Først og fremmest - Farmor har fået fjernet blindtarmen, hvilket forklarer smerter i underlivet og er ifølge mor i bedring. Pyh, blev der sagt! Er så glad, håber hun kommer sig helt. Glæder mig til at komme hjem og se hende!
For det andet er Istanbul jo bare fantastisk! 15 millioner mennesker i én by - mod danmarks 6 millioner i hele landet. Her er liv døgnet rundt, larm, caféer med te og backgammon, små stræder med butikker og folk der råber til hinanden i stedet for at tale, musikere med sære citarer og andre instrumenter og varmt. Hvad mere kan man ønske sig? Og deler jo i øvrigt denne fantastiske tur med Lise, min dejlige veninde. (Hun smider billeder fra turen op på www.liseiam.blogspot.com, for hun er langt mere teknisk end jeg)
Vi bor hos Lises svoger og svigerinde - Ilker og Emel (der dog ikke er hjemme lige nu, de er til bryllup et eller andet sted i landet) Men så har vi Emek - Emels veninde, der hygger med os. De er så ufatteligt gæstfrie at man knap kan sætte sin tallerken i opvaskeren. Hotel.hvorsomhelst - go home! Og hvis man forsøger at lokke sig til at betale eller sørge for noget, klikker Emel blot med tungen - ligesom vi gør når vi er irriterede. Denne lyd kan temmelig meget oversættes til 'nej' og/eller 'som om'..
Er på nettet i dag for anden gang denne uge, det er sært når man er vant til at tjekke mail flere gange dagligt. Ved pt ikke hvor min telefon er, men bruger den også kun når jeg skal se, om Mor har skrevet nyt om Farmor. Det er sgu ferie. Kan slet ikke forstå min afhængighed af computer og tlf derhjemme, når jeg tilsyneladende så let kan glemme det hele og bare 'tagge along'.
Så nu vil jeg go with the flow igen og finde det fyrtårn, hvor kejserens et-eller-andet engang var lukket inde, indtil en slange bed hende og hun døde.. (Romantic, no?)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar