Man kan godt få parkeringsbøder i Thisted. Så er det slået fast.
Det har i dag taget den Sunde og Raske Fyr (måske snart forkortet til roomie?) og undertegnede heeele dagen. As in hele fucking dagen at samle 6 af de 8 skabe, vi skilte ad i lørdags.
Ting måtte gøres om, tænkes igennem, ændres, der måtte skrues lidt tilbage for at komme på rette spor, og et par gange måtte vi afværge mine hysteriske anfald med mad, pause eller vingummi.
Vi gav op omkring kl 20 og begav os ned mod gågaden. For her ved vi, at der ligger en café. Ja, vi har faktisk spist brunch der engang. Der er stadig alt for meget lort i køkkenet til reel madlavning, så der ville vi ned og have lidt aftensmad. ALT andet end pizza, fritter, Mac Donalds og de andre tretten slags junk vi har stopfodret os selv med den sidste uge. Ja, hvem skulle tro det, men man får lyst til andet?
Desværre viser det sig, at lektion #1 der skal læres om at bo i udkantsdanmark er, at byens caféer lukker kl 17 mandag til onsdag.
Klokken 5? Om eftermiddagen? Hvem når nogensinde på café efter arbejde så?
Må med skam indrømme, at det bliver svært for mig ikke at have uanede mængder kaffedates, nem mad der ikke er junk og hverdagsforkælelse til rådighed.
Jeg mener, hvor dælen skal den Sunde og Raske Fyr så invitere mig hen, når han vil overraske mig og være romantisk? Crap.
Men nu er det sengetid. Så skal vi bare finde sengene igen. Et eller andet sted inde i stuen.
(Ps. Har lige googlet det. Der er alt for langt til Skagen på en dum mandag...)
Viser opslag med etiketten flytning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten flytning. Vis alle opslag
mandag den 18. juli 2011
søndag den 17. juli 2011
The pros and cons of moving:
Nedture:
-Ved ikke, hvordan livet er i Thisted. Tillader mig at være lidt angst.
-At pakke hele sin lejlighed ned og tage hjem til kæreste, kun for at hjælpe ham med det samme. (Sorry Kæreste, men så langt var du altså ikke i programmet, da jeg ankom).
-Aner ikke, hvordan jeg skal overdrage lejlighed og nøgle til udlejer i Århus. For Thisted er fucking 2,5 timer væk, og det er altså langt at køre bare for at aflevere to nøgler og glo på et gulv, der ikke er blevet vasket.
-Ankomst til en lejlighed, der ikke har en jordisk chance for nogensinde at indeholde alt det crap, vi har slæbt med. OMFG!
-At drengeholdet er tilbage i Skive pt, for at hente mere crap. Dobbeltcrap that is.
-At bruge 2-3 timer sent lørdag aften på at skille 8 megafuckingstore skabe ad, vel vidende, at næste skridt bliver at samle dem igen i ny lejlighed. Jeg er ikke handy. Jeg har ikke lyst til at være handy. Endte med at afvise den Sunde og Raske Fyrs smalltalk med sætninger som: 'Det kan du fortælle mig, når vi er færdige'.
-Junk food i 5 dage, fordi køkkenet er pakket alt for grundigt ned.
Opture:
-At vågne morgenen efter 8 megafuckingstore skabe er skilt ad, rulle om på siden og sige godmorgen med Joe Cocker stemme og dræberånde og få at vide, at man er morgensmuk.
-At den Sunde og Raske Fyr har både en far og en bror, der har revet et døgn ud af kalenderen til at komme og hjælpe os med at flytte. ALT. Stort julegaveplus i bogen. (Altså den bog, hvor man afgør, om folk skal have store julegaver?)
-At nå frem. Og være hér. Så kan alt besværet glemmes, fortrænges og drikkes væk.
-At indlede liv i Thisted med aftensol, gårdhave, blogging og Jeff Buckley.
-At jeg godt gider. Fordi jeg elsker ham.
-Ved ikke, hvordan livet er i Thisted. Tillader mig at være lidt angst.
-At pakke hele sin lejlighed ned og tage hjem til kæreste, kun for at hjælpe ham med det samme. (Sorry Kæreste, men så langt var du altså ikke i programmet, da jeg ankom).
-Aner ikke, hvordan jeg skal overdrage lejlighed og nøgle til udlejer i Århus. For Thisted er fucking 2,5 timer væk, og det er altså langt at køre bare for at aflevere to nøgler og glo på et gulv, der ikke er blevet vasket.
