Vi tog jo til sy'fraaanse. Hvor der var lidt bjerge og en utroligt lækker havn.
I Sydeuropa kan de det dér, med at gøre noget ud af det hele. Hvert torv, hver plads og hver bygning. Faldt heeelt i staver over denne karrusel. Den Sunde og Raske Fyr ville ikke med op i den. skodkæreste.
Nede på hjørnet fra vores hotel, bag biblioteket og et videnskabsmuseum, gemte denne fyr sig. (Der lå også en tatovør på hjørnet. Der ville han heller ikke med ind.)
Place de marquies ved solnedgang. Tæt på hotellet, med masser af caféer, drinks, øl, espressoer og what not.
Jeg siger ikke, hvem der er hvem.
Hotelkunst på et virkelig gammelt, fornemt hotel med dørvagt, krystalkroner og tykke, tykke gulvtæpper. Kan jeg huske hvad det hed? Nej da!
Giant blomstermarked, og en Sund og Rask Fyr. Dette er morgenen inden vi skulle videre, så gu' fik jeg da ej nogen blomster. Suk.
Pretty selfexplanatory, no?
Masser af lækre kunstbutikker i den gamle bydel. Var især vild med understellet hér.
Flere billeder ved en anden lejlighed. Prøver at bestemme mig for, om der skal ansigter med på dem. Har ikke bestemt mig endnu.
8 kommentarer:
Vi kan godt lide ansigter.
Hende i kjolen er finest :o)
Jeg kan også godt lide ansigter. Og jeg er jo ikke ligefrem anonym, men jeg er bare heller ikke åbenlys? Whattodo...
Carina: Hun er også tyndest! #Never happened before.
Jaaaaah - jeg vil også se dig!
Ansigter!
- Og jeg havde hele tiden forestillet mig din kæreste som lyshåret. Sjovt! :D
Cil: Jeg bestilte også en lyshåret én, men postordrefirmaet fuckede gevaldigt op. Men ham de sendte, lavede en mean Chilih con carne, så jeg beholdt ham.
Åh ansigt. Det er sådan lidt grænseoverskridende ik'?
gosh jamen ansigt. Jeg ved jo ikke om jeg tør se dig. Tænk hvis du er flottere end mig, det går jo for pokker da ikke. Det betyder jo du både er sjovere og flottere. Og hov, jeg troede faktisk at du var mega anonym. Hmm. Men i sidste ende bestemmer du jo eneherskende over det her websted. Jeg har stemt på det med morgenhår. Så ved du det!
Pille! Jeg troede også jeg var anonym, indtil en kammerat viste mig tre måder, man hurtigt kunne finde ud af, hvem jeg er på. Så føltes det lidt fjollet.
På den anden side vil jeg gerne tro på, at jeg ikke skriver noget, jeg ikke vil stå ved i virkeligheden.
Og med en kæreste og flere tætte veninder, der allerede læser med, er der allerede udøvet en naturlig censur, som ikke vil ændre sig af, at jeg står frem.. Såeøh.
Og kan et billede egentlig afanonymisere mig?
Send en kommentar