mandag den 25. juli 2011

Hvis jeg en dag...

får et barn. Eller to. Eller flere. Men ihvertfald afkom af en eller anden art.

Og det så bliver sommer. Og jeg pludselig tænker tilbage på alle de gode ferier jeg har haft med pigerne, vennerne, familien og så fremdeles. Og jeg synes, at vi bør gentage successen, fordi det var så hyg'ligt den gang.

Og jeg i ramme alvor mener, at i allesammen vil nyyyde en uge i selskab med mig og afkom, selvom i måske ikke har noget selv. Eller får jeres passet. Eller på andre måder sikrer jer en fornøjelsestur, men jeg ikke kan forstå at lille Oda måske kun er nuttet, når man er hendes mor og SKAL elske hende.

Så vis mig dette indlæg. Hvor jeg efter blot én dag slår fast at ferie med OPC - other peoples children - ikke er noget for mig.

Smøger, vin, ost, macarena, cranium, pool, bezzerwizzer, røde bøffer, kolde øl, historier fra gamle dage, kirker, restauranter, ødeland, vandreture, tennis, is, solbadning, romaner og champagne er liiige mig.

Hysterisk afkom er ikke. Og jeg vil ikke håbe, at jeg en dag vil udsætte andre for det samme.

4 kommentarer:

The CityGirl sagde ...

Det skal jeg nok - hvis du husker mig på det samme.

Håber du overlever; det lyder, trods OPC, til at du befinder dig et fabelagtigt sted!

amarOrama sagde ...

Problemet er bare, at du vil afvise dine unge, barnløse ord som komplet idiotiske. For nu hedder du MOR. Og ved bedre. Og kan på ingen måde forestille dig, at andre gerne vil være fri for din hysteriske lille møgunge, som lige har tværet chokoladesavl ud over hele sofaen. Vent og se.

Head and heels sagde ...

Jeg er et knurhår fra at melde fra til sommerhuscirkus i Skagen i næste uge, der mønstrer 3 børn og 3 hunde og en søster fra helvede!

Dammit!

Trix sagde ...

Ååååh. Suk. H&H jeg kan virkelig godt godt forstå, hvis du ikke magter forehavende.

AOA. Jeg håber ved gud, du tager fejl.

City: Deal