Lidt dum dag

Sund og Rask Fyr på hestepenicilin efter at have flashet kæmpemandler ved fransk humbugdoktormand. (Kunne være en mega catchy overskrift på eb.dk) Han er træt og syg og øm, det lille myr. Så er det godt at han har en kæreste og en mor der kan konkurrere i omsorg og velmenende råd. (Vinder jo klart på trøstefaktoren i bare bryster!)

Vi tog alle på stranden alligevel. Her blæste det så meget at Sund og Rask Fyr og jeg flygtede i læ. Og hér fik han endelig varmen. Vi havde fint selskab, for undertegnede er såmænd gået hen og blevet populær ved OPC. (Modellervoks og en historie om flag i hundelort gjorde udslaget). Nogle gange sætter de sig hen til mig helt af sig selv. Og nogle gange tager jeg om dem, inden det går op for mig, at jeg ikke kan lide dem.

Nå, men de byggede ihvertfald sandslotte til os, da det begyndte at regne. På stranden. I St. Raphael. For fuck sake altså! Exit Trix og svigerfamilie.

Nu er vi tilbage i sommerhuset. Nogen begynder snart at tænke på at handle og lave mad. Jeg vil dog hellige mig min vigtigste opgave - bare bryster i sygesengen.

For lækker til Roskilde?

Dengang der var noget, der hed Midtfynsfestival var min mor ikke vild med at sende sin unge teenagedatter afsted. Men hun kunne godt se, at intet kunne holde den unge rebel tilbage. Så jeg fik lov. Med dreadlocks, uden telt, fordi jeg alligevel sov hos vennerne, iført ski og med utroligt højt humør.

Intet kunne slå mig ud dengang. Ikke den vildeste regnbyge - det var bare en undskyldning for at gå ind i en fremmed lejr og få nye venner.
Ikke dårligt vejr, så hoppede vi bare i det fornuftige tøj og arrangerede 'Olympiskede Lege', så vi kunne holde varmen.
Jeg husker det som om, alle var søde og rare. Som om jeg fik tusind nye venner, og som om jeg ikke kunne få nok.

Klip til 8 år senere, hvor jeg rejser til Roskilde med Rikke. Og fryser. Indrømmet, det var min egen skyld, men det var altså lækkert vejr, da jeg pakkede.
Vi havde en aftale med en kammerat om at bo i hans lejr. Men han sov brandert ud, og det var VIRKELIG grænseoverskridende at blive mødt med en pms teenageattitude og spørgsmålet: 'Hvem er i, og hvad vil i her?'
Jeg kendte ingen. Og halvdelen af de tilstedeværende ville tydeligvis ikke have mere selskab i lejren.

Vi kæmpede. Også for at finde venner andre steder. Men folk var så fordrukne, at jeg enten frygtede de ville kaste op på mig, eller håbede de ville skvatte omkuld, inden de nåede frem og rørte ved mig, med deres klamme hænder og åndede på mig med deres dødsånde.

Så fandt vi Rikke's venner. Men det var som om, jeg ikke havde mere mod. Som om jeg ikke rigtigt kunne finde min ja-hat blandt mennesker, der alle kendte hinanden, og lissom havde en verden uden mig. Blandt mennesker, der i virkeligheden var ligeglade med, hvad jeg fortalte, når de spurgte ind til mig. Blandt mennesker, der bare ikke var så åbenhjertige, som jeg huskede.

Jeg troede jeg var festivaltypen.
Det viste sig, jeg kun var musiktypen.
Og så er festival faktisk slet ikke sjovt.

Endte med blærebetændelse, et virkeligt dårligt humør og et enormt behov for at være alene, hvilket fik mig til at flygte mod Rikkes lejlighed kl, 1 fredag nat - en rejse der skulle vise sig at vare indtil kl. 6,30 næste morgen. Men som alligevel var det hele værd.

Jeg elsker mennesker. Også de nye. Men en festival virker på en eller anden måde som en tsunami for mig. Jeg har brug for venner omkring mig. Ikke et hav af fremmede.

Lærte noget nyt om mig selv. Det var da positivt.

Læseeeeezzz...

Kom ikke til forelæsning i dag. Ville meget hellere sove, end jeg ville op og møde kl. 8. Så jeg blev lige under dynen en ekstra time.

Til gengæld besluttede jeg at forsøge mig med læsning på en helt ny måde, ved rent faktsik at læse. Men når jeg sidder herhjemme er der for meget P3, tv, køleskab, altanhygge og dyne-humør der tager over.

Så voksen og ansvarsfuld som jeg er (skal jeg tage det som et tegn, at jeg kom til at skrive snave i stedet for ansvar?) pakkede jeg min skoletaske med politikbøger ad libitum og hoppede på en bus ned til statsbiblioteket.
Her kunne jeg så lege, at jeg var unistuderende og effektiv. Og hold da op - med det kageudvalg kan alle få en sukkerbuzz, der kan holde et døgns tid!

Fandt en plads i læsesalen, og kombinationen af fuldkommen ro og ingen computer (læs: facebook) tvang mig til at forstå lidt om bureaukrati og.. Pis, det har jeg glemt. Men læste altså noget mere!

Jeg mistede dog modet lidt, da fyren ved siden af mig skubbede alle sine papirer fra sig og lagde sig til at sove henover bordet. Pænt demoraliserende. Holdt ud i tre timer, så summede mit hoved som en bikube og intet sad faast længere. Ville ønske jeg var øvet i at læse lektier.

På grund af regnvejr var jeg tvunget til at købe hjemmebagt økobrød og pålægchokolade på vej hjem. Der var ikke andet for. Skønt.