Næste stop: Sølvbryllup

Mine forældres, that is!

Suk. Det er midnat. Og jeg blogger i stedet for at arbejde på talen. Fordi jeg ikke rigtigt har min kreative hjerne på. Faktisk tror jeg både hjerne og rygrad raslede under ud, da moster og jeg havde følgende samtale over æreporten her til aften:

Hun: Hvilke blomster synes du vi skal bruge til den store æresport?
Mig: Jeg synes de hvide roser er flotte.
Hun: Hvad med de lilla?
Mig: De er også flotte.

Brillierede mest af alt ved at sørge for, vi ikke løb tør for øl.
Og ved at belejre min venindes lejlighed til langt ud på aftenen, til trods for hendes nye, nye søn vågner igen halv seks, og holde hende igang med pulverkaffe, for at hun kunne sy min kjole færdig. Den til i morgen. Som jeg selvfølgelig har ejet i snart et år, men uden at få rettet til før døgnet op til, jeg skal bruge den.

Og ved at hente øjenvipper ved en anden veninde, fordi jeg ikke er sikker på min mascara kan holde til en tårevædet tale. Så hellere gardere sig med noget lim og nogle knurhår.

Nu er vækkeuret sat. Til kvart i 6 i morgen tidlig. Jeg har insisteret på at have morgenhåret i fred, så vi står først op et kvarter inden vi kører.

Den Sunde og Raske Fyr tager det så pænt. Og han står tidligt op med mig, og bærer tunge poser og flytter borde, og siger min kjole er pæn. Og han mener det. Og nu kan han både kende to mostre og en mormor fra flokken. Min familieflok. Hvor vi er 40, når vi er de nærmeste. Og opfører os som en Siciliensk mafioso-familie, med skrig og skrål og spaghetti flyvende over middagsbordet.

Jeg håber ved gud, jeg får tid til en middagslur i morgen...