torsdag den 18. august 2011

Nu begynder det!

Så er afslagene, de venlige, de ligegyldige, de underfundige begyndt at tikke ind.

De gør ikke så ondt. Langt de fleste ansøgninger har været uopfordrede - så egentlig er det skidepænt af folk, at skrive og lige minde mig om 'at vi søger desværre ikke nogen lige nu'.

Og måske er det ikke så underligt, at jeg ikke får de rigtige jobopslag, når der f.eks. er 134 ansøgere til en stilling som ekspedient i en 'saml-selv' smykkeforretning. (Jeg kan samle perler på de der plastbrædder- er det ikke det samme?) Og som den flinke læge fra sygehuset skrev, havde jeg jo ikke nogen relevant faglig uddannelse til at blive ledende lægesekretær. Bevares. Det kunne jo være man var den mindst elendige ansøger i bundtet. Det var man så ikke.

Har i øvrigt fortæret pandekager her til aften. Sukkerlykkerus er genoprettet. Så i dag foretrak jeg altså at være lykkelig frem for tynd. Gosh, denne slankekur kommer til at vare for evigt.

Fik jeg i øvrigt nævnt, at det KUN er mig, der må kalde mig tyk? Og løfte øjenbrynet sigende, når vægten ikke har rykket sig en tøddel selvom jeg 'virkelig' har gjort 'alt hvad jeg kunne'. Elsker kvindelig irrationalitet.

Ingen kommentarer: