mandag den 1. august 2011

Ahem...

Min nye bluse er godt nok meget nedringet. Meget. Det er næsten som om mine bryster har formeret sig, selvom de er iført helt, helt uskyldig bH indenunder.

Nu er sagen bare den, at jeg jo altid gik i sådanne sager i teenageårene. As in altid. Jeg skulle jo partout ind på Arkaden, selvom jeg kun var 17. (16 et halvt, red.)

Og i min blå bog fra det lille gymnasium på landet, har to af mine veninder også hentydet kraftigt til en åbenbart altid tilgængelig kavalergang.

Men nu er jeg lidt beklemt. Altså, det er jo pænt nok ikke? Men det er mandag, og jeg skal til mors 25 års jubilæum om lidt. Og jeg vil gerne se pæn og ordentlig ud. Men den nye bluse er den eneste rene/tørre.

Og så er det jeg undrer mig - for hvornår holdt jeg OP med at gå i nedringede bluser? Og hvor længe skal man holde op for ligefrem at blive selvbevidst, når man så hopper i en nedringet sag igen?

Bliver man voksen? (HOSTHARK)
Bliver man ærbar? (*gylpeørlesmiley*)
Eller fryser man bare på brysterne?

Jeg ved det ikke, men i dag bliver de dælme luftet!

Ingen kommentarer: