tirsdag den 14. juni 2011

Hvemerdetderringer?

Jeg haaaader når telefonen ringer. Fra et nummer jeg ikke kender, og som heller ikke lader sig afsløre på hverken krak, google eller dgs. Er der flere måder at finde et nummer på, jeg ikke kender?

Især fordi der ikke blev indtalt nogen besked, jeg er færdig med min opgave, så det er usandsynligt, det er en kilde. Jeg HAR fået gemt min udlejers nummer - og er nu nææsten sikker på, hvad han hedder. Folk fra Thy er ikke så big on at udtale deres navne tydeligt - og efter 3 x 'Hvad sagde du, du hed?', blev det pinligt.

Og hvis det var en kammerat, hvis nummer jeg bare ikke havde fået gemt, hvorfor fulgte de så ikke opkaldet op med en sms?

Jeg hader det. Sådan helt ind i hjertet. Både fordi jeg er sårtseer, men også fordi jeg får lidt forfølgelsesvanvid, når jeg ikke kan putte opkald i en kasse: Jeg skal arbejde, lege, danse, sige nej.

Så hvem var det? Skal nok holde jer opdateret, hvis nummeret ringer igen.

Af andre nyheder, kan jeg meddele at kæresteweekend er intakt. Og Sund og Rask Fyr afværgede eventuel kvindelig indignation (både min og sin mors) i virkelig fin stil. Ved at meddele forældre, at selvfølgelig må de gerne komme til Nice i god tid, men det er usandsynligt, at vi vil tilbringe tid med dem før lørdag, hvor vi skal i sommerhus - som vi i øvrigt glæder os umådeligt til. Han var så dygtig.

Og i morgen, mens jeg får at vide om jeg er dumpet eller bestået semesterafslutningsopgave, smutter han til Thisted og underskriver kontrakt. Og måler lejlighed. Og alt godt fra havet.

Er dog stadig lidt bekymret for 23-årig enlig mor. Vil virkelig gerne vide, hvad der skete der?

5 kommentarer:

Dines sagde ...

Me too. Hvordan finder vi hende? Thisted kan vel ikke svømme over med såååå mange af hendes slags.

Udmærket blogmission.

Trix sagde ...

Jeg tror, jeg gør det, at jeg hører udlejer ad, om han mon ved, hvad der blev af hende.
Så kan vi to få ro i sindet, om ikke andet.

Uden Relevans sagde ...

du går en spændende tid i møde :)

oh oh nu lød jeg som John ser alt fra ugebladene.

Anonym sagde ...

Det kan være en telefonsælger, de ringer da altid med hemmeligt nummer, gør de ikke?

Trix sagde ...

Uden Relevans: Kan du så ikke gå all in på John ser alt og fortælle mig, hvad det er for spændende sager, jeg vil komme ud for?
Bare så jeg er forberedt.

Ano: Sagen var, at det IKKE var et hemmeligt nummer, det er bare et nummer, jeg på ingen mulig måde kan tracke ned, og sætte afsender på. (Heller ikke ved at ringe op fra hemmeligt nummer...)