Måtte se mig slået i kampen om mættende morgenmad. Müsliæsken var stort set tom, og portionen blev herefter.
Fik øje på franskbrødet Kæreste købte, da han havde lyst til lækkerier. Og nutellaen stod lige ved siden af. Uhm, kunne godt æde en skive eller tre. Havde jo faktisk allerede lyst igår - og jeg kan godt have cravings i flere dage. (Pandekager med brun farin. Altid.)
Og jeg er jo faktisk sulten? Men også lidt på kur. For de frygtede 5 kærestekilo har i løbet af de sidste 11 måneder sat sig UDEN PÅ de horrible 10 'så smadrede jeg knæet og gik fra at være idrætsudøver til trøstespiser'-kilo.
Og spørgsmålet er vel i sidste ende:
Vil jeg være lykkelig, eller vil jeg være tynd?
Hvem har svaret?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
8 kommentarer:
Skal det være enten eller? Vil mene man godt kan finde en gylden middelvej. For franskbrød med nutella skal man jo spise en gang i mellem. Livet er for kort til kun at leve af spelt og fuldkornspasta ;-)
Ah Girlie. Du er nu klog. Problemet med mig er nok bare, at jeg er en alt-eller-intet pige. Enten æder jeg alle 14 studenterbrød i pakken, eller også æder jeg ingen af dem. Er i tvivl om hvorvidt nogen stjal maden fra mig, da jeg var barn, men sådan er det altså?
"Kæreste"? Glem det. Det hedder han ikke. Du skal snige det forbi os sådan der!
Eh. Ikke. Du skal *ikke* snige det forbi os på den der måde. Nåm, to kommentarer fra mig gør måske tricket.
Bahahaaa.
Men studenterbrødene skal jo spises - og om du æder dem alle sammen på en gang, eller en om dagen er vel ligegyldigt? Bare det ikke er hele tiden du gør det.
Det siger jeg i hvert fald til mig selv, når jeg spiser fem marcipanbrød på én aften. Der var jo fem i pakken... Men jeg køber dem heller ikke hver dag ;-)
Alt med måde; det er en kliche, men det er jo rigtig nok!
Dines! har lige indset, at han nødvendigvis må hedde kæreste, for man kan fandme ikke sige 5 'sunde og raske kilo'. vel?
Send en kommentar