Fin på den

Man kan gøre sig morsom på utroligt mange måder, når svigermekanikken er det vi hjemme kalder 'langeliniefolk'. Og man selv er fra 'et hjem uden klaver'. Hvilket vi slog fast, dengang svigermor meddelte, at folk med tatoveringer må være fra et hjem uden klaver... Jeg har tre.

Men hun har ret. Vi havde en labrador, der hed Bella og min bror og jeg fik selv lov til at male vores værelser. Mit blev mørketurkisgrønt med hvidt splat ud over det hele. Brors blev skiftevis blåt og gult - fordi han er brøndbyfan. Men for fanden, hvor var det fedt at bestemme selv.

Hvoromaltinger. Så kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, på en måde der giver den Sunde og Raske Fyr tics, når hans far forærer ham Bally (Har aller hørt om det før) havaianas til den nette sum af 225 euro. Ikke kroner. Euro.

Jeg kan også godt snøfte 'årh hvad' og ligne én, der ikke heelt synes det der nødvendigt at købe OTTE nye badehåndklæder, når vi allesammen har et i forvejen.

Jeg bliver lidt betuttet, når vi skal handle og jeg får både et mastercard OG 300 euro med ud at handle - for en sikkerheds skyld.

Men jeg kan FANDME ikke brokke mig, når svigerfar triller en tur ned på det lokale vinslot og kommer hjem med fem liter rød- og fem liter rosévin. Uhm. Ad libitum FTW! (For the win, nørdesprog).

Skål.