Klokken 7 var det for sent at sove mere. Der er ingen gardiner i gæstehuset, så morgenen var nærmest dag - og der var meget af den. Dagen, altså.
Fra skråvinduet kan vi se fly på fly på fly lette og flyve ud i verden. Og det gibber i mig her eneste gang. De er på vej alle mulige steder hen - varme steder, eksotiske steder, steder med kulørte drinks til 12 kroner. Nogle gange kan man endda se, at der står TUI på siden af flyet. Og hvor jeg MISUNDER dem.
Men ikke så længe. For så tager turistHanne her metroen heeelt ude fra Vestamager, ind og står af ved Christianshavn - kun for at opdage, at min telefon (som jeg skifter abonnement på dig idag) ikke længere er aktiv. Og jeg kan derfor ikke liiiige bruge mine maps til at finde hen til den dér diamant. (Ja ja, jeg vidste jo ikke den lå SÅ tæt på.)
Faktisk var jeg nærmest skuffet. For aftale straks med mig selv, at når man ikke har kort, må man gå på opdagelse, ind til man finder noget der kan bruges. Og så gik jeg. I næsten 7 minutter før jeg satte mig på en stol i den føromtalte diamant.
Nu skal jeg så bare overtale mig selv til at skrive noget i den dér opgave - og modstå fristelsen til at vralte ud i shorts og sandaler for at turistopdage København.
Det er svært- for her i morgensolen, du ved, den der er rigeligt af, er København sgu en smuk størrelse. Og jeg har lyst til at fare vild. Hvad SKAL man se i København?
tirsdag den 31. maj 2011
søndag den 29. maj 2011
Forresten...
Når man har lavet salat med kylling, bacon og dressing, men salaten er blevet for gammel, bliver resultatet utrolig LIDT salat-agtigt...
OG. Jeg vil også kopiere Maren, så jeg vil også lave en give-away, når jeg runder 300 subscribere. Hæ!
(Måske stiller jeg bare overskuddet fra flyttepakningen ud til vejen i sorte sække til fri afhentning...)
OG. Jeg vil også kopiere Maren, så jeg vil også lave en give-away, når jeg runder 300 subscribere. Hæ!
(Måske stiller jeg bare overskuddet fra flyttepakningen ud til vejen i sorte sække til fri afhentning...)
Etiketter:
alenetid,
ringenes herre 1 - 2 og 3,
sukkerbuzz,
søndagskedsomhed
Secret Single Behaviour
Ja, det ér et Sex and the City udtryk - og det hader jeg. Jeg hader sex and the city for meget, især for at jeg ikke længere kan bestille min yndlingsdrink (okay, én af dem) i byen, uden at få et 'Nå, så du er nok træææændy'-blikket. Garr!
Men det er ikke desto mindre, hvad jeg bruger disse dage på.
Jeg laver pandekager om natten. Og igen næste morgen. Jeg sætter Lord of the Rings på, og snakker med på replikkerne. Jeg drikker mælk af kartonen, og spiser slik til morgenmad.
Og det må jeg godt.
For det er jo klart at denne opførsel ophører, når der pludselig er en mand i husstanden. (Gør den ikke?)
Jeg forestiller mig også at han fejrer sin alene-hed ved at smide brugte boxershorts på gulvet og efterlade brættet oppe.
Så vi lissom kan få en head start, inden vi skal bo sammen og lade som om vi begge er perfekte individer, der altid tager opvasken efter os med det samme, og aldrig rydder op ved bare at gemme alting under dynen, når der kommer gæster.
Jeg tænker også, at jeg skal nå en solo-aften med en flaske rødvin, tyve blå kings og fever ray. Hvor jeg kan citere Strunge og føle mig misforstået af hele verden og ende med at være så fuld, at jeg giver mig til at læse mine egne digte højt. (Netop derfor er det vigtigt, at jeg er alene...)
Er der flere singlesærheder, jeg skal have ud af systemet, mens tid er?
Men det er ikke desto mindre, hvad jeg bruger disse dage på.
Jeg laver pandekager om natten. Og igen næste morgen. Jeg sætter Lord of the Rings på, og snakker med på replikkerne. Jeg drikker mælk af kartonen, og spiser slik til morgenmad.
Og det må jeg godt.
For det er jo klart at denne opførsel ophører, når der pludselig er en mand i husstanden. (Gør den ikke?)
Jeg forestiller mig også at han fejrer sin alene-hed ved at smide brugte boxershorts på gulvet og efterlade brættet oppe.
Så vi lissom kan få en head start, inden vi skal bo sammen og lade som om vi begge er perfekte individer, der altid tager opvasken efter os med det samme, og aldrig rydder op ved bare at gemme alting under dynen, når der kommer gæster.
Jeg tænker også, at jeg skal nå en solo-aften med en flaske rødvin, tyve blå kings og fever ray. Hvor jeg kan citere Strunge og føle mig misforstået af hele verden og ende med at være så fuld, at jeg giver mig til at læse mine egne digte højt. (Netop derfor er det vigtigt, at jeg er alene...)
Er der flere singlesærheder, jeg skal have ud af systemet, mens tid er?
lørdag den 28. maj 2011
Giv mig fred
I dag mens jeg prøvede at sove til middag, stod der pludselig en mand neden for mit vindue og råbte det halve af mit navn. Jeg har et dobbelt-navn, så det var ganske givet ikke mig han ville have fat i.
Men jeg vågnede alligevel fra min halvdøs, med hjertet i halsen, en puls på 200 begyndende svedtur og tænkte igennem hvem af chef, licens, politimand det kunne være.
Og nej! Jeg har ikke politiet til at lede efter mig. Men jeg får fandme så instinktivt dårlig samvittighed, når jeg føler mig truffet. Også selvom der bare kører en politibil forbi mig i den modsatte retning, kan min puls stige mærkbart.
Og jeg er træt af at gå rundt med konstant fårlig samvittighed, over ting jeg ikke har gjort! Det værste ved journaliststudiet er, at jeg er nødt til at tage min telefon, selvom det er hemmeligt nummer der ringer. Og det hader jeg.
Igår tuskede jeg mig til en fridag fra job, fordi der kun var bestilt to borde og så kunne min medtjener helt ærligt godt være dén der tog vagten alene for en gangs skyld. Det har været mig det sidste år. Det har jeg så haft dårlig samvittighed over lige siden, fordi min chef er så god til at lade som om restauranten vil bryde sammen uden mig.
Og der har været to knallerter nedenfor mit vindue, helt inde i hjørnet af parkeringspladsen, mens jeg prøvede på at sove. Hvad er det fede ved at gasse op igen og igen, på et håndtag der mest af alt lyder som om det sidder på en forkølet Puch Maxi?
De larmede, og folk snakkede, og jeg kunne slet ikke finde ro. Og jo mere irriteret jeg blev over larmen og forstyrrelserne, jo længere væk forsvandt håbet om en middagslur.
Så lige på dét punkt, glæder jeg mig til at flytte til Thisted, for der må da om alt andet liiige være mere ro end i udkanten af Gellerup?
Men jeg vågnede alligevel fra min halvdøs, med hjertet i halsen, en puls på 200 begyndende svedtur og tænkte igennem hvem af chef, licens, politimand det kunne være.
Og nej! Jeg har ikke politiet til at lede efter mig. Men jeg får fandme så instinktivt dårlig samvittighed, når jeg føler mig truffet. Også selvom der bare kører en politibil forbi mig i den modsatte retning, kan min puls stige mærkbart.
Og jeg er træt af at gå rundt med konstant fårlig samvittighed, over ting jeg ikke har gjort! Det værste ved journaliststudiet er, at jeg er nødt til at tage min telefon, selvom det er hemmeligt nummer der ringer. Og det hader jeg.
Igår tuskede jeg mig til en fridag fra job, fordi der kun var bestilt to borde og så kunne min medtjener helt ærligt godt være dén der tog vagten alene for en gangs skyld. Det har været mig det sidste år. Det har jeg så haft dårlig samvittighed over lige siden, fordi min chef er så god til at lade som om restauranten vil bryde sammen uden mig.
Og der har været to knallerter nedenfor mit vindue, helt inde i hjørnet af parkeringspladsen, mens jeg prøvede på at sove. Hvad er det fede ved at gasse op igen og igen, på et håndtag der mest af alt lyder som om det sidder på en forkølet Puch Maxi?
De larmede, og folk snakkede, og jeg kunne slet ikke finde ro. Og jo mere irriteret jeg blev over larmen og forstyrrelserne, jo længere væk forsvandt håbet om en middagslur.
Så lige på dét punkt, glæder jeg mig til at flytte til Thisted, for der må da om alt andet liiige være mere ro end i udkanten af Gellerup?
Etiketter:
arbejde,
chef,
flytning,
forstyrrelser,
knallerter,
øv
fredag den 27. maj 2011
Underlige ting, jeg har gjort idag
Slået op i Thisted Dagblad for at kigge efter lejligheder
Stået tavs i elevator både på vej op og på vej ned fra Cryos - sædbank. I selskab med tavse mænd, der også skulle op til Cryos. Og onanere i en kop. Lige ved siden af dér, hvor jeg skulle lave et interview. Der skulle de sidde med sådan en papbakke og et lille plastbæger, som de bare stillede på disken, når de kom ud. Og plastbægret var i klar plast. Og jeg kan ikke finde ud af, om det var mere end jeg havde brug for at se. (Kunne selvfølgelig have ladet være med at kigge?)
