søndag den 10. juli 2011

Nyt low på kummerlighedsskalaen

Jeg skriver i vildskab! Eller. Jeg forestiller mig, jeg skriver i vildskab, mens jeg konstant får mere og mere dårlig samvittighed over IKKE at skrive i vildskab...

Lavede fuld kropslås på den Sunde og Raske Fyr, da han første gang nævnte travl søndag, og at han snart skulle deru'a'. Måtte give op omkring kl. 15 og lade ham gå. Det var alligevel for sørgeligt at tvinge ham til at blive her hele aftenen, når han skulle til skive og vaske tøj, INDEN han skulle hjem til Thisted.

Men lavede de sårede øjne, den mutte trutmund og nægtede at grine af hans sidste vittighed, inden han gik. For det må jeg godt, når resten af min dag er plastret til i lort med lort på.

Har skrevet en voxpop. Troede jeg havde mistet alle mine billeder fra de sidste 14 dages research. Fandt dem igen. Skrev en reflektionsrapport, der mest af alt er en stor undskyldning for alt det, jeg tror, jeg har gjort forkert.

Så skrev jeg en kildeliste. Mest af alt for at undgå at komme videre til artiklerne, som jeg slet ikke kan se mig ud af lige nu. Fedt, ik'?

Hvor er alle de kammerater fra skolen, der tilbød deres hjælp, kritik og gennemlæsning, inden de gik på ferie? Jo, det skal jeg sige dig. De er på ferie.

Så købte jeg en omgang burger med fritter. Fik dårlig samvittighed halvvejs. Og smed den ud. Imens kører luksusfælden i baggrunden, og har lige nu fokus på madspild og junkfood. Tag den selvtillid.

Fuck, hvor jeg glæder mig til aflevering er overstået tirsdag.

Det må du næsten også gøre? Så slipper du for ulmende drage, der ligger på lur og hader alt og alle - især dem, der er glade?

Mangler i øvrigt også en fluesmækker. Har du én, du ikke bruger?

Ingen kommentarer: