Grunde til at date

Med lav succesrate, fejl-dates, dyre solbriller og andre problemer i de ofte akavede, virkelig tæerkrummende og alt for langtrukne indledende manøvre, hvor man mærker et nyt menneske på tænderne (og lemmerne), for at afgøre om man har mere end race til fælles, synes jeg, jeg bør spæde til.

Jeg har kun forældede datinghistorier, som vi nok skal nå til i noget fremtidig agurketid (som jeg forventer Thisted i nogen grad vil byde på), om to fyre der inviterede mig på den samme restaurant med kort mellemrum, hvor vi blev ekspederet af den samme tjener, der tydeligvis genkendte mig - og andre småting i den dur.

Men jeg vil gerne i dag give ihvertfald én god grund til at kæmpe sig igennem datinghelvedet og forsøge at finde en person, som man ikke har lyst til at tæve HVER dag.

Grunden er fredag aften. Som var den perfekte aften. Vi kommer til at krydse kvalmegrænsen, så hop af nu, hvis du bliver dårlig af kærlighedskarusellen.

Den Sunde og Raske Fyr kom til tiden. Med blomster. Og et kærestebrev. Som jeg kunne sætte krydser i. Og ja, jeg ville gerne flytte sammen med ham.

Vi spadserede ned på den restaurant jeg arbejder på for at forsøge selvmord med den 6 retters gourmetmenu. Oh, yes. Og jeg ved ikke, om det var fordi vi fik rigeligt vin af chefen, om det var maden eller stemningen, eller om det bare er overflødigt at tale, når man er mæt og lykkelig, men vi tog os selv i - indtil flere gange - bare at sidde og stirre hinanden forelsket (Og en anelse beruset) ind i øjnene.

Vi tog desserten og ekstra vin med hjem. Delte en pakke smøger, tanker, følelser og en virkelig fantastisk playliste (Tænk soundtrack fra Topgun møder Mr. Springsteen), mens vi sneglede os igennem ET sølle spil bezzerwizzer.

Hvis snakken et kort øjeblik blev eeekstra blødsøden, eller der kom en ekseptionelt god sang, droppede vi spillet og dansede lidt. I min etværelses. Kind mod kind. Bare ham og mig.

Vi gik i seng, da solen stod op. - Og jeg vandt i bezzerwizzer.