Diskuteret med Malene, hvorvidt jeg er i fornægtelse omkring, at når man flytter sammen, så skal man se hinanden HVER dag, og HVER aften. Hele tiden. Hver dag. Jeg tror sgu, hun prøver at fortælle mig noget?
Kontaktet 13 fertilitetsklinikker rundt omkring i landet. Ville du kunne tage en klinik alvorligt, som hed Riberhus? For det kan jeg ikke.
Stået op en halv time før mit vækkeur ringede. Uden at være direkte utilfreds med dette. Det er sjældent sket.
Stået tavs i elevator både på vej op og på vej ned fra Cryos - sædbank. I selskab med tavse mænd, der også skulle op til Cryos. Og onanere i en kop. Lige ved siden af dér, hvor jeg skulle lave et interview. Der skulle de sidde med sådan en papbakke og et lille plastbæger, som de bare stillede på disken, når de kom ud. Og plastbægret var i klar plast. Og jeg kan ikke finde ud af, om det var mere end jeg havde brug for at se. (Kunne selvfølgelig have ladet være med at kigge?)
Diskuteret med Malene, hvorvidt jeg er i fornægtelse omkring, at når man flytter sammen, så skal man se hinanden HVER dag, og HVER aften. Hele tiden. Hver dag. Jeg tror sgu, hun prøver at fortælle mig noget?
Kontaktet 13 fertilitetsklinikker rundt omkring i landet. Ville du kunne tage en klinik alvorligt, som hed Riberhus? For det kan jeg ikke.
Stået op en halv time før mit vækkeur ringede. Uden at være direkte utilfreds med dette. Det er sjældent sket.
Etiketter:
dovenskab,
onani,
opgaveskrivning,
sove længe og manglen på samme,
sæd,
Thisted
torsdag den 26. maj 2011
Tilbage til virkeligheden
Min udlejer har ringet. Der kommer folk for at se på min lejlighed den 5/6. Betyder det jeg skal rydde op?
Min vandhane er holdt op med at lække - nu fosser det ud af siden på hanen. Betyder det, at jeg kan droppe at ringe til VVS'eren? (Og hvor fesent vil det ærlig talt være, hvis jeg bare lader stå til indtil jeg flytter, og så lader ejeren klare ærterne?)
Jeg skal lave et interview til min opgave i dag, det er nok meget godt. Desværre ændrede han tiden fra klokken 10 til 14. Resultat = Så sov jeg da bare til klokken ti. Jeg er nemlig bundseriøs sjurnalist. Altid. Jepper.
Kom hjem fra forældre i går. Tre dage med familie, forældre, pligter, taler, sange, øl der skal drikkes, dårlige vittigheder der skal grines af og mennesker der skal krammes. Jeg kan egentlig meget godt lide det, men på et eller andet tidspunkt i sådan et besøg holder min hjerne altså op med at virke. Som når min onkel vil rose min bror og mig for vores tale:
Ham: Det klarede i sgu flot.
Mig: Ja, vi sagde en masse.
Ham: Ja, men i sagde det godt, og det er dét, der tæller.
Mig: Det er mest folk der arbejder i banker, der tæller...
(Det er muligt, der også var lidt rødvin inde over på daværende tidspunkt...)
Men efter at have lavet en helkropssugemalle på Den Sunde og Raske Fyr igår, og eventuelt have pådraget ham en diskus prolaps, kørte han hjem alligevel. Den skiderik. Så jeg er alene for første gang i en lille uge. Hvorfor bliver man så dårlig til dét, når man får en kæreste? Det er sgu da ynkeligt. I know. Burde øve mig på eget selskab igen, men helt ærligt, så ved vi jo godt, det ikke kommer til at ske. I know - ynkeligt.
Min vandhane er holdt op med at lække - nu fosser det ud af siden på hanen. Betyder det, at jeg kan droppe at ringe til VVS'eren? (Og hvor fesent vil det ærlig talt være, hvis jeg bare lader stå til indtil jeg flytter, og så lader ejeren klare ærterne?)
Jeg skal lave et interview til min opgave i dag, det er nok meget godt. Desværre ændrede han tiden fra klokken 10 til 14. Resultat = Så sov jeg da bare til klokken ti. Jeg er nemlig bundseriøs sjurnalist. Altid. Jepper.
Kom hjem fra forældre i går. Tre dage med familie, forældre, pligter, taler, sange, øl der skal drikkes, dårlige vittigheder der skal grines af og mennesker der skal krammes. Jeg kan egentlig meget godt lide det, men på et eller andet tidspunkt i sådan et besøg holder min hjerne altså op med at virke. Som når min onkel vil rose min bror og mig for vores tale:
Ham: Det klarede i sgu flot.
