Det kunne ikke betale sig...

at pjække fra skole igår.

Altså jo, sove-længe delen var dejlig. Jeg måtte i forgårs sande, at jeg er den type person, der når andre skider højt og flot på mødepligt, selv bliver lidt trodsig. For jeg gider ikke sidde og være miss goodiepall, når de andre kommer dryssende i skole i frokostpausen og ikke har forberedt sig. Så igår blev jeg med store dramatiske bogstaver væk.

Hvad fik jeg ud af det, spørger du? Jo, jeg blev valgt til editor i vores gruppe. For det er der ingen, der gider være, men jeg var der ikke til at protestere. Det er rart, min gruppe bekymrer sig sådan om mig. I stedet for at tænke 'Oh my! Trix isn't here - is she sick?', kigger de på hinanden og tænker 'SUCKER!', før de giver mig ultimativt skodjob. Fladt.

Overvejer i protest at nægte at skrive en artikel, for jeg er jo 'editor'. Men så lærer jeg jo slet ikke noget. Skodhoveder.

Og hvorfor udsatte jeg mig selv for dette, spørger du? (Jo, du gør så!)

Først og fremmest for at sove længe. Dernæst for at gøre rent på post-påske måden. Og ja, jeg skulle have gæster. Og nej, det var ikke sket, hvis ikke den Sunde og Raske Fyr skulle komme og sove hér.

Jeg vaskede endda gulv. I sæbespåner. Kunne godt have brugt at vide, at overfladebehandlet træ ikke SUGER sæbespånerne. Og at jeg således bare lagde et fedtet lag film over gulvet i hele min lejlighed. Som kildrede i næsen, ligesom sæbespåner gør. Og som ikke forsvandt, selvom jeg vaskede efter med vand. Og som faktisk stadig kan ses, selvom jeg er gået i krig med ajax nu.

Jeg har på det seneste døgn vasket gulv, lige så mange gange som i al den tid jeg har boet her. Og nu gider jeg ikke mere.

Så min fri-torsdag har mest af alt resulteret i mere arbejde. Tak for lort.