Viser opslag med etiketten sove længe og manglen på samme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sove længe og manglen på samme. Vis alle opslag

fredag den 27. maj 2011

Underlige ting, jeg har gjort idag

Slået op i Thisted Dagblad for at kigge efter lejligheder

Stået tavs i elevator både på vej op og på vej ned fra Cryos - sædbank. I selskab med tavse mænd, der også skulle op til Cryos. Og onanere i en kop. Lige ved siden af dér, hvor jeg skulle lave et interview. Der skulle de sidde med sådan en papbakke og et lille plastbæger, som de bare stillede på disken, når de kom ud. Og plastbægret var i klar plast. Og jeg kan ikke finde ud af, om det var mere end jeg havde brug for at se. (Kunne selvfølgelig have ladet være med at kigge?)

Diskuteret med Malene, hvorvidt jeg er i fornægtelse omkring, at når man flytter sammen, så skal man se hinanden HVER dag, og HVER aften. Hele tiden. Hver dag. Jeg tror sgu, hun prøver at fortælle mig noget?

Kontaktet 13 fertilitetsklinikker rundt omkring i landet. Ville du kunne tage en klinik alvorligt, som hed Riberhus? For det kan jeg ikke.

Stået op en halv time før mit vækkeur ringede. Uden at være direkte utilfreds med dette. Det er sjældent sket.