Okay. Nu stopper jeg med smagsløse (og forkerte) alitterationer. Men vi er rykket.
Til sommerhus i bjergene omkring Cannes. Privat pool, kølig rosé og en hel svigerfamilie. Her er lydt. I vores soveværelse kan vi høre, hvis bruseren i svigerforældrenes badeværelse drypper. So long feriesex. Og vi deler toilet, så skal VIRKELIG huske at dække brysterne til med etellerandet før jeg vader rundt i hytten.
Her er også den Sunde og Raske Fyrs bror og kone. De er rigtig søde. Det er deres to børn på 3 og 5 vist også. De er bare så højlydte. Og hurtige. Og små. Jeg er helt ude af trit med selskab i dén aldersgruppe. Men jeg håber, at det går. (Skriver hun mens yngstebarnet fejrer stuens rungende lyd med gentagende aaaææææaaaarh-lyde...)
Her er rigtig sommerhusagtigt. Smagsløst nips, stel der ikke helt passer sammen og støvet sengetøj. Svigermor tager det i stiv arm og gemmer simpelthen sagerne væk, så hun slipper for at se på dem. Det er sgu resolut.
Og udsigten! Fik jeg nævnt udsigten? Om morgenen spejler solen sig i bugten ud for Cannes og stråler om kap med enhver solnedgang. Om aftenen gløder byens lamper som et flammehav i en kamin. Det er fantastisk. Jeg LOVER at tage billeder!
Viser opslag med etiketten Cannes. lø fraaaans. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Cannes. lø fraaaans. Vis alle opslag
søndag den 24. juli 2011
Abonner på:
Opslag (Atom)

