fredag den 29. juli 2011

Return of Fede Dorit

Kan. Ikke. Æde. Mere. Mad. Uhh- var det en smarties?

Skal på salatdiæt i minimum et år, når jeg returnerer til det nordjyske. Ligner mest af alt en strandet hval i liggestolen. Hvem er det egentlig også, der har besluttet at det er okay at genindføre slikSKABET, når man er på ferie? Det er altså pænt meget one-way ticket to hell for sugar addict, der ikke kan tåle søde sager inden for rækkevidde. Ergo, kan jeg nå dem, æder jeg dem. Også selv om jeg skal strække mig lidt for det.

Nå, men så har noooget af min ferie da føltes som ferie. Vi tager hjem i morgen, så jeg kan godt nu begynde at løfte hænderne over hovedet og messe 'Allermerallermerallermer', som det hedder på fynsk.

Aldrig mere 8 mennesker i sommerhus der er så lydt, at sex er en by i Rusland.

Aldrig mere sommerhus der ligger så fucked up langt væk fra alting, at det at handle ind bliver et heldagsprojekt, og man grundet antallet af køretøjer skal være fælles OM ALT.

Aldrig mere i sommerhus med så fanatiske ikkerygere, at jeg ikke må dyrke min 'smoking while drinking' filosofi, der måske er dum, men virkelig gør mig glad. (Helt ærligt, vi er i Frankrig. Alle ryger. Lungekirurgen ryger!)

Og aaaaldrig mere i sommerhus med andres yngel. Får jeg selv yngel (eller giftslanger), kan vi snakke om en fælles uge, hvor helvede flytter på landet. Men ellers NONONO!

Det er ikke ferie, når yngsteøglen vader ind i soveværelset 3 gange mellen halv 8 og 8.15 for at høre om vi skal tegne.


Det er ikke ferie, når begge børn glor ind af terrassedør på 1. sal, mens to nøgne mennesker er på vej i og ud af badet.

Det er ikke ferie, når der konstant er en decibel-lysbelastning der ville få LilleCarl (dj på boogies, red.) til at sige sit job op, grundet dårligt lydmiljø.

I øvrigt nægter jeg at krympe mig skyldbevidst hver gang jeg bander. Please sig, at det ikke er vigtigt om dit barn siger av for helvede eller for silvan?!

Sund og Rask Fyr arbejder tilbage mod sundograskhed. Og han kan godt se det. Så jeg er altså ikke udelukkende en uretfærdig møgfisse, bare fordi det er hans familie. Han kan godt se det. Og er enig i langt det meste. Men han blogger ikke. Og det er måske meget godt. For det er meget nemmere at dømme andres familier end sin egen. (Især hvis de har børn.)

Ses i morgen Dk. Til trods for haglfyldt skybrud a lá tsunami i dag, håber jeg at finde noget sommervejr, jeg kan tage med hjem til jer.

onsdag den 27. juli 2011

Et sted mellem min røv og din røv...

Næste år har vi flere penge. Så står ferien på en uge solo - og max en weekend med familie. Det er vi allerede blevet enige om idag. Til trods for den knap så Sunde og Raske Fyr stadig er syg og tyk i halsen, vil han vist også hellere bare være to.

Blev irettesat af børnemor i dag, fordi jeg ikke skulle bestemme om hendes barn skulle have modellervoks. Havde vist ham hver eneste bøtte med indhold, fået tre gange nej, og ytrede til sidst ordene: 'så kan du bare blive fri'. Men dét skulle jeg ihvertfald ikke bestemme. Sowwy for at jeg leger med dit yngel. Så er der ihvertfald ikke mere sjov i det.

Hvad er dealen med den slags, I mødre derude? Må jeg opdrage på dit barn, hvis dit barn er en gnom? Eller skal jeg finde mig i tungerækning, spytning, råben og skrigen og næsvished med et smil? Og gå ud fra at du på et eller andet tidspunkt begynder at opdrage dem? Jeg har ikke de pædagogiske evner som andre. Nogen gange siger jeg bare NEJ! I stedet for at forklare, hvad barnet gør forkert. Men det er nu engang sådan, jeg er. Jeg gør det samme ved min mor. Alternativet er at ignorere dem, og slet ikke lege med dem? Er det bedre så?

Men der til gengæld masser af sjov i, at vi er flygtet i seng på vores værelse klokken tyve minutter i ti, mens jeg kan høre mindstemanden græde hjerteskærende/hysterisk over at skulle sove. Godt man ikke sidder i stuen.

Og det er også virkelig sjovt, at det har regnet hele dagen, så vi kun har kunnet være indenfor. Og hysterisk morsomt at tage på tur med Sund og Rask Fyrs familie, men uden Sund og Rask Fyr - fordi han ikke er sund og rask i disse dage.

Og ja, det har regnet 12 timer idag. Savner den danske sommer nu. Den indeholder i det mindste mine veninder, mine egne forældre og en lejlighed, der kun er Kærestes og min. Lå han syg dér, kunne jeg i det mindste pakke lidt ud imens.

Pyh. Nok galde nu - men der er sikkert mere i morgen. Undskyld.

tirsdag den 26. juli 2011

Lidt dum dag

Sund og Rask Fyr på hestepenicilin efter at have flashet kæmpemandler ved fransk humbugdoktormand. (Kunne være en mega catchy overskrift på eb.dk) Han er træt og syg og øm, det lille myr. Så er det godt at han har en kæreste og en mor der kan konkurrere i omsorg og velmenende råd. (Vinder jo klart på trøstefaktoren i bare bryster!)

Vi tog alle på stranden alligevel. Her blæste det så meget at Sund og Rask Fyr og jeg flygtede i læ. Og hér fik han endelig varmen. Vi havde fint selskab, for undertegnede er såmænd gået hen og blevet populær ved OPC. (Modellervoks og en historie om flag i hundelort gjorde udslaget). Nogle gange sætter de sig hen til mig helt af sig selv. Og nogle gange tager jeg om dem, inden det går op for mig, at jeg ikke kan lide dem.

Nå, men de byggede ihvertfald sandslotte til os, da det begyndte at regne. På stranden. I St. Raphael. For fuck sake altså! Exit Trix og svigerfamilie.

Nu er vi tilbage i sommerhuset. Nogen begynder snart at tænke på at handle og lave mad. Jeg vil dog hellige mig min vigtigste opgave - bare bryster i sygesengen.

mandag den 25. juli 2011

Fin på den

Man kan gøre sig morsom på utroligt mange måder, når svigermekanikken er det vi hjemme kalder 'langeliniefolk'. Og man selv er fra 'et hjem uden klaver'. Hvilket vi slog fast, dengang svigermor meddelte, at folk med tatoveringer må være fra et hjem uden klaver... Jeg har tre.

Men hun har ret. Vi havde en labrador, der hed Bella og min bror og jeg fik selv lov til at male vores værelser. Mit blev mørketurkisgrønt med hvidt splat ud over det hele. Brors blev skiftevis blåt og gult - fordi han er brøndbyfan. Men for fanden, hvor var det fedt at bestemme selv.

Hvoromaltinger. Så kan jeg ikke lade være med at trække på smilebåndet, på en måde der giver den Sunde og Raske Fyr tics, når hans far forærer ham Bally (Har aller hørt om det før) havaianas til den nette sum af 225 euro. Ikke kroner. Euro.

Jeg kan også godt snøfte 'årh hvad' og ligne én, der ikke heelt synes det der nødvendigt at købe OTTE nye badehåndklæder, når vi allesammen har et i forvejen.

Jeg bliver lidt betuttet, når vi skal handle og jeg får både et mastercard OG 300 euro med ud at handle - for en sikkerheds skyld.

Men jeg kan FANDME ikke brokke mig, når svigerfar triller en tur ned på det lokale vinslot og kommer hjem med fem liter rød- og fem liter rosévin. Uhm. Ad libitum FTW! (For the win, nørdesprog).

Skål.

Hvis jeg en dag...

får et barn. Eller to. Eller flere. Men ihvertfald afkom af en eller anden art.

Og det så bliver sommer. Og jeg pludselig tænker tilbage på alle de gode ferier jeg har haft med pigerne, vennerne, familien og så fremdeles. Og jeg synes, at vi bør gentage successen, fordi det var så hyg'ligt den gang.

Og jeg i ramme alvor mener, at i allesammen vil nyyyde en uge i selskab med mig og afkom, selvom i måske ikke har noget selv. Eller får jeres passet. Eller på andre måder sikrer jer en fornøjelsestur, men jeg ikke kan forstå at lille Oda måske kun er nuttet, når man er hendes mor og SKAL elske hende.

Så vis mig dette indlæg. Hvor jeg efter blot én dag slår fast at ferie med OPC - other peoples children - ikke er noget for mig.

Smøger, vin, ost, macarena, cranium, pool, bezzerwizzer, røde bøffer, kolde øl, historier fra gamle dage, kirker, restauranter, ødeland, vandreture, tennis, is, solbadning, romaner og champagne er liiige mig.

Hysterisk afkom er ikke. Og jeg vil ikke håbe, at jeg en dag vil udsætte andre for det samme.

søndag den 24. juli 2011

Er der kanon i Cannes?

Okay. Nu stopper jeg med smagsløse (og forkerte) alitterationer. Men vi er rykket.

Til sommerhus i bjergene omkring Cannes. Privat pool, kølig rosé og en hel svigerfamilie. Her er lydt. I vores soveværelse kan vi høre, hvis bruseren i svigerforældrenes badeværelse drypper. So long feriesex. Og vi deler toilet, så skal VIRKELIG huske at dække brysterne til med etellerandet før jeg vader rundt i hytten.

Her er også den Sunde og Raske Fyrs bror og kone. De er rigtig søde. Det er deres to børn på 3 og 5 vist også. De er bare så højlydte. Og hurtige. Og små. Jeg er helt ude af trit med selskab i dén aldersgruppe. Men jeg håber, at det går. (Skriver hun mens yngstebarnet fejrer stuens rungende lyd med gentagende aaaææææaaaarh-lyde...)

Her er rigtig sommerhusagtigt. Smagsløst nips, stel der ikke helt passer sammen og støvet sengetøj. Svigermor tager det i stiv arm og gemmer simpelthen sagerne væk, så hun slipper for at se på dem. Det er sgu resolut.

Og udsigten! Fik jeg nævnt udsigten? Om morgenen spejler solen sig i bugten ud for Cannes og stråler om kap med enhver solnedgang. Om aftenen gløder byens lamper som et flammehav i en kamin. Det er fantastisk.   Jeg LOVER at tage billeder!

lørdag den 23. juli 2011

Det er ikke fordi...

jeg IKKE har tudet over Norge. At jeg ikke er lidt i chok over at noget sådant kan ske. Jeg kan ved min gud ikke begribe, at mennesker kan være så onde. Så hadske.

Men jeg praktiserer fra nu af 'ude af øje, ude af sind', ellers vil dette for evigt blive 'ferien, hvor der var terror i Norge'.