-Ankomst til en lejlighed, der ikke har en jordisk chance for nogensinde at indeholde alt det crap, vi har slæbt med. OMFG!
-At drengeholdet er tilbage i Skive pt, for at hente mere crap. Dobbeltcrap that is.
-At bruge 2-3 timer sent lørdag aften på at skille 8 megafuckingstore skabe ad, vel vidende, at næste skridt bliver at samle dem igen i ny lejlighed. Jeg er ikke handy. Jeg har ikke lyst til at være handy. Endte med at afvise den Sunde og Raske Fyrs smalltalk med sætninger som: 'Det kan du fortælle mig, når vi er færdige'.
-Junk food i 5 dage, fordi køkkenet er pakket alt for grundigt ned.
Opture:
-At vågne morgenen efter 8 megafuckingstore skabe er skilt ad, rulle om på siden og sige godmorgen med Joe Cocker stemme og dræberånde og få at vide, at man er morgensmuk.
-At den Sunde og Raske Fyr har både en far og en bror, der har revet et døgn ud af kalenderen til at komme og hjælpe os med at flytte. ALT. Stort julegaveplus i bogen. (Altså den bog, hvor man afgør, om folk skal have store julegaver?)
-At nå frem. Og være hér. Så kan alt besværet glemmes, fortrænges og drikkes væk.
-At indlede liv i Thisted med aftensol, gårdhave, blogging og Jeff Buckley.
-At jeg godt gider. Fordi jeg elsker ham.
Etiketter:
brok,
den Sunde og Raske Fyr,
flytning,
hårdt arbejde,
langt væk hjemmefra,
Thisted,
aarhus
torsdag den 14. juli 2011
Fuck up # 2
Der er ikke plads til 15 flyttekasser på 28 m2. Især ikke, hvis det er meningen, man skal gøre rent rundt om kasserne. Og da slet ikke, hvis jeg har tænkt mig, at jeg skal sove i min seng i nat.
Og hvordan pakker man spejle ned?
Og må man godt bare smide sit tv i containeren? (Det har en sygdom, hvor det går ud mellem 0 og 13 gange i timen. Det SKAL ud).
Og er der nogen grund til at gemme tøjstativet, hvis man kun kan holde det oprejst med Strunges samlede som støtte? (Tror Strunge ville sætte pris på, hvordan jeg finder anvendelse for hans samlede værker).
Og hvor dum skal man være på en skala fra et til ti, for liiige at vaske tre maskinfulde tøj på én gang, og så hænge dem til tørre i den stue, hvor der i forvejen ikke var plads til 15 flyttekasser?
Jeg havde helt glemt mine dobbelte shotglas. Det må betyde, at de ikke har været brugt en eneste gang det sidste halvandet år. Skal man så smide dem ud?
Suk. Hvor er min værge? Eller bare en person der er i stand til at pakke en kasse - OG løfte den bagefter.
Og hvordan pakker man spejle ned?
Og må man godt bare smide sit tv i containeren? (Det har en sygdom, hvor det går ud mellem 0 og 13 gange i timen. Det SKAL ud).
Og er der nogen grund til at gemme tøjstativet, hvis man kun kan holde det oprejst med Strunges samlede som støtte? (Tror Strunge ville sætte pris på, hvordan jeg finder anvendelse for hans samlede værker).
Og hvor dum skal man være på en skala fra et til ti, for liiige at vaske tre maskinfulde tøj på én gang, og så hænge dem til tørre i den stue, hvor der i forvejen ikke var plads til 15 flyttekasser?
Jeg havde helt glemt mine dobbelte shotglas. Det må betyde, at de ikke har været brugt en eneste gang det sidste halvandet år. Skal man så smide dem ud?
Suk. Hvor er min værge? Eller bare en person der er i stand til at pakke en kasse - OG løfte den bagefter.
onsdag den 13. juli 2011
Feriens første fuck ups
Blev stiv igår.
Bevares, det havde jeg faktisk fået lov til. Ferie and all.
Havde bare ikke gennemtænkt tømmermændene i dag, så sov lige til sidste øjeblik. Og så trillede jeg på tretimers kaffedate med Christina. I stedet for at pakke. Og gøre rent. Og vaske tøj.
Og så forsøgte jeg at melde min cykel stjålet. Men både politiet og forsikringen er UTROLIGT ligeglad med, at studentergave fra kvickly anno 2006, uden nedfældet stelnummer og til en værdi af 1500 fra ny er blevet stjålet i nattens mulm og mørke. (Eller en gang i løbet af de sidste 14 dage...?). Det kan jeg sgu ikke forstå. Nogen i Thisted eller omegn, der har en cykel billigt til salg?
Og nu tager jeg på Al Meza med Lise. For der må man tage sin egen vin med. Juhuuu! Men skal dog ikke drikkes direkte sidelæns i hegnet. For vi skal i biffen og se Hawwy Påtter.
Gu' skal vi så, han er herresej. Luk røven!
Og så skal Lise med hjem igen og sove bagefter..
Vi kan konstatere, at der heller ikke bliver pakket det store i dag. Men jeg har da købt to liter vat og to liter cola. Det skal man jo bruge, når man gør rent. Ing?
Bevares, det havde jeg faktisk fået lov til. Ferie and all.
Havde bare ikke gennemtænkt tømmermændene i dag, så sov lige til sidste øjeblik. Og så trillede jeg på tretimers kaffedate med Christina. I stedet for at pakke. Og gøre rent. Og vaske tøj.
Og så forsøgte jeg at melde min cykel stjålet. Men både politiet og forsikringen er UTROLIGT ligeglad med, at studentergave fra kvickly anno 2006, uden nedfældet stelnummer og til en værdi af 1500 fra ny er blevet stjålet i nattens mulm og mørke. (Eller en gang i løbet af de sidste 14 dage...?). Det kan jeg sgu ikke forstå. Nogen i Thisted eller omegn, der har en cykel billigt til salg?
Og nu tager jeg på Al Meza med Lise. For der må man tage sin egen vin med. Juhuuu! Men skal dog ikke drikkes direkte sidelæns i hegnet. For vi skal i biffen og se Hawwy Påtter.
Gu' skal vi så, han er herresej. Luk røven!
Og så skal Lise med hjem igen og sove bagefter..
Vi kan konstatere, at der heller ikke bliver pakket det store i dag. Men jeg har da købt to liter vat og to liter cola. Det skal man jo bruge, når man gør rent. Ing?
Etiketter:
cola,
cykeleventyr,
ferie,
flytning,
overspringshandlinger,
rengøring,
restauranthygge
fredag den 17. juni 2011
Et liv på vej i kasser
Jeg er begyndt at rydde op og rydde ud i mine sager. Utroligt hvor meget ubrugeligt lort man kan klemme ind på 28 kvadratmeter.
Har blandt andet skilt mig af med et saunabælte af dem dér, som oprindeligt var ment som et slankemiddel. Forærede det til veninde med ondt i ryggen - og hun lavede 2. grads forbrændinger på sin ryg i første forsøg.
Havde også en abtronic. Du ved, de der stødmaskiner? Komplet med sådan en lyserød gele i pakken, der skal beskytte det yderste hudlag mod elektrisk stød. Are they kidding me? Kan godt huske, at veninde som boede midlertidigt på min sofa engang købte en ved tv-shop. Kan også godt huske, at hun fik to og forærede mig den ene. Og kan konstatere, at det er to flytninger og tre år siden. Og jeg har den stadig?
Har smidt 15 % af min garderobe i poser. Som skal ud. Snart. Jeg skal dog lige have en veninde eller to mere forbi for at tage, hvad de kan bruge. Kan meget bedre overskue, at skille mig af med mit elskede tøj, når jeg véd, hvem der skal have det. Lidt ynkeligt.
Jeg overvejer også at rydde ud i mine cd'er. Men jeg tror simpelthen ikke, jeg kan gøre det. Jeg elsker dem for meget. Og jeg er ligeglad med, at jeg aldrig hører Dr. Bombay eller Richard Clayderman. Det betyder ikke, at de bare skal overlades til en usikker skæbne nederst i rodebunken i en genner. Jeg hørte dem jo engang. (Kom måske aldrig rigtigt i gang med ham Clayderman, men jeg har dælme hørt meget Dr Bombay.)
Jeg har også en utroligt stor skuffe, der er proppet til randen med bælter, tasker, tørklæder, hatte, huer og en enkelt håndholdt parasol (tænk Borte med Blæsten). Har smidt to bælter og 5 tasker ud nu. Som jeg enten ikke har brugt siden gymnasietiden - eller som jeg aldrig har brugt. Men det gør det bare ikke sjovere. Bliver ved med at fantasere om den helt rigtige situation eller det helt rigtige outfit, hvor den taske bare vil være perfekt. Så vil jeg jo være ked af, at jeg smed den ud.
