For lækker til Roskilde?

Dengang der var noget, der hed Midtfynsfestival var min mor ikke vild med at sende sin unge teenagedatter afsted. Men hun kunne godt se, at intet kunne holde den unge rebel tilbage. Så jeg fik lov. Med dreadlocks, uden telt, fordi jeg alligevel sov hos vennerne, iført ski og med utroligt højt humør.

Intet kunne slå mig ud dengang. Ikke den vildeste regnbyge - det var bare en undskyldning for at gå ind i en fremmed lejr og få nye venner.
Ikke dårligt vejr, så hoppede vi bare i det fornuftige tøj og arrangerede 'Olympiskede Lege', så vi kunne holde varmen.
Jeg husker det som om, alle var søde og rare. Som om jeg fik tusind nye venner, og som om jeg ikke kunne få nok.

Klip til 8 år senere, hvor jeg rejser til Roskilde med Rikke. Og fryser. Indrømmet, det var min egen skyld, men det var altså lækkert vejr, da jeg pakkede.
Vi havde en aftale med en kammerat om at bo i hans lejr. Men han sov brandert ud, og det var VIRKELIG grænseoverskridende at blive mødt med en pms teenageattitude og spørgsmålet: 'Hvem er i, og hvad vil i her?'
Jeg kendte ingen. Og halvdelen af de tilstedeværende ville tydeligvis ikke have mere selskab i lejren.

Vi kæmpede. Også for at finde venner andre steder. Men folk var så fordrukne, at jeg enten frygtede de ville kaste op på mig, eller håbede de ville skvatte omkuld, inden de nåede frem og rørte ved mig, med deres klamme hænder og åndede på mig med deres dødsånde.

Så fandt vi Rikke's venner. Men det var som om, jeg ikke havde mere mod. Som om jeg ikke rigtigt kunne finde min ja-hat blandt mennesker, der alle kendte hinanden, og lissom havde en verden uden mig. Blandt mennesker, der i virkeligheden var ligeglade med, hvad jeg fortalte, når de spurgte ind til mig. Blandt mennesker, der bare ikke var så åbenhjertige, som jeg huskede.

Jeg troede jeg var festivaltypen.
Det viste sig, jeg kun var musiktypen.
Og så er festival faktisk slet ikke sjovt.

Endte med blærebetændelse, et virkeligt dårligt humør og et enormt behov for at være alene, hvilket fik mig til at flygte mod Rikkes lejlighed kl, 1 fredag nat - en rejse der skulle vise sig at vare indtil kl. 6,30 næste morgen. Men som alligevel var det hele værd.

Jeg elsker mennesker. Også de nye. Men en festival virker på en eller anden måde som en tsunami for mig. Jeg har brug for venner omkring mig. Ikke et hav af fremmede.

Lærte noget nyt om mig selv. Det var da positivt.

Jeg skal IKKE...

på Roskilde før torsdag. Det er udelukket, jeg har ikke tid og samvittighed til det, og jeg VED det.

fortælle vejleder, at jeg tager på roskilde 4 dage i min eksamensperiode.

barbere ben inden Roskilde. Gider ikke, og ser alligevel ikke Sund og Rask Fyr før det er overstået. Han er åbenbart den eneste, jeg gider barbere ben for.

gå i fakta når jeg har andendagstømmermænd. Hvad der startede som en manglende liter mælk, mundede ud i kanelgifler, kinder pingui, mælkesnitte, en elendig crossaint, chips, tyggegummi, to liter sodavand og en pakke pandekager.

drikke mig så fuld to dage i streg weekenden før Roskilde. Kan slet ikke overskue 4 dage af disse tømmermænd. Tror det er alderen. Jeg kan ikke tåle noget mere. Savner at være sådan en der ryger hash. Det kunne være nemt. But I'm not.

have noget med på Roskilde, der skal med retur. Endelig en fordel ved at have gemt tøjet, der alligevel skal smides ud. Så hvis du ser et modemæssigt kaos iført bowlingsko og en virkelig kraftig læbestift som eneste make-up, så sig hej. Tror ikke på, der er andre der løser festivalbeklædningen på heeelt samme måde.

have mere dårlig samvittighed, når først jeg er taget afsted. Det er Roskilde og Rikke. Jeg har fortjent det - og jeg elsker det!