Mig: Ja, vi sagde en masse.
Ham: Ja, men i sagde det godt, og det er dét, der tæller.
Mig: Det er mest folk der arbejder i banker, der tæller...
(Det er muligt, der også var lidt rødvin inde over på daværende tidspunkt...)
Men efter at have lavet en helkropssugemalle på Den Sunde og Raske Fyr igår, og eventuelt have pådraget ham en diskus prolaps, kørte han hjem alligevel. Den skiderik. Så jeg er alene for første gang i en lille uge. Hvorfor bliver man så dårlig til dét, når man får en kæreste? Det er sgu da ynkeligt. I know. Burde øve mig på eget selskab igen, men helt ærligt, så ved vi jo godt, det ikke kommer til at ske. I know - ynkeligt.
Etiketter:
den Sunde og Raske Fyr,
dovenskab,
familie,
post sølvbryllup
tirsdag den 24. maj 2011
Næste stop: Sølvbryllup
Mine forældres, that is!
Suk. Det er midnat. Og jeg blogger i stedet for at arbejde på talen. Fordi jeg ikke rigtigt har min kreative hjerne på. Faktisk tror jeg både hjerne og rygrad raslede under ud, da moster og jeg havde følgende samtale over æreporten her til aften:
Hun: Hvilke blomster synes du vi skal bruge til den store æresport?
Mig: Jeg synes de hvide roser er flotte.
Hun: Hvad med de lilla?
Mig: De er også flotte.
Brillierede mest af alt ved at sørge for, vi ikke løb tør for øl.
Og ved at belejre min venindes lejlighed til langt ud på aftenen, til trods for hendes nye, nye søn vågner igen halv seks, og holde hende igang med pulverkaffe, for at hun kunne sy min kjole færdig. Den til i morgen. Som jeg selvfølgelig har ejet i snart et år, men uden at få rettet til før døgnet op til, jeg skal bruge den.
Og ved at hente øjenvipper ved en anden veninde, fordi jeg ikke er sikker på min mascara kan holde til en tårevædet tale. Så hellere gardere sig med noget lim og nogle knurhår.
Nu er vækkeuret sat. Til kvart i 6 i morgen tidlig. Jeg har insisteret på at have morgenhåret i fred, så vi står først op et kvarter inden vi kører.
Den Sunde og Raske Fyr tager det så pænt. Og han står tidligt op med mig, og bærer tunge poser og flytter borde, og siger min kjole er pæn. Og han mener det. Og nu kan han både kende to mostre og en mormor fra flokken. Min familieflok. Hvor vi er 40, når vi er de nærmeste. Og opfører os som en Siciliensk mafioso-familie, med skrig og skrål og spaghetti flyvende over middagsbordet.
Jeg håber ved gud, jeg får tid til en middagslur i morgen...
Suk. Det er midnat. Og jeg blogger i stedet for at arbejde på talen. Fordi jeg ikke rigtigt har min kreative hjerne på. Faktisk tror jeg både hjerne og rygrad raslede under ud, da moster og jeg havde følgende samtale over æreporten her til aften:
Hun: Hvilke blomster synes du vi skal bruge til den store æresport?
Mig: Jeg synes de hvide roser er flotte.
Hun: Hvad med de lilla?
Mig: De er også flotte.
Brillierede mest af alt ved at sørge for, vi ikke løb tør for øl.
Og ved at belejre min venindes lejlighed til langt ud på aftenen, til trods for hendes nye, nye søn vågner igen halv seks, og holde hende igang med pulverkaffe, for at hun kunne sy min kjole færdig. Den til i morgen. Som jeg selvfølgelig har ejet i snart et år, men uden at få rettet til før døgnet op til, jeg skal bruge den.
Og ved at hente øjenvipper ved en anden veninde, fordi jeg ikke er sikker på min mascara kan holde til en tårevædet tale. Så hellere gardere sig med noget lim og nogle knurhår.
Nu er vækkeuret sat. Til kvart i 6 i morgen tidlig. Jeg har insisteret på at have morgenhåret i fred, så vi står først op et kvarter inden vi kører.
Den Sunde og Raske Fyr tager det så pænt. Og han står tidligt op med mig, og bærer tunge poser og flytter borde, og siger min kjole er pæn. Og han mener det. Og nu kan han både kende to mostre og en mormor fra flokken. Min familieflok. Hvor vi er 40, når vi er de nærmeste. Og opfører os som en Siciliensk mafioso-familie, med skrig og skrål og spaghetti flyvende over middagsbordet.
Jeg håber ved gud, jeg får tid til en middagslur i morgen...
Abonner på:
Opslag (Atom)

