Dolmiodag

Med tre dolmio reklamer på en halv time i dag, gav vi op. Til trods for vi havde lagt planer om at forgribe os på torsken i fryseren med nogle grøntsager til. Dunet dukke med overskæg fik effektivt vendt kajakken. Så er det prøvet. Jeg kan gøre det bedre selv.

Anywho, tog hjem fra Sund og Rask Fyr klokken liiidt for sent. Har lavet eksamensopgave i dag, og sendt den til mig selv. Skal bare på skolen og printe ud inden middag. Men den slags kan også være svære nok. Især når man et sted i processen skal rejse sig fra ske, forlade nusseri og tage et tog hjem til alene-heden.

Måtte med en anden bus end den jeg plejer. (Hvordan skulle jeg vide at 10'eren pludselig kører kl. 19 og ikke 23 som den har gjort det sidste halve år?) Og måtte gå op af mørk, lang ringvej for at komme helt hjem. I lummer varme, med weekendtaske pakket til bristepunktet. (Det er lige meget, om jeg bare skal ned og træne - den er altid stopfyldt).
Halvvejs holder en enlig fyr ind til siden og spørger, om jeg mangler et lift. Her kan de fleste nok huske en 'taxa'tur for nogle uger siden, hvor død og lemlæstelse ikke lå mig på sinde. Men da denne fyr var både tyk og alene tillod jeg mig at dømme ham, og takkede pænt nej.

Hellere ase hjem med skulder der er ved at falde af end ende mine dage som hende, der døde på en mandag. (Ja ja, man har vel sans for drama).

Nu, vel hjemme igen er jeg lidt rundtosset. For lejligheden blev vist frem igår, mens jeg var langt væk - og forud for dette har jeg ryddet op og gjort rent. Her er blæææst. Og det er lidt uhyggeligt. Ikke den slags jeg plejer at komme hjem til. Og jeg kan ikke finde min oplader, eller mine sutsko eller min fjernnbetjening. Typisk. Orden er ikke noget for mig...