mandag den 8. august 2011

Hvorfor ledig?

Man er sgu da bare arbejdsløs. Ledig er sådan noget en taxa er. Bare ikke lørdag nat ved firetiden, hvor man har allermest brug for det.

Og når man nu melder sig 'ledig', hvorfor er det så at de ikke smider én foran en computer og siger: 'Her er vores fem bedste bud på jobsider - og du må først gå hjem, når du har søgt to'. Hvorfor sender de bare én hjem med beskeden om at komme igen fredag og noget med noget kontanthjælp? Jeg vil gerne have hjælp til at finde et job i totalt fremmed by - ikke hjælpes til at blive hjemmegående sumpehjerne med hang til røget makrel og frokostsherry?

Nå, men skal det være med dén på, så tager jeg mig sgu lige en lur.

2 kommentarer:

Uden Relevans sagde ...

Personligt er jeg aldrig arbejdsløs, jeg er "mellem jobs". :)

Trix sagde ...

Hvor lang tid kan man i realiteten tillade sig at være arbejdsløs, og så stadig kalde det 'mellem jobs'?