Ze låvestowy: Exit Sund og Rask - og andre tabere

Efter min fordrukne tirsdag slog jeg hånden af den Sunde og Raske Fyr. Vi sås kort den 22. december og sagde farvel. Og hvis han ikke læste med hér, ville jeg gerne fortælle jer i detaljer om den aften. Men det går ikke. Lige dét, går ikke. Men dén juleaften tudede jeg på toilettet, mens de andre pakkede gaver op i stuen.

Men jeg så ham ikke mere. Og jeg så mig ikke tilbage. Veninderne og jeg planlagde en fest i hans ære, hvor vi allesammen ville danse grimt, iføre os skjorter og briller, og love hinanden ting, vi ikke ville holde. Det var planen. Der var bred enighed om, hvem der var den dumme. Også fra enkelte af den Sunde og Raske Fyrs venner. Jeg fik nærmest hjælp til at være sur.

Han blev frosset ud. Mødte vi ham på Boogies, slog pigerne ring om mig. Han ville utroligt gerne tale med mig stadigvæk, når han var fuld. Han havde det jo dårligt med, hvordan han havde opført sig. Men jeg ville ikke høre det, og det ville mine veninder heller ikke. Han fik det glatte lag af 10-12 piger på én gang.

Kort efter flyttede han til skive, for at uddanne sig. Jeg var ærligt talt glad for at slippe af med dét fjols. Men inden han rejste, havde jeg allerede sikret, at det kun var mig, der havde det sjovt på Boogies. Han kom mindre og mindre, og jeg fik mit stamsted tilbage, uden at risikere at benene gav efter under mig på dansegulvet.

Jeg holdt op med at være vred. Og ked af det. Og tænke 'hvad er der galt med mig?' Det tog tid. Det tog nok nogle måneder. For når jeg brænder mig, bliver jeg gerne midlertidigt frigid. Det samme skete hér. Jeg ville bare gerne hygge med pigerne, feste, danse og være glad.

Og tiden gik. En dag kyssede jeg på en ny fyr. Som viste sig at være glødende veganer og nægte at kysse mig, hvis jeg havde spist kød. Blandt andre underlige tendenser. Han ville heller ikke klippes, nogensinde igen. Og han gav mig lus. På hovedet!

Så kyssede jeg nogle tilfældige frøer. Jeg kan jo nævne 'trusse-fyren', 'tatovering på heidi's fyren', lørdagsKlaus og fredagsClaus, Blanke Per og andre hyggelige bekendtskaber.

Så kom Henny. Der ville alt. Og noget med stjernerne, der skulle hentes ned. Og en bodega-stiv Trix der bad ham slappe af og spise en skovsnegl. Men han fik alligevel inviteret sig til middag hos mine forældre, inden han skred uden et ord to uger senere.

Han var egentlig en idiot. Set i bagklogskabens lys. Det er mange mænd. Men først Tarzan (veganeren) og senere Henny var begge så komplet latterlige i både tilnærmelser og afslutning, at jeg kun rummede harme og vrede nok til den seneste idiot. Den Sunde og Raske Fyr var helt glemt. Jeg tænkte sjældent på ham, så ham aldrig, og der var mange andre idioter at tage sig af.

Nu skulle jeg også snart flytte til Aarhus. Jeg var nemlig kommet ind på Journalisthøjskolen. Så kunne jeg møde nogle lækre, jyske mænd tænkte jeg.

Jeg var single og god til det. Den Sunde og Raske Fyr fik en kæreste i skive.