Bøgerne skal der heller ikke sorteres ud i. Jeg ved da godt, at jeg var en underlig teenager, og at der derfor står både bøger om heksetro, Dalai Lama og samlede Strunge på min reol. Men de bliver der. For jeg gider stadig godt tage dem ud en gang imellem og læse i dem. Og finde de gode passager.
Hvordan sorterer man ud i sit liv? Jeg synes jeg har svært ved at smide alt ud. Selv de ting der er i stykker. Eller som jeg aldrig har brugt. Eller som tydeligvis ikke passer mig.
Vi ved vist allesammen godt, hvordan mit hus kommer til at se ud, når jeg bliver gadens skøre kattedame, der aldrig har smidt noget ud hele sit liv...
Har blandt andet skilt mig af med et saunabælte af dem dér, som oprindeligt var ment som et slankemiddel. Forærede det til veninde med ondt i ryggen - og hun lavede 2. grads forbrændinger på sin ryg i første forsøg.
Havde også en abtronic. Du ved, de der stødmaskiner? Komplet med sådan en lyserød gele i pakken, der skal beskytte det yderste hudlag mod elektrisk stød. Are they kidding me? Kan godt huske, at veninde som boede midlertidigt på min sofa engang købte en ved tv-shop. Kan også godt huske, at hun fik to og forærede mig den ene. Og kan konstatere, at det er to flytninger og tre år siden. Og jeg har den stadig?
Har smidt 15 % af min garderobe i poser. Som skal ud. Snart. Jeg skal dog lige have en veninde eller to mere forbi for at tage, hvad de kan bruge. Kan meget bedre overskue, at skille mig af med mit elskede tøj, når jeg véd, hvem der skal have det. Lidt ynkeligt.
Jeg overvejer også at rydde ud i mine cd'er. Men jeg tror simpelthen ikke, jeg kan gøre det. Jeg elsker dem for meget. Og jeg er ligeglad med, at jeg aldrig hører Dr. Bombay eller Richard Clayderman. Det betyder ikke, at de bare skal overlades til en usikker skæbne nederst i rodebunken i en genner. Jeg hørte dem jo engang. (Kom måske aldrig rigtigt i gang med ham Clayderman, men jeg har dælme hørt meget Dr Bombay.)
Jeg har også en utroligt stor skuffe, der er proppet til randen med bælter, tasker, tørklæder, hatte, huer og en enkelt håndholdt parasol (tænk Borte med Blæsten). Har smidt to bælter og 5 tasker ud nu. Som jeg enten ikke har brugt siden gymnasietiden - eller som jeg aldrig har brugt. Men det gør det bare ikke sjovere. Bliver ved med at fantasere om den helt rigtige situation eller det helt rigtige outfit, hvor den taske bare vil være perfekt. Så vil jeg jo være ked af, at jeg smed den ud.
Bøgerne skal der heller ikke sorteres ud i. Jeg ved da godt, at jeg var en underlig teenager, og at der derfor står både bøger om heksetro, Dalai Lama og samlede Strunge på min reol. Men de bliver der. For jeg gider stadig godt tage dem ud en gang imellem og læse i dem. Og finde de gode passager.
Hvordan sorterer man ud i sit liv? Jeg synes jeg har svært ved at smide alt ud. Selv de ting der er i stykker. Eller som jeg aldrig har brugt. Eller som tydeligvis ikke passer mig.
Vi ved vist allesammen godt, hvordan mit hus kommer til at se ud, når jeg bliver gadens skøre kattedame, der aldrig har smidt noget ud hele sit liv...
Etiketter:
flytning,
liv i kasser,
nostalgi,
pakning,
rod,
ting den Sunde og Raske Fyr synes er grimme
fredag den 10. juni 2011
Jeg ligefrem be'r om dårlig karma
Ny udflugt til det nordjyske med Sund og Rask Fyr. For at se på mulige lejligheder. To i dagens anledning. En på 90 m2 og en på 74. Troede vi.
Desværre ringede 74'eren igår aftes og var allerede lovet væk, viste det sig. Men han havde også en 65'er som vi valgte at se på, nu vi alligevel var i nabolaget.
Først 90'eren, hvor en tidligere ung mor så småt overvejede at flytte ud med tre styk afkom. Jeg siger overvejede, fordi der på ingen måde var pakket færdigt eller gjort rent. Der var mest af alt rodet og nusset. Og skråvæggen, som ingen havde fortalt os om, startede allerede i hoftehøjde. Og aldrig har 90 m2 været så dårligt fordelt. Aller, sir' jeg dig!
Og når jeg nu skal flytte sammen med perfekt mand for at fejre perfekt forhold (Indsæt selv opkastlyde efter forgodtbefindende), skal lejligheden som minimum være god. Ikke perfekt, bare god. Ihvertfald bedre end 'Ej, så du det?', og 'Var vinduerne lidt som koøjne?'.
Videre til 65'eren. Der rummæssigt var 60 % bedre. Dog gammel. Og selvom den var indrettet så godt, at den føltes næsten lige så stor som 90'eren, skulle man stadig fravælge enten skrive-, spise- eller sofabord. Og det er vi ikke helt klar til.
(Faktisk også meget cute - og utroligt typisk - at vi satser på at medbringe hans seng og spisebord i kombination med min sofa og skænk. De absolut største ting, vi hver især ejer...)
Men så på vej ud af 65'eren, fik vi lige et glimt af 74'eren. Og KLART. Selvfølgelig. Det er da indlysende, at den var god. Det nærmeste optimal vi har været endnu, med en reel chance for at medbringe alt ønsket inventar - og uden diverse ticfremkaldende småting, som man bare ikke kan klare. (Kæreste hader gulvtæppe i stuen, jeg hader små vinduer. Den slags ting. Du har også nogle. Det véd jeg, du har.)
Men den var jo som sagt lovet væk pr. igår. Til enlig mor på 23 med barn på 3. Som havde haft tid til at kigge forbi straks og se herligheden. Og havde sagt 'SI!' - eller hvad man nu siger i Thisted.
For at garantere sig lejligheden, skulle hun bare lige i banken og ordne det finansielle. Altså kontant depositum allerede i weekenden, og penge til indskud.
Men ejermand luftede løftet om, at hvis hun ikke er i stand til at betale, vil vi få tilbudt 74'eren først.
Så jeg køber mig hermed en on way ticket til helvede, og håber at banken ikke lige gider låne enlig mor på 23 nogle penge. Og at hun således ikke kan betale lejlighed. Og at vi således får den.
There, I said it. Lortekarma, kom an.
Desværre ringede 74'eren igår aftes og var allerede lovet væk, viste det sig. Men han havde også en 65'er som vi valgte at se på, nu vi alligevel var i nabolaget.
Først 90'eren, hvor en tidligere ung mor så småt overvejede at flytte ud med tre styk afkom. Jeg siger overvejede, fordi der på ingen måde var pakket færdigt eller gjort rent. Der var mest af alt rodet og nusset. Og skråvæggen, som ingen havde fortalt os om, startede allerede i hoftehøjde. Og aldrig har 90 m2 været så dårligt fordelt. Aller, sir' jeg dig!
Og når jeg nu skal flytte sammen med perfekt mand for at fejre perfekt forhold (Indsæt selv opkastlyde efter forgodtbefindende), skal lejligheden som minimum være god. Ikke perfekt, bare god. Ihvertfald bedre end 'Ej, så du det?', og 'Var vinduerne lidt som koøjne?'.
Videre til 65'eren. Der rummæssigt var 60 % bedre. Dog gammel. Og selvom den var indrettet så godt, at den føltes næsten lige så stor som 90'eren, skulle man stadig fravælge enten skrive-, spise- eller sofabord. Og det er vi ikke helt klar til.
(Faktisk også meget cute - og utroligt typisk - at vi satser på at medbringe hans seng og spisebord i kombination med min sofa og skænk. De absolut største ting, vi hver især ejer...)
Men så på vej ud af 65'eren, fik vi lige et glimt af 74'eren. Og KLART. Selvfølgelig. Det er da indlysende, at den var god. Det nærmeste optimal vi har været endnu, med en reel chance for at medbringe alt ønsket inventar - og uden diverse ticfremkaldende småting, som man bare ikke kan klare. (Kæreste hader gulvtæppe i stuen, jeg hader små vinduer. Den slags ting. Du har også nogle. Det véd jeg, du har.)
Men den var jo som sagt lovet væk pr. igår. Til enlig mor på 23 med barn på 3. Som havde haft tid til at kigge forbi straks og se herligheden. Og havde sagt 'SI!' - eller hvad man nu siger i Thisted.
For at garantere sig lejligheden, skulle hun bare lige i banken og ordne det finansielle. Altså kontant depositum allerede i weekenden, og penge til indskud.
Men ejermand luftede løftet om, at hvis hun ikke er i stand til at betale, vil vi få tilbudt 74'eren først.
Så jeg køber mig hermed en on way ticket til helvede, og håber at banken ikke lige gider låne enlig mor på 23 nogle penge. Og at hun således ikke kan betale lejlighed. Og at vi således får den.
There, I said it. Lortekarma, kom an.
lørdag den 28. maj 2011
Giv mig fred
I dag mens jeg prøvede at sove til middag, stod der pludselig en mand neden for mit vindue og råbte det halve af mit navn. Jeg har et dobbelt-navn, så det var ganske givet ikke mig han ville have fat i.
Men jeg vågnede alligevel fra min halvdøs, med hjertet i halsen, en puls på 200 begyndende svedtur og tænkte igennem hvem af chef, licens, politimand det kunne være.
Og nej! Jeg har ikke politiet til at lede efter mig. Men jeg får fandme så instinktivt dårlig samvittighed, når jeg føler mig truffet. Også selvom der bare kører en politibil forbi mig i den modsatte retning, kan min puls stige mærkbart.
Og jeg er træt af at gå rundt med konstant fårlig samvittighed, over ting jeg ikke har gjort! Det værste ved journaliststudiet er, at jeg er nødt til at tage min telefon, selvom det er hemmeligt nummer der ringer. Og det hader jeg.
Igår tuskede jeg mig til en fridag fra job, fordi der kun var bestilt to borde og så kunne min medtjener helt ærligt godt være dén der tog vagten alene for en gangs skyld. Det har været mig det sidste år. Det har jeg så haft dårlig samvittighed over lige siden, fordi min chef er så god til at lade som om restauranten vil bryde sammen uden mig.
Og der har været to knallerter nedenfor mit vindue, helt inde i hjørnet af parkeringspladsen, mens jeg prøvede på at sove. Hvad er det fede ved at gasse op igen og igen, på et håndtag der mest af alt lyder som om det sidder på en forkølet Puch Maxi?
De larmede, og folk snakkede, og jeg kunne slet ikke finde ro. Og jo mere irriteret jeg blev over larmen og forstyrrelserne, jo længere væk forsvandt håbet om en middagslur.
Så lige på dét punkt, glæder jeg mig til at flytte til Thisted, for der må da om alt andet liiige være mere ro end i udkanten af Gellerup?
Men jeg vågnede alligevel fra min halvdøs, med hjertet i halsen, en puls på 200 begyndende svedtur og tænkte igennem hvem af chef, licens, politimand det kunne være.
Og nej! Jeg har ikke politiet til at lede efter mig. Men jeg får fandme så instinktivt dårlig samvittighed, når jeg føler mig truffet. Også selvom der bare kører en politibil forbi mig i den modsatte retning, kan min puls stige mærkbart.
Og jeg er træt af at gå rundt med konstant fårlig samvittighed, over ting jeg ikke har gjort! Det værste ved journaliststudiet er, at jeg er nødt til at tage min telefon, selvom det er hemmeligt nummer der ringer. Og det hader jeg.
Igår tuskede jeg mig til en fridag fra job, fordi der kun var bestilt to borde og så kunne min medtjener helt ærligt godt være dén der tog vagten alene for en gangs skyld. Det har været mig det sidste år. Det har jeg så haft dårlig samvittighed over lige siden, fordi min chef er så god til at lade som om restauranten vil bryde sammen uden mig.
Og der har været to knallerter nedenfor mit vindue, helt inde i hjørnet af parkeringspladsen, mens jeg prøvede på at sove. Hvad er det fede ved at gasse op igen og igen, på et håndtag der mest af alt lyder som om det sidder på en forkølet Puch Maxi?
De larmede, og folk snakkede, og jeg kunne slet ikke finde ro. Og jo mere irriteret jeg blev over larmen og forstyrrelserne, jo længere væk forsvandt håbet om en middagslur.
Så lige på dét punkt, glæder jeg mig til at flytte til Thisted, for der må da om alt andet liiige være mere ro end i udkanten af Gellerup?
Etiketter:
arbejde,
chef,
flytning,
forstyrrelser,
knallerter,
øv
Abonner på:
Opslag (Atom)

