Away og døden nær

Er i Kbh til brors fødselsdagsfejring hele weekenden. Han fyldte 28 i onsdags, og lader til at han prøver at slå hele familien ihjel nu. Med mad. Bevares, jeg klager ikke. Men jeg er godt nok mæt. Og lykkelig. Og har kun liidt dårlig samvittighed over, hvor meget jeg æder. Er ret sikker på min krop er ved at forfatte en skriftlig opsigelse.

Har løst min første cube på tid her til aften, 5 minutter og 16 sekunder. Ikke helt ringe for en bonderøv, der kun har øvet to dage.

Men altså. Verdens længste afstemning er slut, og omend dulle-artofjæsbilledet vandt, var der en overvældende interesse for at se mig, når jeg er absolut mest utiltalende.

Så jeg vil gøre et forsøg. Hele næste uge vil jeg lade den Sunde og Raske Fyr tage et par billeder af mig, inden han kører på arbejde om morgenen. Han står op klokken 6, så der skulle være rig mulighed for savl i mundvigen, uglet hår og baggy eyes. Tillykke. Jeg håber ikke, jeg kommer til at forårsage permanente skader på jeres psyke. Men altså, sidst på ugen vil jeg kigge billederne igennem og vælge det mindst rædselsvækkende. Forbeholder mig ret til bw effekt.

Og så lover jeg, at den Sunde og Raske Fyr tager et billede eller to af mig, når vi skal til indflytterfest ved Rikke i Odense den 1. Oktober. Før det kommer jeg nok ikke til at gøre noget ud af mig selv.

Livet er for kort til lektier. Ik'?

Klokken 7 var det for sent at sove mere. Der er ingen gardiner i gæstehuset, så morgenen var nærmest dag - og der var meget af den. Dagen, altså.

Fra skråvinduet kan vi se fly på fly på fly lette og flyve ud i verden. Og det gibber i mig her eneste gang. De er på vej alle mulige steder hen - varme steder, eksotiske steder, steder med kulørte drinks til 12 kroner. Nogle gange kan man endda se, at der står TUI på siden af flyet. Og hvor jeg MISUNDER dem.

Men ikke så længe. For så tager turistHanne her metroen heeelt ude fra Vestamager, ind og står af ved Christianshavn - kun for at opdage, at min telefon (som jeg skifter abonnement på dig idag) ikke længere er aktiv. Og jeg kan derfor ikke liiiige bruge mine maps til at finde hen til den dér diamant. (Ja ja, jeg vidste jo ikke den lå SÅ tæt på.)

Faktisk var jeg nærmest skuffet. For aftale straks med mig selv, at når man ikke har kort, må man gå på opdagelse, ind til man finder noget der kan bruges. Og så gik jeg. I næsten 7 minutter før jeg satte mig på en stol i den føromtalte diamant.

Nu skal jeg så bare overtale mig selv til at skrive noget i den dér opgave - og modstå fristelsen til at vralte ud i shorts og sandaler for at  turistopdage København.

Det er svært- for her i morgensolen, du ved, den der er rigeligt af, er København sgu en smuk størrelse. Og jeg har lyst til at fare vild. Hvad SKAL man se i København?