Pikkelortelort

Nå, men. Et par dages tavshed. På mange måder. Har de sidste par uger måttet sparke mig selv over skinnebenet for at holde visse statusopdateringer væk fra fjæsen. Og de samme tanker væk herfra. Om den skide reeksamen. For tænk sig, hvis jeg nåede at fortælle alle, hvor nervøs jeg var, og så dumpede? Det magtede jeg ikke. Så hellere tavshed.

Well that paid off. Da jeg dumpede. Crapstick.

Jeg vidste godt den lå på en vippe. Og under eksaminationen var Hr. lærer og jeg afgjort ikke enige om, hvad der var væsentligt og hvad der var problematisk. Han var afgjort ikke glad for min attitude, men altså? Skal man bare lægge sig ned på ryggen og undskylde de bevidste valg man har truffet?

Anywho. Det blev en om'er og en endnu længere orlov.

I det mindste holdt jeg en kølig, distanceret attitude, mens han dumpede mig. Magtede bare ikke at være en af de stakler der hulker sig igennem en forklaring af, hvorfor de ikke bestod.

Kørte lang fuck i vold hjem. Og så krammede den Sunde og Raske Fyr mig, mens jeg græd og hadede skolen og læreren, og følte mig dum. Åbnede en flaske rødvin og drak halvdelen mens han handlede ind til aftensmad. Han kom hjem med blomster, jeg drak den anden halvdel af flasken og lavede pandekager til dessert inden jeg gik i brædderne.

I dag er en ny dag. Jeg er stadig pissesur. Og ironisk nok havde jeg regnet med at være mere zen over en dumpekarakter, for det har jeg hele tiden sagt, jeg forventede. Men nu hvor det er en realitet, kan jeg godt mærke, at jeg synes, jeg var en bestået eksamen værd. Havde alligevel lagt en pæn bunke arbejde og ret mange timer i den. Og jeg kunne egentlig godt lide den.

There. Så gider jeg ikke bruge mere krudt på dét lort.