Istanbul for fa'en

Først og fremmest - Farmor har fået fjernet blindtarmen, hvilket forklarer smerter i underlivet og er ifølge mor i bedring. Pyh, blev der sagt! Er så glad, håber hun kommer sig helt. Glæder mig til at komme hjem og se hende!

For det andet er Istanbul jo bare fantastisk! 15 millioner mennesker i én by - mod danmarks 6 millioner i hele landet. Her er liv døgnet rundt, larm, caféer med te og backgammon, små stræder med butikker og folk der råber til hinanden i stedet for at tale, musikere med sære citarer og andre instrumenter og varmt. Hvad mere kan man ønske sig? Og deler jo i øvrigt denne fantastiske tur med Lise, min dejlige veninde. (Hun smider billeder fra turen op på www.liseiam.blogspot.com, for hun er langt mere teknisk end jeg)

Vi bor hos Lises svoger og svigerinde - Ilker og Emel (der dog ikke er hjemme lige nu, de er til bryllup et eller andet sted i landet) Men så har vi Emek - Emels veninde, der hygger med os. De er så ufatteligt gæstfrie at man knap kan sætte sin tallerken i opvaskeren. Hotel.hvorsomhelst - go home! Og hvis man forsøger at lokke sig til at betale eller sørge for noget, klikker Emel blot med tungen - ligesom vi gør når vi er irriterede. Denne lyd kan temmelig meget oversættes til 'nej' og/eller 'som om'..

Er på nettet i dag for anden gang denne uge, det er sært når man er vant til at tjekke mail flere gange dagligt. Ved pt ikke hvor min telefon er, men bruger den også kun når jeg skal se, om Mor har skrevet nyt om Farmor. Det er sgu ferie. Kan slet ikke forstå min afhængighed af computer og tlf derhjemme, når jeg tilsyneladende så let kan glemme det hele og bare 'tagge along'.

Så nu vil jeg go with the flow igen og finde det fyrtårn, hvor kejserens et-eller-andet engang var lukket inde, indtil en slange bed hende og hun døde.. (Romantic, no?)

A perfect week - almost

Så så man lige mig være lykkelig!

Tirsdag, torsdag, lørdag og søndag i selskab med alletiders Theis. En fyr jeg har kendt så længe, at.. Ja, ik? Vi gik i gym sammen, og det var bare tiderne. Those were the days du! Og så fangede vi lige en stime af gode planer og ting, der kunne falde sammen. Og nu er jeg helt nyforelsket - du ved, ligesom man bliver venne-forelsket i en ny person, der bare er super indtagende. Havde slet ikke indset, hvor meget jeg har savnet ham siden vi som rygende, utilpassede, misforståede teenagere sad i kælderen på Nordfyns gymnasium og røg smøger og citerede Strunge.. Christ altså!

Og så kom jeg hjem til Andersens. Bodega, forståes, Hvor jeg var trisse sidste år, men som jeg måtte forlade da jeg skulle til jylland og blive klog. Men nu er det ferie - og lur mig om der ikke lige var et par vagter til mig? Og hvad er mere perfekt end to vagter, hvor de eneste gæster der holder omsætningen kørende, er mine venner der er kommet for at se mig? Og hvor fedt er det, når man uden at opdage det, holder åbent to timer længere end beregnet? Og ligegyldigt hvor voksne eller fornuftige folk omkring mig bliver, elsker jeg intet mere end at stene ned på Boogies og fyre alle mine penge af og danse! (Til sveden drypper og jeg nærmest bare er klam..)

Og Rikke (BFF) har fået den lækreste lejlighed (Kusines gamle) og den bliver bare sååå fin! Og jeg føler mig ganske overbevist om, at der falder en reservenøgle af.. (tror jeg nok)

Men on the downside blev Farmor indlagt i fredags. Dehydreret og med store smerter i underlivet. Og hun ser så lille og gammel ud i den hospitalsseng. Og hver vejrtrækning koster hende uendelige anstrengelser. Lægerne mener de har styr på det, ihvertfald mavesmerterne, så skal hun blot selv drikke mere. Men når hun pludselig skal tisse - og gerne vil have min hjælp til at komme på toilettet, må jeg pludselig indse at min farmor er 85 år og ikke lever for evigt. Hende der hjalp mig på toilettet da jeg var lille, skal nu selv have en hånd for at komme op og omkring. Hende der cyklede 20 kilometer for at besøge os på landet, kan nu ikke hoste fordi det er for hårdt. Og jeg kan ikke forstå det. Jeg kan ikke forstå alder.. og svaghed. Og jeg kan slet ikke acceptere at dem jeg elsker ikke skal være hos mig for evigt! (Og nu sidder jeg og tuder, krafthelvede!) Det er jo min farmor, ik? F-A-R-M-O-R!

Jeg rejser til Istanbul nu - og glemmer. For det kan mennesker. Og det er ondt, men til gengæld gør det ikke så ondt, som hvis jeg husker. Hun har lovet mig at blive frisk til uge 29, hvor vi skal til Kerteminde og spise røgede makreller.

I can almost taste it now

Iiih, der er noget utrolig tilfredsstillende over, at skrive lister, finde tasker og vaske trusser, for at kunne pakee kufferten til ferie. Og ikke bare ferie hos de gamle, eller på en campingplads, men på et helt nyt sted, hvor man aldrig har været før.

Istanbul. I ti dage. Med min veninde Lise. Vi skal opleve en by så blandet, at vi hvide kartoffeldanskere slet ikke kan være med. Og til mit gigantiske held, har Lise en svigerinde som vi skal bo hos. I Istanbul. Én som kan vise os rundt, give os de gode fifs, og lære os, hvad der er værd at se i byen. FUCK jeg glæder mig. (Skal bare huske at købe nogle pakker aftereight, som er det Emel ønsker sig allermest, at vi skal tage med.)

Den lyserøde ræædsel af en kuffert, jeg absolut ville have da jeg var 16, står nu åben på sengen med små bunker af toiletsager, tøj og tasker.. Jeg har lister, æsker, piller, to-do lister, to-buy lister og mit elskede Canonkamera der står øverst og troner ud over det hele.

Nu håber jeg bare på, at ingen vil gøre nar af mit katastrofale pasbillede, når vi skal afsted. Ligner en forbryder i en sådan grad, at jeg forventer at blive trukket til side, til en alvorlig samtale. Ville ønske at nogen have fortalt mig, at én ting er at man ikke må smile med tænderne på pasbilledet, en anden er at man ikke behøves at ligne en strandvasker..??

Tadaaaa

Schå fik jeg schgu feriø. Hurra for mig! Jeg har været til eksamen i 5 timer i dag, men kan allerede ikke huske hvad den handlede om. Handlede, handlede? Skriver computeren det sjovt, eller staver jeg forkert? Det er faktisk skidesvært at stave forkert med vilje og rigtigt med vilje.. Lissom.. Forstår du?

Men jeg satser på at jeg i løbet af 5 siders ordgylle har sagt ET ELLER ANDET rigtigt. Bare lige nok til en 2'er.
Og så købte jeg en pose redbull - for det giver vinger. Så ryster lidt af sukkerchok nu. Og fokuserer ikke så skarpt som da jeg var 16. (Det er nok mere vodkaen end energien der snakker)

Burde der egentlig ikke være alkolås på en computer? Eller i det mindste på bloggen? Oh well - jeg er vist den eneste der læser den, så spilder i det mindste ikke andre menneskers tid i min brandert.

Skal herremeget tidligt op lige om lidt. Pisosse! Men jeg har SOMMERFERIE! De næste to måneder skal jeg kun ting jeg har lyst til. Eller - halvanden måned hedder det vist.

Åh nej, bliver nødt til at læse det her igennem for stave-trykke-fulde-fejl nu. Andet kan jeg ikke være bekendt, hvis nu en anden person skulle forvilde sig herind for at høre på mit ordgylle.. (Hej Mor!)

Midsommerjammer

Øv. Mens alle andre står i luftige sommerkjoler, omgivet af dem de holder af (ser dem faktisk stå i par i min fantasi, for i dag elver hele verden i tosomhed) og kigger på bål i aften, sidder jeg herhjemme.
Med masser af læsning, der mangler til eksamen på fredag og virkelig ondt i halsen.
Tror altså min krop snyder mig. Bliver aldrig rigtig nervøs op til eksamener, men nogle gange bliver jeg bare rigtig syg. Som nu, med ondt i halsen, eller sidst med tandpine, der forsvandt dagen efter. Eller dengang i 3. G da jeg blev så syg under 3. års opgaven, at jeg fik den udsat og lægen troede jeg havde kyssesyge..

Vil ærlig talt hellere have lidt sommerfugle i maven, end lægge syg og præstere virkelig ringe, fordi min krop ikke gider være vågen. Øv.

Nu er der to dage til eksamen, og efter dum, dum overspringshandling igår bliver jeg nødt til at blive hjemme og læse. Der er alligevel for langt hjem til de gamle, eller pigerne i Odense, for at nyde aftenen med dem. Crap.

Men kryds fingre for mig på fredag, hvor jeg vil tilbringe fem timer med at lade som om, jeg ved alt om samfundsfag. Satser stærkt på at jeg kan bluffe mig igennem.

Og SÅ er der ferie. Starter med en ny tatovering på lørdag (hurtigt inden jeg har brugt alle mine penge) og så kommer Odense-girl #1 op og besøger mig i det jyske.. Jaii =)

Nu skal jeg bare regne ud, hvordan jeg får min krop til at tro, at den har det fint til på fredag. Suppe it is!

Middagslur ad libitum

Hvordan gør jeg det? Sover til middag i små tre timer, efter ikke at have præsteret nogetsomhelst indtil da?

Sov for længe til at nå forelæsningen, så blev hjemme, vaskede op og vaskede hår. Og bildte mig selv ind at 'så har jeg bare hele dagen til at læse til eksamen.' Har ikke åbnet en eneste skide skolebog i dag. Det er sååå frustrerende, for det er KUN min egen skyld.

Fatter ikke samfundsfag? Det er kedeligt. Det er tørt. Det er så intetsigende, så jeg kan læse et kapitel på små 40 sider om forvaltningen i Danmark, og bagefter kan jeg ikke fremvise et eneste læringsmoment. Jeg har intet lært. Nothing what so ever.

Så efter lidt fjæsbog, nogle mavebøjningner, morgenmad, morgenmad igen, P3, Tv-zappen, dyneputteri mm. krøb jeg hen til skolebøgerne, og valgte en. 'Demokrati i Danmark'.
Åbnede bogen på den side, hvor min overstregningstusch var stoppet, krøb godt til rette og faldt i søvn.

Der vågnede jeg så ved femtiden med en virkelig grim frisure. Sulten, desorienteret og meget, meget irriteret.

Føler lissom jeg bliver nødt til at hente pizza nu. Og gennemføre min skoddag. Men øv, hvor er jeg bare.. GRRRR! Og der er ingen jeg kan lade det gå ud over. Jo, pizzafyren, den stakkel.

Jeg elsker...

At sove for længe på en dag, hvor det egentlig ikke gør noget.

At trække dynen helt op til næsen, og lade som om verden ikke findes lidt endnu.

At tulle rundt alene i grimt undertøj, drikke smoothie og vaske op mens radioen er det eneste bevis for en verden udenfor.

At slå op på første side i en bog og vide, at jeg har al tid i verden til denne bog.

At anrette min mad virkelig lækkert, selvom det kun er rugbrød.

At ringe til min Mor, bare for at sige jeg elsker hende.

Musik, musik, musik. Hvis man kunne fixe musik, blev jeg gerne junkie.

At der findes i omegnen af ti mennesker, der ville smide alt, hvad de havde i hænderne og komme og hjælpe mig, hvis jeg var i knibe.

At jeg ville gøre det samme for dem.

At skyde bekymringer fra mig og tilgive mig selv.

Grønne æbler.