VVS'eren? (Og hvor fesent vil det ærlig talt være, hvis jeg bare lader stå til indtil jeg flytter, og så lader ejeren klare ærterne?)
Jeg skal lave et interview til min opgave i dag, det er nok meget godt. Desværre ændrede han tiden fra klokken 10 til 14. Resultat = Så sov jeg da bare til klokken ti. Jeg er nemlig bundseriøs sjurnalist. Altid. Jepper.
Kom hjem fra forældre i går. Tre dage med familie, forældre, pligter, taler, sange, øl der skal drikkes, dårlige vittigheder der skal grines af og mennesker der skal krammes. Jeg kan egentlig meget godt lide det, men på et eller andet tidspunkt i sådan et besøg holder min hjerne altså op med at virke. Som når min onkel vil rose min bror og mig for vores tale:
Ham: Det klarede i sgu flot.
Mig: Ja, vi sagde en masse.
Ham: Ja, men i sagde det godt, og det er dét, der tæller.
Mig: Det er mest folk der arbejder i banker, der tæller...
(Det er muligt, der også var lidt rødvin inde over på daværende tidspunkt...)
Men efter at have lavet en helkropssugemalle på Den Sunde og Raske Fyr igår, og eventuelt have pådraget ham en diskus prolaps, kørte han hjem alligevel. Den skiderik. Så jeg er alene for første gang i en lille uge. Hvorfor bliver man så dårlig til dét, når man får en kæreste? Det er sgu da ynkeligt. I know. Burde øve mig på eget selskab igen, men helt ærligt, så ved vi jo godt, det ikke kommer til at ske. I know - ynkeligt.
Abonner på:
Opslag (Atom)
