lørdag den 14. januar 2012

Går rundt og forelsker mig

Når solen skinner, er København bare vanvittig fantastisk. Selvom vinden er så kold, at det føles som om mine ører er ved at falde af. Og jeg naturligvis løste morgenens 'fugleredeproblem' med en vanvittig frisure i stedet for at gå i bad. Good thinking.

Ikke at et bad kan hjælpe det store, når veninde efterlader mig med en gigantisk skål hjemmelavet hummus og tager på arbejde med ordene: 'Bare gå i skabene.' Lækkert. Min gane er fuldstændig hudløs nu, men det var det hele værd.

Men når man sådan trasker rundt på Nørrebro, med rester af nattens make-up i fjæset, højt hår og milde men insisterende tømmermænd, er der én tanke, der er bedre end alle de andre: Jeg flytter herover til sommer. Endda med ham den Sunde og Raske. Jeg glæder mig så latterligt meget. Det er værd at vente på. Han er værd at vente på.

København er værd at vente på.

2 kommentarer:

City Chick sagde ...

I soooooooooooooooo hear you sista!

Den lille sorte bog sagde ...

YAY! København. Min eneste ene der altid er der :)