Uden for min mors køkkenvindue (bevares- også min fars), hænger der sådan et snurre-hjerte. I véd, de der lag-delte hjerter, der ser meget spiralagtige ud, når de svinger frem og tilbage. Dem er min mor helt vild med. Også bare spiraler, klokkespil og hvad de ellers hedder, de dér vindindianere, der blinker, svinger og hyler i vind og vejr.
Men dette ene hjerte hænger liiige i hovedhøjde. Det er bare metal-farvet og i midten er der en rød kugle. Men det glimter, når det snurrer rundt, og nu er jeg cirka elleve ganget væltet sidelæns ned fra spisestuestolen, i panisk angst over det mennesker der står udenfor og iagttager mig helt uden at bevæge sig.
Mega skræmmende, og temmelig antiklimatisk at indse, at der er tale om en uro. Alle elleve gange. Dammit.
Men det kan jo forklares med, at optikeren konstaterede, at jeg er noget nær blind. Briller er bestilt, og jeg skal nu ud og sælge enten Rikkes eller den Sunde og Raske Fyrs krop for at betale for dem. Dobbeltdammit.
Drømmeferie i Østrig: Din guide til en perfekt skiferie
1 måned siden
4 kommentarer:
Oh no! Håber ikke at du er ligeså blind som lille nevø.
Held og lykke med salg af kroppe, og ikke mindst, finde fine briller.
Smart at du snart ikke falder af stolen mere!
Måske kan du sælge en nyre? ^^
Eller hvad med kontaktlinser? De 150 kr om måneden er måske mere overkommeligt? (Det er det for mig :-))
Åh. Jeg er bare så dødeligt bange for at røre ved mine øjne... Tænk sig hvis de falder ud, eller klør!
Send en kommentar